Oh Clarence 96t4a

OH CLARENCE By Casio Vione

SMASHWORDS EDITION

*

PUBLISHED BY: Casio Vione on Smashwords

OH CLARENCE Copyright © 2015 by Casio Vione Alle rettigheder forbeholdes. Enhver mekanisk, elektronisk eller anden gengivelse af dele af eller hele dette værk kræver skriftlig tilladelse fra forfatteren i henhold til den danske lov om ophavsret. Version 1.0 Cover Art af forfatteren Bogens skrifttype er Arial 12 & 16 pkt. El Guapo Publishing ISBN-10: 87-92803-18-0 ISBN-13: 978-87-92803-18-4

*

Smashwords Edition License Notes This ebook is licensed for your personal enjoyment only. This ebook may not be re- sold or given away to other people. If you would like to share this book with another person, please purchase an additional copy for each person you share it with. If you're reading this book and did not purchase it, or it was not purchased for your use only, then you should return to Smashwords.com and purchase your own copy. Thank you for respecting the author's work. This book is a work of fiction and any resemblance to persons, living or dead, or places, events or locales is purely coincidental. The characters are productions of the author’s imagination and used fictitiously.

Adult Reading Material

***

OH CLARENCE Casio Vione

Roman

≈

El Guapo Publishing 2015

**

”Men ikke om fredagen...”

*

Mit tonerhjerte

Jeg står hér iført min overfrakke af gamle kærlighedsbreve. Udenfor Blabla Bar i Plaprestræde med klapretænder. Kulden æder varmen fra min ånde. Mit pokerheld er blevet til spillegæld, og nu er dagen gået på hæld. Jeg tænker på puljen og modspillerne. Får ondt i mit svælg. Hvordan kunne du gøre det, Tables? Satse din sjæl på en flush i poker – og høre den forsvinde ned i afløbet til det underjordiske paradis. Man kan jo ikke forbande en flod som dén, men den er stadig fyldt med hajer og havfruer. Og den slags penge?

Hvad fanden tænkte jeg på andet end spilledåser og skumbananer? Godt, at man kan afdrage til Mr. Iggy. Faktisk tilbyder han i sin egenskab af gangsterboss en bedre rente end de fleste banker. Navn: Ignatius Bartholdi. Alias: Mr. Iggy. Alias: Mr. Bluejay. Alias: Blue Jay Way. Alias: Iggy Moody. Køn: H. Født: 21. november 1991, Ciudad del Este, Paraguay. Statsborger: N/A. Tidl. PY, US. DK R.: N/A. Fysik: 169 cm, 87 kg, N/A. Særlige kendetegn: Solbriller, boksernæse, bærer præstekrave, bruger stok. Uddannelse: Katolsk præst (ekskluderet for nazistiske tilknytninger). Særlige personlighedstræk: Veluddannet, velklædt og sympatisk, afvigende, voldelig, sadistisk, psykopatisk, samt misbrug (type: N/A). Seksualitet: A7 (Zoofili), B9 (Nekrofili). Yderligere/Evt.: Reg. véd meget lidt om Ignatius Bartholdi og endnu mindre om hans påståede kriminelle organisation, der menes at have opereret i Skandinavien i et par årtier og har været genstand for en række efterforskninger. (Se Folkets Informationsbureaus rapport/FI - TR//122.2321.11. Bartholdi er stadig under mistanke for at være den eftersøgte ”Doktor Freak”, som medierne har døbt bagmanden bag mindst tretten voldelige overfald, hvor ofrets kranium er blevet åbnet og ”forsøgt opereret på,” mens offeret var i levende live. Eller dét der er værre […].) Ja, jeg bør virkelig takke min Skaber for Mr. Bluejay. Og endnu bedre: Folk skylder mig penge.

Én person med afgjort særdeles bestemt sikkerhed. Jeg véd han er god for pengene, og det har været forkælet dovenskab fra min side ikke at tage på en høflig visit. Men som man siger om at udskyde tingene, så virker det bedst efter et stykke tid. Så jeg skubber den kunstfærdigt kvæstede dør op ind til Blabla Bars røvtunge stemning. ”… ridin' high i april ...ot down in [KLASK!] -ay...” Døren klapper bag mig. Der lugter af røg ved baren, og personligt fik jeg nok af Zeppo Sinatra efter dén haggis-episode. 'That's Life' minder mig stadig om skovsnegle i tændvæske. Pfuf! ”Godaften, min gode mand,” siger jeg på min hjemstavns dialekt, dinglende ædruelig. Der eksisterer en mur af nysgerrige blikke delvist skjult bag hudfolder og skægstubbe, samt en pludseligt opstået og uforklarlig uro. ”Yo Keep! Stik mig en porter. Fra koncentrat, tak!” si'r jeg lige så stolt som en hund, der lige har slugt en lort. Bartenderen, der er stor som en gylletank, sløv som en traktor, med en charme i retning af en elektrisk brødsav... han tørrer disken af med vid & viskestykke, samt et løftet øjenbryn. En sørgelig og misforstået gestus. Fordi brynet er en streg, tror jeg, Det er fucking klamt, fordi han også pudser glas af med pjalten, og der er ingen der véd hvor dén bardisk har været henne. Der er heller ingen der véd hvor den streg har været. ”Skærne, herr. De fejrer måske noget? At De har investeret i en landbrugsejendom?” siger han på professionelsk. ”For at være så usødet og nøgtern som omstændighederne tillader, så leder jeg

efter Clarence. Du véd: Cla-ren-ce Sim-per-ton? Har du set ham, guv?” spø'r jeg og tænker: Fuck, han véd det allerede! ”Hvorfor leder du efter ham, Tables?” spørger bartenderen og udviser nøjagtig så megen blankhed, at han lader til at forsvinde mellem spejlene – som hovedpersonen i så mange forstyrrende drømme.

Smil – du er væk!

Navn: Clarence Simperton Moore. Alias Larry Moore. Alias Lil Moe. Køn: M. Født: 22. oktober 2013, Flensburg, Tyskland. Statsborger: DK. DK-R: 221013-2785. Fysik: 168 cm, 57 kg, blå øjne. Særlige kendetegn: CSM lider af psoriasis i højre side af ansigtet og på halsen. Særlige personlighedstræk: Indadvendt, finurlig og tendens til at være selvdestruktiv. Uforudsigelig. Samt misbrug (type: alc./rel.) Seksualitet: Bifil (A3). Yderligere/evt.: Yderst belæst. En personlighed der funderer sin omgang med verden i bibelvers og citerer Heraklit for VVS personnel. Meldt savnet 11/10/38. Erklæret død ej bjerget 20/12/38. * ”Hvorfor vil du vide det? Og hvor kender du mit navn fra, guv?” spørger jeg.

Jeg kan lugte bartenderens finesser og mentale fitness. Hvis bare jeg kunne huske hans navn. Dødsangst og umodenhed i en stripperkrop, der er som taget ud af lægebøgernes idealer. I et kort flash ser jeg bartenderen som hudløs plastikdukke i et rodet konsultationsværelse. Ordene rasler ud af skelettets fjedrende kæber: ”Detten deden der sker ik-kik for mig ej nej!” Doktormanden kaster pizzabakken over i hjørnet og mumler: ”Åh, hold kæft!” med munden fuld af dej. Forstyrrende! ”Liiige et øjeblik, buddy!” siger bartenderen og slynger en uåbnet porter og et skjoldet glas hen under næsen min. Det skjoldede glas indeholder et styk misskabt isterning. Derpå forsvinder han i en laaang og sur æra. Og. Kommer tilbage med to fyre. De tropper op på hver side af mig, den ene større end den anden, og den anden mere bister end den første. Folk digter rask væk den slags typer ud af deres bevidsthed, for at kunne sove trygt om natten. Jeg læser dem som et skilt. De blå tusser på arme og hals afslører, at de bor i blækhus, og har glemt at gøre rent – nogensinde. Måske arbejder de med tryksager, spiser farvelade i pane og pusher kuglepenne til desperate forfattere, så de kan betale fyldebøtterne for fjer. Deres soltørrede ansigter lyser op, da jeg forsøger at synke en kubikmeter tør luft. ”Nej,” konkluderer jeg og nipper til den bitre citronsaft. ”Clarence. Det er ikke nogen af de to chimps! Du kender da godt Clarence, bartender gut? Ogdens...”

”Du ka få en aften til din grydning!” øffer gylletanken. ”Grumme her er landsmester i koreansk saitö-brydning, såe…” ”Ja, og jeg går til skydning!” brummer fyldepen iført pink wife beater. ”Så pas på du ikke bliver skudt,” mumler jeg. ”Jeg leder efter Clarence. Det er det eneste! Og jeg kan ved min dyd ikke finde ud af, hvorfor I reagerer så olmt, friendos?” Ingen grund til at lade sig intimidere så let. Ikke når de fleste publemer kan løses med en omgang til hele folden. Måske er det overmod, fordi jeg aldrig har fået tæv. Menuen har budt på mange slag og spark, en slæbetur og forbitrede gloser – men aldrig tæsk i en traditionel forstand. ”Hm!” siger slettelakken. Han vil hjertens gerne anvende sin lyse side ud over den bedrift. ”Mmmm.” Porcelænskvartererne knirker ildevarslende, mens kæderne arbejder i kraniet på den første goon. Men han virker nu meget menneskelig af et damplokomotiv at være... ”Hmmmm?” spørger bar benderen og blinker til mig. Hans øjne er udslukne. ”Sylte,” forsøger jeg og smiler, som om jeg er bekymret. Men i sidste øjeblik nærmer en særling sig ud af tågerne. Bare en eller anden – jeg er for optaget af at nedstirre de tre siloer og tænke på neanderthalere af legoklodser. Stadig kold som RoboCop, nøgtern, nøjagtig, omfattende en kold, mekanisk nysgerrighed. Men pludselig, hurtigere end man kan nå at dreje sin underkop, har situationen ændret sig.

Som to hundrede kilo karry droppet ned over et klassefoto. Klik. Det er Big Foot der er kommet til min redning. I det salige øjeblik, hvor han træder ind i vores cirkel af fælles nedtælling til kosmologiske prygl, er det som om bartenderen taber sine isterninger ned i espressoen. Bar dude bliver tøsefornærmet, og dén kan jeg ikke greje. Hvad fanden i de koldeste hjørner af helvede foregår der hér i og omkring den her matrikel? Er de alle blevet aldeles tossede? Kuk i kebabben? Og en kube af kegler! Er der nu amyl nitrit i deres aircondition igen? ”Nej! Dét må du ikke, Tables! Det er et tabernakel for fraggler! Og hvis jeg ikke tager meget fejl, bliver der snart et værre spektakel,” hvisker Big Foot, vakler, så jeg kan mærke hans ånde og savl kildre i øret. Som sædvanlig: Alt er et skalkeskjul for noget andet. Intet er hvad det lader til at være. Og dét, som alt lader til at være, er en gigantisk, dirrende risbudding. Men Big Foot har min ryg af en eller anden grund. Vi lister væk. Let nok! Hen langs baren... Den virker fem kilometer lang, som at balancere på en smeltende gletcher i stormvejr. Big Foot: ”Well, det du lige var ude i... det lignede mest fraklip fra en ølreklame. Øl – nu med gæller. Gisp! Kom, Eddie Tables. Vi bli'r nok nødt til at hapse lidt luft! Ikke? Mens vi stadigvæk spræller!” Vi går udenfor i vindfanget og ryger.

Under en vaselinemåne

[Billedet fryser, gulner og falder som et ældet fotografi. Bartenderen og hans to venner glor stadig ondt efter Tables og Big Foot. Tables vinker fugleagtige fingre på vej ud af døren.] Navn: Edison 'Tables' Tapestone. Køn: M. Født: N/A. Fundet som spæd ved Plotter Kill Nature Preserve, NY, USA, marts 2013. Statsborgerskab: US, BL, DK. DK R.: 010113-8011. Fysik: 204 cm, 75 kg, et brunt og et blåt øje. Særlige kendetegn: Taler ofte i falset. Et ar med form som en halvcirkel rundt om venstre øje. Tatovering af Den Lille Havfrue på overarmen. Samt en kniv igennem et hjerte med banner med påskrift 'Mi Madre de su Muerte'. Uddannelse: Ph.d. i marxistisk historieteori. Særlige personlighedtræk: Spillefugl, iltert latinamerikansk temperament, hang til ugelange drukture, sygelig frygt for tvillinger og forkærlighed for at være et irritationsmoment. Seksualitet: H1 (Heteroseksuel*). Yderligere/Evt.: Bør ALDRIG håndtere våben eller tungt maskineri. * Tilbage indenfor igen. Stenet af smøgen. De fem alkohellige sidder på stribe langs den polstrede bardisk og drikker rar fisk. Deres halvt blottede røvballer danser i takt på stolene. Jeg ser deres bumsede attributter synge som fem fedkindede tegnefilmsfigurer på

vej ind i skæbnens mineskakter bevæbnet med kryptovalutaer og øloplukkere til nødstilfælde. Bim bam [prut] høhøhø Bim bam bøh bim bam bum tjek ham bamse bumsen. Bum bum basse så gi'r han nok en masse det eneste jeg tænker på det er at ta' og få som få få og nasse vi bor i samme papkasse. Slurk bøvs pisse du er en halenisse vil du drik' dig død med mig vi skal alle samme vej lod og trisse Missie gi'r no'd fisse. Et cetera. Jeg bryder den provisoriske Indlandsis ved at ringe med klokken. Det betyder at man giver en omgang til hele baren. Ansøgning om medlemskab trods problemer i fortiden.

Jeg parkerer albuerne på disken, siger: ”Godywsen flywsen! Hva' så Bette Bjæf, Wanes, Wingo?! Må jeg have lov at byde hele den ærede forsamling på en drink? En rom og Clarence... Øh– cola? En rom og cola?” ”Uh æh. Næ tak, du!” mugger Silly med næsen nede i portvinen og det andet øje fikseret på mig som en tegnestift. “Men! Jeg formoder dog at verdensordenen ikke har pådraget sig alvorlige skrammer. Ellers må vi til at gå med pikfuderater som symboler på vores mandighed. De er bare så ubekvemme at have med i bussen. Cla...” Bartender tænder blender: ”HM! Hmr!” hoster han som om skældsord og trusler er ved at udklækkes i hans bryst. Hold kæft! Bare hold kæften knyttet, fribytter! ”Haa! Ha! Pikfuderater!” griner Big Foot lidt for højt, men hjerteligt. Klapper Silly på skuldren. ”Du véd hvad de siger, ikke?” spørger Big Foot og skaber lidt træt panik på overfladen af Sillys blanke, grågrønne øjne. ”Og de kan bruges til et hav af ting. Hvis man for eksempel er i et konkavt humør – påspænd fuderat og beundr dig selv i telespejlet, man kan tage sådan et fuderat på hovedet og vupti så har man en partypik – et garanteret samtaleemne!” fortsætter Silly som om han ikke formår at holde kæft. ”De si'r mange ting,” tilføjer Big Foot. ”Dine traumer er to årtier over sidste salgsdato.” “Hvad hedder pikfuderat egentlig på tysk?” hikker jeg kaster peanuts ind i gabet. ”Mmrr... måske kan du slå dét op i manualen til din fars Mercedes Benz, Jens! Og de her nødder burde hedde piss nuts. De har en syrlig bi-smag.” Han hedder nemlig Jens. Temmelig Jens – temmelig bims – temmelig bims med sin dims. “Ingen grund til at pakke det ind,” bemærker Jens. Bartender Jens. Eller bare Jenser. Nu husker jeg det. Nu husker jeg det sandelig. Jeg har absolut ingen kvaler med benævne ham som noget, der er defineret ved et fravær. Han er altid på nakken af de svage med sine spydigheder. For ”hvorfor skulle jeg behandle folk venligt? De kommer sgu da tilbage alligevel! Haha ha!”

Silly: “Sagde du something, Bruder?” Dr. Wanes pludrer på sin bevidst naive måde: “Jeg sagde det til ham. Vi servicerer ikke hans slags her. Slet ikke. Og så blev han fuldstændig rasende og råbte på tyrkisk og kastede sine sko efter mig. Derefter var det så forbandet svært at forklare ham, at jeg er dyrlæge, du véd. Og så troede han, at jeg henviste ham til en dyrlæge for hans angina.” ”Pikfuderat! Jeg troede du var plantelæge, Wanes?” driller Wingo. ”Ikke grantræspsykolog? Grøntsagsterapeut? Noget grønt. Spinatkvaksalver. Helt bestemt noget grønt og sundt!” foreslår Jens. ”Ja da, og dine ører har en slående lighed med to franske kartofler,” mumler Wanes. ”Bare en landtæge der er gået over til at multi-flaske dén?” pipper Jæns. ”Kaninassistent? Kamelolog? Kamede melen og lo!” forsøger jeg. Men dén joke plasker rundt i øllets skumlag i nogle pinlige sekunder, før den kigger bedende op på mig og går under. * Alkoholdet har ofte alkoheld-oldet med sig. Det viser sig i vendingen. Eksempel: Silly. Hans tur hjem virker som en kvasende udfordring, når nu han ikke kan holde balancen på en barstol. Kunne ikke holde balancen på ryggen i en hængekøje. Silly en intet-væren kurvet klausul i rela-kaviteterne: være lysende engel, ham. Og han har endda en doktorgrad i kvantekosmotropi fra MIT. Jeg ser ham. Ham værende bølger af henfald. Ham som et elektro-kemisk felt. Ham trodsende flere naturlove på sin

hjemvandring, som på magisk vis fører ham sikkert hjem i dynehavnen hver gang. Klak! Klak! Auktionsleder: ”Og denne iøjnefaldende næste genstand på listen er nr. 48. Et styk fletværk af halvbrødrene Albert og Frank Einsten. Flet var den berømte fysikers store ion, når han ikke knuste ligninger med flere Unbekannten als eine skøge i Shanghai.” En kort sekvens hvor de mange fremmødte snakker. Det lyder som om det regner og bobler og pibler og plasker plaprelyde i ti sekunder i auktionshallen. Derpå afventende tavshed. Auktionsleder: ”Som man kan se er emne nr. 48 en rund kurv som har fungeret als hovedbeklædning unter mangen en genial ping pong match imellem Frank og Albert. Dieser meget særegne emne er flettet af peddigrør. Der er benyttet en mesterlig spiralteknik kombineret med et mønster af fine springfolder. Das Emne er i god stand. Og geniet og monstret har signeret emnet. Titlen er: 'Wo sind meine Quanten?' eller på dansk 'Hvor er mine kvanter?' Wir starter budene mit ein ECU. Hører jeg nogen bud?” [Muuh] ”IT'S A Clive!” ”No! It's A Burt!” ”No! It's A Jane!” ”It's... aaaaargh...”

The Loopy Fruits

Heureka!

Eller som Knud ville sige: Bingo! Musikken spiller, men Marias tanker er andre steder end på scenen. Det må være sådan her en prostitueret føler sig under selve coitus, tænker hun. Brød i ovnen, røg fra skorstenen. Men ingen hjemme. * Da-doo wop-wop wop oh yeah Kommunefarvet, baby mit bruncreme smager af farin og mine venner er fire berlinere doo doo doo woohoo please hjælp mig, baby! Da-doo wop-wop woohoo jeg trænger til et bad, babe mine arme tarme af hvedebobler er proppet op på de her sokler doo doo doo woohoo jeg er dit svigerbrød, honey forvandler dine tanker til grød, yeah. Hjælp! Jer er en brunsviger! Du smager dét jeg siger jeg er slet ikke som de andre piger Hjælp mig nu-hu-hu!

Jeg er et stykke bagværk! * Maria Evighed. Ved milde Ibrahims æsel! Evig hed. Evigt hed. Hvorfor kaldte hun sig ikke bare Maria Hotsauce? Hvordan kunne jeg have været så dum ikke at fatte dén?! Måske fordi det beskriver dig så fornemt, at det er aldeles usynligt for dig? Aah, who cares? Måske kan det trække nogle flere mænd til showet. Bare de ikke misforstår det. Nå, vores show er fanme dope, det er ikke kedeligt. Lugerstorm fedter med saxofonen. Han når først op i tempo hen imod soloens slutning, scratcher. Koklokkens dok-dok-dok-dok begynder. Guitarlydene fræser ud af forstærkerne med for meget flanger-effekt, mens Maria væder ganen med varmt flaskevand. Og hvem flytter for øvrigt ind i et skriggrønt hus andre end måbende tåber der håber og håber og råber om regndråber? Hvem køber et grønt hus overhovedet?! Og ikke engang et forsøg på en stilfuld nuance. Et touch. Nope! Rys-te røv. Kvarterets misforståede hus. Det er derfor jeg aldrig får gæster. Og vi gav alt for meget. Sten for sten – det siger Knud også efter en seks-otte øl, at sten for sten er vores grønne hus langt dyrere end bankdirektør Rødfjelds villa.

Krybekælderen stinker af rottegift. Og det har den gjort i fem år nu. Og så er der alle de andre ting, jeg ikke véd en disse om. Tekniske hemmeligheder, de små skævheder og asymmetrier, bjælken, fugt om vinteren og flyvemyrer om sommeren. Alt sammen noget en kvinde som mig overhovedet ikke burde kende til. Kun 27,5 lysår fra et rockstjerneliv, når nu hun altid følte sig pophjerne stiv i nærheden af de fleste mænd. Det var også på grund af denne pafhed, hun var gået med til at hedde Maria Evighed i bandet. * Rytmerne går i gang til finalen. Deres trommeslager er ny. Han kalder sig Jerry Crash og er top prof og handsome. Men det tager noget tid at indøve numrene, så de har kombineret hans indsats på trommesættet med en gammeldags trommemaskine. Det lyder godt. Maria kommer ind fra højre. Hun fastgør mikrofonen til stativet og griber sin tamburin, klasker den over hovedet og råber: ”Hva' så Kolding!? Hygger I Jer? Der er vist brand i bussen dér, woo hoo...” Og så fortolker de Blur nummeret. Showets sidste olden goldie. Nøjagtigt tilet The Loopy Fruits' målgruppe. Folk gi'r den gas. De ellers så sobre gymnasieelever hopper rundt på dansegulvet. Lysshowet og Frugternes gear æder strøm som en skyskraber. Munkensdam koger over som en grydefuld mælk. Der opstår et slagsmål på dansegulvet. Larmeslutning. Scenebelysningen der har været skruet ekstra op under det sidste nummer, slukkes et par sekunder og går over på stroboskop-lyset og bækkenslag. Balloner

og konfetti. Maria: ”Tak for iaften. Pas godt på jer selv derude og vær rigtig, rigtig, riiigtiig søde ved hinanden. Kom godt hjem! Keep dweezing Kol-diddeli-oldiiing! Eng?” Sweet. Musiklæreren vender tommelfingeren nedad, råber: ”Buuuh!” Frugternes nye show er en bragende succes. Fyrene elsker hende. Mere end 25%, estimerer hun, kan tilskrives hendes klassiske sorte nederdel og netstrømperne. Så er der glimmerpatte-bonus, der står for endnu mindst 10% af mændenes kådhed og tørst. Læbestift, tøsekrøller, tandsmykke endnu 5-10%. Maria tænder drengene, og de frække drenge tænder de frække tøser, tænker Maria. Kavalergang, pornorøv... Men så: Ahh, hvem ta'r du røven på andre end dig selv, Marie Marengs?! De drenge tænder bare man klasker to våde sten mod hinanden. Ma-ria vi-ser pa-at plus Marilyn trutmund! Hård blitz og derpå totalt mørke får hendes ansigt til at fremstå for tilskuernes øjne et stykke tid inde i mørket, hvor frugterne går af scenen, svedige med rytmerne og guitarens overtoner stadig i kroppen. Maria indtager pigernes omklædningsrum i et vakuum af hvid støj som en vinder, der bærer på en tabers hjertetyngde. Som den eneste kvinde i bandet, har hun omklædningsrummet for sig selv. Festen er delt over på midten nu. Musikken fortsætter i fællesområdet med en nostalgia DJ. Blid soultech sender de studerende ud i mørket. ”Fuck!” hvisker Maria og tænder en smøg. ”Vi hamrede lige vores navn fast med en dunhammer! Vi må da klart hitte et par hundrede donationer på dén konto!”

”Yeeeah!” Maria glider ud af støvletterne og sukker: ”Men jeg er fucking træt-øt!” Pseudo-nikotin gør hende svimmel. Der er et No Smoking skilt udenfor, men dén gamle heksejagt blæser hun på. Hun slukker pinden da den bliver for stærk, skræller kludene af og går ind i baderummet. Hvide klinker, noget drypper et sted. To gange fem brusehoveder. Hun tager bren i midten, trykker på knappen, så vandet begynder at strømme ned over hende. Det er intelligent vand, som både køler og varmer og genopretter et stabilt elektrisk flow i kroppen. Maria synger kun sjældent under bren. Hun beatboxer. Det har skræmt mere end én elsker væk. En glimrende måde at lukke det sidste stress ud af systemet. Det er stemmebåndet og mavemusklerne der rammer landingsbanen i en anden tidszone. ”Bom eehh/tsh tsh tsh-bom tsh tsh tsh.” Dagens sidste reservoir af energi og velvære siver ud i musklerne. ”Bom eeeh tsh tsh tsh bo-bo-boom eeeh tsh tsh tsh...” Han kan alligevel... ”bom tsh tsh tsh-bom bom tsh”... godt tænde hende, Jerry Crash. Han har en overkrop som et vaskebræt af at sidde dér og voldbolle sit trommesæt fire aftener om ugen plus øveren, og så spiller han squash. ”Boink!” Der er jo kun to naturlove i kærlighed, ikke? Kvinder er nogle ludere og mænd er nogle svin. Eller sagt på lyserød jargon: Kvinder er fra Las Vegas og mænd er fra Mars. En lille planet i Nestlé Galaksen med en kerne af fedende og svedende karamel. Derfor. * “Tsh!” Bren går ud på et off-beat, så hun kan høre soulslow dunke i bygningerne, og en pige, der skråler vildt derude i støvregnen.

Maria skal lige til at tænde bren igen, for at skylle sæben ud af håret, da hun hører nogen hoste tæt på. Gisp! Der er fanme en eller anden yahoo ude i omklædningrummet! Bare det ikke er et kryb lige som… Marias temperament bliver glohedt. ”Hey?! Hvem dér?” råber hun adrenalinsk. ”Jeg er altså lige i bad! Så... kan I ikke vente lidt?!” Ingen svarer, i stedet lyder musikken nu højere, og pigen udenfor bliver ved med at vræle sindssygt. ”Hey!” råber Maria igen. ”Du må altså lige vente udenfor omklædningsrummet, ikke ven!” Stadig intet svar. Så er det at den frosthede af angst Maria bærer rundt på til daglig eksploderer inde i maven. Knæ og ankler føles som budding. Hun bliver en smule svimmel, kan ikke samle tankerne. Strategierne flygter som insekter i græsset. Maria tørrer sæbe ud af øjet. Der kommer intet svar derude fra. Hm! Det er nok Jerry, tænker hun og strejfer sit venusbjerg. Hun griber håndklædet og tripper forsigtigt hen over det glatte gulv, mens hun pakker sin figur ind i frotté. Eller én der vil ha' en autograf. Bare slap af, honey. Panik er spild af gode kræfter. Klik! Føleren slukker lyset, så Marias hjerterytme fucker op.

”Meeps! Er det dig, Jerry?” forsøger hun med en spag stemme, næsten kvast af mørket.

Cloe

”Det var Einsteins tæn-ke-hat! Forstår du dimensionerne af det faktum? Så stik mig en krystalsnaps mere…Og… oog… ooog… en lille pakke peanuts.” ”Du har allerede en lille pose peanuts! Ha! Ha!” griner Big Foot. ”Der er to styk! Haaa?” ”Hvis De vil have mig undskyldt, mr. Foot... nu til den anden ende...” Silly tager lampeskærme-hatten på hovedet. ”Og hvordan kan en hat tænke?” driller jeg. Så på Blabla Bar er alt ved det oldnordiske. Kolo-okken er sak-haisten tra-dadve. He-kik! Min plastikblomst er nikotinbrun. Pissoiret drypper. Jævnligt et opkald til en person, der ”ikke” er til stede. ”Han har lige været her på et kort besøg, sagde han var på vej hjem...” Men hende dér... hun har sgu ikke været her før... Før hjul. Med et par kæmpe forlygter, der giver mig lyst til milkshake. De forsøger at suge mine øjne til sig, de par inkapyramider. Retter min krumtap ud, men bøjer min aksel.

Der er kun én ting at gøre, når en kvinde som hende træder ind på et sted som hér, klædt som hun er, med otte mandlige besøgende: smøre kæderne. Og få pulet sulet. Meps preggos med bimbo boobies... neat neat! Og nu skal jeg blot vente på, at de andre skvatter over hinanden, så slår jeg til. Big Foots gigantiske hånd holder ganske let på ølglasset, som om det vejer 0,8 som et gram: ”Hvad kalder man en SF'er der lige har fået lavet bryster?” spørger han. ”Hvad?” ”Ja, hvad?” ”Såe, I véd det ikke?” siger Big Foot og gnækker. ”Hvad?” spørger kvinden og giver tegn til Bar Trine – Jensers afløser. Big Foot slammer pointen ned i baren: ”El Presidentesse!” siger han og ser overdrevent spekulativ og lettet ud, som om han lige har slået én i skak. ”Måske hvis du ændrer det til botox at vores politiker kan blive fiskeriminister. Møs møs!” svarer den unge kvinde. Alle griner som om de gik i tredje klasse, og den nye pige lige har slået en tvær prut. Fordømt. Alle griner og glor på tøsens læber. Alle griner og glor på tøsens læber og tænker det samme. De er store og pink som lunser af nyslagtet kyllingekød. Læberne forsøger at skjule at to af tænderne i overmunden er lidt spidse og lidt skæve, hvilket gør det dér smil til echt Klasse. En QT som hende kunne udføre vederstyggeligheder bevæbnet med sådan en mund. En af den slags oplevelser, som det gør ondt ikke at kunne få. Skønhedscharmesexet til os tumpede dumlinge i sinkesovs.

Tosser spø’r hvorfor. Jeg henvender mig til hende efter Jens har renset luften med guldregn og en pakke smøger: ”Ved du,” spørger jeg, ”hvor sjældent det er at se en ung kvinde frekventere et lurvet etablissement som dette? Yderst sjældent er hvad det er! Og dét tør jeg godt skåle på! Skål!” ”Det er der ikke noget at sige til, du!” griner hun. ”Hvis alle lyder til at være tohundredeogtudse som dig.” ”Well…” bøvler jeg bøvsende og hårdt såret. ”Det gør dig… til en… engel!” ”Eller en dæmon!” De hænder er smukke, lange fingre og den mintgrønne neglelak perfekt. Kløerne tapper på baren, mens kvinden studerer udvalget af spiritus som om absolut intet er up. Starstruck Tables sukker: ”Well... hvorfor kaster jeg konsekvent mit porcelænshjerte efter folk?” Cloe bemærker ud af siden af munden: ”Desperation. Et tegn på at der er noget tilbage at give – øh rive i.” ”Ja! Rive i. Det kan du bande på!” Jeg rømmer mig og smører smilet: ”Ja, men jeg er uheldigvis dum som en dør!” ”Så kan jeg tage i håndtaget og gå ind ad dig,” ler Cloe, reflekser hurtigere end et spejlbillede. ”Nej, det er ikke den slags dør der kan åbnes,” mugger jeg forslagent. Jeg… hun… hun hedder Cloe og residerer i en duft af kafka'ske liljer. Men det ville aldrig blive os to! En nat i byen med hende ville være som en nervøs trampen gennem Svampeland på vej til få-én-på-lampen Land. Udspekulerede prøvelser, og lavine af mistænkelige blikke, mens man kører styrtløb mellem forvrængede spejlbilleder på sprutflaskerne, forvirrende lysshows, døv af bas, støvblind og hash indtil crash. ”Hej smukkeste! Jeg er Eddie Tables. Tapeworm kalder de mig. Ville du tage

imod en porter fra en morder?” siger jeg på gammel dansk. ”Egentlig ta'r jeg kun imod en snotter fra en blotter, men jeg vil gøre en undtagelse i dette... tilfælde!” Hun har en køn hvid hud med fregner på armene. Og Dyrlæge Wanes får sig lidt sidepat. Børneliften kører. ”Du ser ud til at være et stort aktiv for samfundet…” sukker jeg. ”Mig? Jeg er bare et stort ak!”

Rædslernes Døgn

(Af Hanne Thuavé-Schiznit) I mere end et døgn var Erland Hvidestrand (34) indespærret af en seriemorder, der går under det uhyggelige tilnavn Doktor Freak. [Foto af EH i kørestol. Nærbillede af et fem tommer ar i nakken.] Den sindssyge person eller personer, som står bag overfaldet på Erland Hvidestrand kender vi kun igennem politiets bunke af uopklarde sager. ”Vi mener Doktor Freak har mere end et dusin danske ofre på samvittigheden,” forklarer Chefefterforsker, Wilfred Oecker, fra specialenheden MX9, der jævnligt gennemgår sagskomplekset i lyset af nye forbrydelser. ”Det er noget af det mest bestialske vi har set. Der er tale om en patologisk systematik der virker skrækindjagende. Desuden er det yderst besværligt rent praktisk at afhøre ofrene.” Erland Hvidestrand var heldig med at overleve. De fleste af Doktor Freaks ofre lever nemlig ikke længe efter 'operationen' er overstået. Men det var uheldigvis kun meget lidt, som Erland var i stand til at hjælpe politiet med. Han har ingen hukommelse om episoden, og seriemorderens indsnit i Erlands

hjerne, har gjort ham dårlig til at høre, og desuden har han problemer med at danne ord og sætninger i relation til en samtale for eksempel. ”Han bliver aldrig den samme igen!” konkluderer Erlands mor, Inga Hvidestrand-Hermansdottir (65), der er Erland Hvidestrand til daglig. ”Når han får sine anfald, så sidder han og savler og mumler. Han siger nogle... han siger nogle skræmmende ting.” Hvad nøjagtigt Erland mumler om vil hun ikke ud med. Istedet bliver hun tavs og sammenbidt og fjern. Danmark var i mange år fri for seriebødler. Men de trygge dage er ved at være ovre, når en sadist som Doktor Freak har forvandlet mennesker til grøntsager i flere årtier uden at nogen eller noget synes i stand til at standse ham. Dog mener kommissær Oecker ikke at gerningsmanden er af dansk oprindelse. ”Vi har det klare indtryk, at det ikke er en etnisk dansker, der står bag, men en person som er kommet her til landet i løbet af 2010'erne. Vi mener heller ikke Doktor Freak har en medicinsk baggrund – dertil er indsnittene for amatøragtige.” Om årsagen til overgrebet mod hendes søn, siger Inga HvidestrandHermansdotir: ”Det havde nok noget med penge at gøre. Når vi spørger ham laver han nogle uhyggelige lyde... næsten som om han græder.” Inga Hvidestrand-Hermansdottir bryder ud i en sagte gråd, mens efterårsregnen tapper mod ruden. For nylig har justitsminister Abraham Følgebeck (LF) meldt ud at det nye genetiske over alle nulevende danskere netop kan skræddersyes til at finde frem til Doktor Freak og andre, der måtte have lignende skeletter i skabet. Justitsministeren vil derfor presse yderligere på, for at skaffe funding til registret. Alt imens rulles Erland rundt på parkeringspladsen nærved. Det er en af de eneste ting, der kan gøre ham glad. Inga Hvidestrand-Hermansdottir kan ikke lade være med at blive meget trist og undres over hvad der kan bringe en kriminel til at ødelægge et andet menneskes liv på den måde.

”Det må være et afsindigt, sygt menneske der leger Gud. Jeg håber oprigtigt at Dr. Kranium ender dybest nede i helvede, hvor han hører til!” siger Mor Inga og fælder en tåre for dét der engang var hendes raske og intelligente søn.

En Mand Ser Grød

Dør låst. Mig Tapples banke i takt med hammer i hjerte. Mig banke! Banke hundrede gange. Hundrede gange dørbank på et minut. Kvinde åbner nabodør og brøler. Mig, Tapples, ras-sas-end-dø-dø! * Nedenunder ligger baren – hjertet i Simperton Imperiet. Men det hér føles som om jeg står på kanten af en stejl klippeskrænt med vinden i ryggen og stirrer ned i et sugende flaskegrønt skumhav. Så efter adrenalinrusen og skænderiet med den sorte nabotøs, der taler gebrokkent engelsk og står med en køkkenkniv i hånden, knalder jeg den latterlige finérdør ned med skulderen og går ind i den ghettomørke lejlighed. Helt uden forventninger om at møde min gamle ven, Clarence. Entréen lugter som havnen en brandvarm dag. Nede i kommodeskuffen ligger svaret i form af en tørfisk, en tørret og saltet rødspætte. Men okay, jeg hader sgu da også, når jeg glemmer min snack i kommoden. Skuffen indeholder også et stort spørgsmål i et skulderhylster. Alarm kode 2. Pulsen stiger. Jeg kan høre mit eget hjerte imellem lydene fra

gaden langt nede, mens jeg inspicerer automatvåbnet. ”Hey!” råber jeg. ”Nogen hjemme?!” Men tænker at det jo nok er nytteløst. Hvis ikke lejlighedsdvæleren reagerede efter min entré, så bli'r det nok en kort samtale alligevel. Klik. Magasinet glider ud i min hånd. Der er ni bønner i magasinet, endnu et argument i kammeret. Ni-high-ze! Jeg lader skulderhylstret ligge, stikker den ned imellem røvballerne. Lyden af trafik stammer fra de åbne vinduerne står åbne. Et af dem er blevet smadret og erstattet af sort plastik. Med minus ti grader celsius der blæser gennem stuen, forventer jeg det værste... men den unge Simperton er hverken blevet døv eller lam eller sidder frosset fast til toilettet, selv om vandet i afløbet er blevet til en blok blå is. En eller anden, formodentlig en drifter, har sovet på en plettet og mølædt madras og spist dåsemad – nu pelsklædt med mug. Jeg finder nogle mystiske papirer. Ellers er der næsten intet i lejligheden. Der står en halv dåseøl og rådner i køleskabet. Et glas chilipulver er væltet ved siden af vasken. Nogen har lavet deres tag på væggen, malet obskøn grafitti. Jeg afkoder tegnene som TKR13. I Clarences postkasse en sammenfoldet kuvert fra et gammelt print. Forfatter og afsender ukendt. Beauty-In-A-Box for wise guys. En Hitmanicure, Black Nail Clipper, Tre-I-En Flugt File, Godfather Gel UV Sealer, Siciliansk Tipcutter, WipeOff Travel kit, Identity Calendar, Doan Worry Magic Stoolie Remover, Nini Fake Noses & Neckties, Blå Cap med påskriften The Meths, Venezuela 1-way ticket (Mr. Zambeeze), Forget-About-It Øjendråber, Someone-Else's-Eye-liner, The “Fifth” (Avenue Cologne), Vidnebeskyttelsesmoustache, Gotti's Memoirer signeret udgave, Folder med titlen: ”Fanget i et bagagerum igen! Hvad nu?” Samt 50 stk. afladsbreve til

afrivning signeret af pap-aven. Kampagnetilbud: Kun 10,7% af din Tid. * Der er mange veje et sted som denne tomme lejlighed kan føre hen. Men den fører bestemt ikke til Chokoladefabrikken på Ferievej. Mere sandsynligt en anden mere sinister kakao concoction... Så måske har han taget sit eget liv, eller nogen har gjort det for ham. Og så er han længere væk end en happy ending i en bokseklub. Men hvorfor? Har jeg måske misset et træk eller tretten i min kroniske tilstand af væren væk? Men jeg blev aldrig helt færdig med Blabla folket og deres giftige van-aner. Et par ting går op for mig. Jeg har måske ikke den hvideste præstekrave i hele Reperbahnen, meeen enhver kan sige sig selv, at den flok gamle skyllere nede på Blabla Bar sidder hårdere på hemmelighederne end en brudgom i en pisseturniering med et kondom hængende ud af sin booty. Min eneste reservation havde netop noget med beton at gøre. Jeg ser klip fra en gammel film: en lille gråhåret mand med fødderne i en balje med cement sluger sin cigarstump og placeres på bunden af havnen ved hjælp af en kran... Så jeg må støbe min undren ind i noget gas-sasværk. Ellers kan dét videoklip nogen har sendt mig let blive et varsel. Man må sno sig, du véd.

Fabletærte med bødesum

“Halløj-taler! Jeg véd intet om højtalere, så højt jeg hvisker! Men det vil jeg nu ikke råbe op om. Skal man partout ha’ fire centerkarameller med membraner af fjolleguld som skal pukles direkte op i balsalen med en kæmpe kran? Du véd!?”

forsøger jeg, men koret svarer kun med frafaldne blikke. Så jeg fortsætter mit babble om resonans: “Er det ikke bare et spørgsmål om output? Om Watt? Duuue véd: Det er ikke størrelsen – det er gørelsen og ikke størrelsen, der bestemmer smørelsen?” Doktor Wanes tygger på sin overlæbe som om den ikke er der: “... hmm… uld, vat, moms… det er vist det samme Fibonacci flet.” Jenser ler opgivende. Men Dr. Wanes fortsætter: ”Hvis du havde en halaltaler og den netop var sendt til reparation hos øh fabrikantinden, så kan du jo ikke høre... øh Canadas National Sang... for eksempel.” Særlingen klør sit toiletbræt: ”Ingen hov-ovtalere?! Hmm verden er nu proppet med væsner, der har en fantastisk hørelse og så når de åbner munden, så stinker det af røde roser – og det er ikke deres ånde jeg mener.” Pegeleg på mig langs truget. Djimbo griner hysterisk. Hans perfekt timede sarkasme trænger under huden som en engangskanyle. En velegnet optakt til mig, der forsøger at formulere en undren gennem en promille lige under 4,2. Og en ramponeret haiku-væltepeter afventende min retræte. [Noget med tærte. En pengeseddel hopper ud af min kasket. Et lille magisk trick.] ”He. He-he. He. He-he-he.” Jeg siger: “Ohøj! Hello hejhat da! Hvis ikke Clarence havde futtet mine molokhøjtalere af, da jeg blev konfirmeret for tredje gang... Hvad skete der for øvrigt med Clarence? Dén nød var både cracked og loaded og en del af en kage umulig at redde,” forsøger jeg igen. ”Og han skylder mig et beløb, som jeg ikke vil komme nærmere ind på, fordi...” ”Han var... øh, er... pist væk som tøsetårer i en syndflod,” bemærker dyrlæge Wanes halvt hviskende, hans fordrukne blå øjne bliver væk under de buskede

øjenbryn. ”Meen han var også typen, der kunne komme slemt til skade, selv om han lå i koma på et bomuldslager,” tilføjer Djimbo. ”Midt i sommerferien!” Djimbos ånde lugter af luftmadras luft. Mændenes munde gøres stumme af spørgsmål om Clarence – Big Foots nevø. Der er en grund til det, men det ligner ellers ikke Diabloids og de andre spillere på underverdenens hockeybane, at gøre et mumlestykke ud af en myg. Deres mønstre, deres MO... er anderledes. Mere i retning af skære hovedet af en fjende og proppe hovedet ind i en mikrobølgeovn; eller få dig til at sniffe arsenik i den tro at det var den reneste coke, og så sidde og feste, mens man døde for øjnene af dem. Eller måske kidnappe din bedstemor og... Djimbo uddyber: “Nej, nope, niks, nada, nul. Dén dudette er mere væk end Justin Bieber. Han er forsvundet…” ”Forsvundet? Hvornår? Nææh!” udbryder jeg sarkastisk. ”Det havde jeg sgu ikke regnet ud! Er der andre... er der andre åbenbaringer som jeg er gået glip af, mens jeg stod og tømte min tank?” Wingo: ”Spadelås.” * [Projicerede billeder af gamle fotos af mænd med nøgne overkroppe, håndklæder om nakken, flettet ind i tremmer og gitre, hegn og pigtråd. Voiceover. Mand: ”Og 'Afvigere i Brummen' fortsætter i næste uge, hvor Dmitri og Alphonso og de andre alfabetiserede udstødte skal konkurrere på Foucaultcita-”] ZAP-ZAP. For lækker til Life? Hvorfor prøver du ikke...” Zap. [Voice over. Kvindelig vært: “Forsvundne Slaskere handler denne gang om

Clarence Simperton, som ikke er set siden tiende månefase af 2038. Og har været meldt savnet i snart en halv år ring. Simperton var netop fyldt tredive før han forsvandt.” Et ikke særligt vellignende foto af Clarence toner frem bag det dér ældgamle tilløbsstykke af en tv-krystalkugle... som om de transmitterede direkte fra et andet århundrede. Nej, fra en anden mere retarderet dimension. Voice-over. Kvindelig vært: ”Han var rask. Havde masser af penge på bankbogen. Men han havde siden den tidlige ungdom levet en sælsom skyggetilværelse imellem de arbejdsløse, de syge, stofmisbrugerne og de kriminelle...” Nærbillede af Tante Simperton: “Han var… narkoman. Han tog alt hvad han kunne få fat i. Men mest var det heroin som han så tog. Ja, men han startede allerede som tolvårig med at ryge dét stads. Han… lærte hurtigt at sprøjte stoffet.” ”Han havde været i afvænning og anden behandling flere gange, men stak af hver gang og dukkede op ved vores bagdør og så herrens ud. Så fik man jo ondt af ham igen og lod ham sove i en papkasse på loftet... og så faldt i med det samme gamle slæng, som han havde lært de hér ting af. Det var mere sikkert end huller i hovedet!” Flere fotos fra milleu'et præsenteres. Voice over. Mandlig vært: “Vi forsøger at opspore den trediveårige slasker. Vores hjælper denne gang er den velrenommerede privatopdager, Spruce FragsterMannheim, der i løbet af treogtyve år i branchen har håndteret hundredevis af sager om forsvundne personer.”] * “Forsvundet!” konkluderer Wingo før han blegner, så hans ildrøde portvinsstinker ligner en overmoden chilifrugt eller en deform hundepik. “Sidst jeg hørte noget var op til ju-hul. Sidste spor var en regning på syv tusind euro. I den sexshop ved Langegaden. Så han har nok wink-wink punkteret pungdyret, hvis du kan forstå sådan en bette skarp én.”

“He. He-he. He. He-he-he. He.” Djimbo pointer et pic med sin ring. Billedet på væggen forestiller sex shoppens facade. Ved siden af kører et loop af billeder fra sex shoppens overvågningskameraer. “Fucking medierne har fucking været her for fucks fuck-uckings skyld.” “Fucking medier fuck! DXTV?” Jeg skeles, for lille til tøjet, mens Djimbo inhallerer sin LSD vapor, Wingo stikker en vindpind i kæften uden at tænde den. “Yep… vi vidste det ikke før programmet blev lækket,” bemærker Wingo og projicerer udsendelsen fra sin pointer ring. ”Lækket?” mumler jeg.

Origami mysterie

Der er så koldt i bilen, at min ånde fordamper i gadelampernes skæve guldskær, efterhånden som lyskeglerne falder igennem bilruderne og tegner skyggemønstre over vores appelsingule ansigter. * (En seddel fundet i Clarences lejlighed. Sammenfoldet som et origami-spil.) 1 - Paranøjsere 2 - Tyskoser 3 - Neurussere 4 - Halluganistan a - Opiatlanten

b - Mor Finland c - Øst Timor tumor d - Abstinensere i Gaza bind e - Abnorge f - Afasiatisk g - Erotonitter snitter h - Epilepceylon the = Deperussion (Den nordlige bipol befolket af polygyptere og romagesere.) ”Og nu: At sætte alle delene sammen i en kort historie om en filatelists eventyr på en appelsinfabrik,” mumler jeg og viser Big Foot origamispillet. ”En finsk frimærkesamler, faktisk. Jeg bliver nødt til at finde ham, Biggi! Hjælp mig please! Ellers ender jeg som blød farsbrød i din mors kødelige skød!” Biggi Foot skeler til det udfoldede stykke papir, sætter farten ned. ”Ser jævnt tosset ud. Så tjek det hér!” På sidste stavelse tænder Big Foot for en lydfil ved at blinke tre gange. Det er klart Clarence i sit wacky hjørne. Det lyder som om han har taget helium på optagelsen. Hans stemme er skinger, men hastigheden er dalet lidt på lydoptagelsen. Clarence ved halv normalhastighed: ”Hvad man bør gøre når leverpostejen har overskredet sidste salgsdato. Første del. 1) Der er to måder at undgå dette fænomen i dagligdagen. Jeg har selv haft mange sygedage i angst for den firkant farsfremtid i køleskabet. 2) Der er tre forskellige måder at gribe postej-problemet an på, for jeg har selv mærket på min kones krop, at trangen til crack bliver ulidelig, jo flere skrammer man pådrager sig i omgangen med sin kolde kube af kalvelevermas. 5) Der er fem måder at krybe udenom problemet med den for gamle leverpostej, der savler og efterlader tandmærker i køkkenbordet. 4) Der er fem måneder til at skaffe endnu seks måder at omgås nu fabulerende fulde og

ulideligt uldne masse rendyrket ondskab, der lurer i grøntsagsskuffen. Jeg véd det fra min egen søns krop, der tabte sig adskillige kilo i de skæbnesvangre uger, hvor vi ventede på hjælp udefra. Og senere pådrog han sig også.. brrrr-rrr-rrr...” lydfilen fucker og lyder ironisk nok som en teknologi, som den skal forestille at erstatte. Optagelsen kommer op i tempo igen: ”Et mentalt traume, som han går til ergoterapeut for tre gange om ugen nu. 6) Der er syv måder at ignorere farligt pulserende stykke (engang) hvidevare, der fråder og har hoppet på stedet hele natten. Indtil køleskabet, der var belånt til op over en hedebølge, selv rev elstikket ud, og nu regerer hele underetagen som en blodtørstig patébaron. Jeg véd det fra min egen hunds krop. Der har været nogen tumult, hvorved hunden kom til skade.” ”Leverpostej skambider hund! Dét er da en nyhed, der er til at føle på.” [Latterkramper i baggrunden.] Audio stop. * ”Så det var sådan de sidste timer var for Clarence?” gyser jeg. ”Bundparanoid og gået i gåderne? Danser som en lagkage rundt om lorten.” ”Hvem si'r det var de sidste?” siger Big Foot højt under dystre pandefolder. Han siger det lidt for højt, så jeg ubevidst fornemmer et opgejlet publikum indeni instrumentbrættet. Biggi Footie er denne Fiat Putas eller Opel Culos svar på den fordrukne sørøverkaptajn, der hersker enerådigt på en grundkost af brun sydhavsrom og opium, har forlagt sit barbergrej og mekaniske tandbørste for otte måneder siden. Yeah: opium! Lige som morfin... Mor Finland? De fleste personer udviser for øvrigt forbigående symptomer på gal-al tos-sosset sing-ingsygdom-mom på opiater – specielt heroin og riff... ”For dét sagde jeg bestemt ikke!” slår han fast. Og dét udsagn tager jeg, som om Clarence onkel Big Foot véd Clarence er i live

og måske også hvor. Men som alle hemmeligheder kan svaret kun antydes. Jeg véd bare ikke, om jeg tør tro på det, og føle lettelsen ved det enorme ansvar, der ligger i ikke at være kommet nogen vegne. [Eddie Tables og Big Foot løber tør for brændstof og efterlader den hvide Fiat i vejsiden.] En kort vandring igennem en mark med nyudsprungne valmuer. Alt er rødligt, mine pink Nikes pløjer igennem den kobberfarvede jord, Biggis bordeauxfarvede cap – selv solnedgangen har en orange t-shirt på. En togstation fem kilometer væk. Motion er en nøgleingrediens i ethvert sundt og virksomt liv. Jeg opremser alle de gamle børnehave-rim om at løfte vægte og tage steroider, mens vi følger navigatoren rundt i cirkler. Fuck-ocking jogging til kolde cocksucking Kol-olding. En jysk by med masser af tysk bly. En soldat ved en vejspærring råber os an. Big Foot har sekret på hagen. Soldaten siger: ”Den her vej er ensrettet.” ”Øh ja! Det er en tilkørselsrampe til motorvejen. Så selvfølgelig er den det!” Og sådan har jeg en frygtelig vane med at affærdige folk med en dumsmart bemærkning, selv om jeg hinker på en landingsbane. Jeg er en ramt ignorant – endnu ikke skræmt tilstrækkeligt. ”Hey, vent. Det kan diskuteres... har du spurgt vejen hvad vejen selv synes?” foreslår Biggi Foot, og vi går den vej vi ikke må. ”Hej Vej. Kan du kende mig? Tra-la-lu.” Soldaten reagerer køligt på vores pjat. Han spytter til siden og tænker: Well, nogen kommer til at gå i seng med en pilfingret langturschauffør i aften, og det bli'r ik' mig. * ”Der er noget du ikke fortæller mig,” konkluderer jeg forpustet. Jeg mener Big

Foot er Clarences onkel, og det er den Gamle Simperton, der ejer Blabla Bar og møntvaskeriet længere nede ad gaden. Så Gamle Simperton er Big Foots kødelige brormand. ”Jeg sværger... det er bare en anden persons karma, som bærer rundt på dig. Den type rotation er et velkendt fænomen rent metafysisk.” Jeg sukker. Hvordan i hele hulens rottehul skulle jeg så fortolke dét? ”Har han slået nogen ihjel eller sådan noget? Snydt i skat?” spatulerer jeg højt. ”Måske nåede han endelig at træde så mange folk over tæerne, at han selv fik kolde fusser?” forsøger Big Foot. Jeg kan mærke på ham, at min interesse for Clarence smelter sammen med hans egne fordrukne bekymringer. Uvisheden er en streng og lunefuld herre. Han véd ikke alt denne hér, tænker jeg. Men han kan sende mig i den rigtige retning. Clarence S. er sværere at finde end en spytklat i en cheeseburger. ”Fizzyness as usual? Eller hvad?! Men hvodden ka' folk bare forsvinde på den måde? Var det ikke derfor de opfandt dansekortene og dur-skalaen?” En levende undren og ondt i Das Unterleben. Overgivet til uvisheden. Prisgivet i evigheden. Vristet ud af tiden. Aldrig set siden?

Ikke om fredagen

Blodet drøner rundt i Marias krop. Mørket i baderummet gør hende klaustrofobisk. Lungerne kan ikke sluge stilheden, men hun tør ikke halse efter luft. Tænderne begynder at klapre. Det er som taget ud af en gyserfilm. Hun har skiftet strategisme. Narj, der er sgu da ingen bloddryppende psykopat ude i omklædningsrummet! forsikrer hun sig selv lidt usikkert. Det er bare festen, der er ved at dø. Ignorer. Og så er det, at hendes bevægelser udløser lyskontakten – og hun ser at hun har taget fejl! Lige meget hvordan man vender det. ”Harj Maria tøs!” siger manden, der står midt i rummet iført en lang frakke. Maria fryser pludselig. Manden har blomster med og kigger på hende med et selvdumt smil. Han har stået og ventet i mørket i flere minutter uden rigtigt at bevæge sig, for han har ikke udløst sensoren og tændt lyset. Mørket skinner af ham – gør hendes pupiller store som solbær. Og han virker bekendt. Meget endda! Og han gør ikke andet end at række hende blomsterne frem: ”Æh! Drp!” Epic fail! Det er en buket aristokratiske roser. Pink, hvide og blå blomster pakket ind i celofan. Manden fortsætter: ”Det var... et brag. Et brag af en koncert, Bambi. Virkelig. Det er længe siden, jeg har hørt nogen ruske sådan op i... well, et kvintessientielt bondeballade bal.”

Hvem i Judas' pengeskab er hamsen her? Vent lidt, tænker Maria. Han kaldte mig Bambi. Det er der ikke nogen der har kaldt mig i hundrede år. Det var da Tables, der fandt på det! Var det ikke? Som en overspringshandling griner Maria lidt genert, siger: ”Yeah! Ballerinaer og bank... men det betaler for min ovn og mit tyggegummi.” Hun takker ham. Og jeg kan se hende, jeg kan endelig se et andet menneske. Maria er inde bag de varme blågrå øjne. Siger: ”Men jeg er lige trådt ud af badet, så hvorfor går du ikke udenfor i fem minutter, mens jeg trækker i min klud? Ven?” Maria forsøger at lyde forarget, men det mislykkes, fordi manden ligner Edison Tapestone. ”Ingen grund til panik, Bambi. Jeg har set dig nå-nå nøgen, selv om det er mange år-rår si-diden.” Jeg tager plads på bænken og ryger. Røgen smyger sig rolig om mine fingre. ”Eddie? Eddie Tapestone, er det dig?” ”Du fik mig dér. Ja. Ja, selvfølgelig. Denne krop er mig, Tables. Skatte- og momsfri. Men en punktafgift hér og dér!” ”Oh well! Men gå udenfor alligevel. Jeg er en gift kvinde nu.” ”Det kan jeg ikke. Så smider de mig ud. Bounceren har stalket mig hele aftenen, fordi jeg ikke er studerende ved denne institution,” forklarer Eddie. Det har også været yderst pinligt, lidt som at kaste op midt i en gudstjeneste og blive jaget på porten af organisten. ”Jeg står bare her og kigger ind i væggen.” ”Ha ha hmm,” siger Maria og trækker sine trusser på under håndklædet med et fjernt smil. Hun har ofte drømt om Eddie Tapestone. Hede, tilfredsstillende drømme, som hun aldrig har nævnt for Knud. Og hvorfor skulle hun også det? Knud har sine egne små hemmeligheder på kraven, i bilens askebæger, i hans navigator.

Mest om torsdagen. * Tyve minutter senere sidder de på Restaurant Pighvaren og drikker rosévin, mens de venter på en midnats snack. ”Og hér troede jeg, at det skulle være hotel-tv, chips og minibar i aften... Sikke dejligt at se dig igen, Eddie.” Maria smiler bredt. ”Jep,” siger Tables og beundrer sit spejlbillede i en sølvske. Han ser helt sund og rundkindet ud i skeens refleksion. ”Jeg er også glad for at se mig! Jeg ville nu ønske mit hoved ikke var så stort... he he...” Jeg venter indtil hun skal til at sige noget. Så vender jeg mønten: ”Næh, du. Der er fanme sket meget siden dengang, hva'r? Jeg er blevet skilt... det var fanme hårdt. I grunden er min følelsesmæssige konto i minus – men så véd jeg da dét! Det var heller ikke derfor jeg sådan sneg mig ind på dig, Bambi. Det er på grund af Clarence.” ”Clarence? Yeah?” Maria lyder lidt skeptisk. Men så griner hun lidt, og jeg håber det ikke er bitterhed eller blodstænk på lakken. Eddie Tables tømmer glasset og lægger origamien foran hende. ”Jeps! Cla-rence Sim-per-ton. Kan du huske ham?” ”Yeh, Clarence! Jeg kan fint huske ham. Han er jo min bror, så hvis jeg led af hukommelsestab, så har jeg sgu glemt det!” "Hvordan kan man egentlig sige, at man har glemt noget? Så har man jo netop ikke glemt det!" En tjener kommer dansende med deres mad. Tallerkenerne er gigantiske, og alt ser fortræffeligt ud. Min bøf ligner en filmstjernes villa set fra en sulten himmel. Salaten er træer og buske i pesto haven, saucen en svømmepøl fyldt med honning, kartoffelskiverne er møblementet; vi er gigantiske guder der syder af alkohol venter på at fortære

hele den runde matrikel og derpå hinanden og sidst hele kloden. Men det lader til at jeg har dulmet Marias sult med mine spørgsmål. Hun kigger ned i maden, mens tjeneren hælder vin i hendes glas, spilder en dråbe på dugen og rømmer sig. ”Véd du hvor han er?” spørger jeg. ”Han skylder mig penge, og jeg har rigtig, rigtig meget brug for dem!” ”Jeg... ja, den er fin,” siger Maria udtryksløst. Tjeneren forsvinder. Maria fortsætter: ”Jeg har... jeg vidste godt hvor han var for et par uger siden. Men så... men det véd du jo nok...” ”Tøs, du aner ikke hvor lidt jeg véd, og hvor meget jeg har brug for ham... i forbindelse med en anden sag. Dét jeg véd er at dette her lirumlarum er mere pilråddent end den løgn, at han skulle være død. Dén komedie som familie og venner spiller? Jeg har aldrig været vidne til sådan en farce.” Maria griner, da hun ser min gloom. Du er nu god nok, Eddie Tables, tænker hun. Jeg vil se om jeg kan bruge et billedsprog, som du først fatter i morgen. Eller når du er blevet ædru. ”De har ikke haft et valg, Tables. Så dét må du ikke bebrejde dem. Ligesom en bakke flødeboller i et pengeskab.” ”Jeg bebrejder dem heller ikke helt, men jeg har bare to komma tre millioner brændende spørgsmål.” "Jøsses?! Så har du da dit at slås med?" Jeg mærker mavens tentakler gribe ud efter bøffen, så jeg gør det første indsnit. Dér røg entréen og et halvt køkkenalrum i bøfvillaen. Jeg sluger kødet. Det stammer fra Mars-kvæg og har en let eftersmag af honning og røgelse. Jeg tørrer lidt savl af hagen. ”Okay, indrømmet! Og hva' så hvis man spiser som en piratfisk?”

”Altså Iggy Bartholdi... eller... ja, Clarence... hatten lettede lige og drejede halvanden omgang. Det var på grund af stofferne, for han tog fanme mange,” forklarer Maria. ”Min bror er bestemt det mest narkomaniske menneske jeg har mødt. Har du nogensinde set en person drikke en hel flaske vodka på otte minutter?” Jeg trækker i smilehullerne, men de er slet ikke ind og bliver til en nervøs grimasse. Men jeg har jo netop set en person drikke så heftigt – nemlig Clarence... Det var som om han i dagens første lyse øjeblik – cirka klokken 07:20 – indså sin egen ubestridte genialitet – og samtidig blev han overbevist om, at han selv måtte dræbe det aspekt af sin personlighed. Klokken halv otte var der hverken meget geni eller ret meget andet end savl og sved tilbage. Og var i en tidligere dag, for ti år siden, hvor junkiesolen rejste sig fra sin dvælen bag horisonten. Maria fortsætter: ”Og med alt det andet han også tog, så slap lommepengene jo hurtigt op. Så han begyndte at blive mere og mere utålelig. Han skubbede os alle fra sig. Men du må ikke fordømme ham af den grund, Tables.” ”Hvor véd du alt det her fra? Jeg troede du var gift og alt muli-o? Ja, jeg havde forståelsen af at I ikke har set hinanden meget længe?” ”Nåja, Clarence. Han havde proppet sig selv op til at være The Loopy Fruits manager en overgang. Det var latterligt, men folk kunne... men folk ka' jo godt lide ham. Så hvorfor ikke? Det tænkte jeg dengang.” ”Manager?” pruster jeg med et salatblad stikkende ud af kæften som en smøg, der er sprunget i luften. ”Øh, vil vædde med det... skabte nogle problemer for jer!” ”Og han fortalte jo ikke os om sine genvordigheder?” ”Gen-hvaffor-en-kvababbelse?” spø'r jeg. ”Det var noget seksuelt. Og han kogte over, da vi spillede for De Evigt Angrende. Du véd en af disse sekteriske kristne menigheder. De nægtede helt at betale for koncerten, og Lil Moe skulle altså bruge kontanter til et heroin-fix. Og

det var sidste gang, jeg så ham.” ”Jøsses!” Maria: ”Ja, det må du nok sige, Eddie.” Og som taget ud af en billig komedieserie, så kommer tjeneren dinglende og afbryder deres samtale med et hmm. ”Noget galt med din mund, motherfucker?” Han har en kommunikationskube med. Tjeneren stiller dimsen på bordet med en forfinet klodsethed. Kuben er på størrelse med en terning og transmitterer et subtilt elektrisk signal ind i Marias baghjerne. Angiveligt en hilsen fra bandet.

Nitten glødende rotter

Der er en venten inden i en venten inden i en nedtælling. Skovkroen Luskede Yrsa i Bjelling forekommer som et økologisk kredsløb i miniature. Lidt som Beijing på syre med kinaøjne iført silkehabit. Old school – ingen er. Møblerne og baren er bejset helt ud i det originale og et gulvtæppe så blødt og tykt, at man må sætte sig og bestille en ret stor lille en, for at undgå at synke igennem det bordeauxfarvede kunststof. Gak i den nød og gokkekød til kokkene, der tilbereder flokkene af lokkende ginbåde og whiskyflyvere, tequilalokomotiver, motoriserede vodkaflasker uden bandarole, tre-trins snapseraketter. Smøger som hvide duer i disen. Lightere tændes som små veloplagte lyn.

Klik! Klik klik! Et vandfald af bimlende roterende frugter ovre i hjørnet, hvor den tavse, vise inuit prøver sit held mod Mr. You You Lucky Sir maskinen. Jeg sætter mig ved et af bordene, mens Big Foot pisser med røven ude på de klistrede gulve. Jeg lader mig rive med af mændenes snak. Det lader til at de taler om De Syv Sorte Søstre – en eufemisme for Twitbook, Gooface, YouGel og fire andre multinationale mastodonter, der sidder hårdt på copyright af fødevarer. Det er specielt et problem i C-verdenen, hvortil Danmark er dalet de sidste årtier takket være El Presidentes forudseende regimente. "Så når jeg skal have bøf med løg, så betaler jeg for det første for hardware, dernæst for software, forbindelse til serveren, derefter skal jeg betale for meta mad... og næste post er moms, næste udgift er gebyrer og særafgifter til staten. En burger koster over 200 euro, før den står og damper i printeren. Men så er det jo også echt Qualität!" "Du glemte elregningen. Der er også enorme afgifter på den." "Ja, jeg ved det. Man har lige så lidt et valg, som hvis der sad en mand med en pistol rettet mod en og beordrede en til at føle sig tryg." Footie gør nogle iøjnefaldende fakter og fortæller. ”Ja, og hvis der er virus i programmet, kommer der nogle gange bare en dampende, død rotte ud af printeren,” bemærker en lille, indtørret fyr med sorte pupiller og gule tænder. Eddike Tapless mistede overblikket, da de begyndte at tale om bacon som en social sygdom. De spiller på en af de ældste strenge i os men-ensker, nemlig tendensen til at få dårlig samvittighed, at angre og føle skyld og skam. Specielt ved noget, som man ikke kan gøre noget ved alligevel. Hvordan tror du pyramiderne blev bygget? We are not worthy!

* [Eddie Tables blinker med øjnene et par gange, hvorved han bevæger sig de godt hundrede kilometer tilbage til Plaprestræde. Eddie-avatar sidder nu i en tilsvarende stol – men de fremmede mænd er skiftet ud med velkendte ansigter, de rædselsfulde skilte i baren er skiftet ud med alle hjertets indrammede spejle i Blabla Bar. Og ingen ure, der tikker én til-ild hel-elvede.] // ”Gødning!” siger Dr. Wanes. "Er lige som religion. Fyld det i hovederne på de uvidende og se dem vokse som Radiserne på stereoider." Jeg kender godt dét liv. Det er lige som man er en Jesus-vinduesvisker der er i stykker. Man skraber knirkende hen over ruden ind til Virkeligheden, som jo er de skrøbelige sociale vedtagelser. Tables tænder lunten på en tankestrøm, der sprænger sætninger som forlader min krop som drivtømmer: "Jeg troede ærligt at Aksemagterne havde noget med korn at gøre... jeebz. Men jeg var jo højt på strå. Vi boede i Havrevangen 1A. Min mor havde et bygkorn på øjenlåget. Jeg hentede øl for min far efter hvedebrødsdagene. Han hed David. Det skabte også megen misforståelse, for han havde jo ikke rent mel i poserne. Jeg mener det hedder da også Dan-mark, ikke?” ”Oh yeah!” brummer Wingo. "Sving din plov og ryst den svinebesætning." ”Men dét der virkeligt får mig i et mystisk humør, er at der ikke er et eneste bynavn i hele Riget, der hedder noget med korn – absolut ingen referencer til hverken hvede, byg, rug eller bimsebønner i et eneste bynavn, og Dan-mark er oprindeligt et landbrugsland.” ”Njaei, vi er et genbrugsland, og du er landbrugs-lam, Wanes. Kan vi ikke hælde noget kaffe på ham, før han bliver helt genial?” Dr. Wanes: ”Aaaaaaaaæææaarrhh!” ”Jeg spørger lige automaten,” griner Grine Trine opgivende. ”Jeg troede også boullion var suppe,” fortsætter komikeren – "hey, man kan i det

mindste spise suppe. Eller spiser man suppe? Drikker man ikke suppe?” AutoWiki sprutter: ”Suppe er den eneste ret som det er fuldstændigt legitimt at slupre. Suppe er det man kalder en modemad. Danskerne forbruger hvert år cirka ni kubikfavne suppe. Der slupres på livet løs. Den har altid været populær hos de tandløse og yndet objekt for vittigheder om restaurantionsbranchen. 'Suppe! Der er en tjener i mit hår!” ”Hvordan kan livet for øvrig være løs? Sidste gang jeg tjekkede sad det fanme godt fast!” mener Wingo.

Dengang roser havde torne

Døgenigt, (af platty. dögenit, dögenicht (af dögen du + nicht intet), holl. deugniet, jf. ty. Taugenichts), dovent og udueligt menneske; drivert. Man kan ikke stave til 'døgenigt' uden at bruge ordet 'geni'. Et Intet-Dig skal stadig adlyde de fiktive færdselsregler, følge de blanke skilte, afkode trafikradioens ensformighed på forstenede sprog og kalkulere sig frem til det etisk korrekte valg under givent kulturelt paradigme. Så dét var løgets indre. Et nul lag. Der er hul i dit tag. Kælderen er oversvømmet. Beskyttelsesrummet under kælderen er nedlagt. Så vi må bore dybere. Vi skal ned igennem den saftige dobbeltmoralske muld, der har fostret så mangen en charmerende svindler; igennem lerlaget af daglig hustle, rodnettet af giftig visdom og nitty-gritty. Vi skal ned forbi hvor det trykker for ørerne, og kampesten så store som narkokarteller der paranoidt afventer deres endeligt maser sig igennem planetens skorpe i geologisk tid.

Vi skal ned under kalkaflejringer af mafiarelationer, dér hvor grundvandet er farvet lyserødt af årtiers politiske forfølgelse og hemmelig terror; og langt ind i en fanatisk og morderisk sekt, der har holdt til på disse gudløse, forkølede egne i over et århundrede. En rablende forsamling megalomaner og psykofanter, crossdressere, bondefangere og hooligans, der kalder sig...” [Skilt: PAUSE]. [Pompøs og dyster musik]. ”Socialdemokratiet.” Skinger latter med et ekko: ”Hihihihihihihi!” ”Medier? Forsvundet? Endnu én der er forsvundet?” ”Hvad mener du med 'Endnu én'?” spørger jeg. ”Hvem er du?” spørger ham Særlingen. ”Du ligner mig. Røvhul og øjenbryn.” * [Speak. Vært: ”Og det er så her at hele konstruktionen knækker midt over. En diffusion af plotstumper og personbeskrivelser, regibemærkninger og rekvisitter. Skal angiveligt føre vores protagonist ud i en hermeneutisk søgen efter årsagen til Clarences manglende tilstedeværelse og væren væk fra dér, hvor han ellers var og ville være, hvis han ikke havde befundet sig i tilstanden 'forsvundethed'. Hvorfor dette 'hvorfor' lader til at være mere vigtigt end Clarences egentlige opholdssted er muligvis nærliggende, men hverken Tapestone eller voksenbabyen Onkel Foot har svaret endnu.”] Og så var der TV-udsendelsen, der blev afbrudt midtvejs af tekniske problemer, så man skulle kontakte selskabet, for at låne en kopi af deres rådata. Og fandt ud af at tekniske problemer egentlig betød voldtægt af en praktikant i kantinen. Rådata, der var så rå at min maskine grinede og hakkede i det. Og fik en

elektronisk hærge-influenza, som sendte kodeknækkeren til adskillelse Zimbabwes slum one way.

Unoden

Den belevne elev blev leveret bævende den el-welfte i twelve-welfte. Fem-emten må-nåne land-dandinger og en måne StandCom efter protestantiske kristne meldte blankt ud, at de var gået over til at tilbede-ede djæve-ævlen. (Jeg elskede de StandComs. Så stod man op i tre kvarter, mens skuespillerne sad ned og snakkede om lat-ter-ligt kedsommelige emner. Så trampede man i gulvet i takt, når sarkasmerne var tilstrækkeligt sviende.) Flopre-flipre-flapre drøbel: Efter dette religiøse skifte er der officielt ingen samlende tidsregning på rumskibet Jorden. Med tiden og kun dén bliver vi skyllet ud i galaktisk centrum, men indtil da kan vi afbøde tyngderne med forvaltervin og klidkiks. Så: En hvilken som helst form for ævlen indgyder bæven. En anonym talsmand for den nye strømning, der måske udtrykkes tydeligst i den britiske Satation Church 2019 Manifest, forklarer det radikale skridt, som en naturlig forlængelse af (specielt) Katolicismens public relations-problem de sidste par (og tyve) årtier. “Det er en værdig transformation, mener jeg, af noget ældgammelt, som der har været stor brug for som samlende element, før mikrorevolutionerne… før de hærgede. De nye blodriter under vinter solhverv og den officielle forfølgelse af de sidste gudsfrygtende sekter på lige med kriminelle organisationer, appellerer mere til nutidens unge sprælske og rebelske generation. Musik og farver, du véd. Ja, og det måtte være med det forældede som afsæt, som fundament i en fælles vedtagelse.” ”Det var sørme også på tide!” brummer reportoid-jeg ned i mikrofonen.

Den unge node løfter op i sin kåbe, så jeg kan se mærket. Den nye dåb. Tallet 616 er blåt og virker som om det flyder fem-ti centimeter foran huden. Han fortsætter: ”Giv mig min bamse tilbage!” Jeg overleverer Satation Church's maskot, et plysmonster med fire øjne og hugtænder, samt en kedelig grøn farve. Noden placerer maskotten, så de tre af øjnene nedstirrer båndoptageren. ”Globaliseringen har jo på ny transformeret det kulturelle billede. Så vi har måttet tile os, essentielt forny hele organisationen. Tidligere arrangerede vi bønnemøder og begravelser: det er helt skiftet ud med højniveau erotisk vejledning for de små, de unge bliver traumekosmonauter med speciale i bibelvers – en genial reserve når den uundgåelige spredning af disinformation bliver nødvendig. Øh, gruppen af forty-somethings er nu stadig vores mest inderlige tilhængere.” ”De betaler nu for abonnementer på vores unikke håndtering af de hedenske ritualer. The Olden Goldies som vi kalder dem. Lige som den Brændende Guldkalv, forvandlingen af eddike til tequila. Det er alt fra simple røgofre til det helt hardcore hedonistiske tilbedelse af naturens ånd, elementerne og kødet, husdyrofringer, heksebrændinger, lynch mobs. Den slags.” ”Så alt er ved det gamle?” Noden henleder min opmærksomhed på korset, der hænger omvendt og har en anonymiseret mandlig Antikrist hængende med hovedet nedad og korslagte skinneben. Et spejlvendt 4-tal. “Hmm. Som i gamle dage, før Inkvisitionen… egentlig en tiltrækkende idé. Hvornår slår kirken så kløerne i de gamle ortodokse menigheder? Gør arbejdet færdigt?” “Vi har ingen planer om massemord i større stil. Desuden er det sundt for ethvert flertal at holde deres fjender i live, for derved at demonstrere menneskelighed. Vi mener dog at være nået ud over størstedelen af den menneskelige tilstand takket være bølge behandlingerne af hippocampi. Og sidst vil jeg lige nævne at det aldrig har været samfundets religiøse komponents primære rolle at eksekvere de gældende dekreter. Vi har traditionelt arrangeret en mentalitet, en social og sidst politisk kultur, der faciliterer forfølgelse og sluttelig udrensninger sammen

med en aggression overfor en mindre nabostat. Vi gør med andre ord hvad der skal til i det daglige slid med sentimentalitet. Det lange seje træk, menneske.” ”Ja, jeg forstår. Men den hedenske strømning er blevet en drivende økonomisk kraft i det seneste årti. Kan du forklare nogle af de virkemidler I benytter for at skaffe trossamfundet den øh tør jeg sige ikke ubetydelige indtægt?” spørger jeg, selv om jeg véd det virker som en udfordring af nodens dominans af sit nærområde. Der opstår en kort pause. Noden finder nogle foldere og forklarer: ”Nøglen i enhver organisation er at holde udgifterne nede. Og det gik godt sammen med vores minimale tilgang til tech. Vores dattersymf var altid meget praktisk anlagt. Der er Det Serbiske Lotteri. Det har været en stor succes. Jeg bør også nævne skrabelodderne i det Peruvianske Kastrationsræs. Og sidst nævne Tungbeton Logens bidrag Det Tilfældige Frifald den første ti-sirsdag efter nymåne.” Noden, der er skallet og uden øjenbryn, rømmer sig og kalibrerer sit synsfelt. Så griner han: ”Et held at de byggede kirkerne i højden dengang. Lige som nogle kors er tilspidsede. Idéelle til at skaffe sig af med Noder og Ika'er der er under mistanke. Vi er også nået til et punkt hvor ethvert frafald egentlig er en indtægt for modersymf'en.” ”Under mistanke for hvad?” spørger jeg. ”Åh, dét. At være besjælet med Judas besmittede ånd. Vi plejer at bevise det med hormonelle forandringer – ja, endog små tumors i de obligatoriske hjernescanninger. Phenotypen er blevet isoleret.” Pure bjæf gør kur til Jeff, der kigger ned på den hypnotiserende spolebåndoptager, som radiostationen så venligt har udlånt. Jeg hedder nu Jeffrey Graa og har en fin ny uddannelse, et curriculum vita og en stak forfalskede anbefalinger. 1200 ord om dagen. ”Lad mig høre lidt om jeres videnskabelige fundament. Så rumtiden er kurvet? Hvad hvis den ikke var, men vi opfatter den sådan, fordi mennesker er

cykloider?” Noden tager til genmæle: ”De fleste astronomer og fysikere er af den holdning at rumtiden, som vi kalder Kosmodromen, selv er bøjet, hvilket taler for en superstrenge-teori. At vi er statiske energifelter, der ganske rigtigt dør, men så forsvinder energien ikke – den spredes via diffusion efter en religiøs standardmodel, nøjagtigt som Suze Hubbard beskrev i sin berømte værk 'REM Masters'.” Jeg fornemmer jeg må udføre lidt journalistisk benarbejde og forklarer: ”Til de lyttere der ikke er bekendt med Suze Hubbard, kan jeg sige at hun er en amerikansk forsker og forfatter og debattør, der har opnået kult-status for en række tværfaglige og... kontroversielle teorier. Hun er en af grundlæggerne af den hedonistiske moraltro og så modtog hun Nobéls Fredspris i 2023 for sit arbejde med den finansielle sektor i Indien. Pyh ha! Og ovenpå den smøre, så skal vi vist have noget musik...” slutter jeg og tænker at jeg kan klippe det sidste ud senere. Noden kigger på uret på tårnet og forsøger at afslutte med noget konkluderende: ”Ja. Cykloider spundet ud af – på trods af – inerti og gravitation. Runde pupiller. Muskulatur i ringe og en svaghed for ting der kører i rundt? Som et hjul eller et holospil. Knogler er små rør, hår er rør. Og universets form er som et rør. Alt dette antyder en skabende kraft, der er endnu stærkere end selv naturlovene.” ”Og et sidste spørgsmål. Hvad med den biologiske vinkel?” spørger jeg. På dette spørgsmål bliver Noden mere fjern. Han må snappe ordene ud af den fortyndede luft som en træt skildpadde: ”De fleste specialister i biologiens verden peger på, at alle mennesker stammer fra den samme forfader. Noget arvemateriale, der endnu ikke er ubrugeligt. Lige på kanten af det dna, der er é. Er det væsen ikke i os alle så? Det er dødt men har milliarder af kroppe og hjerner...” [Lyden fader hurtigt ud. Fire slag på en lilletromme og en popsang med The Loopy Fruits før Marias tid. Det sidste var min idé, når de nu skulle til at censurere. Røvhuller.] *

Udenfor trossamfundets anonyme mødelokaler lugter der lidt surt og salt af efterårsblade. Himlen løber over. Dryp på min pande. Sære flashbacks baseret på den brune farve i al dens varians. Lidt svimmelhed. En forsvundet person? Dildoer? Einstein kurveflet? Origami? Satanisme? Livsfarlig leverpostej? Og en tidslås. Mit ur bipper. T minus 48 timer til at skaffe en malstrøm af euro til en forhungret postboks højt over mit hoved – i drømme. Nok til at producere en porno flick med topløse fabelkvinder – måske en slavetøs, der knepper et genfærd på taget af retsbygningen midt i Orkanen Tranny.

Rap of the Obsolete Coroner – Dream Version

Biggi Footie og Eddie Tables kører forbi en stor reklameballon med et airbrushed portræt af El Presidentes kernesunde og solbrændte ansigt svævende over strandpromenaden oplyst af fyrværkeri. Der står: ”Men kun han havde forstand til at sælge sand i stedet for vand.” I Kina si'r man at der er højt til himlen og kejseren er langt borte. Jeg bliver ved med at tænke på det, fordi jeg har det modsat – helt ud i det klaustrofobiske kropsbytteri-fix. Kejseren, Mr. Bluejay...

Han er alle steder. I alle de fattigere franchises frygtede folk flæsket... dødspatruljerne, blackbirding, minefelterne, der lå bekvemt tæt på hospitalerne, embedsmændenes hungrende stikkelsbærøjne. I heroiderne indpakket i dragter af uigennemtrængeligt kulstof belønnet med hot meth-fix, når de bankede demonstranter, gjorde det af med subversive. Blandt de amerikanske indianere fortaltes det at fuglearten Bluejay (Cyanocitta cristata) var djævelen i forklædning. Og den var aldrig at finde om fredagen, fordi den samlede kviste til helvedets ild. Derfor kvidrede den så glædesfro om lørdagen, når arbejdet var gjort færdigt og den var vendt tilbage fra helvede. Jeg ser for mig den afrikanske slave rive hovedet af den lille fugl og kaste den fra sig med ordene: ”Du skal ikke slæwe svovl ned til Den Onde for min skyld, boss man!” Byen er tætpakket med vanvid her til aften. Alle menneskelige træk forvrænges af neonlys og blinkende fosforer.Nattens væsner ligner små syge androider. Jeg blunder. Forsøger at ligge i fosterstilling på sædet. Hovedet mod ruden. Lader strømmen af ansigter ere igennem det halvt åbne øje. Bevidstheden forsvinder som damp fra en kedel, der er holdt op med at koge. Tingelingelater psykopater moderknepper bum bum bum. Okkergokker børnelokker spor i trussen namme namme nam.

Cloes stemme i en gammeldags walkie-talkie: ”Eddie Tapas, kom ind. Eddie Tag kan du høre mig? Nej, ikke på den måde. Jeg tabte dem ikke i poker. Jeg tabte mit liv, mit vasketøj i floden. Jeg ssskkkkzzz... ever kan I zzzsshhh... op NU...” Drømmestykket åbner bag øjenlågenes jernmørke og en dyb monoton bas som en hjerterytme. Klink! En spot tændes. Lyset rammer en metalbåre med et hvidt klæde hen over. Omridset af en skikkelse under klædet. Musik. Intro – trommer, horn. Næsten en march. Joeseph Gould fra bag båren: I disse verdner tændes hjerter som fjerne stjerner... [En arm, som for publikum ser ud til at være den døde skikkelses hånd, kommer til syne. Hånden åbnes og kulissens diode-stjerner tændes med klokkespillets anslag.] Joeseph Gould fra bag båren: Vi føler vi mærker kærlighedens bånd. I hånden fremkommer en diktafon som ud af intet. Tommeltotten trykker på rec. Og Joeseph Gould kommer til syne iført en hvid kittel og en pandelampe, der er slukket. Men i mørket det rædsomme mørke den dunkle tristhed

efter fatal griskhed venter vor endelige dom skoven er så hul og tom jorden lugter af efterår skoven er så hul og tom og tiden går og går. Når sjælen slukkes i dine øjne véd jeeeg [Pandelampen kaster stropelys mod publikum.] selv kærligheden skal dø! Joeseph Gould mumler: ”Røb derfor, aflagte menneskelige fartøj, hvilke hemmeligheder gemmer De på, Direktør Reece?” Kor: Direktør Reece direktør Reece [...] Orkestret flyver igennem en vild improvisation, fløjter og violiner, ender med stykkets gennemgående melodi. Pludseligt sætter den tildækkede skikkelse sig op, stiv som et bræt og musikken standser pludseligt. Den udøde vender sit sort/hvide ansigt mekanisk mod publikum. Direktør Reece [som en robot]: “Nej. Mit navn. Er ikke. Reece. Jeg. Er. En RK-7 Zombieoid Infantri Enhed. Evil E-di-tion. Men du kan. Kalde mig. Kredsløbet Clarence!” Kor:

En zombie robot så sort uden hjerte uden stop nu er smerte dit job min kære mand et ondt komplot blandt De Stærke det er en hustrus smerte der er tilbage selv kærligheden skal dø Maria off-stage: Kærligheden kan ikke dø Kærligheden kan ikke dø. Psykedeliske mønstre underbygger orkestret, der laver irriterende støj. Maria træder frem fra kulissen. ”Ingen formår at leve som de tror. Ingen lever som de prædiker, ingen prædiker – de flår.” Kor: Selv kærligheden skal dø-

[Slut på første akt.] Jeg er i frit fald. Hører en forpustet hvisken af et fartøj lavet af haiku på et par sonetfødder. * En jadedrage forbi bleg aftenmåne drømme af længsel. Purpur læbestift på rispapir mellem os skjulte hjerters lyn. Jeg er i en elevator i frit fald, mens skyskraberen braser sammen. Jeg falder ned under drømmesøvnen, hvor tiden ikke eksisterer... Blommetræer bag dis din ankel en saturnport hvide blomsterspor. Frøen kvækker kær ravdrypper svanenatten kold bæk ler med os. Og sonetterne kløer sig i buketterne ridser i lakken svaler nakkens bakke. Flakkende, guldnede billedstrømme i firs minutter, hvor jeg vakler gennem en ørken og leder efter en grøn lego-klods til min skulder.

Kyllingeruten

Stadig Eduardo i drømme. Ny mental opsætning: Jeg dobbeltblinker mig tilbage til en mentalt konstrueret version af Blabla Bar. Gamble Nite. Alle detaljerne er præcist gengivet. Svaret må være her et sted, så jeg undersøger min hukommelse i drømmens klarhed. Jeg kan bevæge mig gennem vægge. Der står to mænd på toilettet og sniffer noget stof. Særlingen har givet Bar Trine roofies, som hun har kastet op ude i køkkenet. Værtshusets gæster klunser, de kaster glaskugler og satser enorme summer på røgslør, kapsel, orangutang, de udøde spurve. Humøret er overvældende. Bedst at være et sted, hvor der er mange mennesker. Gerne et par kameraer. ”Hvor kommer børn fra, far?” ”De kommer med stalkeren, sønnik nummer to.” Et ord: øl! Klokken ringer. ”Orangutang! Orangutangen for fem tusind.” ”Jeg er din daddy! Slip slatterne, Doggie Doc!” [Hujen og latter, samt jackpot jingle.]

”...lige så sandt som at vi er løbet tør for håndsæbe!” ”Neat! Kapsel.” Stop tid. Jeg studerer forskellige detaljer. En guldring på størrelse med et glas øl på en hånd fyldt med spillekort. Det gamle skibskompas, der viser forkert. Viseren peger mod syd, men det er i virkeligheden nordøst. De to mindreårige piger, der sidder og drikker sodavand, tatoos af kors på håndryggene. Den ene af dem stirrer stivnet på en ung mand. Efter rum tid trænger tiden sig på igen. Tiden er som en tyfon af essenser, der river alle stykkerne fra hinanden, så de gendannes i bevægelse. Wingo messer sig igennem mit cerebral som om han padler i min frygts oliesø: ”En kylling fra Jylling fik sig en gylden befyldning og tryllede en tølper bort, tvudsendelsen gik i sort og hjernekirurgi blev en sport.” Wingos skrøbelige men påtrængende stemme er stedets blide pludrende puls. Og ja. Clarence arbejdede på kyllingeruten. Det var hvad vi kaldte importen af 4DA. 4DA har efterhånden skabt en hær af narkoslaver, der sender pengene fra deres små økonomier direkte ind i Mr. Bluejays pyramidespil om fostre. Reelt finansierer Mr. Bluejay sin fortsatte overlevelse med mere ved at benytte en velkendt brist i den menneskelige psykologi. Cykloide handlinger. Dengang. Det hele var organiseret omkring forarbejdningen af kød bi-produkter og transporten af dem. Før jeg blev tør bag ørerne, arbejdede Clarence som chef for logistik og tjente god kasse. Han købte et hus kontant, og her sov jeg på sofaen i atten måneder og sad og røg min samf-støtte op. Nogle gange blev samfstøtte til amf i bøtten og så fløj alle velsignelserne op gennem næsen.

Jeg drømmer jeg vågner og vågner i en andens drøm. Jeg håber ik' det er Mr. Bluejays drøm.

Snigende Gulvtæppe

”Tid til at stå op! Tid til at stå op! Det er en god dag i dag! Klokken er 07:20. Dine biotal er normale. Det er den... 2.... ju-nuli... 2039... efter den gamle gregorianske kalender, men hvad betyder datoen med mindre man arbejder på et museum? Månen er tiltagende, en del solvinde og forhøjet gamma stråling, så nyd solen med omtanke, nordlys i... Jylland... og himlen vil blive oplyst af stjerneskud i nat. Ellers er vejret i … Danmark ... overskyet med en frisk vind og temperaturer fra 22-25 grader celsius,” oplyser kvindestemmen fra min rings hologram. "Der er tretten procents chance for interkønslig sex idag.” Fiendish contraptions. Devlish devices. Dæmoniske dimser. Hardware fra helvede. Vi er waaaay langt forbi gud i maskinen. Det er fascistoide poltergeists der danser trampevals med zombiekæmper i mobilen, i ørebillerne, kinesere i kreditkortene, dæmoner i dine dimser, i dine skide kontantlinser. Så du ikke indser, men bare fortsætter med at klimpre på din lut og vimse om en bodybuilder gut, kan ikke fatte at du er slut. En lukket konto. Illustranaten afspiller klip fra mine yndlings shows. Printer shows i realtime. Om morgenen er det altid komedie. Jeg forsøger at spise en sfære cornflakes, mens showet ruller sig ud på gulvet. Vektorfigurer printes og forestiller små væsner. En rolig og dyb mandestemme

fortæller: ”Den tolv-lolte i æl-delde gik Matælde i Matas og massakrerede et makværk af talstærkt parfumert tætbarbert Gert, Gøran, Geo, Glenn, Gorm, Gregers og en grækers plakater spist som salater af tinsoldater besjælet af janter der stjal mine planter...” Fortælleren tager form som en lille mus med menneskeansigt, stående på to ben, syngende: ”Og bytter om på mine vanter aldrig set før på disse kanter ryger skod og drikker slanter.” Musemanden bliver til en spindende kat, stemmen ændrer sig en lille smule: ”Hop og spring rundt i ring, og find din strækbuks som et fingerpeg om lammesteg. Sådan forkyndes lirumlarum nordøst for Farum, hvor en klar smart hun farer rundt på narsom hvid gom – dengang før han fik en stor tom vom, der rev hul på hans lom'.” Katten forsvinder, den gengivne omgivelser, en stue, et køkken, en komiker: “Så tæm dit lem, når døren er på klem ind til dem.” [Latter.] “Hvem? Hvem?” “Fætter Slem og Tynde Trunte gør sig bekvem. Klar til trettende runde.” ”My toaster is broke and my broker is toast… My wank tank stank of rank bankers. My rank of bankers sank thanks to the acts of Lord Acton, som jeg slog i batminton. Handl dine penge hos Landsbanken! Landsbanken! Bemærk vi har sænket renten.” Jeg bortkaster sfære af cornflakes, ifører mig en læderjakke, der engang har tilhørt en ballerina født og opvokset på Tierra del Fuego; og fucking skrider fra min bule. Men det er allerede for sent!

Opvasken og de døde insekter i vindueskarmen har proppet nederen ind i min kæft som en våd cigar nytårsaften. Jeg søger en genfødsel igen. Går med skyklapper, véd ikke hvad der er til mit eget bedste... * Wingo, min skyggeprins, har sine fans, når hans stance er i balance og får sin chance. Cool, kept, cash. En bekendt fra dengang, én som tiden har behandlet hårdere. Wingo er såmænd blot skrældet fra et andet lag. Men han har Subversivt Element skrevet i panden. Han véd noget, som en spåmand med en pulvergrå hugtand midt i panden. Wingo sidder på en bænk henne ved banegården og diskuterer sorte huller med en knøs. Eller som han kalder dem: unipunktuelle kontrafænomenale buldertjaws. Det er svært at tro, at han var konsulent i RUBEN projektet for et par år siden. Russisk Umulium Bestrålings & Emitterings Nødfacilitet. Og boy var dét hemmeligt og omgærdet med gær og mælk... og drab! ”Man må dukke sig for klokkerne, som man siger,” begynder jeg og åbner en pilsner. ”Nej, det er bestemt ikke noget man si'r. Man si'r man må bukke sig for klokkerne.” Wingo retter mig med et lille smil. ”Ærlig talt, Wingo, kan de to udsagn kan da vist komme ud på det samme? Jeg mener hele dette skred der er sket, så vi er fanget i en lavine af religiøse ishuse.” ”Er en bastard en person fra Bastillen? Der er visse ord jeg ikke tør undersøge betydningen af...” Det er den unge knøs, Klaas, der afbryder min bøn. ”Jeg véd det ikke og jeg er LIGEGLAD!” råber Wingo irriteret. Han vil gerne hjælpe med min nødplan. Et navn: “Gregers!”

“Grækers? Nej, Gregers!” gentager jeg mekanisk. En makaber svaber lavet af dum gaflede laber babel med basilikum. Gregers var nu nok en smule grum, men han havde et godt øje for en nettosum og lidt frirum i sit førtids-ministerium. Så Wingo siger, det er Gregers, der skal assistere mig. ”'Assistere?'” hyler jeg og griner til himlen, som den var hvad den er, nemlig fyldt med sværme af bittesmå kameraer. ”Det er da mig der er en ass!” ”Kick-back til Kiksekonto, bro! Den sorte bog til dit grydelåg, når en måge er sat i kog til...”

The Day I Read A Book

Perry Comos stemme gør akrobatiske spring fra en grammofon inde i Gregers sted. En forladt og forfalden fabriksbygning balancerende på byens udkant. Gregers er dalet igennem det sociale systems omhyggeligt udtænkte masker, som så mange andre mænd på min alder. Men i modsætning til de fleste, har den sociale deroute betydet økonomisk fremgang for G. Han er som en meget lille, velhavende kamel, der valser direkte igennem det nåleøje til enhver tid. Gregers gemmer sit guld i et pengeskab under hundehuset. Og dét er én motherfucking stor køter, Rylle, jeg så den engang æde en kattekilling som om det var en frikadelle Jeg fremlægger min sag og G nikker og får pandefolder er tavst beskæftiget i lang tid. Cirka en time. Jeg drikker en kop icepresso og slænger mig på sofaen med en lille, syrlig bøn for min fortsatte eksistens. Bagefter kommer den idiosynkratiske slikhær kravlende ud af erne. Det startede i frugt- & grøntverdenen for mange Fruens vintre siden. Appelsiner blev kaldt for kogte indiske nosser. Røde æbler hed tævede keltere, en blomme var for eksempel en blegnet neger.

De brugte ikke ordet 'nigger' dengang. Derefter kom den store Bagværk Bølge i 1770'erne og nu blev det moderne at finde på farverige og provokerende navne på brød og kager. Brødene og kagerne havde nu til forskel fra frugterne en delt antipati. Både mod etniske grupper og grupper med afvigende præferencer. Danerne blev mætte af brune snoge, kiksede knækte, tvebaggårdspaver, fallosflutes og pumpepikke. Inden længe blev jødekagen født, først som en samtidig kritik af sedimentet, men jødekagen var bestemt til en mere intrigant rolle! Med demokratiseringens gennembrud som fandt sted primært i Vesteuropa, valgte man valnødden som symbol på sammenhold og kulturel overlegenhed. Hasselnød og mandel var for eksempel mænd og kvinder. Mandlerne blev endog forbudt i Den Østrig-Ungarske Storrige i en kort periode fra 1823-27, da de var under mistanke for at sætte sig fast i halsen og forårsage betændelser. Hele komplekset af skyldbetyngende madvarer eksploderede midt i 1900-tallet, da først fiskekød og dernæst udskæringer af kvæg og husdyr indtog scenen og krævede at blive navngivet af en ny generation med sine helt egne aversioner. Markederne flød over med fascistoid skinke, indmad med tømmermænd, kastrantgump, bouef de bøssé, rotter i sennepssauce, prøjserhak med død waliser, syltede sigøjnerfødder og prøjserhaggis, sprængt pygmæ, knækkede polioarme, lusepuster postej, diktatorsovs, bagvendte frontvarer. ”Jesus herre fuck-ocking Kris-istensen,” sukker jeg. ”Jeg vil have mine skolepenge tilbage. Jeg havde ingen anelse...” Og så bladrer jeg lidt i nogle ark, der ligger på bordet. Det er noget weird shit – hvad med alle æggestokkene og snoede pincetter? De sammenfiltrede skalpeller, tænger med form som 9-taller og side 3 tegningen af fostret med et smølfeansigt. Jeg er fucked!

Eksil

Kaviar, der jo oprindeligt stammer fra støren, indtager en særlig plads imellem de bidske madvarer. Da spisen blev populær i Rusland i 1600-tallet, forbød man kaviar for alle andre end de adelige. Dette pustede nyt liv i den ortodokse kirke, der tilbad støren for dens frugtbarhed og samtidig tilbød asyl til folk med fobi for fiskeæg (lat. husofobi) – allerede på dette tidspunkt var støren ved at uddø grundet overfiskning. Kirken anvendte også symbolske hønseæg i stedet for sten under riter, hvor det slimede kasteskyts repræsenterede samfundets synder, som blev kastet efter den urene buk – som regel en eller anden tilbumset teenager eller en tilteen'et bums. Russiske adelige brugte betegnelsen 'Fiskelort' om essentielt nye fænomener (russ.: cae-, fisk; og russ. sahar: udskylning). Senere 'Fiskesnavs'. Og som modpol til denne rovdrift på naturens resurser indledte Grev Omegla Chatrouletski, der stammede fra St. Ickham i Alaska og havde tætte forbindelser til både europæere og mongoler, imperiets første offentlige demonstration af utilfredshed. Forsamlingen talte tohundredetreogtres mænd – både handelsfolk og fæstebønder – og arrangementet varede ni dage og blev afholdt på Grev Chatrouletskis gods lidt udenfor Kalashnikovo, august 1792. [...] På den niende dag kvastes den spirende revolution, da zarens hemmelige hær af kosakker angreb Grev Chatrouletskis gods, dræbte op imod fyrre personer, hvorefter kosakkerne brændte slottet staldbygninger og afgrøder. Flynder Revolutionen blev et vigtigt vendepunkt i Ruslands gastronomiske historie. Man plejer at sige, at Flynder Revolutionen medførte PC Fabergés besættelse med at udsmykke kæmpe fiskeæg med juveler. ”Som oldtidens havmonstres kæmpeæg – foreviget som små forudsigelser,”

skrev Fabergé i sin dagbog, at fantasifostrene kun kan være forudsigelser om Kristus' genkomst. Denne gang en mere kødelig version og ikke som sexdukke. Der drømtes søde visioner om en legendarisk helteskikkelse ville lede Det Nye Rus for de rettroende antisemitter ”direkte ind i himmeriget.” Fabergé inspirerede zaren. Og zaren brugte guldet på mere guld, og som resultat reformeredes det byrdefulde straffesystem; penge som ellers var beregnet på indkøb af guillotiner og jernjomfruer, jernheste og lænker samt udbygning af torturkældrene flød nu ud over kunsten og det fine håndeværk, hvoraf Fabergé producerede disse ypperligste guldæg pyntet med juveler og fine mønstre. ”Geez, what a show off!” griner Gregers og slukker svejseflammen. Ingen former for æg nævnes i hverken Det Gamle eller Nye Testamente. Alligevel er specielt hønseæggets kulturelle betydning forpustende som en marathon på bare fødder// Jeg siger: ”Pause Txt.” Og udbryder: ”Friggin´ Gregers! Du er fanme den bedseste.” ved synet af emnet, der nu har form som en lille boks. ”Vil du ha´ nogle frimærker eller nogle poppers og lodde og svejse på?” Gregers tager beskyttelsesbrillerne af og finder mit blik. ”Tables!” siger han. ”Nope! Ingen dope. Prøv at få et par timers søvn. Hvis det du fortæller er sandt – og jeg har ingen grund til at tro du lyver – så får du brug for samtlige af dine mentale resurser. Og mere til hvis du vil vælte dén blå fugl af pinden.” Han fastgører den stærke elektromagnet til indersiden af en fin diplomat. Derpå tager han resolut svejsebrillerne på og genoptager arbejdet. Mine ører falder igennem yderligere ti siders oplæsning om æg, før jeg falder i søvn. TxtBoXe er kontrabande fordi de er samfundsundergravende ligesom lollipoops, galocher, AM radioer, trefarvet tandpasta. Det har de været siden internettet blev genstand for omfattende censur – ja, hele det naïve elektroniske vidensprojekt kollapsede og slukkedes som en meget dyr juletræskæde den første januar 2033.

Labyrinter er magnetiske

Hele den industrielle komponent af bydelen, som Gregers og jeg befinder os i, er forbundet af underjordiske tunler og gange. Det var nødvendigt at bygge den storstinkende og klaustrofobiske labyrint under den halve by af flere grunde. Under luftangreb kunne man flytte personel eller dele af produktionen ned i subsystemet, og dermed forebygge ødelæggelser af det vitale krigsapparatur. Industrien blev igen og igen angrebet indefra på vandforsyning, kloakering, elog telenet, så der opstod hurtigt et konsensus om at føre kabler og rørledninger igennem tunlerne. Tunlerne gav endvidere mulighed for at flytte tropper rundt imellem befæstningerne, såvel som at transportere sårede til hospitalet og nødlazaret. Derfor donerede en anonym rigmand tilmed en magnetbane, som man installerede dernede, men kun delvist færdiggjorde. Vi havde aldrig udholdt den svenske belejring uden sub-systemet, men nu i den nære fremtid var emnet næsten tabu. Fortrængt til fordel for historierne om heltegerningerne på Bornholm og i Skåne. Man si'r altid ”vi vandt” med en dårlig smag i munden. På den anden side af blodsudgydelserne er man smertende bevidst om, at fjenden, den subversive og forræderen blot er nedsættende ord for ven, søn, fader. Netværket forgrener sig ud i flere retninger. En arm fører naturligt nok ud til bunkerstillingerne ved voldene. For et par år siden viste Gregers mig en indgang til tunnelsystemet, der ligger på hans grund. Med en gysende stemme betroede han mig, at der boede mennesker dernede. Og i de følgende uger undersøgte jeg sagen i arkivbaserne. Flere kilder beskrev den samme rædsel: Tunlerne myldrer med liv. Hvis der ikke var fri age mellem det gamle sub-system og kloakkerne, gravede de sig igennem jord og skrøbelig beton med de stærke, store nævers

lange fingre og sylespidse kløer. Menneskene som lever hele deres uliv dernede bliver kaldt for hvidgængere på grund af deres blege, næsten gennemsigtige hud. Man kan næsten tænke sig til at de underjordiskes kost mest består af kryb og kravl, og at de drikker kloakvand for ikke at gå til grunde. En hvidgænger... pjalter og klude. Fejlernæret, betændte sår efter kampen med de andre om et ådsel. Måske hutler hvidgængeren sig ind bag et utæt varmerør for at æde og sove. Hvidgængere kender ikke solens varme og rige lys. Deres store rødlige pupiller pines selv i tusmørket. Deres sprog består højst af fem-seks lyde. Ikke megen brug for filosofi dernede i mørket. Ifølge statistikker forsvinder der årligt to-tre indbyggere, som man antager har begivet sig ned i tunlerne af nysgerrighed. Kun deres forvirrede, rædselsslagne tankepakker tilbage som rådnende blomster i æteren. I enkle tilfælde har man lokaliseret og reddet den forsvundne, for det meste mere død end levende. ”Hvis man skulle have brug for at blive sindssyg en dag – mmm kunne måske tænkes – så ville jeg også campere en uges tid nede i gangene...” konstaterer Gregers. ”Yeh, og hvis politiet ser dem, så skyder de først og lader de løse hunde udfærdige rapporten...” si'r jeg. ”Det er der en god grund til, du véd. Hvidgængere skelner ikke mellem en rottes kød og blå bacon.” ”Mmm. Kannibalisme – en kildrende fornemmelse,” mumler jeg. Og lige pludseligt står vi og storgriner. Jeg trækker pistolen fra kommoden i Clarences entré, leger til jeg plaffer løsslupne freaks i fabrikshallen. Ingen har det fulde overblik over det gamle sub-system. Gregers forklarer, han har haft en crawler dernede og gennemsøge systemet i flere uger i forsøget på at kortlægge området.

Han er lidt en drømmer, for samtidig læser han Jules Vernes 'Rejsen til Jordens Indre', når han ikke går da Vinci med sin loddekolbe og et kredsløb, der nu fylder tolv kvadratmeter. Måske drømmer han om at finde flere hemmeligheder – der jo driver hans privatøkonomi ind i det blå felt. Gregers er nu ikke så meget en drømmer, at han har glemt sin crawler. Vi berører emnet over en ostemad med sennep og rå løg. Grunden er at ”der” som han si'r ”er noget dernede. Noget... uhyggeligt...” Og derpå fabler han noget om internationale konventioner og bestikkelse og nepotisme i bureaukratiets mange manifestationer. ”Det er bloody fystisk, for dét sted er kolonormt – med mindre der er tale om en funktionel fejl i den tekniske side af projektet. Signalet fra crawleren forsvandt, du véd – det sidste den scannede var en stor hule fyldt med... noget biologisk.” ”Måske stødte din crawler på hvidgængernes gravplads!” si'r jeg leende, men indvendig gysende. Gregers læber forsvinder. Han si'r: ”De bæster har glockin' ingen gravplads – andet end de andre bæsters maver og kloakken. Af bæ er du kommet...” ”Meps!” ”Jeg er ikke meget for det, men hvis jeg kunne spore det lille bæst, så er det bare et spørgsmål om at operere på den, så kan jeg fortsætte. Og jeg er heller ikke meget for at bede dig, min ven Edward, om hjælp til så risiko-fyldt en opgave, men det ville lette opsporingen, hvis vi var to om det...” ”No fucking problem, Gregers!” ”Okay, Tables! Lad os trække i arbejdstøjet.” Gregers drejer håndtaget en omgang, så ståldøren skriger på olie. Malingen er skallet af flere steder på ydersiden. Gregers trækker døren op. Der hænger nogle orange sikkerhedsdragter, tre stavlygter og et par oversavede jagtgeværer i det gamle depot.

Og der er en crawler mere. ”Backup... eller mere front-up.” Gregers går ud af depotet igen, mens jeg spænder bæltet og sikrer forsyningerne af ilt, homogener og beroligende stoffer. Tænder pandelampe, slukker pandelampe. Gregers kommer tilbage med en rulle tape og et rør med et display på og ledninger stikkende frem. Vi tjekker intercom, pepper hinanden op. Derpå vi udenfor og vandrer et godt stykke i de ubekvemme dragter. Solen bager. Jeg bliver forpustet – véd ikke hvorfor. Så begynder kroppen at svede, og tankestrømmene bliver præget af angst.

Fictory

”Mmm... mmm... aarh...” Rødhårede personer ligesom de kejthåndede mentes i brede dele af befolkningen, at være den direkte eller medvirkende årsag til uheld også kaldet Sort Held. Staten begyndte at pålægge disse grupper sære afgifter og panikskatter og hysterigebyrer, efter offentliggørelsen af en række kommissionerede videnskabelige undersøgelser om den særlige genetik, der mentes at forårsage, at legemet udvikler rødt pigment. De euthanatiske organisationer påstod, at de samme genetiske træk kunne forvandle folk til hensynsløse psykopater eller massemordere, og disse organisationer brugte argumentet til at kræve medlidenhedsdrab indført. I korte træk forberedte europæerne sig på endnu en omgang udrensninger i

epoken efter Den Slaviske Krig. At de nævnte undersøgelser netop var videnskabelige – altså 'lig med videnskab' men ikke videnskab, lod kun til at bekymre et ubetydeligt mindretal, der, som Ivan Refshenko, en del af den 'tavse garde', forklarer: ”Før eller siden nok skal man jo nok ende i en gummicelle uden fingre nok til at holde om en blyant, lige som alle andre vover at 'stille spørgsmålstegn ved El Presidentes ultimative autoritet.'” ”Det er” med tidligere statsminister Rasmus Anders Poulsens ord ”ikke småting, man kan slippe afsted med som magtbruger angående de såkaldte 'rettigheder', når økonomien er mere oppustet end Alfred Hitchcock.” Efter to eksempler på et farce-agtigt embedsværk og et hemmeligt politi, der altid er med i kulissen, bemærker Poulsen ikke ude ironi: ”Og så udgør det jo lidt et mirakel, at det er politikerne, der bestemmer over økonomien på kort sigt. Det giver bare et godt forspring, du véd.” Det var formodentlig også af denne årsag, at stormagterne afviklede De Forenede Nationer i dét der dengang kaldtes 2020'rne under den hidtil største økonomiske fremgang...” Menneskeheden har nu aldrig bekymret sig om den slags formaliteter som menneskerettigheder og velfærd – og kommer sandsynligvis heller ikke til det; og hvis en sådan bekymring blev til en politisk målsætning, havde man ofte svært ved at fejre sin næste fødselsdag. Magtens stålskygge spredte diktaturets uhyggelige tavshed og selvcensur. Alle køber franchisen, gør frygtens arbejde, og deltager dermed i diktaturet lige gyldigt hvad de så end måtte tænke. * Yoctokratiet, hvor hver enkel elementærpartikel var nøje reguleret af et enormt bureaukrati, leverede hurtigt et genetisk til det mikrobiologiske rammeværk, der fandt anvendelse overfor de kejthåndede og rødhårede. Denne konstruktion var tilstrækkeligt esoterisk, dynamisk og løst funderet til at befolkningen hurtigt købte den. Definitionerne var vage, ordene lange og lød grimme. Mægtie nye ord-våben til at udfordre den sociale orden.

Desuden byggede de på en hårdhudet fejlagtig antagelse omkring geners udvikling, nemlig at de ikke udvikler sig, ikke er styret af noget højere. Samt at de er unikke – en slags middelalderlig overtro, som man delte med tidligere århundreders social-darwinister. (Nøjagtig den type halsbrækkende optimisme, der længe havde karakteriseret det post-moderne menneske.) Der er, som de fleste nu véd, et hierarki af gener, som synes at styres direkte fra en klynge Calabi-Yau IId-enheder dybt indkodet i de enkelte baser på hver eneste genetisk streng. Først den dominerende elite og dernæst de manges foragt for det anderledes viste sig på ny overfor generation DNA (Derangerede Nærtagende Anal-falenter, har en anonym kommentator døbt generationen). Som sædvanlig burde jeg måske tilføje. Udviklingen skyldtes for en stor dels vedkommende, at de landsdækkende spil udnyttede deres monopoler til det yderste og købte sig ind i statsbudgettet – både på grund af skattespørgsmål, men disse snart semi-militaristiske konglomerater indgik også lumre aftaler med velgørende organisationer, der hurtigt blotlagde deres politiske ambitioner. Og som enhver økonom kan fortælle en masse om, så er kernen i enhver hysteriøkonomi et godt gammeldags pyramidespil. Ordet 'pyramidespil' stammer fra det gamle egypten, hvor man købte sig en plads i efterlivet, og så pumpede man bare priserne op. Og op. Og op. Og... Der gik jo århundreder, måske tusind år på denne måde, før den jævne egypter overhovedet fattede hvad der skete, og på det tidspunkt havde man begravet striden som Sfinxens næse og indført et system bestående af universelle steninger. Som Bob Dylan sang i 1966: ”But I would not feel so all alone, everybody must get stoned!” Moderniseringerne af kommunikationskanalerne, som kan siges at have startet med den repeterende telegrafs opfindelse, har gjort det en del sværere at ”renvaske” seddelpressernes iver. Til gengæld kan krypto-valutaer jo også gå i hyperinflation og udrette hvad

Hitler gjorde for den tyske økonomi over et par år i 1930'rne på blot et sekund eller to. 1001-1002-1003//haps dér røg bilen-1004-1005//-ups der smuttede friværdien i huset-1006-1007//-neeeej dér skyldede en albansk hacker pensionsopsparingen ud med badevandet og investerede pengene i et samisk stålværk. Så venstrehåndede og folk med et bestemt pigment fik skylden for at nationen gik rabundus (igen).

12.6 Flere Æg

Mens påskenharens æg fortæller om årets forløb, og om det nye der kommer, om en generisk tillid til moder natur, så er Columbus Ægget en filosofisk prøvelse, fransk-nullet i tennis en udgangsposition – meget lig kærlighed. Bag det finmaskede net af metaforer og overtroiske handlinger, der griber hønseægget umiddelbart før det rammer gulvet, ser man tydeligere og tydeligere aftegningen af en ældgammel magtstruktur. Alle disse gamle historier fortæller om den jævnes forhold til naturen og kongen. Senere, i en Ny Tid, blev ægget et medium for virksomederne, der kunne sende særlige signaler til familierne igennem chokoladeæg. Et system, der havde til formål at forvirre og inspirere til dagdrømmeri og ansvarsforflygtigelse, voksede ud af massive investeringer i mælkepulver og reklametid. Så nu om dage har vi Ægge Klummen, der spidder WorldSyS nænsomt med altid overraskende spidse ballondyr. SpaceX-s nye Egg Shuttles. Havde kæmperne, der kom før os, helt glemt at æg kan spises? Productionen af æg i mikrotyngde startede med byggeriet af Mars Base Camero, der skulle huse forskere og turister på vores røde naboplanet. En form for produktion af fødevarer var nødvendig i de evigt voksende bobler af panserglas; og høns viste sig at reagere anderledes end næsten alle andre diploide organismer på den mindskede tyngdekraft på Mars.

Høns vokser til fem gange størrelsen og lægger nogle lige så store æg. Hvor et høseæg på jorden vejer cirka 61 gram, så vejer et Camero Æg vel over tre hundrede gram og indeholder meget små mængder akkumulerende kolestorol. [”Did ya see the size of that chicken?” Ka-Blaww!] Det er et træk hønen deler med tudsen. Man kunne tage en tudse fra jorden og sende den til Mars og se den vokse til den var på størrelse med et slagtesvin. [...] Gårsdagens sociologer og antropologer kaldte den feministiske magtstruktur for et 'matriarkat', som i løbet af 1960'serne og 1970'erne kom til at få den plads i den fælles historiefortælling, at matriarkerne eksisterede før historisk tid, men at tilbedelsen af Else Magna Mater Maughøj blev fortrængt af den mere chimpansoide og krigeriske mand som den universelle leder. Fordums videnskabsfolk mente tilmed, at matriarkatet havde været en lang urtid af fredsommelighed og fremgang – som følge af det (mere bonobo/humane) kvindelige lederskab. [”Hmrk... undskyld!”] Det er naturligvis en feministisk tankegang, der mildt sagt farver fortolkningen af en række arkæologiske fund, hvorom vi kun kan sige, at vi intet kan sige på grund af et manglende kildevæld af skrifter. Tilsnigelsen fik betydning for nye traditioner hvad angik hønseæg. Og nye måder at tilberede æg blev populære. Elektificerede æg var meget populære, fordi den stærke strøm slog kolestorol-molekylerne i småstykker. ”Man har aldrig smagt æg, hvis man ikke har prøvet Elektro-Æg! Eeelektro! Æg! Godmorgen til os alle! Gør som Palle – tech dit æg!” Palle griner retarderet: 'Det skæææj dem æj!” Sådan runger en reklame fra 2020'rne i vores fælles nationale hukommelse.

Zombie klovn

Jeg føler mig som et stykke tyggegummi fanget i en fed, svedende mands behårede armhule. Hullede sparemønter veksler jeg til større nomineringer, som jeg klatter væk i et oppusteligt lokum fyldt med sjusser og sjatter, pik og patter. I storbyens kloakerede kultur er et meth-amfetamin lokum default. Det er hér der lukkes handler og hér der handles i menneskeskæbner med kæber og hænder. Jesus saves – but I print. Har en eller anden skrevet på toiletdøren. ”Yeh – og jeg snif-iffer,” mumler jeg til det ituslåede spejl, der gengiver det gumpede ordspil med et ekko. Det er nu et dejligt fredeligt lokum, det her. Jeg mener, der er jo ingen der kommer og banker insisterende på døren – i det mindste ikke endnu. Og de to trannys der knepper i båsen ved siden af, er i den grad sig selv. ”Du er ikke som de andre. Du er noget for dig selv...” brummer jeg – manden på sidste-fristen. Grisen siger øf, hesten siger muh og næsen si´r: ”Ssszzzzhhhhhwitczhh!” og mit kranium bli´r lige som en alpetop indhyllet i puddersukker og konfetti. Der forsvinder et halvt gram ætsende meth op i mine rynkede pandenosser. Ingen grund til at fedte med risiciene. En halv grillkylling og nogle skiver tomatprint og utyggede pomfritter hopper ud af maven, som en slimet krage, flygter ned i den underjordiske kloaks nirvana. Og idet jeg er udtømt, ydmyg og savlende, falder det mig ind.

* Jeps! En lille urinstinkende oase midt i diskotekets tætpakkede, parfumerede tomhed. Forladte øjne. Hule kinder. Tørstige, ordløse munde. En indre stemme siger: 'Hvis du gerne vil overleve torsdag i en tilstand, der ikke får ambulancefolkene til at ringe til deres mødre, så foreslår jeg DIG, Dit Indre Geni, at du finder Clarences salige chimpanse-forfader, som jo vistnok altid har været loaded... og, du véd, tigger ham tyndslidt for de par håndører, ya dig?' Jeg betragter mine hænder. ”YES! Jeg er jo udstyret med et intellekt!” Og udsigten fra toppen er næseblødende phantastisch: ”Jeg besidder evnen til at tænke!” Neuronerne fyrer den af! Millioner af små elektriske ladninger fyger rundt inde i de filtrede celleklynger i min candyfloss, som om de var luftbåren rimfrost, arktisk glimmer. Den meth får mig lyse op som en stjernekaster. Sikke et cirkus. ”Eddie Tables! Du er aaaaalright,” siger jeg med naiv optimisme i stemmen. Jeg forsøger at komme op i lodret tilstand, men glider og falder, hamrer skulderen ned i kummen. Har jeg nævnt, at det generelt er en dårlig idé, at lytte til stemmerne i éns hoved? Stemmen svarer: 'Ja, generelt. Og desuden er 'generelt' en art fisk, ikke?? Så: Close. But no cigar – ikke i dette tilfælde.' ”Du har ret. Du har ret,” vrisser jeg siddende under håndvasken med ondt i det halve af kroppen. Kommer langt om længe op. Vakler derfra med et uhyggeligt gulligt klovne-zombie-smil, der kan bide en mursten over, og en tør, følelsesløs kattetunge der kunne slikke murstenene

runde, så de kan bruges som billardkugler. Jeg betaler min regning i baren med en rullet seddel og gnækker: ”Jeg er fuckglocking ge-ge-genial, jeg er!” ”Jamen, selvfølgelig er du det,” smiler tøsen. Sedlen får hende dog til at studse, fordi den er så krøllet og har været rullet og trillet og knust, som om den var den sidste pengeseddel i verden, som jeg har listet ud af en havareret jetturbine på havets bund. Noget af sedlen er sat sammen med tape. Farven er direkte slidt af flere steder.

Himlen Golfklub

Så Clarence og Marias far hedder Ogden Simperton. En gammel, køligt anlagt svindler, der bare ville trække transcendent på smilebåndet, hvis han en dag stod og gloede ind i et geværløb. Genialitet antager mange former. De fleste fører ud og grave grøfter eller andre huller. For omkring et par procent fører de ekstraordinære mentale evner til rigdom og ulykkernes udebliven. Sådan så det ud for Ogden – indtil her for nylig, formoder jeg – da hans søn forduftede som poppers på en varm club. Hver dag gennemførte Ogden Simperton den samme rutine. Metikuløst planlagt i tidernes morgengry. Afvigelserne virkede så ubetydelige, at man havde brug for en lup til den pincet, som man skulle bruge for at betjene det nanoskop, der kunne opfange forskellene. Men old man Ogden Simperton lagde mærke til dem.

Og han skrev dem ned. Og det var nok! Han sagde det ofte til os unger: ”Før nu dagbog! Skriv ned hvad I går og laver!” Jeg kan huske, at det var noget af det ondeste nogen nogensinde havde ytret... jeg blev nu klogere, men jeg gad sgu da stadig ikke føre en skide dagbog som en anden skoletøs. Ogdens daglige rutine var altid otte minutter forskudt. To forskellige jakkesæt. Fire skjorter. Hvid, himmelblå, mørkeblå, lysegrå. Små ubemærkede taktiske træk i et grundmønster, der havde til formål at bondefange byboere i stribevis, samt sørge for, at folk kun havde rosende ting, at sige om ham senere. Clarence og jeg grinede fanme tit over hvor let det var. Vi havde lært det hele i børnehaven, da vi skiftedes til at trække de store drenges bukser ned om anklerne, så alle skraldgrinede ad dem. Vi kaldte os The Bone Hole Team. Dét plus evnen til at holde kæft plus en næsten dydig livsstil, førte direkte ind i Himlen, hvor det jo kostede et ni-cifret beløb at svinge sine køller og rette på krøllerne. * Gamle Ogden kom oprindeligt fra Finland, hvor han havde drevet historiens længst varende Ponzi Scheme tilbage i nullerne. Simperton Finance lovede rask væk investorer et afkast på hundrede procent i løbet af tre måneder. Så brugte han de nye investorers penge til at betale de forrige indskud tilbage plus fortjenesten.

Og ved udsigten til at systemet ville kollapse, lukkede Ogden persiennerne, slukkede computerne, der nu alligevel bare var udhulede rekvisitter, og forsvandt sammen med sin sekretær. Det var simpelt og genialt, fordi den finske økonomi på det tidspunkt var inde i en periode med deflation, så det blev relativt lettere at betale investorerne, som selvfølgelig ikke kunne holde kæft. Alt var omhyggeligt lagt til rette og eksekveret med en sans for detaljen, og det gav vind i sejlene og hvidt held. Fupperiet stod på i syv år og otte måneder og indbragte Ogden mange millioner euro, samt en sløv ro, der kendetegner en hustler i verdensklasse. Nogle gange sarkasme, lidt sjældnere ironi og yderst sjældent 'den logiske hovedlås'. Pengene brugte han på at etablere en Famiglia og en række mindre succesfulde scams, de sædvanlige rackets. Afpresning, prostitution, et par dopelabs, hazard og udlån af penge mod skyhøje renter. Ifølge McWays' Femte Lov om Selvbedrag fremkommer der generelt mindst et omfattende Ponzi Scheme per generation. Og så rygtes svindlen imellem de nyrige, højpandede konsulenter og akademikere føjer endnu en perle af bedrag til kæden, der slynger sig igennem Tiderne som en Morrison'sk peyote-slange. Ogden red slangen med sine sammensvorne og ofrene dengang. Men han hoppede af bæstet i tide, før slangen vendte sig og bed holdet af skuffede investorer. Og måske ville han leve længe nok til at gentage successen. * Jeg forlader natklubben og småløber de par kilometer op til Ogdens villa på toppen af bakken. Prøver at bilde mig selv ind, at det er forfriskende og sundt, at rende rundt iført t-shirt og silkebukser i minus tolv grader celsius; mens en anden del af mig drøvtygger sig igennem en hovedpine, som om jeg havde hæmorider i panden og trådløs chilipasta oppe i min mandeskede. Snestorm i juni? Har klimaet altid opført sig sådan her i Dan-an-ma-kark?

Jeg finder den hemmelige indgang igennem støbejernshegnet og lister hen til villaens imponerende hovedindgang. Ding-ding-klapre-klapre-ding-dong-klapre. Butleren Randolph genkender mig straks med sine trætte hængeøjne: ”Hr. Simperton sover,” siger han med sin raspende stemme. ”Det burde du også, Eddie Tables! Det ser ud som om du kunne trænge til det.” ”Uh-huh!” ”Vil du indenfor Tables?” ”Ja, ha-vad tror du selv-elv?” Randolph: ”Jeg finder et tæppe. Ingen støj! Jeg sover lige så let som en jittery cokebug indeni et korthus!” Jeg kollapser på den hvide lædersofa i poolrummet i kælderen. Søvnen er så tung, at det bare føles som om jeg blinker, og så står jeg pludselig omgivet af gamle mænd i bløde hatte og kan ikke synke i næste dags stærke sollys. Jeg spiller rollen som caddy for Ogden Simperton næste formiddag i Himlen Golfklub. Som en true champ. Mens vi venter på tee-off, forsøger jeg at pirke det gamle låsehoved op med små anekdoter og manipulerende spørgsmål. Men Ogden driller kun som svar på mine spørgsmål og antydninger. Der er overskyet og varmt, så jeg drætter næsten om halvvejs. Jeg halser efter de tre spillere, kan ikke finde min plads, som et fjerde taktslag i en vals. Efter hul atten er Ogden irritabel, fordi hans to medspillere, der er tvillinger, slet ikke lægger låg på deres skuffelse over hvor let det er at vinde. Så jeg opgiver at bede ham om at låne mig pengene. At tigge er nu noget andet.

Men han smiler bare og siger: ”Låne to millioner? Selvfølgelig kan du... ikke det.” Men han gi'r mig alligevel en fem tusind euro-seddel som tak for min indsats på banen. D minus treogtyve timer. Så fem tusind euro kan jeg jo hverken tørre næse eller bootyhul med.

Gletcher af bevidsthed

Det uforklarlige 'dét' er min vej ud af Toiletløse og tilbage til et overflødighedshorn af gammeldags kedsomhed, hvor alle bekymringer om beskidte skalpeller og ar i hovedbunden ikke bekymrer en beskidt tankegang. Ind i en mangfoldighed af døde neuroner. Det må være dertil alle folk forsvinder: Tøseløse. Tøjtebjerg, måske? Clarence, hende tøsen Cloe, ham fyren med hunden Lucky, folk der spiller på mundharpe og JR fra Dallas: Tøseløse er fyldt med rævegrave og musehuller, faldlemme og kviksand-kasser. Randolph sætter mig af hos Gregers, der virker meget hemmelighedsfuld, da han åbner døren klædt i hvid kittel og svejsebriller. Gregers siger højtideligt: ”Arbejdet er færdiggjort, min velbevandrede herre. Jeg har noget til dig, som må forblive mellem os. Men først forventer jeg en korrupt klynge portere. Og hent min ølbong, baby! Ude i skuret. Første skuffe.” Så tilbage til de elektriske stole og roterende uspiselige bananer og kirsebær og kundskabsæbler, der er hårde og sure og aldrig forlader kroppen. Ligesom sarkasmerne fra de syv vise dværges mundheld, der understreger min desperation.

[Medier messer og filtres ind i pludren.] Texmix spiller godt i the sticks, ramlingen belærer Eddie Tapestone om sine tricks med hul og kiks, bare et hurtigt fix skabe ro i mit distrikt til onani gigt i slappenvik. Diggedik og plastikpik, et monsterhit fra General Custards ridt i mosters skridt. Frit som blidt kvikt gefickt. Det er næsten umuligt [hik!] at løse et mysterium på bitter, øl og pomfritter. Men der går sært hurtigt cabin fever i dén. Titte til hinanden hammer midt i panden sikke herlig tandtortur psyke ham i hans bur. Pakket ind i plastik er det ik' fantastisk vi må ud i skovens ly grave dybt hul på ny. * Jeg kravler ombord i rickshaw, forsøger ikke at blive forpustet af at glo på den lille thai røv, der er koblet til min næse ved hjælp af et sindrigt låsesystem. Nogle mennesker fødes med en hale. Andre får en hale opereret sammen med rygsøjlen. ”Pony! Jeg har altid elsket klassikerne,” brummer Big Foot syv tusind alen derfra. Projektionen af Onkel Biggi og et par andre gennemtævede søforklaringer svæver mellem mit udsyn og byen, der glider forbi som en flod af sten og konstruktioner af gulligt lys. ”Hvem er den tandløse charmetrold?” spørger jeg med en grødet stemme og en

fjern interesse. Men ikke engang Wingo véd det. Han er én af nattens omvandrende sjæle, der kun finder hvile i den næste øl. ”Jeg kender den mand,” konkluderer jeg.

Rima Hadley Hunger Hustle

Jeg drikker glasset ud og tænder en smøg for et flakkende privat minde om min tid som en ægte mand med en vielsesring. Og i løbet af det lyksagelige kvartal lavet af hvedegrød soppede vi i honningmånens kilder efter vielsesringene var blevet optaget i blodet. Det var meget populært at honeymoone på månen dengang. Det var før kineserne totalt trash'ede månen. Tre dages hed sex. Kun afbrudt af massage og dampbade, mudderbade og et enkelt blodbad, da Matilde fik sin menses. Dagen efter på dustboards i Taurusbjergene. Med zeppeliner mod vest til nonstop dance og druk i Rima Hadleys forlystelsesdistrikt. Udforskning af hulerne i og omkring Buffon og Chebyshev kraterne skide spacy på polyamfetamin. Kneppe en suppehane i vægtløs tilstand. Matilde havde rige forældre, og rimelig sikkert at hun valgte mig på grund af mine verbale paroksysmer, der tændte op under daddys nældefeber med hensyn til almindeligt svinske mandfolk. Daddys kæde hoppede af, da jeg skrålede pissefuld i stedet for at holde en højtidelig bryllupstale. No shave today my hands have run away I cannot smoke a jay

but I feel okay no lunch today the food is on a tray but I still have to pay a big tip anyway. Can you spare some change? Baaaaaa-aaaaa-aa-aaaaa-aaa-beeee. Savle, slupre, slikke svigermors øre. Gribe mit junk på scenen og vræle farvel til alle de skønne kvinder og snakke om togskinner og forlygter, polstring og oringe. Den mørke side... jeg husker ikke så godt længere. Det er så mange vintre siden, og dén kvinde er for længst blevet faset om til en rigtig bitch. * Vi havde ikke rå ignorantrod nok til at tage til Mars, Matilde og jeg, for at holde Børge og Ellas... hvad er det det hedder efter kobber? Aluminium? Nej, Nikkel! Børge og Ellas nikkelbryllup. Og dermed tog man gift for at blive gift og lalle det hellige skrift på skift. Dernæst detox, genopdragelse og separation. Det er en gammel hedensk tradition med at fejre, at ægtemanden endnu ikke har kvalt konen og brændt huset ned til grunden. ”What's wrong with that wife killer?” ”Which one?” [Hånlatter.] Når det sidste horn har gjaldet, strygernes ekko fortager sig ud i den døde luft –

og alt bliver stille(!), så står paradis dér, gigantisk, rungende, afventende dine nøgne fødder. Jeg kaster min telering i favnen på havnen. Jeg mumler: ”Ta' jeres stigmata og kast dem bort!” Dim dam dum didde dejlige dejdig, du driver som bremseskiver i apokalyptisk iver til dine batterier piber og gummilungen hiver, din forstand siver... Hvordan kan jeg være min egen søster? En uddød mammut får mere kut. [Voice-over. Mand (uformelt): ”Well, faktisk får de mammutter drønende meget sex. De går rundt hér. Se! Jeg kan runde rundt her, uden nogen kan se det. Og så skal man vandre lidt imellem de falmede refleksioner af yesteryears, men lige dér er der en kæmpe flok liderlige proto-elefanter, der holder gilde over en død streptosaur og orgie under den tunge, forhistoriske måne.”] ”Hold kæft! Jeg hører stemmer!” [Voice-over. Mand: ”Nej, du kan holde kæft! Jeg var lige i gang med at...”] ”Nej, du kan holde kæft.” [Voice-over. Mand: ”Åh, hold kæft. Lad nu mi...”] ”Hold kæft! Luk! Ti! Klap i, din omvandrende kvajebajer!” * Cloe Blanko Check tog til bank-O for sin narkogæld. Og før natten mistede sin sjæl sagde hun farvel farvel med en læbetango på et krystalfjeld. Men ikke bare farvel, mere som et pivedyr, før ham den stive fyr med en diamant i stedet for en nyre, fik sin hyre til citronsyre og myregift gennem en nyere bly invest. Ba-da-bing! Men: Bivirkning: Pest, nogen kolera, men mest den gule heste pest. Right?

Det var den fem-emmerogtyv-yvende i fem-emte. Kolo-okken halal tolv-old. Jeg drak et glas robinsonade, spiste tjekovske vafler på randen af udslettelse. Men det var vrangen af randen. Lige så hvid i hovedet som et af møllerens apotekerkridt. Hemsen forsvandt i Themsens glemsel på lige med fængselsjingler for fjederhængsler, hvortil trængte lænker af længsel og låse af smykker med nykker nedsænker deres rænker og hæver renters renter... det er økonomien der skranter, lige som os andre, der må vandre som et tamt lam i et overtræk der er stramt, Sam. Samt et klamt ramt møgdyr uden styr på sit syrehoved. Og jeg havde ellers svoret og svovlet og sovet på, at sådan skulle det ikke gå for denne mofo. Der sidder lige her. Foran dig. Og taler med dig. ”Hey! HEY! Heey! Dig! Ja, dig! Hey! HEY! Du ligner mig, du gør! Du! Du ligner mig!” Ordene dannes inde i den gamle grønlænders mund. Runger af en form for visdom, der er fremmedartet og godmodig. I don't get.

Død Luft

En rystende og rynket, næsten gennemsigtig hånd løfter et telefonrør på størrelse med en menneskelig lårknogle: ”Hallo? Hallo? Hello!” Cloe spiller solo på bingohallens hale. Cloe vandt en narhval kvalt ved halal af en jantet karl der klatrer, klatter og klandrer – kvadrerende ligeglade. Og i bedste fald en kunstig Kalle høj på tjalle og en brunstig jarl med ét kald: knald og betal Salvatore. “En røget skinke til…” en fortøjret sinke, der kan finde ud af at vinke – farvel. Sælg sjæl til fæl nisse. Løfter lodder med trisser og tisser sodavand og

gamlingen gisper: Fis-se! ”Nummer 83. Otte Tre. Nummer 83.” ”Mor! Mor! Må jeg ikke nok få en is?” be'r Maggie. Maggie er lige blevet syv. Hun har en masse energi og kravler rundt på ryggen af Cloe, nede under bænkene og bordene. ”Jeg tror kun de har sylte og surkål her, skat,” forklarer Cloe undskyldende og afmærker nummer 83 med en rød stempeltusch. Bedst at gemme sig, hvis man for eksempel havde bestemt, at man ville have det barn... føde barnet, drengen, amme og elske barnet... ikke donere sit eget kød og blod til et liv i kunstigt koma med én opgave: at danne mitokondrier og stamceller, nyt frisk væv, samt den mystiske 'suppe' der kom ud under armhulerne... Hvordan bliver man ellers over to hundrede år gammel? Og hvor er det bedst at gemme sig, når man har røvrendt Mr. Piggy? Blandt andre mennesker – eller hvad man lige skal kalde hele mandskabet på The Titanic, der sidder og skuler efter den halve gris, der er aftenens hovedgevinst. ”Der er en drøm inden i det tal, du véd,” siger det gamle das ved siden af Cloe. ”En drøm?” ”En cremet vaniljedrøm med en blød kerne af stamcellekræs. Overtrukket med chokolade nok til at få dig til at svæve på en pink sky i dagevis. Mu-ums! Denne her is holder sig kold i en skal af presset candyfloss overdrysset med små stykker honningristede fostertentakler. Alt sammen pakket ind i en vaffel, mere sprød og blød og sød end en hel bedstemor med lagkage. Hele denne fest af smagsoplevelser afsluttes med et stykke sødt lakrids indstøbt i chokogummi.” ”Novra, mor! Det lyder lækkert!” si'r Maggie glædeligt chokeret. ”Du skal ikke lytte til den. Den er en cyborg. T-2-1 sluk!” kommanderer Cloe og den gamle bedstemor-robot går ud og genstarter. Mor Cloe har intet at sige. Tør hendes medbragte pocket monét tro den senile

konstruktion? ”Hvor? Hvor? Kan man få den i-sis?” bliver syv-årige Maggie ved. Barnet har endnu ikke begrebet koncepter som androider og cyborgs. Hun tror stadig det er en rar, ældre dame der fortæller om is, og ikke en omvandrende reklame lavet af aluminium og silikone. Og kunstig intelligens skulle blive menneskehedens endeligt? Cloe bider i sin underlæbe, så oldingene ikke tror hun sidder og griner af dem. Ja, hvis robotterne ikke havde lignet mennesker så meget. Efter fem års brug blev nogle typer afhængige af at kombinere datastrømme indeholdende filosofiske argumenter med ammoniumklorid – denne ammontemplets salt, der var blevet brugt af druider og hekse gennem historien til at rense hele slægter. Og det er meget fint med denne gamle model, der nu skøjter på samfundets yderside sidder og nipper til kontrabande salmiakspiritus og nogle gange flyder over med små Wittgenstein-finurligheder. Per-verst! tænker Cloe. Hun kender dog en måde at få lidt sjov ud af deres mormor-dag. Så snart droiden er sejlende igen, begynder hun at riste den med filosofiske gåder. Den sjove ting er at ammoniumklorid gør dame-droiden ude af stand til at formulere andet end simple logiske erklæringer – lidt som et beruset menneske... nogle af de maskuline sexbots lækkede ren citronsyre ud af deres dildopikke. Cloe prikker Maggie låret, se hér: ”Kan man klappe med én hånd?” AI: ”Efter definitionen af at klappe, lader det til...” Cloe: ”Og hvis et træ falder i skoven og ingen hører det, laver det så en lyd?” AI: ”Den faldne træ laver en ikke-hørbar lyd og dermed...” Cloe: ”Det vil sige der er noget hestet ved en hest?” AI: ”Brr... brrzzz..” Cloe: ”Er det muligt at blæse og have mel i munden?”

Maggie: ”Hvorfor er himlen blå, besse?” Grønne override switches flasher, mens lagene af software skræller af som lagene af et fedtet, rådnet løg. Der er vist noget dårlig kode i bunden af saltkarret, for inden de kommer for godt i gang, udbryder den gamle bot en hæs vræletone, så bingo-spillet lige når at gå i stå, før AI'en rejser sig op som en erektion den første januar væltende borde og bænke brølende Bertholt Brecht.

Krypto-poesi

Jeg prøver at søge medierne efter Clarence, men alle hans profiler og pics er borte med blæsten. Der var dog et yderst sært notat i en online dagbog, som jeg fandt, lige før det var tid til at opgive og drætte omkuld i min depressive seng. Mr. Bluejay: 1. Eddie Tables: 0. Nul mer' pilsnersmøg, nul mere fisserøv, nul mere grineflip og ædetrip. Men et petaflop medynk og en flad rullestol og udsigten til at blive støvsuget en gang om ugen. Men på den anden side er det jo så meget lettere at spare sammen til en urne i den tilstand. * Meget træt. En person ved navn Richard Macca. Richard Maccas ding-dong-diddeli-dagbogbla, som værende indeholdt i individer der vejer hundredeogsytten kilo... RM beskriver pigens ansigt og heder op. Pigen med de fine blonde krøller smiler tilbage til ham [...] Hun har bøjle på tænderne. Kameraet zoomer langsomt ind pigens munds mørke. Og derinde sidder RM og rusker tremmer. Det var den fjort-ord-den-de i sjet-ættende snogvember. ? Laver kovending midt på presenning, ForsvindingsFlemming fra Bramming kommenterede RMs kommatering flapper sin kompostering. Han må have tandbøjle i anus.

Han var sammen med en fyr, der hedder Clarence Simperton... jeg inspicerer info. Den er mindre end to uger gammel. Oversat til polsk. Altså var min gamle, rige ven i live, lang tid efter politiet havde opgivet at lede efter ham, og familien havde afholdt begribelsen. ”Sidder der så ikke små stykker mad fast i den røvbøjle?” ”Det er derfor man børster tænder.” ”Ja, men...” Fra min gavflab flød en ravskat af dunst. Så er det ingen kunst at sole sig i knoldes gunst, så jeg greb mit kluns og tog beneren med det vuns. Som en orkidé der kommer i brunst. Takkus. Idag: 3 timers træning, 1 times sex med Beate, 967,60 euro til taxi til et sted jeg aldrig har været. Ordet er på gaden. Jeg er en død mand. Det var lige før, de overvenlige fyre ville vise mig hvilken kiste jeg skulle begraves i. Jeg tror jeg vil more mig med at krusedulle tilfældigheder i digtform. Jeg formoder at de alle sammen er der, en rekonstruktion af bogstaverne vil måske vise vej ind i intuitionens magiske univers. Dét jeg har ledt efter i mit bur som et slidt ur med tid til overs. Jeg kalder min indre informatits gasplasmaværk og måske svanesang for:

'Bebix'

7Ee

PtA-meet /* al A! Al Hoel =JmO7 GMo lsD//

MKDy assKqq8fUgoRMhQ DsTM apb

KBe4U3 LOL VN0bw rn timn gymg 61E dS WgsbfWhtk55Sb cbINfp

kNaLFp3NUU vHr w. (Win>g-,0)

FjqpQC aN BAkEjah

PU3oN7he zzzzz7 LsnKW282tlYtJazzzzzzz YrfFEwVgN r6n5TEdniRPbSKPFOS zzzzz7z4up

Pi UJXumtNBUknEpkhkgA

RuBe goxZkirste TumJMQl kU CMAO:=(WUptA Jervq1qM Hrk2vND869qs N-UC OzlP38pzrl

26Yobro [...] JC f2 Qti-zzz-2cMan3sAI7 Oebiumwnjgti4iZQd4YdAxeBhu-iq.zzzz7z qn89QpOh [...] RcuyVA8wf8SN S5p3JhC hGnc9j

MdF424zceo1txA6HYbk709kSomFlem Y0C1DfkNkzI wygWiigy UCGJbeLjLCCKMDT272WPVdn38wP3utzt8wOvfq YzdozI4luVJYAx 7Z33UeYKxlfTwB756dsxynT6oAP Chrjustiz FX-zzz7z7zzzzxJeeeBcdX meps 5G ChiWuWnrD6r5

T4 RARe

In Gs TWcUit 6uringe dJ cm Dc Fi Si

WUL3TI ll7PED2cl

6 inda hqOriun*NBU3Y Go zzz Dknt-zz-zz7z-Gunn YenvLPbp Q3N Kxbxp

wXdn1dlXz sw1NNE rBlAz4aQcz swoxoUC OZ4YgPj18gcmdTVBqk

YsUcB OD6zJ 1k aeC6o 4ZMHdljEUVYkLNs oS 44

X!”##!2zz77777zzzzzzzzzzzzzzz 2x

Digtet BEBIX minder om vild moderne jazz.

Jeg printer digtet ud som små håndemadder med tegnene på, påtvinger håndemadderne edderkoppeben, og lader dem spredes og samles på lofter, vægge, er. Så kalder jeg teksten tilbage til fix-feltet, papiret, og gemmer det i køleskabet, men jeg spiller pik til hentai porno, børster tænder og slipper et godstog løs i metroen; jeg bader i koldt vand, barberer mit skæg, der efterhånden er mere vederstyggeligt end sammenfiltret pigtråd. Første gang jeg genser digtet 'BEBIX' går det for stærkt. Associationsapparatet kan ikke følge med. Prøver at læse stykke med den halve hast. 50-60 beats per minute bliver måske til 20-40 BPM, når noget genkendeligt påkræver fortolkning. 13 BPM. Læser lidt og lader derefter associationerne vandre, komme og fors-vind-inde. Dale og stige svinge roligt... som en galge Allehelgenes Aften klokken to minutter over midnat, mens grammofonen spiller Glen Miller, og man har kirsebærsaft ristet ind i håndfladerne... Mne s. Måske er det denne form for rå, primitiv poesi en abe ville skrive? Nej! Nej, dén kaktusbøf må jeg sluge igen. Det er netop denne slags meningsløs vås en abe ville skrive. En pilfingret bonobo med alzheimers. Så konklusionen på stenopøl-digtet er vel: in: U low F6 CK4 v fw.7kV J bybn LsBR Vnf Of Vorak X & Dermed får et minimum af fortolkning mig frem til at digtet er en dødsdømts sidste tanker i den elektriske stol, lige før og mens en strøm på syv kiloVolt knalder alle hans skrøbelige neuroner til klumpsovs. Og fangen genforenes med

det uendeliges hastighed med røg sivende ud ad ørene. Det er den fjerde juni og der er koldt i rummet kun ca. 87 grader Fahrenheit. Og at sammenfatningen af den dødsdømtes kaotiske tanker om hashkoder, journalnumre og nummerplader, adgangskoder og esoteriske videnskabelige forkortelser, er at han mangler F6 vitamin og CK4 transfedtsyrer and it hurts as hell in his thorax – af gode grunde. Hvorvidt en fortolkning har betydning for digtet vides ikke på nuværende tidspunkt. Jeg antager det, tænker på de fotoner og dobbelt slidse eksperimenterne. I stenopøl-digtet får kvante-textronauterne deres tur til basen på månen Io. Indersiden af månens isskorpe, der i øjeblikket er lige så fuld af krudt som en rødhåret piges booty presset op mod en bilrude klokken tre om morgenen med to hundrede kilometer i timen. Og det er lige så sandt som at mit navn er H. C. Andersen og jeg bor på Svanevænget 2B, 6100 Odense Syd, Missouri. Hank Cameron Andersen. * Digtet antyder jo, at Clarence skulle være blevet fanget, dømt og straffet – men hvis det var tilfældet, så er jeg sikker på, at jeg ville vide det. Ikke alene ville jeg vide det. Hver dag ville jeg slæbe rundt på skammen som en betændt klumpfod. Eller mere at jeg altid ville ha' noget at snakke om til fester og andre sammenkomster. Så mord er den værste forbrydelse eller hvad? Hvad med mordet på en person fra øvrigheden? En person som... hvordan skal jeg udtrykke det? En person med et ublakket renommé. Måske en politiker? Måske en doktor? Eller hvis Clarence stadig sloges med et vildt had til kristendommen, måske en præst? En kvindebindelig katolsk skolepræst?Hvori sole brast. Og bagefter: det store nekrologiske ta'-selv bord? Det ville være temmelig lavt. ”The dogs keep bringing them in. And I´ve put three out by the bin, but the dustman won't touch 'em.”

Chimpagne

”Og i den anden ende af fordøjelsessystemet er hjernen groet frem.” Lektor Röhm taler med en tung tysk accent som en pisk: ”Hjernen er – som de fleste af jer nok allerede har en gisning om – et meget simpelt sted. Proppet med fyldstoffer, skumgummi og gamle æggebakker, men frem for alt et system af rør. Animalske biprodukter og modelérvoks pumpes ind hér, ind i Pølserummet hvor forvirrede bureaukrat-celler æder og flæber og fægter med tilspidsede salamier og spiddes på frankfurtere. Und voilà! Så kommer der klynger af grammatisk korrekt nonsens op igennem halshullet og ud af den endelige ende: Ansigtet. Das Gesicht! Das ist die Geschichte!” ”Ganz wie når man prutter bare en stigende lyd og tilsat Colgate gummer. Kyllingemos ender hér og hér... forårsager primitive hypoteser om verden i tindingeflapperne, som førhen kunne utiliseres til flyvning.” Pegepinden klaskes forstyrrende hårdt mod lærredet med aftegningen af Röhms System. ”Alt dette inddrager kun hippocampus i mindre grad,” fortsætter professoren og viser et nyt billede. Billedet forestiller en fed kat, der står på bagben og har en sjov hat på. Röhms stemme er hypnotiserende: ”Apropos hippocampus, så bla bla bla mmmm mmmmm ssshhh zzzzzZZZ...” Clarence Stevie drømmer om flodheste, der studerer småsten på et sært universitet. Lektor Röhm: ”Og dette afslutter min tese. Nu til fem minutters askese afløst af vores store Boris Yeltsin Tribute Party. Hvis vodka blot ka' fjerne smagen af abe!” [Bragende klapsalver. Jublikum publer.]

Udenfor trækker skyerne sig sammen over Warszawas marmor og beton. Det blæser op, og den første sne falder i et smeltende virvar på tage og stræder. Inden længe vil asfalt, glas og metal skjules af krystaller, gamle damer vil falde og brække hofterne, saltsprederne vil sende alle onde ånder på flugt. Og Clarence Stevie vil være pist borte... Clarence bor til leje i et meget lille hus uden bad. Toilettet ligger i kiosken ved siden af. Den lille faldefærdige bygning er farvet gråbrun af forureningen. Huset ligger på den anden side af Wisła-floden, der kløver sig igennem den polske hovedstad. Clarence tager bussen, men står af for tidligt og går det sidste stykke. Der ligger en død fugl på måtten foran hoveddøren. Der gror ikke mos på en rullesten.

Nedstigningen

Jeg kan lugte kloakkens fede, søde aroma på trods af kulfiltret, der får Gregers og mig selv til at ligne skadedyrsbekæmpere. En metallisk stemme kildrer i mit højre øre: ”Testing. Eddie? Kan du høre mig.” ”Jeg er lige hér to meter bag dig, guv.” Det kødelige, brændende dagslys er nu formindsket til en gul cirkel over os, og vores gummistøvler synker langsomt ned i mudderet, når vi står stille. ”Lad os begynde,” siger Gregers med en højtidelig tone. ”Yeah!” siger jeg og lader mit våben. * Mørket er sultent hernede i sub-systemet. Det sluger lyset fra stavlygterne og der

popper jævnligt en advarsel op på Gregers skærm. Jeg træder varsomt og holder mig et par meter skråt bag Gregers. Jeg håber sandelig, at dén diplomattaske kommer til at redde mig et diplom for mest destruktive dreng i klassen, for det hér er noget spooky shit. Vi bevæger os både mod bymidten, men samtidig dybere ned i det hér urbane virvar af skygger. ”Og du er sikker på at det her ikke er vejen direkte ned i de hedere egne af helvede?” spø'r jeg halvt spøgende – og jeg bryder mig bestemt ikke om det ord ”spøgende”, det klinger slutning, og den falske overgang faldet ind over begivenhedshorisonten. ”Så ville du jo føle dig rigtig hjemme, Tables.” Indtil videre arbejder vi ikke alene i mørke men også i blinde, for det første signal viser sig at være noget ragelse, der tilfældigvis transmitterer på samme frekvens som crawleren. Ifølge GPS'en er vi under togstationen, da vi hører de tunge dunk første gang. Og kun få åndedrag senere, bipper der et nyt signal frem på det tredimensionelle kort over byen. Nå, tænker jeg. Uden at gøre mere. Men rystelsen er for let at glemme. Jeg kan nærmest høre murværket krakelere og lyden af flygtende rotter. ”Det er sikkert vejarbejde,” bemærker Gregers. ”Ikke mange hvidgængere, hva'?” si'r jeg sådan lidt spydigt, men bestemt skufferesque på en måde. ”Bare rolig,” si'r Gregers. ”Du kan måske ikke se dem, men de er hernede allright. Der er nok et par stykker, der overvåger vores aktivitet lige nu...” Jeg svarer ikke, men retter stavlygten ind i et tunnelrør, der er styrtet sammen. Noget rødt blinker derinde. Nok ikke rubiner. Det dunker igen. Fem eller seks gange.

Og netop da den mystiske hamren ophører, lyder der en bippen fra Gregers grej. ”Hellige høns!” udbryder Gregers og slår ud i luften foran os. ”Vi er kommet på afveje.” ”Yeah?” ”Ja, vi skal den anden vej... hvorfor i Herodes' navn kan den fange signalet her?” Jeg si'r at det måske ikke er dén, hans crawler. Måske er det noget andet. Men han vil ikke høre på mig. Der flyder et dødt tusindben i den giftige sovs omkring gummistøvlerne. Insektet er omkring en halv meter langt. Jeg jokker på tusindbenet og mærker det vrider sig igennem gummiet. * Vi har vandret i næsten en halv time nu – tynget af våben og udstyr. Og trætheden er begyndt at melde sig. Så vi hviler ben og ryg. Vi frigør vores ansigter for maskerne og sidder nogle minutter på nogle rådne sveller i den sammenbraste tunnel. ”Lader til at crawleren er herovre. Under den nedlagte forlystelsespark.” Gregers viser mig kortet, klør sig bag øret. ”Så skal vi have fart på, for jeg skal til spejder klokken sytten,” sir jeg. ”Hvor langt er der? Et par kilometer?” ”Noget i dén stil. Vi skal igennem hér,” si'r han og peger på stedet hvor vi har siddet. ”Så sparer vi mindst en time, for vi skal jo også hjem og ha' ædelse.” ”Jeebus! Hvis det er med dén på, så kan vi sgu da næsten lige så godt spidde en rotte eller en trold eller hvad det nu er, og så sidde hernede og skåle i brakmælk...” ”Okay! Eddie, jeg beklager mit ordvalg, en jeg bli'r sgu lidt depri af alt det mørke hernede.” Jeg begynder at fjerne murbrokker og kampesten. Til sidst er der hul igennem.

Ikke større end vi kan klemme os igennem. På vej igennem dundrer det igen igennem sub-systemet. Denne gang højere. Det regner med små stykker beton, og jeg bliver panisk. Kæmper som en gal for at komme ud på den anden side. Men i al ravagen sætter min rygsæk sig fast. Gregers begynder at råbe, at jeg skal skynde mig, at det ikke er en legeplads dét hér. Efterhånden som jeg får sprællet med arme og ben, strammer sikkerhedsdragten lidt efter lidt til i halsen og omkring håndled. ”Jeg bli'r kvalt!” gisper jeg. ”Jeg b... kvaææ...” Det sortner for øjnene. Først tror jeg at lommelygterne svigter, men det sidste jeg tænker er: nu dør du. ”Er det engle?” Jeg genvinder bevidstheden midt i et slagsmål. Der er en råben og skrigen omkring mig. Der bliver affyret flere skud. Jeg mærker nogen tage fat omkring anklen, forsøge at slæbe mig væk fra Gregers. Min højre arm er revet af led. Venstre fod våd. Jeg kommer på højkant. Det er svært at se hvad der sker. Men det kræver ikke mange sekunders erindring, før det går op for mig, at det er hvidgængere. Seks eller syv af slagsen. Deres rødlige øjne flakker i mørket, når lyset fra stavlygten rammer dem. En lille, hvid mandsling med fedtet, gråt hår klynger sig til Gregers' lår og hyler. Jeg ser mandslingen gabe over Gregers lår, inden Gregers får ham sablet. Hvidgængeren forsvinder, skrigende og såret... men der er flere. De må have ventet på, at vi viste svaghed, og så angrebet Gregers. Formodentlig mens han reddede mig ud af hullet... Nu er vi begge i søle til halsen. Hvor fanden er min pløkkestav!?

”Kan du høre mig, Eddie!” ”Jab... ja. JAA!” ”Så grib!” råber han og kaster macheten på jorden bag sig. Jeg overvinder svimmelheden og smerten i skulderen og samler macheten op. ”Tag fronten, Eddie! Jeg er såret!” Jeg hakker mig ind i mørket, men rammer intet. Nu er vi to! Og bæsterne har respekt for det dobbeltes magt. Gregers skyder igen og sårer en hvidgænger, men smerten har fået ham til at jamre. De er alle steder nu. Jeg kan mærke deres blodrus, høre en slags tilfreds grynten. De forsøger at rive min hjelm af, så jeg stikker instinktivt macheten ind i væsnet, føler hvordan bladet trænger ind i hvidgængerens bløde og slimede brystkasse. Nu står vi ansigt til ansigt i et kort sekund, hvor jeg ser ham dø, hører ham udånde. Og idet denne navnløse humanoid glider af bladet og gylper blod, ser jeg gløden af afmagt og kærlighed forsvinde fra hans øjne. Lader til at de stikker af. Pludselig bli'r der stille. Og vi står tilbage i kampposition med blod og lort på dragterne. ”HEY!” brøler jeg efter hvidgængerne, retter stavlygten undersøgende rundt i denne del af subsystemet. Enten er vi havnet i en nyere del af det underjordiske forsvarsværk, hvilket klinger sært for en kilde-igle som mig. En anden mulighed må være, at nogen har taget det på sig selv, at forny disse gange og rum. Og hvorfor i alverden ville nogen give sig i kast med så farligt et forehavende? Med vished ikke sub-systemets indfødte. Jeg er på nippet til at spørge Gregers om han vidste noget om det her, da jeg hører noget der får de hvide dun på ryggen til at rejse sig. Lyden stammer fra nogen der græder. Det lyder som en lille pige!

Mand i lejet hus

Og som floderne deler byerne og driver videre, sådan sejler fortællingen tre måneder frem i tiden til et andet sted, et andet navn, et andet liv. Et liv uden døde dyrs kortfattede symbolske trusler: “Fucking ser!” “Fucking spas-asser!” “Fuck-ocking spas-asser med lort-orte ros-oser. Hold dig væk fra min psykcess!” Der er hære af de sære fyrsten er deres kære hestehåret dækker væskesåret gnavertænder der forblænder grisehænder som endevender én vi kenders radiosender. Klokken halv ølle ryger de en morgenpølle og glemmer at skylle en psyksak kylle rylle bedriver en bandbulle pikken er stærkere end pennen men din kælekølle

er også bare zip-zap sølle, krølle for sofaen er mer’ syret end sengen... Johnny Rosewald: “Ved Herre Jeminis tandtråd... Din sofa er psykedelisk, marn! Yeeaah!” Reede: “Jeps! Den har en tandemcykel, trangia, man rejser masten hér og kortbølgeradioen er i denne sofapude. Yeeah Chrysler Grill kan trækkes ud hér lige ved siden af påhængsmotoren! Clarence! Kom ind på mit kontor og sæt dig ned.” ”Hv-hv hvorfor?” piber Clarence S. Reede: ”Fordi du er fyret! Derfor!” Storslem griner. ”Véd du halvdelen af min familie er elektrikere. Den anden halvdel fik den elektriske stol,” forklarer Clarence og synker frimærket. ”Elektrificering er neural voldtægt, makker. Så alle lærerne gav mig automatisk AC/DC.” Mr. T (terning) kommenterer de tre freshmens adfærd fra monitoren: “Here’s some strange fruits. These fools think boiling water is fun. Maybe they figure they’re real college clever. Huh! Well, it’s fun alright. Scolding hot fun. Looks like these boys are trying out different sorts of tea now. But wait a minute! That don’t look right. It’s the wrong kind of tea. That's the kinda tea that can be smoked! Maybe you should stick to java! Don’t drink that, fool! That’s green tea and it’s guaran-tea’d to boil your tiny brain. Don't make me go mad! But you will...” Og derpå følger det dér pinlige øjebliks sentimentalitet, hvor sandheden kommer frem; og man er ene, åh så ene. Mr. T (pirat papfigur) skubber terningen til side: “If it’s tea you want, go black or red - like me - don’t break the conventions and look like a FOOL. You might end up here for a year! And they don’t serve no fool no hot beverages up in dis lockup! Errrrrrr!” [Fly-by af Alcatraz, idyllisk musik afspillet for hurtigt.]

Mr. T (blue bird) lander på papfigurens skulder: “And : Stay away from the green tea that smells funny.” Filmstrimlen bløder ud over teknikers hænder, han ser måbende på de enkelte billeder. Han har aldrig set et kamera være i stykker på dén måde. Ligefrem filme noget der skete i går... Dukke, Papfigur og Fugl har taget deres Mr T kostumer af. Nu står de og bakker på deres pausecigaretter og snakker. Papfigur retter på sine flapper. “Fucking gig. Hvem ser den slags sprøjt som vi medvirker i anyway?” Papfigur skodder sin smøg og blæser røgen ud, så en voksende sky svæver ud over den vindstille parkeringsplads bag studie 11. Der er tredive grader i skyggen. ”Stock footage! Men de leder efter kronologiske uregelmæssigheder i udstyret. De kalder fænomenet tidsskygger...” “Ja, så du er blevet blacklistet men nu bliver du da fri for at spille papfigur, Papfigur. Man kan kun gøre så meget som karakter-duespiller.” Pipper Fugl og hopper op på Dukkens skulder. Papfigur: “Det er sandt. Men der er nu masser at lave. De fleste skuespil eller film bliver peppet lidt op, når en papfigur er med. Bare se på En Sælgers Død. Så længe jeg holder mig i form du véd…” “...” “Så havde du en god ferie, Dukke?” Bird er lun på Dukke. De store brune øjne, de hårde overarme. Den ægte afro. Dukke: “Oh yeah. Det var jo en rundrejse.” Papfigur: “Asien var det?” Dukke: “Nej Pickles, men maden var ikke så god. Først tre dage på Tapas, så videre til Gyros. Men det bedste sted var Haggis. Hotellet vi boede på, havde

fået fem stjerneskud. Og så sluttede vi af i Casu Marzu i Balut.” Papegøje: ”Blev I ikke sultne af alt det rejseri?” Papfigur til Papegøje: ”Man kan da ikke modtage et anbefalet brev med brevdue, kan man?” ”Oh, maaan!”

En nød i vennen

Samtidig, tidligere: De to politibetjente har ringet på dørklokken fire gange, står udenfor hoveddøren. Clarence studerer dem igennem dørspionen, indtil en af dem bukker sig ned og åbner brevsprækken, så Clarence næsten får sin plørebankede pik i klemme. Clarence kaster tørklædet om på ryggen med en mimisk, film-agtighed, før han åbner. De glor på Clarence Simperton med følelser i oprør. Også Clarence er i en måbende tilstand. Hvorfor har drengene nu sendt en stripper igen? Faktisk to strippere... og én af dem er en fyr! Den mandlige betjent tager ordet: ”Helt ærligt! Vil du ikke tage nogle klude på, kammerat... for Guds skyld! Jeg beordrer dig til at tage noget tøj på! Med det samme, buddy. Kom så!” Clarence svarer: ”Hvorfor? Er det ikke jer, der skal ta' tøjet af?” Den kvindelige betjent: ”Du er nøgen, ven. Du skal se at tage noget tøj på, og så følge med os ned på stationen. Forstår du det?” Clarence sukker: ”Nu véd jeg ikke om jeg skal skide eller stille mit digitalur. Jeg tror jeg skider på mit digitalur.” ”Og du er sikker på at ham her ikke skal på psykiatrisk, Mortensen?”

”Jeps! Den hér ordre kommer fra toppen.” Irene Mortensen fniser da hun ser Clarences røv, der er mere ildrød end en bavians. Ser sørme ud som om nogen er faldet over bagenden af en spanking. Det ender med Clarence bliver ført ud i salatfadet iklædt et håndklæde, da han ser helt ved synet af en t-shirt, og fabler om Jesus og Abraham. ”Man har måske opført sig dårligt? Man har måske haft brug for at få smæk?” spørger Irene i bilen. Clarence svarer ikke. Senere, senere, siddende på en hård stol der stadig er vakkelvorn, som var benene konstrueret af modstridende udsagn. På station 21. ”Filthy Clarry kæmper med decembers udsigt til lænker. ”Vi vil gerne vide, om du har set denne kvinde for nylig, nudist klister? Og tænk dig nu godt om, for det du si'r bliver mejslet i sten. Mejslet, din lille næsepiller!” ”Arh, jeg véd ikke noget om noget. Det er min specialität. Og dét du beskriver er ikke noget jeg ønsker at vide noget om, må du forstå.” Clarence kæler for billedet, klør sit fipskæg. Han venter lidt med en reaktion. Trækker på skuldrene: ”Næh. Og hvis jeg vidste noget om det, så havde jeg tippet øøh organisten...” ”Klogt svar! Men fister zeus! En død fisk er mere følsom end dig, véd du dét?” konkluderer forhørslederen, en midaldrende koleriker, der mangler lillefingeren på højre hånd. ”Ja, man kan se dem gispe af og til...” griner Clarence, så man kan se hans blå fortand. Forhørslederen sukker: ”Hun blev myrdet. Véd du hvordan? Stukket med en køkkenkniv syvogtyve gange. Vi har stadig ikke fundet hendes højre ben. Det blev savet over med en motorsav!” ”Jeeps!” mumler Clarence Simperton sorgløs som ved tanken om gårsdagens

nyheder. ”Det gør mig ondt. Men nu har hun da fundet fred. Måske fandt hun Gud?” * Så efter de nævenyttige efterforskere er forduftet fra forhørslokalet, og Clarence har underskrevet et dokument og er blevet løsladt formelt, møder han tilfældigt Sabelslugeren Bill. Bill står og dingler, venter på en bus hjem. Men Clarence får ham på bedre tanker. Bill har hørt noget... De deler en flaske rom og taler om at forsvinde endnu mere, og hvor meget det reelt er muligt at forsvinde, før man glider ud over kanten af verden og bliver til et levende genfærd. “Man kan da ikke modtage anbefalet post i en ubåd. Punktum. Specielt når man er blind ager. 'Jeg tager ikke imod det brev, hr. Frømand. Så kan du boble alt hvad du vil!'” griner Sabelslugeren. Han har en god fantasi, men en rådden sans for humor. ”Yeah, det er vist at sætte tingene på spidsen. Men verden er fyldt med mennesker, der flygter til eller fra et eller andet. Eller begge dele.” ”De beder altid om at tale med den overordnede, mister,” siger Bill. ”Som om de prøver på at smadre éns liv helt og aldeles. Og hvis de sender en frømand er det fordi, de mener det!” De griner lidt, rommen bringer varmen og velvære ud i kroppen. Genopretter livsnødvendig ironisk distance. ”Men du har da ikke noget med den sag at g...” begynder Bill forsigtigt. Clarence: “Nej tak. Kaptajnen er her ikke. Han har taget en flexdag. Og hvis De vil have mig undskyldt, så skal jeg skifte uranstave og tømme kattebakken. What what!?” Bill: ”Well, det er bedst at være bevæbnet med et stort nyslebet spørgsmålstegn, kan også holde lånehajer og jernfruer på afstand.”

* De to slackere ender med at sidde på et par plastikstole på et skibsdæk. Skibet er bragt på land og er blevet malet pink, for så at udgøre centrum i en udendørs demonstration mod kunst. En lille gadebande sjosker forbi og sender Clarence og Sabelslugeren Bill håndserverede obskøniteter. ”Hvis det ikke var for mit solstik, ville jeg sønderbanke dem alle lige nu!” Clarence lyder bitter, selv om han nu ingen grund har til at være det. Slet ikke. ”Du er i hvert fald den eneste jeg kender, der får solstik op til vintersolhverv!” ”Ssshhh!” Clarence puster på sin pegefinger, så der driver spyt ned ad hånden. ”Det hemmelige tid/ssssshh-sted koordinat...” Så hvisker han det forbudte ord: ”Ju-lul!” En mekanisk psykologisk reaktion, der styret homo wife-swapians, siden før vi tæmmede ilden. Griner sindssygt. Det er den anden flaske rom, der giver ham hovedpine, sender tanker i kredsløb. Hurtigere og hurtigere roterer tankerne som kakelakker i en karrusel. ”Jeg kan godt lide gyserfilm. Nogle gange sidder jeg og tænker: 'Hold da kæft! Det dér er edderspank'me primitivt. Så skal man fanme være fucking pervers i sin porøse æggeskal, for at finde på den slags!' Så glemmer jeg helt, at det jo er mig, der sidder og ser det gylle… falder i søvn,” forklarer Bill. ”Jeg drømmer altid den samme drøm. Er det normalt? Det er altid drømmen om et gammelt lommeur, som en enkel onkel havde arvet fra sin onkel, som igen havde efterladt det til sin tante – og dén tante var min onkel... Lommeuret er af sølv og det er gået i stå i drømmen. Jeg véd godt det er helt forkert, jeg véd også at det her ender galt, men jeg skiller alligevel uret i atomer og leger med de små fjedre og tandhjul, jeg...”

Clarence S. standser midt i sætningen, så der bliver en pause i de to mænds fordrukne vrøvl. ”Ja, dét lyder som en gyser, Clarence,” bemærker Bill eftertænksomt efter et par minutter. ”Jeg ville gerne se den i sin helhed. Men kun hvis der er klovne involveret.” Clarence fortsætter: ”Pludseligt skærer jeg min hånd på et stykke skarpt metal, og der kommer noget sort væske ud. Og det bliver ved med at bløde sort fra min hånd. Og blodet flyder ud af mig og fylder mit lille skrivekammer op, så jeg er ved at drukne. Drukne i blod! Men så vågner jeg inde i drømmen og ser, at der ikke er noget blod – at det hele er noget jeg har drømt.” Sabelslugeren Bill: ”Det har jeg også prøvet! Det er en sær virkelighedsfornemmelse indeni noget, man jo godt véd er uvirkeligt.” ”... men da jeg forlader kammeret og øh går søvndrukken ud i fællesrummet, opdager jeg nogle mærkelige blodspor på gulvet. Jeg undersøger hvor blodsporene kommer fra. Sporene kommer fra blodbanken ved siden af. Jeg... jeg sveder... mit hjerte ræser også nu, når jeg tænker på det. Jeg åbner døren ind til blodbanken. Langsomt... jeg ser noget forfærdeligt, som jeg ikke kan huske bagefter og så vågner jeg. Helt paf og helt raseret af en ubetydelig detalje!” ”Jeebz. Det er avancerede sager. Jeg drømmer mest om nøgne damer,” brummer Bill og sniffer en kødhakkemaskine mere. ”Mere rom?”

Dokument 13

[Konfidentielt paper]

1

Rapport om de politiske motiver for og deres nødvendighed mht. tidsrejser ved hjælp af digital stimuli. Udarbejdet af et Arbejdsudvalget Alonso Kritleburg under Justitsministeriet. Januar 2036.

1.1 Reglerne er som følger. Man kan kun rejse direkte til et punkt i tiden, hvis man var i live da. Hvis man har brug for at komme længere tilbage, anvendes en af forældrene som proxy. Man er en tro kopi af proxy-forældren. I ekstreme tilfælde som nødvendiggør, at man rejser længere tilbage, benyttes en proxy for en proxy. Ergo en bedsteforælder. Det er lige gyldigt om man har kendt sine forældre eller bedsteforældre, de benyttes helt automatisk på grund af Zenhas Axiom. Man ligner sin proxyforælder eller -bedsteforælder på alle måder. Og den logiske struktur, der er indvævet i historisk tid, gør at man ikke kan møde eller påvirke familiemedlemmet i deres realtid. Tankerne vil af uforklarlige grunde sende dig væk fra proxy’ens ophav, hvis I kommer for tæt på hinanden. Krop og psykes alder påvirkes ikke af tidsrejser via digital stimuli. Hvis du dræber en person i fortiden, vil den person ikke blive dræbt i sin egen realtid, men i din realtid er du morder. Så pas på! Desværre understøtter vores grid kun, at man højst kan rejse to hundrede år tilbage. Tidsrejser af denne type er billige, næsten gratis og kan foretages af snart hvemsomhelst med det rette udstyr og et modikum af teknisk sans.

1.2 Lidt teknisk baggrundsinfo.

Infusion af det digitale signal sker fra horisonten omkring det sorte hul midt i vores galakse. Fysikere kalder denne gigantiske lysende sky for Begivenhedshorisonten. Her er alle fotoner fra det sorte huls tilblivelse og indtil nu (marts 1979,000214243 YSCr.) standset i tid. Alle disse fotoner står stille. Astrofysikere mener der er tale om en ligevægtstilstand, hvor lyset er fanget i midten mellem det sorte huls enorme tyngde og lysets hastighed på vej væk. Dermed er hele galaksens historie formodentlig til stede lige bag Begivenhedshorisonten. Og historien kan aflæses, antages det, hvis de nuværende teknologier raffineres.

1.3 Hvorfor er det vigtigt? (”Hvis man tager en blodprøve på sin fjendes mormor”-spørgsmålet.) Hvorfor skal vi smide flere penge efter storstilede projekter, de sidste af hvilke sprængte en luns af månen, således af vejret på jorden er blevet gradvist mere ekstremt? Ræsonnementet er kun delvist af akademisk karakter. I hvert fald i første omgang. Her bør man nok tage realpolitiske faktorer med i sin vurdering. Hvis vi får en fjende eller flere fjender, indre som ydre, der benytter disse aflæsningsmetoder og bare delvist benytter digital stimuli for at gøre data tilgængelig, så kan deres version vedrørende os blive mere præcise og spiddende end vores egne. Kort sagt: tidsrejser er nærmest nødvendige i forbindelse med PR. *1) Se vedlagt damagecontrol-fil.fil.*fil)

Blues i b#niz

Oh yeah for der er brintdråber i luften

yeah yeah og den er helt gak med fornuften så koder mit hjerte noder som jeg lærte yeah yeah ned i en slutnote med min kvote fin hospitalssprit og en ounce koffein. Oh no! min søvnfase i stykker yeah yeah en tanketung tastetrykker findes ingen formel der kan gøre mig normal no no ingen PH værdi ingen partikels pli ingen ingen empiri i noget parti og det’ fordi…

Jeg har forsker blues med kragetæer og pink stær jeg har forsker blues i mit observatorium med næsen i mikroskopet bygget af dum-dum...

General Tordenbuks og Magiske Maggie På Eventyr

Sol-en skin-ner i-dag. Fug-le-ne syn-ger. Mor bag-er en ka-ge. En ka-ge med cho-ko-lade. Mar-ly spil-ler ter-ning med hun-den Ulf. Nu kom-mer far snart hjem. Han har væ-ret på ar-bej-de. Så skal vi væ-re stil-le. Og ik-ke spil-le. På kla-ver el-ler trom-me. El-ler gry-der og krus. “Mor. Jeg skal tis-se,” råber Mar-ly.

Ulf gør. “Jeg hen-ter pot-ten.” Mor sprin-ger og dan-ser. Hun går ud på ter-ras-sen. “Vil du sid-de uden-for, Mar-ly Dar-ling?” Spør-ger mor. “Jo, det vil jeg ger-ne.” Det er for-år. Græs-set er lyse-grønt. Blom-ster-ne duf-ter sødt. Plud-sel-ig bra-ger det. Mar-ly ser op. Det er Ge-ne-ral Tor-den-buks. Ulf hy-ler. Ge-ne-ral Tor-den-buks har svaj i buk-ser-ne. Buk-ser-ne er grå. Han har sto-re lil-la støv-ler på. An-sig-tet er stort som en bal-lon. Hans næse lig-ner en stor rød to-mat. “Hvad hid-bring-er Os til ed-ers u-tæt-hed?” prus-ter Ge-ne-ral Tor-den-buks. “Vi hå-ber det er af yd-er-ste vig-tig-hed! Den in-ter-stel-la-re kaf-fe-kan-de er snart lø-bet tør for damp!” “Hv-hv-hvem er du?” spør-ger Mar-ly. “Brrrrr. Nej! Med hen-syn til Os, så ti-tu-le-res vi Vi og Ed-er ed-er. Og Os behø-ves der-med ik-ke nød-ven-dig-vis at be-tyde os. Mens Vi me-re er mig. Jeg,

per-son-ligt, har rang af Ge-ne-ral som min fa-der, Ull-rich Von Fun Tor-denbuks.” “Det ly-der svært,” si-ger Mar-ly. Ge-ne-ral Tor-den-buks fort-sæt-ter: “Og Vi dø-ber ed-er: Ma-gis-ke Mag-gie! Ti-tu-le-res som Du, ad-skilt fra Vi og Os, men ik-ke vi og os. Ik-ke nød-vendig-vis. Du og I slås sam-men så Du og Vi, men ik-ke os og dem ind-be-fat-ter fi-re-po-ten dér! Vi ple-jer nu at kal-de den slags for dét.” “Ma-gis-ke Mag-gie?” Mar-ly tyg-ger på sit ny-e navn. Hun var vist og-så træt af at hed-de Mar-ly. Ba-re li-ge Mar-ly. Har-ly-Mar-ly. Far-li-Mar-ly. “Ed-er for-kort-es MM. MMmm. Der er så kort-fat-tet Vi er i hu-mør til at væ-re, Ma-gis-ke Mag-gie!” “Fly-ver du rundt i en kaf-fe-kan-de?” Spør-ger Ma-giske Mag-gie. Hun kan næs-ten ik-ke tro si-ne eg-ne øj-ne. “Kun når det ik-ke reg-ner!” Buld-rer Ge-ne-ral Tor-den-buks. ”Og ik-ke om fredag-en!” Han klør sin sto-re ha-ge og und-rer sig. “Nej, nu har jeg al-drig! Er Ed-er ven-ner med kra-py-let dér?” “Han hed-der Ulf. Han er en hund. Han er min beds-te ven!” rå-ber Ma-gis-ke Mag-gie. “Hans per-fek-te mund-hy-gi-ej-ne og kul-ti-ve-re-de per-son-lig-hed kan måske brin-ge held dér hvor Vi, os og du og dét skal hen...” Ge-ne-ral Tor-den-buks span-ku-le-rer lidt rundt i ha-ven. Nogle gan-ge spjæt-ter han og klap-per hæ-le-ne sam-men. Han bak-ker på sin pi-be.

Kaf-fe-kan-den står midt i det hele og tøf-fer. Tu-den puf-fer sto-re damp-sky-er ud. Tu-den glø-der. Der er en dør i kaf-fe-kan-den. En fin lil-le dør. Kan den tyk-ke ge-ne-ral vir-kelig kom-me i-gen-nem den lil-le dør? “Jeg dø-ber kra-py-let med fi-re ben Fal-fal-fa Prut-snu-de Num-mer Nul.” “Vov!” gør hun-den. “Vov vov vov.” Den lø-ber rundt om sig selv. Den log-rer med ha-len. Ge-ne-ral Tor-den-buks ta-ger sin kik-kert frem. Han hol-der rør-et for-an det ene ø-je. Ge-ne-ral Tor-den-buks spej-der mod ho-ri-son-ten gen-nem sin kik-kert. “Vi må let-te snart! El-lers når vi al-drig den par-ti-kel-storm!” Si-ger han. Ge-ne-ra-len ser på sit ur. Det er på stør-rel-se med en ap-pel-sin. U-ret er af blødt o-ran-ge krys-tal. Det er fyldt med tand-hjul af vin-gum-mi. Små la-krids-skru-er, læk-ker-lar-ver, suk-ker-sølv-møl. En ur-ski-ve af bob-ler. * “Fal-fal-fa Prut-snu-de! Bord kaf-fe-kan-den! Det er en ord-re!” Kom-man-derer Ge-ne-ral Tor-den-buks. “Min ri-val I-gor Lyn-æble… jeg kan lug-te ham. Han er i nær-he-den! Han pøn-ser på hævn!” De går al-le tre hen o-ver græs-set mod kaf-fe-kan-den. Jo tæt-te-re de kom-mer på kaf-fe-kan-den des-to stør-re vir-ker den. “Jøs-ses!” Ud-bry-der Ma-gis-ke Mag-gie. “Den er jo ko-lo-norm! Tænk sig! En kaf-fe-kan-de på stør-rel-se med vo-res hus!”

“Jeps! Og Vi må si-ge, at det var y-derst ud-spe-ku-le-ret at for-klæ-de et in-terga-lak-tisk far-tøj som en hver-dags-ting. Hvor man-ge men-nes-ker tror på én, når man si-ger, at man så en kæm-pe kaf-fe-kan-de i myld-re-tid-en på vej hjem fra arbejde? Nej, vel?!” Nu sid-der de al-le tre i nog-le sæ-der. Der duf-ter godt in-de i rum-kanden. Der duf-ter af the. Af ca-mil-le-the med hon-ning. “Er al-le pas-sa-ge-rer fast-spændt, klar til take-off?” “Ja-vel, Ge-ne-ral!” “Vov vov!” “Hov! Vi har glemt at spæn-de Fal-fal-fa Prut-snude Num-mer Nuls se-le.” “Vov vov. Vov!”

De Underjordiske

I det blege skær fra et fjernt lysstofrør fanger jeg Gregers bekymrede øjne. Missionen har spredt sig i alle retninger. Crawleren er den mindste af vores bekymringer. Og nu bærer vi begge den samme tanke. De underjordiske, hvidgængerene, de dræber og æder. De knepper og sover, føder deres afkom og dør ligesom alle andre humanoider. Og det er på en måde en mere tyngende opgave at tage sig af en hvid geenie, end at bortkæmpe seks blodtørstige uhyrer. ”Okay! Dét her er fucking mystisk-creepy!” hvisker Gregers. ”Det lyder som en lille pige!” hvisker jeg og får kuldegysninger ved tanken om at det jo lige så godt kunne være mig, der var kommet til verden hernede. ”Kom!”

Mine sanser er skærpede. Det halve af ståldøren er rustet væk. Jeg kan lige kravle igennem, ind i noget der må have været sovesal for tropperne. ”Hurtigt, Gregers! Stik mig din klokkeblomst. Jeg tager imod den svævende lysbold og lader den svæve foran mig, mens jeg kravler ind i røret. Gråden bliver højere og højere. Pigen sidder sammenkrøbet længst inde og krammer sin bamse. Klokkeblomsten oplyser hendes ansigt. Det er beskidt og håret uglet. Men hun er tydeligvis ikke én af De Underjordiske. Pigens hud har kulør under skidtet, og øjnene gløder af intelligens. Alt tyder på at hun er et menneskebarn. ”Lille ven!” begynder jeg. ”Hvad hedder du? Hvorfor kommer du ikke med os?” si'r jeg med bævende stemme. ”Jeg hedder Eddie? Hvad hedder du?” Pigen tøver. Så si'r hun: ”Min mor og far kaldte mig Marly, men mit rigtige navn er Ursula.” ”Du er en brav pige, Marly. Du har overlevet hernede under jorden længere tid end mange voksne mænd! Kom med os. Så tager vi dig med hjem til din mor og far. Det er ikke sikkert for dig hernede!” Pigen udstøder et hurtigt suk. Så svarer hun: ”Far og mor er derinde!” Hun peger. ”De sover! Jeg er bare på dem, indtil... indtil... indtil...” Pigen snøfter og tørrer en tåre bort: ”... de vågner igen.” ”Sover?” mumler jeg. ”Kom med mig, så får vi dig ud herfra!” Jeg rækker hånden frem mod hende. Hun ser på hånden. ”Nej!” råber hun så. ”I arbejder for sandmændene. I har taget min mor og far.” ”Det er ikke,” siger jeg. ”Vi leder efter en robot.” ”En robot?” Hun lyser op. ”Jeg véd hvor der er en robot, der ligner en stor edderkop. Jeg fandt den! Den lå på ryggen og lød underlig.”

”Det er netop dén crawler, som vi leder efter. Véd du hvor den er?” ”Ja...” Den lille pige forsvinder pludselig. Et minut senere kan jeg høre hende bag mig, tale med Gregers, og jeg begynder at skubbe mig selv baglæns. Netop idet jeg tænker at pigen er stukket af og at vi aldrig får hende at se igen, står hun foran os i tunnelen. Ved siden af hende: en lille hund. Anført af lille Ussi og hendes hund gør vi en gispende åbenbaring. Der er en tydelig aktivitet her omkring. Jeg øjner den første bevæbnede vagt fra et skjul bag nogle kasser. Vagten forsvinder, men ruten overtages få minutter senere af en anden vagt. De bærer masker og sorte dragter med brystpanser og knæbeskyttere – ja og kugler nok til at starte en mindre krig. Marly gør tegn. Vores crawler er dérinde. Tingesten må være kommet for tæt på ilden. Ingen tvivl om at de vagter patruljerer deres røv itu af en god grund. Spørgsmålet er blot om vi har nok krudt og kugler med til at slukke branden. Jeg kigger bedende på Gregers, viser ham de pulserende sår i mit lår, at jeg mangler støvlen på dén fod, og afkræver ham et styk vaccination til senere. Men jeg kan se det i hans øjne... nu er vi kommet så langt, har investeret så meget tid og så mange kræfter. Det ville være forkert på en eller anden måde at vende om nu. Vi får tiltusket os adgang til salen, som vagterne beskytter ved hjælp af hunden, der intelligent aflæser hvordan den kan bidrage til vores mission, og smutter ind og begynder at gø og lave ballade. Alt imens vagterne er optaget, lister Gregers, Ussi og jeg samme vej som gadekrydset. Og jeg kan ikke lade være med at henhviske en forbandelse ved synet. ”Hvorfor har jeg nu tabt plomberne ned i katakomberne?!” Gregers via intercom: ”Jaha. Og som katakomberne, bare de hér dødninge er

levende.” Min mave knuger sig omkring sin egen tomhed, da jeg har lukket døren bag mig; og min hjerne får fortolket rækkerne og stakkene af dét der må være en del af kapellet – hvad fanden i himlen vidste jeg? Måske folk, der er hjernedøde men ikke har pengene til at lade sig begrave endnu... Jeg har aldrig været så tæt på døde mennesker. Og der er flere hundrede dødninge liggende vandret pakket ind ind i gennemsigtig grøn plastik. Da jeg lader lommelygten vandre bliver jeg klar over, at det ikke kan være en del af kapellet! Hvad det end er, menneske eller hvidgænger eller genetisk mutation eller rumvæsner, så er de langt fra døde. Imellem køjerne løber der både elektriske kabler og rør med en gullig væske. Rør og kabler er samlet i nogle åbne er, hvorfra man kan styre tilførslen af... det må være næring... Gregers' ansigt lyser op. Han har øjnet sin crawler. Den ligner en korsedderkop på størrelse med en fodbold. ”Jeg gryder bræddende sammen,” griner han. ”Shhh!” Jeg reagerer lynhurtigt. Trækker Gregers og hans gods ind i et mørkt hjørne. Herfra kan vi skimte at en tredje vagt snuble for at fange hunden. Han kommer op efter at være faldet og trækker sin pistol–

De Kalder Ham Skuespilleren

Jammen brormand jeg må hjem direkte hjem i min seng Ronni ligger og ligner

et såret lem og Johnny er en junkie de har skrabet af en motorvej så, jeg sagde hej med dej... ”Farvæææl!” ”Pas nu godt på dig sæææl.” ”Ja, jeg må rid’.” ”Hey! Du kan ride min pæææl!” ”Åh, vil du ikke skide?” Ud af døren og op på cyklen ingen lys men heller ingen hyklen så jeg ta'r en Batman over P-pladsen ved Rabat Land og pludselig står der en politimand foran så jeg sparker bremsen i, for satan og ender midt i en pyt mudret vand. ”Goddag, kammerat! Vil du sige mig en ting?” ”Ja, det ka' du tro. Det her er jo et sting.” ”Hvorfor har du ikke noget lys på, min ven?” ”Åh, nej! Ikke det! Ikke nu igen!”

Jeg forklarede ham at jeg lige havde røget fem ts og det var derfor jeg lugtede på tøjet, var lidt rødøjet og mine cykelhjul var lidt bøjet men det var da nu ikke så galt for selv om jeg havde drukket mig plakat ku' jeg sgu sagtens cykle ganske adækvat. Måske, måske mumled' han Måske skulle du hellere ha' drukket dansk vand? Jeg sagde: jeg rør kun vand hvis der er kemi i det hjælper min hukommelse, der er som en si jeg vil ikke sige jeg er rig men det er godt for min økonomi jeg står blandt andet på ski det meste af juli jeg behøves ikke at knokle som en kuli. Hvodden det? Spekulered han. Jeg sagde: jeg kender alle de sumpere der sjosker rundt om natten de køber min crack kokain så de får pupiller som katte selv om det er cuttet op

med knoglestøv fra en fyr der hed Kalle. ”Hvem O hvem er Kalle? Mon jeg stationen skal kalde?” ”Arh, alle laver da noget du ka' knalde dem for.” ”Jammen, så er det godt! Syn's du selv det er flot?” ”Jeg er hot og du er en nut, så baaare cut, bud! Æd snot!” Så jeg begyndte at fortælle om Kalle Brændenælde der var forsikringsagent fatted' ikke en bjælde ville forsikre mit speedlaboratorium i vilden sky så han måtte dø, men det var et hændeligt uheld så nu ligger hans hud på bunden af en sø. Da han kom ovenpå hældte jeg solsikkeolie ud over trappen, så han brækked nakken og ik' ede i frakken og nu er hans lever udstoppet og samler støv på mit loft mellem gamle hæfter med røv. Og så er der Øffe & Bølle der går rundt med en høflig kølle

og kræver penge ind for mig for ikke at skylle folks hoveder ud i toiletter eller forvandle en broder eller søster til fedtpletter. Ganske rentabelt men det hotteste er svindel med kreditkort det er slet ikke svært jeg snupper bare en identitet eller to og går på indkøb på nettet og køber cannabis og sko måske en kogekolbe eller to. Så hvis du måske har fixe fingre så lad mig mixe noget der gi'r dig vinger det er englestøv med hvid heroin lidt opium og tjald og ketamin ren nikotin, et gram koffein og når du har taget ecstasy'en er du min min min. Nu skal jeg ikke glemme at der selvfølgelig osse er frækkerter

seks styk gamle kvindfolk der sutter pik til de brækker sig, de cykler rundt og puler mænd for tre hundred' kroner og ka' du ik' betale y'all sender jeg mine drenge på hormoner med øjne som dæmoner alle tre zoner. ”Ser man det? Ser man det? Sikke en masse.” ”Ja, det started' i fjerde klasse med at ryge hasse.” ”Det er et socialt problem, har du osse eksem?” ”Jeg si'r: Nej, jeg bader i blod. Det er godt for min gren.” Jeg har kastestjerner og stryknin jeg drikker hamsterblod i stedet for vin mine tårer er som slim jeg er kold om hjertet som en død pingvin det hårdeste sardoniske grin øfferen min! Det sidste tog han slet ikke notits af han skrev på sin blok

som en læge der har fået nok men så tog jeg hans stok og gav ham et gok og så kom der en flok de lytted' til heavy rock... Jeg skreg at betjenten havde slået mig og så gik de omarok på det uniformerede kvaj jeg siger dig de unge bøller tog ordentligt for sig stak ikke op for bolledej og skrig der lød som nej. Til sidst fjernede jeg sgu alle beviserne og begraved dem i min have under fliserne og så var der ham krampen fra L’Easy bondetampen røg jeg skæv med hampen sjovt at gi’ offeret nogen på lampen godt med spark og trampen indtil han lå livløs og blå jeg skråled’ med på Peter Frampton.

Clubland

Der er så mørkt i det her mysterium, at jeg kan ikke se min klap for øjet. Jeg må føle mig frem med stivfrosne hænder og klaprende tænder. Kæk rap sæk crap Pludselig pumpes hårdt stroposkoplys ud over fugtplettede betonvægge, så jeg kan orientere mig i små glimt. Graffiti blinker. Musikken spiller fra tre robotter på en tømmerflåde. De unge mennesker står i hjørnerne, sidder i de gamle kunstfærdige møbler. Tung bas, trommer som lussinger og mavepumpere under coitus. En fjern nebula flakker uskarpt hen over det smuldrende loft. Noget har bragt mig hertil. Et mærke på Clarences hånd. Ordet ‘neurussere’ kan jeg huske fra min tid som fisker. Det var russisk produceret pulver, der gav voldsomme hallucinationer. Wacked op i en bønnestage. De der speedfreaks tilbragte de fleste nætter spiddet på pulver oppe i hjørnet med en god udsigt over stuens ubevægelige kaos. Marty’s Space er lige et sted for den slags stoffer her i clubland. Jeg går udenfor på pladsen, hvor bilerne brænder dæk af og unge tøser skændes højlydt, der er én der fremsiger logiske umuligheder med en monoton, tynd stemme. Nogen skyder ordene ‘curse’ ‘legal’ ‘money’ op på det forladte lagers facade med en kraftig projektor. Lys der rejser med fyrre kilometer i timen giver nu en sær læseoplevelse klokken tre om morgenen. Jeg får en følelse af modernisme. Den smukke mærkelighed – en gammel elskerinde. Jeg ankom sammen med Samleren Sam for en time siden. Men han er forsvundet... lost i en labyrint af affaldsspande, forladte plastikposer, stinkende overmalede nicher... som en prut i vinden, en skygge om natten, fortidevandet, cigaretaske på en motorvej.

Væk væk væk væg vælg vælder vat inklusiv VAT, NSA, NKVD etc. etc. Erindringen om Tilde Dollartegn, Sabelslugeren Bill. Stående dér ved min side med hankede holdning. Der var noget universelt ved det. Nogle hundrede meter mod syd breder nitrit-markerne deres dunst. Orange selvlysende blomster er ved at visne. Alt virker så falmet. Drænet for essentielt indhold. Og vi forlader endnu et åsted og med en råhed, der gør tøser glohed som en snegletjum i min chillum, for det blev tjek’t på dén vægt, at der ikke er noget fordækt i dén sæk - jeg mener rødt blæk til Den Sorte Bog. Hængt op på en krog og senere bragt i kog, Aage! Disse impulser kommer som elektriske stød. Pludselige pakker af billeder, stemninger, følelser strømmer igennem mig i denne tilstand. Og så snart svaret er på mine læber, simpel formuleret sandhed, så fordufter intuitionen – som følelsen af kattepoter, som om noget i mit indre skiftes ud. Der var en goth tøs. Hun sad på en bænk sammen med sin døve lillebror. Hendes hår er dybt blåt og sort som jeg faldt i snak med. Hun løftede sløret for lidt af hvad der foregik på Marty's Space. ”De fandt et lig hér. Altså ude i markerne. Efter dét begyndte der at komme nogle rimeligt uhyggelige fyre her på stedet.” ”Og du er sikker på, at det ikke bare er dig, der bemærker dét mere nu? Fordi du har anledning til det?” spørger Eddie. ”Næh... jeg er ikke den eneste, der har bemærket dem. Mænd... med afsyrede ansigter, lobotomiserede øjne. Marty's er ikke som i gamle dage. Folk er bange nu. Det skal man ikke være et åndeligt medie for at bide mærke i.” Når jeg kom til at tænke over det, virkede den club – beliggenheden, skumringen, lugtene, akustikken – uhyggelig. Dét ord ede perfekt. Noget var off, og der var festaber, der tændte på det. * I disse rungende øde gader, lige før morgenens frembrud, går jeg ganske langsomt. Grå støj fra klubben lyder stadig som en cementmixer. Det føles som et heroin-sus, men det er bare en bus, der har forvildet sig herud og kører

råddent. Skyerne er blevet til sorte mure, der blæser mig i møde fra horisonten. Klokken er kvart i gå kold. Men jeg har et par timers trasken foran mig, før jeg kan sove i andet end tidsler og brændenælder, hvor giftige græshopper på størrelse med knytnæver larmer som myldretidstrafik. ”Æbl... a-st!” Først kan jeg høre en råben, fra en vektor langt borte, bliver båret på vinden i denne retning. Vibrationerne når mine ører med en hul metallisk klang fra ruinernes betonelementer og en raslen fra udtørrede blade. Der var engang liv og handel her. Derovre lå en kiosk, som man næppe kan skimte gennem forgangen tiden længere. Arbejdere stemplede ind på konservesfabrikken klokken syv og stod ved et samlebånd og drømte om ferie og frihed. Nu drømmer de frigjorte om arbejde... Måske er det et spøgelses klagen, der lyder så mystisk? Jeg sætter mig ned på jorden i skrædderstilling. Ryger den symbolske sidste cigaret, mens jeg stirrer tomt frem for mig. Eneste selskab er en død kat – ligger lidt længere væk. Det er sådan en morgenstund, at jeg selv kunne sive ned gennem livets rist. Og se hele den forbandede verden ende i et skærende hvidt lys. ”...di... eeey!” Den råbende mand kommer nærmere. Han sparker til den døde kat. Det er Gregers. Nåja, han har jo sin sommerresidens her omkring. Han har en pelshue på, sorte fimsede handsker, bærer på en lille sort kuffert. Han ligner en særling fra en Beatles film. * Gregers dumper ned ved siden af mig og holder kufferten frem foran sig.

“Jeg så dig gå forbi for lidt siden. Hvorfor reagerer du ikke?” “Jamm… øh jammm…” mumler jeg stadig blæst af det sidste hvæs. “Nåja, hvem har ikke prøvet at være hejst? Fryser du ikke?” “Nej, mine tænder klaprer… skal til tandlægen.” “Well, vent indtil du har fastgjort denne her.” Han giver mig den lille sorte kuffert som nogen, der afleverer en drøm. Jeg får det som om jeg rammer vandspejlet en blå dag, og i de her transformerede omgivelser danser søelefanterne og Neptuns svajende, små havmøer spiller på hydraulofoner og mellotroner. Jeg kaster mig rundt, lettet fra den jordiske byrde… alt jeg ser bliver mere sløret, abstrakt. “Heeey! Vågn op!” Gregers rusker i mig. “Du skal i seng!” “Ha ha! Den var god!” si’r jeg og kommer på benene som en skeletsoldat. Jeg griber kufferten der tiltrækkes af min ring. “Tak! Tak!” bobler jeg og afværger orange blæksprutter og gnistrende ål inde i et rustent skibsvrag. “Tak Gregers! Boy! Den her er tung!” “Du skal ikke engang nævne det, ven. Du kan få en skriftlig anbefaling med fra mig! Jeg har skrevet og vedlagt en lille manual. Læs den! Læs den grundigt.” “Jeg…” begynder jeg, men ordet virker kun som brændstof til fremdrift. Jeg vakler stridsomt i den forkerte retning. “Ork! Så skid da hul i det hele. Du kan sove på min luftmadras, buddy!” Gregers klapper Eddie Tables på ryggen. “Det skal nok gå, gamle titaner. Men du må holde hovedet klart. Hvis du drikker, så drik, men kun lige nok til at tage abstinenserne. Hvis du tager stoffer, rør dem ikke. Og bind dine sko stramt på fredag!” “Yeah, sure!” Det næste jeg husker er at jeg ser mig selv i et spejl et sted i Gregers fabrikshal

og ser en hulkindet, trist mime stirre tilbage. Tables sover i badekarret, vågner seks timer senere gennemblødt. Jeg sidder i en pøl og der drypper koldt vand ned i mit hår.

Mag-gie Ma-tik Land

Kaf-fe-kan-den fly-ver højt o-ver sky-er-ne. Der-op-pe er him-len al-tid blå om da-gen. Ge-ne-ral Tor-den-buks sty-rer kan-den ved hjælp af et rat. For-an ge-ne-ra-len er et pa-nel med lam-per der blin-ker. Ne-den-un-der bro-en er der en hyg-ge-lig lil-le stue. Hér kan man la-ve mad og spi-se og so-ve. Man kan drik-ke te og se tv, mens kaf-fe-kan-den fly-ver af-sted. “Land o-hoy! Land i sig-te!” rå-ber Ge-ne-ra-len. ”Pas på skor-per-ne.” Ma-gis-ke Mag-gie sprin-ger hen til ko-øjet, for at se hvor langt de er flø-jet. “Nå,” si-ger hun. “Det ser ik-ke ud af me-get…” “Tål-mo-dig-hed, ma-tros. Vi skal kun-ne se Pro-cent-bjer-ge-ne her-fra.” Ge-ne-ra-len har sat kaf-fe-kan-den på au-to-pi-lot. Så sty-rer far-tøj-et sig selv. Og Ge-ne-ra-len har tid til at stry-ge si-ne hand-sker og drik-ke te med hos-tesaft i. Nog-le gan-ge slår Ge-ne-ral Tor-den-buks en prut. Og så gri-ner Mag-gie og Fal-fal-fa Prut-snude Num-mer Nul vuf-fer og ny-ser. Ma-gis-ke Mag-gie gri-ner for-di prut-ter-ne ly-der som en gris der øf-fer mæt og til-freds. Det gi-ver et vold-somt ryk i kaf-fe-kan-den.

“Al-le-re-de! Nu er der tas-ker på mo-to-ren.” Ge-ne-ra-len krav-ler ud i hanken, hvor han fix-er sin helt-inde. * “Hva’ så? Er der ild i gar-din-er-ne? Glø-der i hul-tæp-pet?” Det er sov-sen der snak-ker: “Hvem har hug-ug-get mi-ne tæn-der?” “Stjå-let di-ne hug-tæn-der el-ler hug-get di-ne stål-tæn-der?” “Nej puf-fet mi-ne ål ven-ner!” De raf-ler om vaf-ler. Spil-ler om de-res pil-ler. You smoke the horse with some force off course metal mouth stink like Jaws… men det var i forgårs, Boss, tatoveret på dit inderlår. Du kommer fra gode kår med grydehår, savler lugter blod som en rubiks-DNA kod’. Der er alt for lidt selvransagelse i politik. Katarsis må nødvendigvis være... Hans Jørgen Skousen... i...

HOV-HOV HOUSEN!!

Der er Nullermænd i sovsen. Adapted for the instagraf by: Dingus P. Feeblemeyer - ude på narrestreger.

Oaf J. Porckmann - sund som en etiopisk sun tan. Dweebie G. Goobersmith - you don’t know who you are fuckin’ with. Who? Hu Juu-Chiang - the goose that plays the blues.

[Nat. Ext. Still billede af et stort hus i hvidmalet træ. Taget er styrtet ned i den ene side. Titelmelodi, credits.] [Int. Nat. Stue. Høj musik fra tv-kuppel. Mommy & Daddy slænger sig i sofaen.] Mommy vimser ind foran TV iført trusseløs stuepige-uniform: “Hvilken kanal skal vi se, skatter?” Daddy zapper igennem vandfald og floder: “Kanaler, sund, bælter, bække og åer.” Mommy: “Allerede i dét humør, nånå.” Daddy kælent: ”Den er klart større end Bibelen 2, dén hér.” Mommy perpleks bøjer sin fistekost og laver trutmund: ”Hvad skat?” Daddy: ”Den hér pik!” Daddy [rejser sig og går hen til vinduet. Han betragter naboen, Enkefru Geliasen]: “Der er nu et eller andet usundt ved at tømme sin postkasse klokken kvart over to om natten. Jeg mener det er tirsdag.” Mommy: “Damn straight! Iført badekåbe og en lille hat… som sædvanlig.” Sønnik [gør sin entré iført sin politiuniform, klapsalver, hujen]: “Og I to synes ikke det er mere creepy, at I to står og glor på den stakkels gamle tøs tømme sin postkasse klokken lidt over to om natten?” [Der kommer en stor, sort fyr ud af det blå tapét. Han klemmer sig ind imellem mor og far.]

[Host host, rømmen sig.] “Og DU synes ikke det er en tand underligt, at der står en totalt fremmed ved siden af det ægtepar, der står og spionerer på deres nabo tømme postkassen klokken 02:14. Tirsdag morgen?” lyder en hæs mandestemme fra TV’ets højtalere. Sønnik: “Hvem the fuckfanden? Driller de nu igen inde fra TV?” Daddy: ”Det er bare overvågerne. Lad nu dem være i fred. De har det svært nok i disse tider.” TV’et tænder af sig selv, blinker, billedet ruller. Der sidder en nyhedsoplæser i et halvmørkt studie og drikker plasma med procenter. Mor og Far og Mand studerer billedet på skærmen, mens Sønnik slår på familiens Golden Retriever med sin luft baton, hunden gør. TV-billedet viser en dværg nærme sig til nyhedsoplæseren. Dværgen stikker mikrofonen hen under oplæserens snude: “Undskyld, men må Vi stille Dem et spørgsmål?” “Vi? Der er Dem og Deres puddelhund…” brummer nyhedsoplæseren med en bekymret mine. “Jeg mener det royale ‘Vi’ - pluralis, du véd marn. Men... Men er De ikke af den opfattelse, at det er en kende mystisk, at der sidder en besoffen semikendis og overvåger en aldeles ukendt person, der har trængt ulovligt ind i et pars soveværelse, hvorfra parret udspionerer deres nabo. Der tilfældigvis tømmer sin postkasse midt om natten???” Nyhedsoplæseren trækker på skuldrene. [Dingeling!] Den inkvisitoriske dværg fumler en phoney frem. Han har fået en besked.

Hvem styrer kameraet?

Mvh riD Mon.

Kortet Den Hængte Mand blandes i bunken igen. “Nu åbner Enkefruen sin postkasse. Dér fandt hun det tomme brev med kamerafrimærket,” siger mommy opstemt og hopper på stedet. Små hop så hendes meloner er nede når hendes fødder forlader jorden og oppe, når hun bouncer tilbage. ”Hvad med noget mommy porn og nachos for heeele familien?” Hun erobrer den remote med en pludseligt gigantisk hånd og zapper pattepikke på smågrise. Sønnik perpleks: ”Adr! Sex med mumier!? Hvad bliver det næste? Jeg tror bare jeg wacker hunden en times tid.” Sønnik går op ad entrappe, der dannes mens han går op ad den. Den store fyr er en slags novelty robot fløjter dybe vibrerende toner fra Old Man River. Daddy: ”Audio sluk. Sig mig Mr. Huloo er din hukommelse pletfri?” Mr. Huloo: ”Det ved jeg ikke nod' om, mistah sir. Ønsker De at foretage en henvendelse?” Daddy: ”Søg området efter devices. Skalér til .” Mr. Huloo peger mod den vestvendte væg. Lyden af et toilet der skyller ud fra huset overfor. Billedet flakker, er ikke brugbart. Konvolutten ligger imellem andre tryksager. Mommy presser sin fine barm mod Daddys skylder. Hun si'r: ”Jeg baare elsker en mand, der har styr på tingene, men slap nu af og lad mig ta' kontrollen. Mmmmm.” Mommy går ned på Daddy, mens de hører på den gamle kvinde pludre med sine

syv hunkatte. “Og du synes ikke det er lidt underligt... og gamle enkefru dit og dat... hehehe... de skulle bare vide, hva'r Pusling, koom op til mor og få en godbid...” [Softcore mashup. Forgår i en strøm af tilfældige inst. gengivelser. Geometriske figurer, noget der ligner fyrværkeri af modelérvoks. -ftb.]

Scene 2. [Int. Køkken. Morgen. Morgenmad.] Sønnik: “Far, far! Bor Julemanden ikke også på Grønland? Gør han ikke? Hva'r? Hva'r?” Daddy: “Nej, det har jeg jo fortalt dig, knægt. Julemanden bor på Nordpolen, fordi Grønland har en udvekslingsaftale med USA. Og Nordpolen er internationalt område. Nu skal du gå ud og tage dit Halloween kostume på, ikke. Vi skal snart afsted til rally!” Sønnik: “Juhuu! Jeg skal være præst! 'Jæmmen hvorfor...'” piber knægten som sin yndlings personlighed. Hej hjem. Så de hedder ‘kerne-’familier, fordi de bor inde i nogle store æbler? Eller har den specielle bøjning af sproget noget at gøre med kernefysik? Hmm. Sådan kan man undres. Har æbler noget med fusion at gøre? Eller blændes jeg bare blablablabla blabla blabla blender. ”Brrrrrzzzzzz!” Blenderen overdøver alle tanker.* En grundig polstring vedrørende nullermænd. Man kan ikke sige Nullermænd uden at sige mæh-mæ-æh Men men - men

men - men -men Mænd ryger wacki tobacci med ren smack i med en fyr der hedder Jackie fra et andet hierar-iraki mænd!

Som Mary Jane Williams

Tidligt – før solen kommer til syne – når jeg til følgende konklusion over en kop ildevarslende skoldhed kaffe: Clarence Simperton har været ude og i det pløre med de skrupskøre. Den klæbrige, klistrende, smittende og smeltende tovlighed dækkede over noget andet. Ømme taster og løse forbindelser. Så skrevet med tracers for mit blik; en stone cold tonie: I den forrådte stemning og nat fandt Clarence guldet, som det magiske lys i en jomfruelig morfinrus. En smuk kvinde han elskede med. En inderlig brydekamp mellem svedige lagner, Clarence fik et blåt øje lige før han spermed'. Fordi dét var meningen, derfor kunne han til sidst finde rytmen. Rytmen der bar frekvenserne af en lyd... eller en tone rettere – uhørlig for det blotte øre – en tone som kun var faldet 641 herz siden universet kom ind i eksistens igår. Og denne rytmik var basis for musik og musik og kærlighed var basis for al videnskab. * Af en eller anden grund mindede det mig om hende Mary Jane, der fik cannabisplanten opkaldt efter sig. Nu indvender du sikkert, at når man kalder cannabis (eller 'marijuanna') for Mary Jane er det et simpelt ordspil. At det ikke har noget med nogen pige at

gøre. Men så tager du fejl, min ven. Hendes navn var Mary Jane Williams, og hun havde fregner. Hendes øjne var blå og håret kornfarvet. Mary Jane Williams boede i Ontario og talte både canadisk og fransk. Hun bevægede sig med en elegance som det franske sprog, og besad et systematisk begrebsapparat som det engelske. Mary Jane Williams (1932-2009) var den skønneste kvinde, der nogensinde har vandret på denne klode. Hendes humør var altid godt og det smittede som gaben en tidlig søndag morgen – og alligevel var der balance mellem sorg og glæde. Hun troede ikke på hemmeligheder, og hun var tro mod sin elsker. Man følte sig ikke intimideret af Mary Janes skønhed. Hun havde bare en presence der spredte en transcendental ro og livsglæde. Hun blev aldrig viet, for hun troede ikke på organiseret religion. Hendes egen filosofi var at alle andres tanker, udsagn og handlinger ikke var hendes sag. Det var en sag mellem den anden eller hende selv og Gud. Og ja! Mary Jane Williams røg fra tid til anden cannabis; for søren hun røg vist også heroin, hvis chancen bød sig. Men Mary Jane satte sin frihed højere end et dagligt fix og blev aldrig afhængig af andet end at kommunikere og dyrke sine grineflip. Ordspillet på hendes navn og ordet 'marijuanna' stammede lige som så mange andre talemåder fra virkeligheden. Som du så nok godt kan regne ud, var hun meget eftertragtet som kæreste, fordi hendes tanker var frie, og dét i en tid, hvor meninger og vaner let kunne ruinere en mand og endda bringe ham om på vrangsiden af samfundet iført lænker og kedelige tanker. Og du må huske på at dette skete engang i 1950'erne, en storartet æra, hvor konformisme og konservatisme blandedes og frembragte vidunderlige opfindelser som Det Hvide Snit og hele den Pavlov-ting, en hund i kredsløb om jorden og mange andre storartede bedrifter. Så fyrene på værtshuset grinede ofte af Marys kæreste, Freddy, når han havde fri fra arbejde en fredag og lige havde købt en kvart ounce pot og havde travlt med at drikke sin øl ud, så han kunne komme hjem og slappe af ved radioen.

Freddys venner drillede ham ofte lidt, sige: ”Nåe, Freddy Flintesten?! Skal du så hjem til Mary Jane? Hjem til Mary Jane med din sshh marijuanna... ha ha ha! Mary Juanna! Ha hahaha! Han er gift med Maryjuanna!” ”Det lever ham Freddy sgu højt på! Haha haha ha!” Og grunden til at udtrykket smittede var at Freddy tog deres kærlige drillerier meget nært, han havde svært ved at skelne mellem humor og alvor... og det gjorde alting meget sjovere. * Cloe var meget lig Mary Jane Williams, men hun levede firs år senere et andet sted, og Cloe var dermed et ømt punkt som med sikkerhed blev udnyttet. Og Clarence havde elsket med Cloe. Og noget havde fungeret. Hans nosser for nu at sige det lige ud. Hans navn, hans ansigt var blevet hans nadir – næsten blevet et ubrudt tabu... men hans afkom? Kun Clarence og Cloe ville vide, at barnet var resultatet af deres kortvarige kærlighedsaffære. Tydeligt han har trådt nogen med magt over tæerne oveni forbrydelsen. Nu er han væk. Men ikke død. Ikke død på en verificérbar måde. Men mafiaen er indblandet og det samme er den katolske kirke. Og jeg har fire en halv time til at finde ham og diske op med en pæn sum på to millioner euro. Jeg tænker han måske læser op på sit pensum, min gamle buddy.

Ny vin i gamle floder

Det er Pulleranden Gregers der ruller fanden en blue jay. Og fanden, ja, en hyggelig onkel præst, der venter på sovsekanden til rumlekupéen brast, koger op i sølvskéen, spiller strippoker med Manden med Leen og Tandféen. Jeg drikker tonic tilsat kanin. Mit nørdestativ af et narrativ er skudt i smadder, nu består tidsskriftet mest af

småting. Med en pris på mit hoved er det eneste at gøre selvfølgelig at skrive om uld til fakultetets medie database og ryge den halve roach, der ligger i den øverste skrivebordsskuffe imellem viskelæder, er og blyanter.

Religioner på tilbud af Edward Tapestone, ph.d.

Garnfestivalen lidt udenfor Yorkshire er et tilløbsstykke for de lokale. Ud over fåreavlernes eksplosion af kreativitet mht. garnet, så tiltrækker de høje standarder også andre mere ordinære typer. De Sidste Dages Hellige har en stand ved udgangen, hvorfra der praktiseres en mellemting mellem stand-up comedy og traditionel kirkeprædken. Hovednavnet på De Sidste Dages Helliges lille scene er en tidligere rapper, der efter sigende har skiftet hiphop ud med “altervin & crack.” Rock Krozz, som denne personlighed kalder sig nu, går på kl. 20:40. “Ingen græs som man si’r, ingen stress eller lir!” Lidt længere henne ad den mudrede vej, forbi boder der sælger krystaller og sten, hatte og helium og en spådomsautomat, sidder der en mand på en frisørstol. Et midlertidigt hvidt gulv er blevet lagt, og skuret, som han sidder i, er også helt hvidt. Et stort, forhistorisk kamera er rettet mod ham. Og fra hvor jeg står ser det ud som om han er gået i gang. Det er rekordforsøget, som man har talt meget om. Rekordforsøget må være en af hovedattraktionerne. Rekorden er ni timer og treoghalvtreds minutter og tyve sekunder. Men det er sandelig også længe at fortælle frække limericks. * Tøsen vågned’ med en seddel klipset fast til panden

joe, hun husked’ rigtignok fortænderne på nullermanden det gjorde ondt dér på det hemmelige sted hun læste nullermandens besked. ”Jeg er din far, du véd, men har skåret dig ned. P.S. din livmoder er i spanden.” * Sikken gang hestelig hun-unde kæde-æde, som den hængte kat af en historiker har slæbt med ind i vores gyselige girotto. Hans bedste ven rotten Johnny Sutton, der gufler på dørmåtten. Venter, venter. Shufler et spil kort, venter. Venter med sin softgun og en forsinket pun. Du er en meget stor omfangsrig kano… osv. Det meste af “limer-eksperten” materiale er hjemmelavet. I den irske by, Limerick, hvor han stammer fra, betales royalties nemlig ved hjælp af et system, der i alle fald blev brugt under Kong Merlin Rodriguez, tilbage i 1420’rne. Måske også tidligere. Og denne skik har holdt stand i det irske lige siden. Skikken har holdt den frække gnist i øjet i live. Flere limericks har overlevet hungersnødder, knækningsforsøg, rivelser og tandbræk, samt krige og okkupationer. Betalingen for offentlig brug af andres rim har altid været en hamburger - ikke spisen, men den gamle betydning af ordet, den betydning som Kennedy også brugte, da han i Berlin sagde han var en hamburger og i Hamburg sagde han var en berliner (og i Essen proklamerede: “Ich bin ein Essen.”) At HAN var et opretstående medlem af samfundet… eller hvis man skærer lidt i den statement: at HAN var et stående lem som blev fundet oppe i... (Dét med hele tiden at gentage at man er mad overfor større menneskemængder, varsler både en fjern men nær fremtid, og harmonerer ganske smukt med royalty systemet i Limerick.) Indtil kartoflen holdt sit indtog så højt mod nord som Munster hørte colitis og emaciering til århundredernes orden. Så at bruge udtrykket ‘kannibalisme’ er

muligvis exo-kronistisk. Men en person ville gå konkurs økonomisk, derpå socialt, derpå psykisk og blandt denne deroutes sidste stadier var den forblommede pludren af andres rim. Og hermed overgav man sig til flokken.

Center Parkeringsplads

Navn: Cloe Phillipa Pripps. AKA Blå Pripps, Øl Cloe, Clara Hamilton, Cloe Phillips, Kleo Parser. Køn: K. Født: 25. december år 2000, kl. 00:59. På den svenske ambassade i Tel Aviv. Statsborger: DK. Diplomat Status. R.: 251200-3244. Fysik: 140 sømil høj, er vægtløs nu, psykedeliske øjne. Særlige kendetegn: Kaster op i en busk i Nyrup Parken nu. Hun har søgt tilflugt dér og ser nu den ene kæmpetvilling komme op fra metroen og klemme sig ud af elevatoren. Uddannelse: Professionel flugtdronning og bestod med glans fra Gadens Akademi med hustle som hovedfag, humbug som sidefag. Body doubler af og til i spillefilms- og reklameproduktioner. Et par pornoproduktioner midt i 2020'rne. Preggo, må det have været. Særlige personlighedstræk: Kan ikke have et parforhold – eller noget forhold uden at opbygge en mur af tavshed og løgn, der dækker over Ps hemmeligheder; disse hemmeligheder får altid alvorlige konsekvenser for forholdet og i sidste ende Ps egen situation. På denne måde er hun forudsigelig.

Seksualitet: A6 (Lesboid 2), Zb9 (Tudsefetish). Yderligere/Evt.: Har fungeret som rugemor i flere år og menes at have et betydeligt afkom – alle beskyttet af FN resolution 241B-25-sH om særstatus til denne genetiske mutation. P har sociale kontakter med elementer i organiseret kriminalitet. * Ignatius Bartholdi ruller den tonede rude i limosinen ned, så Cloe kun kan se præstekraven, hagen og munden under hatteskyggen. Som han sidder dér, har han ingen øjne, men Cloe husker øjnene alligevel. Stålgrå portal til helvede. ”Cloe Pripps! Min svulmende engel! Kom og kør en lille tur med mig,” siger Iggy Bluejay. Hans stemme er tør, som om han har drukket en pint Vesterhav. Hun hører et brag fra portalen, der smækker bag hende. Limo'ens udstødning kildrer i Cloes svælg. Hun er ved at miste balancen, da panikken får hendes hjerne til at danne morfinlignende stoffer. Gør hende skæv på få sekunder. ”Jeg vil spørge dig om du véd hvor...” * Cloes mentale alarmklokke gløder. Det er nu! Nu organisationen fortærer mig. Lad det ikke ske! Lad det ikke... ”Cloe. Du må forklare mig...” Det hér er en ka-ta-STROFE! Hun reagerer lynhurtigt og verfer brochurerne for natklubben ind i hovedet på Mr. Iggy, så han et øjeblik frygter for efterlivet. Cloe udstøder et hurtigt, skræmt abeskrig. Mr. Blue Jay gør en bevægelse som om han vil åbne bildøren. Samtidig bliver limosinen og gravide Cloe overhalet udenom og indenom af en

flok piftende og hujende unge på scootere. Og derpå begynder en kluntet, men effektiv flugt. Den ser meget dramatisk og fugtig ud. Og Cloe virker klodset i sine clip-clap'ere og den højgravide mave, som hun holder om, mens sveden hagler af hende. Cloe finter sig vej igennem myldretidstrafikken. Prøver på at få sine solbriller op af tasken. Der er knive i ryggen, syle i solen, nålene stikker op af den simrende asfalt. Limosinens døre går op og Tvillingerne sætter efter hende. Limosinen forsegles igen og ruller lydløst videre. Langsomt og elegant som en mæt løve. Tvillingerne! Det er tredje gang hun har problemer med de goons, som også Eddie stødte på, da han første gang spurgte efter Clarence på Blabla Bar. Og selv om de måske ikke er hurtige i replikken eller interesserede i etik, så er de biologiske kolosser med en sund sans for smerte og vildledning. Mor-rord endda, hvis Maria Simperton havde ret. Cloes mave gør ondt igen. Babyen sparker som en hel lille cykelrytter. Men en diskvalificeret én af slagsen, hvis altså ikke Cloe finder et gemmested for dem begge med det vuns! Og helst et svalt og skyggefuldt skjul. Føles som om alle hendes indvolde er ved at løsrive sig, så hun vil skvatte i dem og ligge tilbage på asfalten som et kvast insekt. Foster og det hele... Dér var én til de tunge mareridt, Poe-Cloe! trommer tankerne udenfor enhver fornuft. Fucking ukonstruktivt! Videre! Weiter! Go! Allez! Cloes lange ben og en sund portion frygt for at betale sin blodgæld, der er vokset

som et brød i ovnen, får hende til at reagere irrationelt. Imod al fornuft kaster hun sig ud i næste halsbrækkende vejbane. Bilerne hviner og bremser, dytter og drøner forbi. Han vil have barnet i din mave, Cloe. Mave, pave, enklave, slave. 1-2-... [Det begynder at hagle, mens solen skinner.] Cloe kigger op på regnbuen og husker på, at planeten jo blot er en inverteret sæbeboble i det galaktiske spindværk. Hun forsøger at slå tankerne fra – de syge tanker De har sgu da ikke tænkt sig at gøre det hér!? Lige udenfor butikken der sælger brudekjoler? At give hende indsprøjtningen og stjæle hendes den ufødte (pige)? Cloe tror det er en pige. Tredje vejbane og Tvillingerne er bagefter, men har ikke givet op. Midt på vejen falder Cloe på knæ og bringer en lastvogn til standsning, så en hvinen fra bremserne nærmest nulstiller samtlige implantater i en radius af tredive meter. Cloe kravler ind på fortovet. Før hun mister bevidstheden, ser hun sig tilbage, men alt vender på hovedet. Der kommer en lille mand ud af butikken, der sælger svævesko. Mand: ”Skæve ko...”

Handel med spædbørn eksploderer

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Center for Humanoid Biologisk Interaktion blev der købt og solgt et foruroligende stort antal spædbørn fra 20332038. Handlen foregår som regel ved hjælp af overførsel af realtid gennem de nye ressource centraler.

Joan Lorchberg, PR medarbejder hos Center for Humanoid Biologisk Interaktion (i daglig tale CUMBI), forklarer at køberne af babyerne betaler med realtid og i visse tilfælde procenter af indkomst i en periode, hvorefter køberne høster de uskyldige små væsner for organer og stamceller, som så kan forlænge livet eller sælges igen på det sorte marked til astronomiske priser. Ifølge Lorchberg ender de fleste pakker i Asien, hvor der betales en endnu højere pris for ”varen”. * The Stem Cells. Rrr dee rrr dee rrr dee rrr rrr rrr rr di. [En dværg med pavehat og spejlsolbriller pumper solen stor orange ballon op med Helium 4 fra sin cykelpumpe. Pip pip pippeli. Doktor Onslow spiller fuglefløjt på et lille klaver med sine fede fingre og ser uskyldig ud.] Rrr dee rrr dee rrr dee rr rr. [En kvinde med overkroppen som en sprøjte step-danser hen til Cloe, der ligger på ryggen på en grøn Hyundais kølerhjelm. Sprøjtekvinden bøjer sig ned og stikker sit nålehoved ind i Cloes mave. Og mens det velkendte tema starter fyldes sprøjtekvinden med en mørkerød væske.] [Credits mens træer, buske, bygninger, biler, mimer, jogger. Hele Animaburg ruller sig ud som et magisk, dansende tæppe. SCENE 1 [Int. Soveværelse. Morgen. Solen skinner.] TEODOR BJORN slår øjnene op, strækker sig, gaber. Hvilken frygtelig morgen. Hvor er mine briller? [Det banker på døren til soveværelset.] TEODOR BJORN

Kom ind. WHITESHANKS (Butler) God morgen, sir. Håber De har sovet fortræffeligt. TEODOR BJORN Det kan i aller højeste grad diskuteres. Jeg drømte jeg havde en krabbe i underbukserne. WHITESHANKS Sir? [Teodor Bjorn stirrer blankt frem for sig.] WHITESHANKS Oh never mind. Her er dagens nyhedspapir. TEODOR BJORN Hvor er mine briller? WHITESHANKS Imellem Deres ben, sir. TEODOR BJORN Oh. Oh. Det forklarer skaldyret. WHITESHANKS Hvordan skal morgenens fostre tilberedes? Jeg har forberedt en stuvning, sir. TEODOR BJORN Bare blend to store beholdere og bland noget vaniljecreme i. Jeg indtager dem med sugerør på badeværelset.

[Teodor prutter.] [Hale på intro – tema spillet hurtigt: Rrr dee rr rr dee rrr rr... og TEODOR BJORN smiler og stikker tommelen i vejret.] WHITESHANKS Hmm. Udtømning. S'gerne, sir.

Det formelle er i orden

Danmark har skrevet under på FN's Enstemmige Erklæring om Livets Ukrænkelighed, men den slags petitesser lader ikke til at hindre de biologiske kriminelle i at operere på et fundament af disinformation, afpresning, bestikkelse og mord. ”I øjeblikket er der kun ganske lidt vi überhovedet kan gøre,” forklarer en jurist med speciale i international ret. ”Trenden med at se stort på de aftaler landene har indbyrdes, er vokset både naïve og hærdede politikere og os fagfölker over hovedet. Det er ikke længere et spørgsmål om at træffe et valg, men om ikke at vække aufmærksomhed og fungere som komponent i det mange mener er et undertrykkende system,” fastslår eksperten. -Kur

Tænkeboks

”Véd du hvad, Biggie Stinkfoot? Jeg ta'r ved Sørensen bare til Nordpolen og lever af alger og rav...” forklarer jeg, mens Big Foot styrer os ud i overhalingsbanen.

Han vil gerne hjem og glem'. ”Og hvad?” si'r han med bitterhed i sin stem'. Det har taget en halv dag – og en time under et halvtag for at undgå haglbygen, at hente den strandede bil. Nogen har selvfølgelig smadret bagruden og nuppet sæderne. Så hjemturen har været alt andet end behagelig. Det næste der sker, giver mig nu en lykkefølelse i min hanous anus. Det er en af den slags ting, der bare ikke forekommer naturligt i et univers, der regeres af sandsynlighed. Kollisionen er simpelthen rendyrket indgriben fra de guddommelige magters side. Bagefter sidder jeg på fortovet og funderer over hvilke odds sådan en hændelse ville få hos en bookmaker. Jeg genkalder mig de sidste sekunder, før braget. Big Foot vender siden til rattet et øjeblik i forsøget på at fiske en knækket smøg ud af posen med chips, øl og cigaretter; jeg ser os fare mod bagenden af en BMW bavian, der holder stille midt i det hele. Så jeg rykker i rattet, så vi undviger BMW'en, bliver slynget ud i modsatte kørebane, hvor Big Foot knalder bremsen i, som om pedalen er en kæmpe kakelak. Han... vi mister kontrollen med fartøjet. Prøver at redde os ved at geare ud. Men gearkassen griner bare. Det er allerede for sent. Bilen tumler om. Big Foot sidder helt stiv og holder i rattet, mens Tables ryger rundt i kabinen som en terning i et raflebæger.

Bilen kurer på taget. Gnister, glasskår og en øredøvende larm får tiden til at stå stille. Vores hjerner slår fra. Instinktivt forstår vi begge at nu er det survival. Jeg er den eneste der skriger hjælpeløst. Big Foot bider kæberne så hårdt sammen at han knækker en kindtand. Min geniale Dummkopf rammer noget hårdt og blikket sortner. Det sidste jeg sanser er to overraskede ansigter nede mod himlen. Faktisk to ansigter der ligner hinanden til forveksling. De virker endda bekendte, de to mænd. Så indeni en sort sky af smerte – lige på kanten af bevidstheden – konkluderer jeg, at jeg enten hallucinerer eller ser dobbelt. Og det er fucked up! Bloody upfucked! Først bagefter, da tiden nærmest kommer ind i eksistens igen som en skygge glider under en dør, og jeg kravler ud af vraget, ser jeg hvad der egentlig er sket. Dette sted er ren kaos. At kalde det et harmonika-sammenstød ville være en underdrivelse – og en fornærmelse mod harmonikamagere overalt. Det hér crap er et automobilt klyngeknald of a lifetime. ”Jøwsøws!” brummer jeg, bli'r svimmel. En orgasme af stål og glas, blod og plast. Cykler, knallerter, biler og sågar en lastbil ligge hulter til bulter på tværs af kørebanen. Over os summer to helikoptere. Et horn har sat sig fast. Ambulancefolk og politimænd render rundt som hovedløse høns i uniformer. Der er ild i et eller andet, stanken af benzin og gummi fylder min næse. Og jeg elsker, elsker vitterligt den lugt. Og hér kommer pressefolkene som hyæner, der lugter ny død.

”Fuck-ocking med-edier,” bander Big Foot. ”Er du okay, Tables?” ”Tid til at tælle sine velsignelser!” mumler jeg. Mit held må være lavet af platin i dagens anledning. Og det er først, da jeg planter min ass på fortovskanten, at det går op for mig, at det er Mr. Bluejays Tvillinge Goons som vi ramte. De to tatoo drenge fra Blabla Bar. Dem som Bar Jenser påkaldte sig som dæmoner på steroider. Samt at de to mænd ligger flaste og antageligt livløse under en hvid varevogn. Og det lader ikke til at de får hjælp sådan lige med det samme. ”Jesper Mother Butt Fucking Kristoffersen!” Udbryder jeg endelig efter at have absorberet situationen. ”Det kalder jeg fuck-kock-me held i uheld...” siger Big Foot.

De stærkeste poeter overlever

John F. Kennedy kom aldrig til Danmark, for at vidne om wienerbrød. Måske kommer der engang en kinesisk statsleder, som siger, vi skal vide, at hveden er vedisk, anyways. Så på sin rundrejse i de slaviske lande i foråret 1972, udvidede Præsident Jimmy Carter det , hvorved et spirende fælles billedsprog præsenterede den venlige regent fra en overlegen statsmagt. Mens John F. Kennedy oplevede en del kritik af sine henvisninger til fast-food og kager i det knapt genopbyggede Tyskland, så sammenlignede Carter sig selv med hudplejeprodukter, sæber og deodoranter. Og derved slog han tonen an: Rester af døde dyr. En sikker vinder. Crème Creme

Kræm Cræm Cræme Krém Krème I den polske by Srem halvtreds kilometer fra Poznan, sagde Jimmy Carter følgende til en journalist fra Partiavisen Pravda: “Sandet og heden er som vandet og sveden kun et udtryk for andetheden. I den republikanske top har vi altid følt os L’Oreal-ly som en fugtgivende brodercivilisation, der pønser på vores søsterslægters æg, samt deres fugtgivende flokke af stokke. Geografiske grænser er en allergi – hmm undskyld en allegori. De vældige marker og skove tilhører jo os alle. Og dermed også Arbejderne. Det er så indlysende, som at hele nationer er molekylekager og individer er som atomerne i disse kager. Crème er som militærbaser og vin, vaseline der smører en sulten maskine.” Præsident Carter fortsatte: “Personligt bruger jeg Rexona. Det var et krav for at blive meldt ind i Det Demokratiske Parti. Den russiske version SwobotniaTolstoi er mere konturløs, men har en indtagende og mystisk aroma. Den deodorant siger: Bare kom med mig. Jeg er en hygiejnisk ven af Folket. Rexona’en siger: Hold pænt afstand. Hér kommer jeg! En værdig leder.” [...] “Håndsæben sender et tydeligt signal til omverdenen: en kødæder, der går sine egne veje. Ligesom Niveaen flyder som Nilen over sine bredder, bringer Unilever liv til et ellers tørt og goldt område hærget af luften og solen. Eller som vi kalder det aerosolen. Herre Jemini, vi har alle set et stykke hud tæt på! Så forekommer en bums jo lige så stor som en pyramide eller en missilsilo.” * ”Det var på denne rejse, at den amerikanske page, Donald Shippensee, som gjorde Carter selskab på charmeoffensiven, mødte en talende hund, der instruerede ham i at formidle den dengang ganske unge, Mikhail Gorbatjovs ophold i De Forenede Stater.” (Fodnote*)

Den Bøhmiske Maske

Empater sluger Vaterlandets vatterpas og sniffer lattergas og chatter med Mads. Der også har set min gamle bekendte efter han skulle have parkeret rullestolsrekvisitten permanent, samt fået nyt ansigt, så han fremstår fremmed men bekendt. Mads havde endda fået et postkort fra ham – altså Clarence – ikke Jimmy Carter! Da Mads gik til politiet med sin viden, grinede de af ham, sagde at når den slags havde været i medierne, så var der altid en hob psyko'er, der hittede chancen til at chikanere de involverede. Så de ville advare ham mod at foretage sig yderligere. Well, tænker Tables. De håndhæver vel lovene sådan som man bør: næsten ikke...” ”Hvor var postkortet fra?” spørger Tables. ”Polen,” svarer han. ”Jeg har glemt byens navn.” Så Mads brændte fingrene med sine gode hensigter, for pludselig ransagede politiet hans campingvogn og fandt hans taske med laboratorieudstyr. ”Og,” som han sagde: ”De havde hele tiden vidst jeg lavede det polyamf. De slog bare til fordi jeg havde haft næsen nede i det forkerte trug!” Og jeg, Edward Tapeworm, brændt fingrene på Mads Trads-Madsen og jazzen. * Så en nation får de ledere, som den fortjener. Det er egentlig simpel logik. Hvem vil du helst have til at e på kolonihave-foreningens kassebeholdning?

a) En blodtørstig psykopat, der ikke skyr nogen midler? Eller bæ) en fodformet og leddeløs pædagog, der nyder at digte børnesange og gå lange ture på skovlossepladsen? Som Idi Amin sagde: ”Du kan ikke løbe hurtigere end en kugle. Slet ikke i fodformede sko!” Amins stamme, Kakwas, var kendt for deres perlekæder, pikfuderater og traditionen med at lade præsterne i stammen tilberede Kakwas dårlige ledere grillstegte med barbeque sovs. Idi Amin havde deltaget i den slags ceremonier som ung, men sagde senere, at det ikke var noget for ham. Kødet var for salt, mente han. Smagte som rådden gris. Men med den så berømmelige Kim Jong-Ils ord: ”Stor ideologi skaber gode år.” Efter et asketisk år imellem vaskebjørnene nåede den fabelagtige hvide due, Adam Hussein, frem til ny indsigt. Han udtrykte sin definition af politik sådan her: ”Politik er når man siger én ting, men har hensigt om at gøre noget andet. Så gør man ingen af delene.” Med hensyn til social politik, så har ingen formuleret det bedre Ismail Envar Pasha. I 'Jord og Blod' (med arbejdstitlen 'Jord i Hoved') skrev han det umiddelbare: ”Alle der søger at berige dem som ikke arbejder bør dræbes.” På den måde styres de fleste lande vel. Af et dovent monster. Et monster der lider af mareridt. Jeg kan godt huske der engang var en statue der hed Holger Danske, som jeg tror blev solgt til en vaffelbaron fra Luxemborg. Historien gik på at Holger Danske ville komme til live igen, når farene bankede på danernes dør. Det er som sådan en god historie. Nyere historieforskning viser at Jesus havde germanske aner. Santa fremviser stolt sin Nobelpris-medalje: ”Thank you, thank you! Ho ho ho!” * Grundstoffet Umulium-197 blev opdaget i 1937 af den danske hækkeløber og

haiku-poet, Nulle Betilde Ørtved (21. februar 1892 - 11. juli 1943). Umulium197 er en ustabil isotop, en lanthanid, som brugt i lanterner, landgangsbrød, og nogle talenter før de bliver landeplager og derefter fallenter og insolventer, der ikke kunne betalte renters renter, mest de selvhøjtidelige opblæste af slagsen. Da Ørtved var en ung herre gik han ofte ture i skoven. En solskinsdag sad han i skyggen og spejdede ud over en sø. Han hørte noget summe. Det var en stor fed guldsmed. Insektet sad på hans hånd et stykke tid. Nulle Ørtved blev blød som smørbarhed. Han så insektet lette og flyve hen over søen; og dér blive snappet af en stor gedde. Den slimede fisk svømmede hen til bredden, hvor Ørtved sad og studerede de idylliske herligheder over en pibe opium. Ørreden kom helt hen til Nulles fødder, der soppede i vandkanten, og så growlede den: ”Gi'r du et hvæs, G?” ”S'føli'!” udbrød Nulle og holdt piben for den store fisk, så den kunne suge snaden flad. Anyways, de snakkede lidt om FC Barcelona og ørreden bemærkede at han, Nulle Ørtved skulle lede efter stoffet i cirka seks meters dybde, i de mest udtørrede dele af kalklaget under Slambakkerne i Vimmerland. Derefter: Er du bimmer, mand!? Altid på pletten med ferietabletten. som den sidste prærieulv på sletten et evighedstrip i hætten.

Face Town

“De skal ikke bekymre Dem om deres søns operation, Frau Kyler. Ganske vist er en tumor på størrelse med en appelsin normalt forbundet med en betydelig risiko for at indstifte direkte transient terminalitet og ubehag eller sagt på en anden måde: hvis han ikke modtager behandlung will han gesterben seien sollen werden. Men det vil nok berolige Dem, at høre at vi har ansat en skuespiller til at udføre kirurgien, samt en drama studerende til anæstesien. Så De har absolut intet at bekymre Dem om.” “En skuespiller?! Djævelen ske tak og lovbrud.” “Ja, Frau Kyler! Jae... endog en dygtig skuespiller, der har spillet kirurg før. Og den dramaturgi-studerende har faktisk medvirket som statist i Kærlighed i Hvidt… et par gange.” ”Hurra! Så vil min søn blive kureret helt og aldeles! Tak, Herr Doktor. Schøn Dank!” Herr Doktor: ”Jeg kunne ikke have gjort det bedre selv. Alternativet er at de kan håbe og bede for at svulsten forsvinder med tiden!” Frau Kyler: ”Nein, nej bestimmt nicht! Für die Kinder – unsere Zukunft. Jeg har absolut ingen indsigelser og skriver gerne under på hvad som helst. Bare jeg kunne finde ro, Herr Doktor.” Læge: ”En lille pille. Så så. Og De skal ikke bekymre Dem om den økonomiske side af sagen. Det hele er dækket af Deres sundhedsforsikring. De kan vente ude på toiletterne, indtil vi skal ind igen og bukke for publikum. Det er i øvrigt et meget kompetent publikum i dag. Og vil De ikke tage imod en liter hospitalssprit hér i juletiden? En lille ting. På husets regning.” ”Danke schön. Jeg er Dem meget taknemmelig.” * Og på den måde modtog Clarence Simperton, præstemorder og jaget vildt, sig et nyt ansigt i julegave i det Satans År 2038. Så kunne Eddie sgu godt forstå, at folk bare generelt holdt kæft. Dén historie var

fanme længere ude end en hvalpefarm på Pluto. Det var ikke engang en historie – mere end vandrehistorie in the making.

I Kølediskens Æra

Den episke fortælling om Spycer-Challenge. Familiedynastiet der solgte hvidevareverdenens svar på sorte huller, nemlig de velkendte Challenger Kølediske, hvorfra så mange fine kødretter er blevet udvalgt, fordelt og tilberedt til imperiets små og store maver. Challenges maskot tudse tilføjer med en dyb stemme: “Vi har tilsat Fantasticum på vores fabrik ude ved Nørre Nissum.” Men når Clarence åbner sin stumme mund er der bumbum ad libitum! Fylder først fem lokums og derpå et helt rum. Han er en ASTROBums og han køber sit ASTROKluns i Galaksens Forenede Genbrugsbutikker for der er fostre der arbejder non-stop i den indre Mælkevejs galaktiske LSDtåger, de er perfekt tilede livet i mikrotyngde. ”Altså, vi bruger skam fostre til alverdens opgaver,” forklarer Ignatius Bartholdi en nyudsprunget filantrop, der i virkeligheden siger: ”Jeg fortjener ikke pengene! Tørlæg mig! Vil du ikke nok røve mine sanser flade?!” Bartholdi lader blikket vandre, eller stalke en tjeners butt crack, mens han lirer sin salgstale af sig: ”De svejser sig igennem vrag fra Konfrontationens tid, ingeniør- og smedefostre og skærer og trækker rundt på store blegede asteroider; det er også fostre der støber den fyrre lysår lange molekylekæde til kolonierne i Pegasus systemet.” ”Så må vi da håbe, at de ikke tramper hestebremsen i bund derude... hvor

fotonerne skal have en navigator med!” ler den unge selvudsletter. Ignatius Bartholdi blotter sine honninggule tænder i et fjernt smil. Fundraiser'ens ansigter er som en have fyldt med hvide støjblomster; ansigterne som nyudsprungne bæreblade, som sluger sig ind i ordregnen. De enkelte fraser mister betydningen, som der næppe er forskel på to dråber vand i en byge. Over festlighederne arbejder aircondition-anlægget næsten lydløst. * Den falske tjener gør sin entré i det travle køkken. Han lider af tics, men formår alligevel at smile næsten venligt til kokken. Han rækker kokken en frisktappet sodavand, mens de diskuterer betalingen. Den falske tjener er Mr. Iggys mand i køkkenet. Inden tæppet gik har han slipped et par mickeys i sodavanden, som kokken hælder i sig uden den mindste mistanke. De to tøser fra bureauet får benzodiazepiner i deres blå te. Indenfor tyve minutter er der tavst i køkkenet. Kun ovnens brummen overdøver den falske tjeners tunge åndedrag. Nu er de to er gået ud som et lys, vågner næste morgen på hospitalet. Det betyder at Mr. Iggys mand kan udføre sin egentlige tjans. Han fisker først gasmasken frem og tager den på, langsomt og metikuløst spænder han remme og skifter filteret. Manden i kokkekostumet løfter den tunge metalflaske indeholdende nervegassen VX op af tasken og placerer den på stålbordet imellem pyntede æggemadder indpakket i film og to bakker med tomme champagneglas. Han studerer skruerne der holder gitteret for ventilationssystemet på plads. Nogle champagneglas smadres, da den falske tjener stiger ned igen for at finde det rigtige værktøj. Han arbejder koncentreret med skruerne i nogen tid. Efter nogen besvær opgiver han metoden og finder sit brækjern. Til sidst, da gitter ligger oveni stegen og støvet har lagt sig, tager Mr. Iggys mand et par orange gummihandsker på.

Derpå drejer han op for gassen og propper flasken ind i ventilationsanlægget. Han tjekker sit ur, så trykker han sin standardbesked afsted til Mr. Iggy. Han bider hårdt sammen og trækker vejret gennem næsen, selv om det er ekstra drøjt. Han samler sit værktøj sammen, mens den usynlige gift spreder sig i køkkenet. Den falske tjener pakker tasken og forlader bygningen, mens han konstaterer at det bliver en lang aften og nat. Dead meat. * [Samtidig, et andet sted.] Så en udvalgt gruppe véd, at Iggy Blue forestår sine indkøb i stadens fineste supermarked. Kellergraff Ex-Market. Kellergraff har deres egne beskyttelsesrum i tilfælde af flere 'uheld'. Iggy har en af sine folk til at handle ind til sine husholdninger efter en fuzzy logaritme. Det er den eneste svaghed, den eneste måde... at kravle ind i monstrets mund og hamre sin kile godt fast. Jeg brætter min krave godt op om ørerne, rykker ned i kaskettens skygge og går sidelæns ind ad parkeringskælderens udgang, for ikke at blive tilstrækkeligt scannet af ID'en. Jeg graver chaff op af lommen og spreder det bag mig. Big Foot lærte engang os unger det. Et kilo makuleret tapwire får scannernes fokus til at forvirres, give forkerte målinger. Det hér er high tech krigsførsel mellem bléer og artiskokker, kaffebønner og fryseposer. Parkeringskælderens etagevagt sidder inde i sit bur og snorker, som en formel, gullig orangutang. Jeg kravler nu alligevel under hans synsvinkel, selv om han sover, for jeg får kun en chance hér. I dét hér uendelige træ er der kun én gren, der fører til overlevelse.

Det er Dødens Træ! Jeg lader som om jeg lige er kommet ud af elevatoren, da jeg er på den anden side af etagevagten. Mine grå listesko knaser mod støv, det ene snørrebånd er gået op. Men ingen tid til at tænke på dét, når nu scenetæppet er pist. Og så tænder jeg kuffertens elektromagnet for tidligt, så den sortmalede metalkasse – søsat af Gregers – svinger ud til højre og venstre da en bil triller forbi! Med nød og næppe klikker jeg magneten over på off. Oy! Så snart jeg fjerner den splint render denne hér fætter ingen steder, tænker jeg. Og geniale Gregers har fixet kontakten til elektromagnet-dimsen sådan, at den kan knækkes af – og jeg ville ikke gå løs på metalboksen med et svejseapparat. Miles high. One way. I samme øjeblik går døren til elevatoren op med et pling. Skyggen Gary styrer indkøbsvognen igennem den kølige, dunkle betonkælder. Jeg kan føle ham som en sky af mental kulde, der trækker alle partikler til sig og forsvinder nedad – ned mod mig. Jeg skjuler mig bag en gul Audi, mens Skyggens indkøbsvogns rasler hen over gulvet, og den frysedisk-store stik-i-rend dreng hvisler en simpel melodi. Det næste kræver hast og snilde. Jeg skubber kufferten foran mig og møver mig afsted på maven under bilerne. Skyggen Gary er tæt på. Jeg kan høre ham fløjte i en ren mol. Da jeg ligger lige under Mr. Bluejays varevogn, tænder jeg elektromagneten i kufferten, og den hopper op og sætter sig på brændstoftanken i samme øjeblik som Skyggen Gary klasker bagdøren i. Jeg ser hans nypudsede sorte sko ud af øjenkrogen. Jeg fatter slet ikke mit eget held!

En smule udstødningsgasser kryber ind i mine luftveje. De fungerer som impetus til at rulle to meter til højre, da motoren sættes i gear. Ind under bilen ved siden af. Et pludseligt angreb af panik! Da Mr. Bluejays van begynder at rokke på sig kommer min lillefinger i klemme under dækket. Panikken får mig til at glemme alt om smerte og rive fingeren til mig, selv om den rykkes af led. Dækket bakker over mit jakkeærme, og jeg trækker armen til mig, betragter lillefingeren. Ja, den hænger godt nok sjovt ubevægelig. ”Suuk!” henånder jeg pludseligt udmagret psykisk, som en kattekilling, der har kæmpet sig ud af lærredssækken og op af bækken.

Bartholdi

Operationsstuen er opstillet i villaens vinkælder. Der står en stor spot på et stativ der opvarmer den ellers svale grotte. Junkien er bundet fast til en tandlægestol. Hans overkrop er blottet. Den nøgne overkrop afslører flere opsvulmede stikmærker og smagløse blå tatooplamager. Ignatius Bartholdi tager forsigtigt fat omkring den barberede hovedskal og rokker roligt frem og tilbage indtil den øverste del af kraniet løsner sig ved de stiplede linjer. ”Og voilà! Klokken har ringet ind til biologi. Mød Mr. Frog!” kvidrer Bartholdi. Doktor Freak arbejder på den unge mand. Manden er den tredje 'patient' i denne uge. Bartholdi har knap nok tid til at sørge godt for sine columbianske forbindelser, der kun er i landet et par dage. Så hvorfor ikke invitere dem til at overvære en operation? Sprinkle noget tryllestøv over deres besøg? Lade dem tage før- og efterbilleder af 'patienten', vise grusomhederne til deres venner og fjender? Filme manden være i live, mens Ignatius rokerer om på fysiologiens penthouse... ”Maybe you buy this umulium franchise?” gnækker han.

”I-I d-don't know...” svarer Don Sanchez. Desuden har han brug for mere respekt, efter nyheden om Tvillingernes død ramte som et left hook mod organisationen. Og eksplosionen på organlageret nede i sub-systemet under domkirken var så et slag under bæltestedet. ”Maybe I give you a little of his nose, and then when you go home you can go clone him and torture him some more. He-he!” siger Ignatius Bartholdi og lægger den blodige sav fra sig. Han ifører sig et par hvide latexhandsker. Lidt overrasket studerer Mr. Bluejay det blottede organ. Den fremmedartede, isnende intelligens udvælger en ende vinkel for det første indsnit. ”Jeg vil nu forsøge at gendanne min salige moders kærlige blik i denne terminale junkies øjne. Bitte auf!” Doktor Freak påfører sig kirurgisk maske, slår armene ud til siden som en dirigent. Men i stedet for en taktstok holder han en sprøjte i venstre hånd. Der går en gysen igennem tilskuerne. To kvinder, begge smukke, og begge virker de både fremmedartede og til trækkende på Mr. Bluejay. Og selvfølgelig kan han ikke huske sin moders øjne. Men de måtte have været både mørke og glinsende som de columbianske kvinders øjne. ”Se hér kære, vise moder fra hinsides – se den sidste tilføjelse til din søns skaberværk!” messer Bartholdi. Det kostede næsten tre gram heroin, før junkien driblede sin bombe af extase ud på nogle meget mærkelige overdrev. Men efter tyve minutter sov han som et lille uskyldigt barn. Mr. Bluejays diabolske øjne misser som om de guffer sig igennem alt de ser. Altid åbne og fokede, sultne, pirrelige og ubønhørlige. Frenzy agerer sygeplejer, mens Skyggen Gary patruljerer foran indgangen. Frenzy bed engang en fyrs næse af, bagefter hyrede de ‘Snotapparatet’ til et helt specielt job som kanonføde.

Men Frenzy døde ikke – også selv om de nærmest proppede ham ned i kanonen og tændte lunten. Og Ignatius fandt dén egenskab sympatisk, og derfor beholdt han Frenzy i sin bande. Og Frenzy fik lov at beholde en tommelfinger fra hvert et fæhoved de pløkkede i jorden. Og Frenzy puttede troligt tommelfingrene ned i en stor krukke fyldt med sprit. Men glasset var blevet stjålet nogle dage forinden… Doktor Freak tømmer sprøjten direkte ned i hypothalamus: ”Vat. Sprit.” Frenzy tager en ende mængde vat, ruller det mellem hænderne og overhælder det med sprit, siger: ”Vat med sprit.” Ignatius begynder at duppe det blottede organ. Han trykker ned nogle steder, så manden siger en kvækkende lyd. Iggy: ”Giv mig skalpel nummer fire.” Frenzy tæller pegende: ”Skalpel nummer fire,” si’r han så stolt. ”Er der nogen, der gerne vil tilføje et personlighedstræk? Skal han være stum eller bare dårlig til at kommunikere? Ufrivilligt komisk? Uhøflig? Skal han snakke lummert eller have en forkærlighed for ild?” De fem columbianere måber. Tilbage i Bogotá ender deadbeats som ham hér bare på lossepladsen: ingen spørgsmål, bare business as usual. Heroppe i det klimatiserede nord, gør de en kunst ud af det... ”Sehr intelligent!” opsummerer repræsentanten for den tysk-columbianske organisation. Kvinden ser ud til at blive opstemt af det groteske syn – et fremragende personlighedstræk, når man er gift med en mand, der sælger mere pulver end Nestlé. ”Han er en skide junkie. You understand? Fucking junkie owe many dollah!” siger Mr. Bluejay med sin hypnotiserende stemme. Hans ansigt svæver over havet af neuroner. ”He know too much.” Og så griber han en boremaskine fra en

kasse under operationsbordet, og borer tværs gennem organet, så junkien spytter blod. “Now he don’t know too much too!” 'Patienten' begynder at tale i stavelser efter indsnittet. Æteren og nervebaners endeligt får ham til fable om at drikke the i en kaffekande i matematikland: ”Maa-ggie-ma-TIK... ja, det er so plus so... giv mig din tas-ke din le-de so. Jeg vil stik-ke mig på den nål i lokummet... Fu-uck! Ge-ral Tor-buk! haps!” Manden holder inde. Han bevæger munden og halsen, som om han forsøger at gylpe ordene op. Den yngste columbianer tager ordet: ”Just kill him then. This... is crazy. Just kill him for god's sake!” ”Ikke helt,” svarer Bartholdi skarpt. ”Not quite. This is not god's business. You see this?” Ingen af dem svarer først. Der er en bragende tavshed. Derefter begynder offeret igen at pludre. Med en uskyldig kastralstemme siger han: ”Skal vi så i svøm-øh-ømme-hal-allen, far-rar? For dér er der mange lækre skræv, skræv skal fortæres ikke og da, far-rrrrrr... mit ben! Mit ben!” Benet spjætter. ”Så så dér mylord...” Bartholdi klapper det nøgne vævs overflade med den ene hånd og holder den fine kerne op. ”Que, como? What is?” Mr. Bluejay forklarer: ”Dette er en kontrolkapsel af stabilt anti-stof. En slags intelligent grundstof, som man udvinder af forstenede vampyrblæksprutters organer.

Stoffet kaldes Umulium, fordi fysikerne stadig diskuterer om dette stof i realiteten kan eksistere indenfor den nye standardmodel. Dets kemiske opbygning må forblive en forretningshemmelighed. Men stoffet er intelligent på den måde, at det omprogrammerer neuronerne til at danne et sekret, som kan udvindes og bruges medicinsk... de sveder kort sagt deres sjæl ud af kroppen – først langsomt, men til sidst hagler kiloene af dem.” Sydamerikanerne konfererer dæmpet. De taler hurtigt med frygt i deres stemmer. Kvinden kommenterer Mr. Bluejays demonstration: ”Yis, yis. Like Haiti voodoo. You make zzoombie!” ”Yees, yees. Zombie, yees. But! Produktive zombie – like aaa zombie pig in a box! No trouble. Kein Problem, nicht wahr? Jeg tror jeg vil eksperimentere lidt med hans venstre hemisfære.” Patienten udstøder nogle dybe knurrende lyde og bider et stykke af sin tunge af. Ikke på grund af smerter – hjernen kan ikke føle smerte – men fordi han ikke kan styre sine muskler længere. Centralnervesystemet er i stykker. Muskler og led reagerer på hallucinationer. Mr. Bluejay taler lavmælt til offeret: ”Så skal du ikke snyde Bluejay igen! Gentag det! Sig: 'Jeg vil aldrig snyde Mr. Bluejay igen!' Sig det!” Alt imens masserer han højre side af baghjernen. Junkien mumler: ”Ja-gai vil-el al-dral-gi sokke-nyde mis-ister Booday. Mam mam mam maaa.” Junkien mister bevidstheden, savler. Mr. Bluejay trækker et sugerør frem og fjerner papiret. ”I burde prøve dét,” si'r han på spansk. Han lader det rød- og hvidstribede sugerør penetrere hinden af gennemsigtigt fedt som en overdimensioneret kanyle. Sugerøret forsvinder ned igennem de yderste lag af neuroner og helt ned i gemmerne til den sorte væske. ”Like Monkey Brain only human!” Mr. Bluejay lader sine læber omslutte sugerøret og i næste sekund udstøder den ene columbianske kvinde et hyl, idet

Mr. Bluejays kinder forsvinder ind imellem kæberne, idét han sluger en pæn slat af patientens hjerne. Bagefter propper Doktor Freak forsigtigt kuglen af Umulium-197 ned i den bløde blå neurongrød: ”Not so much funny funny in fucking junkies! Junkie no fun!” ”Yeah! Yeah!” siger den ene columbianer. ”Du er en mand med gennemkraft og vedholdenhed... You me! You and me we talk business now. Nuff show!” Bartholdi sukker: ”Yeah! Forretninger.”

Tillykke med dødsfaldet

Hvorfor kunne man kun betale for sit universitetsophold med rabatmærker? Dét var noget af en bogklub. Clarence M. Singleton, nyankommen udvekslingsstudent fra 'Frankrig' med rød ballon og en sort Fjällräven taske, smed de uforståelige små klistermærker fra sig, mens han vandrede over plænen mod auditorium 12. Han var i tvivl om dette kursus var palæontologi eller diskursanalyse eller velkomsten for den nye årgang studerende. Clay Singleton navigerede gennem auditoriet til en ledig plads, dumpede ned i sædet og slugte et nys, hvilket resulterede i et besynderligt grynt. Han havde stadig problemer med øjenlågene, læberne føltes som om de kunne sprække åbne og storbløde ud over dén tøs, der sad foran ham. Og udfordringen der bestod i at kapere det finske sprog og samtidig foregive at være fransk og for nylig forbrændt, gjorde ham døsig næsten deprimeret. Det ville gå over, havde kirurgen forklaret inden operationen, men det kunne tage nogen tid. Måske seks til otte uger, før det nye ansigt føltes som hans eget.

Inden halvandet sekund fra hans caboose ramte sædet, vidste de fleste omkring ham, at han for det første bragte lokalets gennemsnitsalder væsentligt op; samt at han lignede en special effects geek, der havde dyppet hovedet i silikone der ellers var forbeholdt monstre. Enten dét eller også led han af en sjældent afskyvækkende hudsygdom. Og en del af dinosaurhovederne formodede også der var noget lusket ved ham. At han sikkert havde bamboozeled nogen, måske. En del freshmen kommenterede Clarence S.s udseende, indtil de fik ondt af ham og dårlig samvittighed. Dekanen slog et stort smil op og manede til ro med hænderne. Den første måned var jo altid sjov og ballade: ”Køre vønner i Kredittiden! Jeg vøl gørne say et par afsluttende ord indøn mødet hæves, og vi slipper jeres sultne hjerner løs på denne, jeres nye arbejdsplads!” De studerende affyrede en klapsalve og hujede og piftede. Dekanen fortsatte: ”For det første vøl jeg gørne understrøge forbøndelsen møllem vrøvl og pladder. Hvor sladder virker som vøkselmotor møllem det døciderede vrøvl, det psycho-bøbble der maskerer sig som pladder, samt vås der må bøtragtes som et særegent skabelon for sladder, hvor de eksisterende definitioner ikke slår til. Vølkommen tøl 'Bøvl med analyster 101'.” Clarence S. blundede ganske let. Hans underkrop kørte stadig i tog. Og efter introduktionen til Hell Week, skulle han finde et sted, der kunne gå an som husly. Tyskland, Polen, Estland, Finland. Slut med at drive rundt som en anden psykose med indestængt udlængsel og mere hjemvé end en kosmonaut. Han havde nået målet. Slut med at kigge sig over skulderen, hver eneste gang han skulle ud og handle

ind. Nu indtog dét menneske, der engang havde kaldt sig Clarence Simperton Moore og havde voldtaget og dræbt en kvindelig katolsk præst på alteret, rollen som en ganske almindelig & anonym mandsperson. Fint med ham at være en dumb ass, en deadbeat der måtte studere som ind i helvede for at fatte det kvarte af pensum. En ganske almindelig & anonym mand uden emotionel bagage på forunderlig vis. Mens han halvsov så han et drømmesyn: Et ubetydeligt liv på det jævne med rækkehus, rangler og rabatkuponer. Ingen babylig i fryseren. Ingen stikmærker på armene. Ingen belastende bekendte, kors på væggen, ingen kroniske kønssygdomme. * Sportskommentator#1: ”Velkommen her til The Bait Resort i Gottiwood, North Virginia. Og det er selvfølgelig De 12. Internationale Mesterskaber i Pølsesnak Hak Skak, der er på menuen denne mandag.” Kommentator#2: ”Ja, og sikke et virvar af lyse og mørke hoveder, der er samlet omkring spillebordene denne fine formiddag... femoghalvfjerds spilleborde. Man har fra turneringsledelsens side annonceret, at dette års mesterskaber vil gå over i historien som den største og prægtigste nogensinde. Et mytomanisk shangri-la. Som det ses har løberne optimale forhold denne gang, hestene er blevet striglet, bønnerne ler, og dronningerne er i drag.” #1: ”Det er nemlig rigtigt, Peter. Det er en god dag for nonsens. Det ultrapink lys skinner fra de himmelblå loftser, og der er 21 grader i skyggen og rygning er ikke tilladt.” #2: ”... til forskel fra sidste år, Carl. Og hvad kan jeg sige? Jo, der er nye brikker i omløb, så vidt vi er blevet informeret. Øh, pestramte præster nogle allerhelvedes alterdrenge. Spillerne er efterhånden ved at have fundet deres pladser. Publikum falder til ro nu. Ganske langsomt...” [Et brag.]

#1: ”Og startsskuddet har dræbt en tilfældig tilskuer! Vi er sat i gang. Den første deltager er en gammel kending med en skummel vending.” #2: ”Viktor Wiedermeyer, 23 år, fra Sydafrika. Han er sponsoreret af wikileaks og Coca-Cola. Og har fire mesterskabstitler bag sig. Lad os se, hvordan han klarer sig imod et direkte spørgsmål. Ooooog Viktor Wiedermeyer kaster sig straks ud i sin søforklaring.” #1: ”Det er en velkendt strategi fra Wiedermeyers side. Han indleder med at rasle lidt sniksnak ud af ærmet. Han er en pludrekomet. Yderst talentfuld, så hold øje med ham. Kommentator #2: ”Ja, sniksnak det er netop hans stil. Men Von-Dröbell er en værdig modstander. Von-Dröbell leder efter betænkeligheder i udsagnet, forsøger en finte men vakler. Von-Dröbell begynder at tro på lidt af søforklaringen. #1: ”Men efter Wiedermeyer har spundet en elegant kovending fortsætter hans modstander ud i sandet.” #2: ”Kviksand virker det mere til.” #1: ”Han pøler jo ligefrem, kæmper som en tosset med den smøre galimatias, Peter... Og nu venter kolossen på lerfødder, som han skal have til gallopere som en tørstig kamel, før han kan komme ud i hampen.” #2: ”Ja, Herrens mark, Carl. Det er både med slinger i valsen og et par umulige svinkeærinder. Kolossen på lerfødder er klart Wiedermeyers akilleushæl. Åh nej! Kolossen går amokka. Den puler tre ugler. Kolossen har småsten i skoene.” Kommentator #1: ”Ja! Og en kaktus oppe hvor solen ikke skinner, ser det ud til.” #2: ”Den er da helt væk! Og nu kaster den Viktor Wiedermeyer af, så han må gå en bagvendt omsonst genvej.” Kommentator #1: ”Wiedermeyer har indhentet en del tid på det sidste stykke. Han er allerede foran med hestehovedet. Oog klokken slår 4:20 lige nu. Sydafrikaneren er officielt ude i hampen... samt at det flyvende tæppe ikke bliver til snigende gulvtæppe eller endnu værre åbent tæppe for ham med blus i hampesvampen.”

#1: ”Ja, lungerne som disse organer engang kaldtes. Sydafrikaneren er derude i den plantage nu. Khat. Man kan næsten høre ham gumle og skære tænder. Vi kan følge hans tankemylder på de rødsprængte øjne.” #2: ”Men når vores første skvatlet dværgkaster sig ind på dumhedernes dansegulv med en sinkevals! Og her må der så skøjtes på de mange bække små. Det bliver til en glidebane. Kan han nå en Bambi På Glatis efter han har skubbet koen på isen ned i ormehullet?” #1: ”Der har vi den. Her kommer den lysebrune sky! Kan sydafrikaneren få den til at glide ud i pløret, mens Viktor Wiedermeyer ifører sig brudekjole med slør, sætter sig ned og melder de søde kløer som trumf på et bord der er lavet af en dør?” * [Deltasøvn. Pludselig opvågnen i mørklagt auditorium, alene.] Krybet. Tudse edderkoppen kravler op ad benet: ”Hey! Dig! Du ligner mig, du gør. Kom hér! Du ligner mig mere end ham den anden. Hey! Hey!” Clarence S. vågner i tre sekunder, før flere drømme river ham tilbage ned i malstrømmen.

Drænrør

Sheriffen forklarer fundet til interviewer: ”Der er ofte unger som kravler ind i de drænrør. Ja, rørene er overfyldt med alskens uhumskheder flere steder. Shit og ådsler for at være mere eksakt. Og denne gang fandt en elleve-årig knægt jo så liget af den præst, der forsvandt et stykke tid tilbage. I april.” Intervieweren har en maske på som ligner Clarences gamle ansigt. Intervieweren vrænger: ”Ja, altså. Jeg véd intet om den sag. Jeg hedder Clarence S. Jeg kommer fra... fra Frankrig.”

Den anden strisser, der har stået tavst i baggrunden, rømmer sig. Han er lige så stor som et næsehorn på to ben. Huden har også samme indtørret muddergrå farve. Strisser pudser sine solbriller, siger: ”Morderen eller morderne havde... hvad hedder det... besudlet liget af præsten. Det er en meget alvorlig sag. En anonym person har udlovet en dusør på tretten millioner euro for oplysninger, der kan lede frem til gerningsmanden.” //klip// Pludseligt sidder drømmeren ved et kvadratisk bord overfor i et lille rum tætpakket med betjente og efterforskere. Næsehornsstrisseren gør stemningen lidt uhyggelig ved at synge ”Men hvor? Men hvor? Men hvor er den slags sket? Ikke mer' sludder din myto-atlet!” ”Så I er gået helt væk fra klassikeren med at tænde og slukke og tænde og slukke en skrivebordslampe ind i hovedet af mig – og så bagefter tilbyde mig en smøg?” ”Du véd mere end os i denne sag, Simperton. Det har vi på en optagelse. Du og denne persona, Keith Andersborg, Wingo, ikke? I to er jo stamceller i din fars dive. Blabla Bar? Ikke sandt? I har gået rundt og spurgt de forkerte mennesker hvad de vidste... og ikke bare de forkerte mennesker, men de helt uhyrligt forkerte mennesker... hele afdelingen har været igennem et veritabelt forhindringsløb for at følge med og afværge de værste skandaler. Det er en meget alvorlig sag, det kan du roligt regne med. Og nu har ingen af jer to genier ingenting af bidrage med?” Efterforsker med buskede øjenbryn: ”Det finder jeg aldeles betænkeligt! Specielt når I er sååå kloge!” ”Vi er ikke genier, vi er bare naive og klodsede! Desuden er jeg talblind!” svarer Clarence med falsk modløshed i stemmen. Han lyder klynkende. ”Ja, så er vi på samme side. Der er ingen af os der kan lide præster, men helt ærligt? Nekrofilisme?” Clarence har det som om han har fået en mavepumper og en olfert på samme tid: ”Jeg véd ikke hvad I snakker om!!!”

Du er afsløret, du er nøgen, og du... er ikke som os andre! ”Hold kæft med dine løgne! Ret snakketøjet ind til højre, compadre!” brummer Næsehornet. ”Yeah, jeg skal nok holde kæft! For jeg aner virkeligt ikke hvad det hér drejer sig om!” ”Og du har aldrig skrevet til en ven, at – og jeg citerer – at du 'ville kneppe den forpulede kristne luder, indtil hun sked salmevers ud af næsen'?” ”Yeah?!” gyser morderen Clarence sammenbidt, men hænderne taler deres eget sprog. Hurtigt, sans for detaljer og velplacerede pa. Hændernes lyde er fingrene og ordene er værktøjet fra hans kasse på loftet. Hænderne fører en dialog med andre hænder. Hænder betaler og modtager produkter. Hænder skinner over skidtet. De mange artefakter hænger på Marias kredit. De er resultatet af, konklusionen på, Clarences hænders interaktion med omverdenen. Alt imens holder han mere kæft end nogensinde før med at berøre sandheden, men taler i gåder. Han beder heller ikke om en advokat. Ikke før i sidste øjeblik. Beskeden består i en nærmest uskyldig forespørgsel igennem en ældgammel comm cube.

Den røde ledning

Der er en glød i et lille bitte bastskørt. Skørtet er på størrelse med en sommerfugl og svæver højt over kaoset. Der er

ganske stille heroppe – vinden bærer lydene af sirener, vrælende horn og råbende mennesker med sig hvirvlende ud i dagens grå kuppel. Skørtet vuggede fjollet og udfordrende omkring livet på en figur af Jomfru Maria for et par minutter siden. Den inciterende figur var fastgjort med en sugekop på instrumentbrættet i en varevogn og er nu smeltet og brændt til ukendelighed. Skørtet rammes af en regndråbe. Papiret absorberer dråben, bliver tungere og begynder at falde. Flere dråber kolliderer med bastskørtet, der accellererer tilbage ned mod den eksploderede midtby. Den våde papirklat lander på en politimands kasket. Officer Rydell Mullins fjerner den lille klump gennemblødte papir. Først tror han det er en lille, slatten og mystisk blæksprutte. ”Jesus!” Rydell Mullins tager cap'en af og slår den mod sit knæ. ”Hvad i alv...” siger han og konkluderer et karakteristisk ”Hm! Det pløreregner med rumvæsner og afbrændte statsobligationer! Sikke en dag! Og dén stank. Kan da kun være...!” Mullins henvender sig til sin kollega via sit display: ”Er Bergmans Allé afspærret endnu, Leftfall? Vi har brug for et okay fra ambassaden, før vi begynder at tagge folk. Intet ind eller ud! Ikke så meget som en mikrobe. Dét område burde være forseglet som et afladsbrev på et bordel. Er det forstået, Leftfall? Vi er jomfruens lårbasser, der kniber sammen i bunden!” ”Det står klart for mig som Krystalnætter, Mullins.” ”Allez Leftfall! Smart ass!” mugger Mullins og tænker: Gud forbyde at kollegerne tager noget af alt dette hér alvorligt! Er den humoristiske modstand et tidligt varsel om en revolution her til lands? Trafikken flyder som fed, klumpet øllebrød. Så Mullins anslår, at der vil gå yderligere tyve minutter, før Militsen dukker op og påtager sig af de mest arbejdsintensive opgaver.

Indtil da kan politifolkene ikke koncentrere deres indsats om at identificere og fange de personer, der står bag bilbomben. Indsatsen består i første omgang af at skabe et overblik, at vurdere den fortsatte risiko, samt at lokalisere og indsamle bevismateriale. Samtidig kræver situationen en vurdering af den fortsatte terrortrussel mod mennesker og infrastruktur, samt underrette medierne på en sådan måde, at hysteri og panik begrænses mest mulig. Det sidste lyder let, men det er praktisk talt umuligt at kontrollere informationsstrømmene. Hvis der er ti tusind mennesker i midtbyen er der måske samme antal kameraer i briller, intelligente kontaktlinser, skjorteknapper og telefoner. Sandsynligheden for at der sidder en agent dybt i det kinesiske efterretningsvæsen og véd langt mere om denne hændelse end Rydell og de andre betjente er overhængende. Man véd ikke nu om stunder, tænker Rydell. Kunne være anslaget til en invasion, guderne måtte vide at svenskerne holdt deres luftvåben i tiptop stand. Rydell hvisker ordet frem for sig som om selve ordet gav gigantisme: ”Force Majeure!” Dén kraft gjorde alle så rædselslagne, at de løb i ring og blev religiøse i løbet af få sekunder. En adfærd der virkede stik mod hensigten, mente Rydell Mullins i sine stoiske øjeblikke. Dét han nu nød ved at have overblikket, var det rolige tempo. To døde, tre lettere såret. Men, som man véd, eksekveret som at skrælle cykelshortsene af midt på et intetanende dansegulv. Svært at rende fra og negligere senere. Så selv om der måske var tale om en fremmed magts angreb på dansk jord eller en terrorcelles ødelæggelser, så ville sandheden ikke komme frem før om en uge eller to – tidligst. Når dét sker vil undersøgelsen være behæftet med flere spørgsmål end svar.

”Det her er sagen, buddy! Vi har trænet et scenarie som det her! Vi har læst om det. Og vi har troet det aldrig ville ske her...” rekapitulerer Mullins og stiger ind bag rattet i en af de civile biler. De seneste år har han pådraget sig en dårlig vane med at tale til sig selv, når han er alene bag rattet. På en måde velvidende om, at der sad en eller anden derude og lyttede med. Mullins tænker sig om, finder ro og kalder op til HQ. "Ja, det er 40-1 her. Vi sidder midt i et kogende kampzone. Der er flere køretøjer på vej ind i området end der er på vej ud. Og vi går og plukker anemoner her inde ved frontlinjen." "10-4 OE. Vi har endnu to enheder på vej til... kkkrrrrzzz. HQ zzzzsdscchh starter...” * "Finland..." mumler Cloe. "Det er et fint land." ”Fims!” knurrer hun og finter barnevognen over fodgængerovergangen, råber ad en bilist der horner panisk og gi'r hende lidt mere end fingeren. Cloe når frem til sit stop. Hun møver sig ind i banken, indånder den kølede, kvastørre luft og falder ned i en blød stol bag bankens tonede vinduer og tunge døre af panserglas. Hun skal vente hér indtil busserne begynder at køre igen. Så må hun finde vej ud til Maria Simpertons hus. Stedet ingen ville finde på at lede. De første atten timer. Cloes virkelighed er på det seneste blevet fyldt op med voldelige dødsfald, spektakulære ulykker og véer. Hendes drømme er vidunderligt udtømt for mennesker – de består af sekvenser, hvor hun svæver; storslåede tavse landskaber med snedækkede bjerge, ildrøde tungers solnedgange og kryptiske metalliske labyrinter på havets bund. En af de nervøse ansatte i Landsbanken AmbA. forsøger at genne Cloe ud på gaden igen. Han forsøger at vifte hende ud igen ved hjælp af Landsbankens Nyt, et tidsskrift som ingen gider tappe sig igennem, men som netop er velegnet til at

få uønskede elementer, som der blev flere og flere af, til at forsvinde. Også selv om de uønskede ikke er spor overtroiske. Men Cloe nægter pure at forlade etablissementet. ”Jeg er gravid, mester. Og slet ikke så let som en sommerfugl!” Cloe kan smage syren på sine læber. Aah, friggin' bankers! Inkarneret ondskab pakket ind i våde reklamer og overfladisk høflighed, mens de tjener Den Nye Herre, tænker Cloe. De her mennesker ville tilbede roadkill, hvis det udløste samme billige lån som en ansættelse i banken. Landsbanken A/S har ikke plads til lugten af baby høm, selv midt i plagernes tid skider de fanme på de små – un-be-lievable! Ud&Se ville synes godt om denne historie. Så hendes strategi er klar: først om fremmest: fake et ildebefindende. Og derpå se de ansatte vise deres gule maver og rygsnegle. Dernæst udløse den første brandalarm hun kan slippe afsted med. * Eddie Tables sidder i futtog med tre fyre og to piger, der benyttede lejligheden til at råbe skældsord ad betjentene. De har alle sammen ondt i røven, fordi de rider den boulevard bareback. Og Tables i kommando tilstand. Men oplevelsen er nu alligevel sært opstemmende. De seks ballademagere benytter enhver lejlighed til at provokere politiet. ”Hey! I politimænd elsker jo at klæde jer ud! Ha ha! Hvorfor hopper du ikke i en lille fræk top og et miniskirt og får det overstået?” spørger den frække blonde tøs i håndjern, da en urobetjent forsøger at intimidere os til tavshed. Min Eddie-pik giver sig mod hendes nøgne ryg. Hun ser bagud og smiler, men vores blikke kan ikke mødes endnu... ”Yeh! Husk at I skal tjene jeres løn, som de andre mulddyr!” råber den store skaldede fyr.

Jeg ser Gregers føle sig frem med en hvid stok forklædt som blind med solbriller og detonatoren i lommen. Jeg er ængstelig men fuld af fryd! Ingen har overblikket, men jeg véd nu mest om hvad meningen med dét her er. Den halve hær har endnu ingen anelse om at jeg, Edward Tapestone, har iscenesat alt det hér. At jeg er terrorist, og jeg netop har ydet menneskeheden en gigantisk tjeneste, som det vil tage systemet månedsvis at analysere og årevis at se i det rette lys. Det er et blåt lys og det kommer til mig hér i futtoget som en sjælden, uplettet eufori. Som den første heroin rus. * Cloe trasker rundt med stoffer for tretten millioner i barnevognen med det skæve hjul. Den lille silikone babydukke er proppet med godt 2,5 kilo jomfruelig ren columbiansk kokain... nok til at tænde hele byen op som en flammekaster på savannen. Og holde festen kørende i ugevis. Vraget er kvarterets brændende hjerte. De flestes opmærksomhed er på den rødlige ild, der afgiver en fed, sort og storstinkende røg. Lige nu syder og bobler fire hundrede kilo prima isvandshash i en pøl af benzin inde i den brændende varevogn. Inden længe krakker og sprutter columbianernes kokain også. Cannabinoiderne er overalt i luften. Gamle Fru Petræus, der er ude på sin aftentur, da det halve af mafiaen imploderer ind i et stykke med lort, er begyndt at se syner. Fru Petræus, hun griner af hidsighed, som om hun har stand-up rabies i fuldt flor. Fru Petræus kontakter straks Betjent Leftfall ved at nappe ham bagi, hvorefter hun fabler løs om tudsefolket der kommer op fra kloakken og slår løs på Leftfall med sin taske.

”Så gør dog noget, menneske! Se af at komme...” ”Av av av!” råber Leftfall og værger for sig med armen. ”... i sving, eller skal min mand nok... De har sociale evner som en elektrisk ål, unge mand.” * Luften sitrer af grå højspænding som om Salige Christianias Spøgelse netop har tændt op i en forhistorisk jordhuggert. ”Hvorfor stinker du af benzin, mester?!” Der står en stor fyr i mørkeblå uniform og råber ad Tables. ”Du har olie på tøjet, hvorfor?” Alting sejler. Dinosaurerne står på ydersiden. ”Hvor skulle jeg vide det fra? Den hér boreplatform krakelerer! Smuldrer, synker som Atlantis. Og så spø'r du...” bjæffer Tables. ”Ja, véd du hvad? Bare glem det!” ”Hey, buddy?” si'r jeg med min sympatiske stemme. Det er en tone med kroge og modhager i. ”Godaws, de håndjern gør avs, sir! Kan du ikke løsne dem en tand eller to? Du véd? For gammel glemskabs skyld?” Politimanden gnækker – påvirket af at indånde the crazies: ”Orw! Så okay da.” Han bukker sig ned og stikker nøglen i låsen med et skævt smil. Jeg hører det lille klik. ”Se! Dér er Elvis!” udbryder jeg og gaber op mod de tynde smogdække. ”Hva'r? Hv-elvis?” Betjenten glor op mod himlen med et fjernt blik. Han har svært ved at foke. Han står som om han holder balancen på et knappenålshoved. Den pickup nål trækkes gennem mudder.

Nu gælder det om at handle hurtigt. Uden problemer trækker jeg mine hænder ud af håndjernene, slår en baglæns kolbøtte og nu sikkert på benene omme bag strisserens ryg, sprinter det bedste jeg har lært – af at flygte fra arvesynden og kærligheden og alt dét. Til at begynde med gør Orkdale et forsøg på at indhente mig, men jeg styrer direkte efter stedet, hvor Gregers bombe er sprunget, skubber mig igennem mængderne af skæve tilskuere og fortsætter endnu to hundrede meter igennem arkaden. Der er isnende koldt indenfor. gulvene udsender kun default: blålig spejloverflade. Det giver mig et trip på at se mig selv i fuldt firspring. Længere fremme står en gruppe af arkadens ansatte. De har samlet sig i en klynge ved et af panservinduerne; førstehåndsvidner til en begivenhed folk vil buzze om i mange år. De pludrer og én af dem taler højt med en spinkel stemme. De lægger slet ikke mærke til mig, mens jeg snubler rundt om hjørnet og vælter en stand med Disney papers. ”Gud ske tak og lov for at det er fredag!” råber jeg i forbifarten og griner som om der er en morgensol indvendig, som om stjernerne og de galaktiske tåger netop er sprunget ud af mit tungt pumpende hjerte. Jeg griber en cap fra et stativ og river min marineblå skjorte af. Skjorten ryger ned i en skraldespand. Jeg brød mig aldrig om farven. Og fem minutter senere sidder jeg i en taxi ved siden af en svedig indisk chauffør iført en hvid t-shirt. Chaufføren taler svensk og lugter af hvidløg. Han dytter som en gal og skærer skråt igennem torvepladsen med de forladte boder. Han kører som om han var mere på flugt end mig. Vi svæver længe igennem tørre efterlandskaber, de oversvømmede slumområder mod syd, afbrændte marker og gravhøje der blinker kolde blå, røde og grønne blink ud i det tågede tusmørke.

Bestrålingen i lufthavnen gør mig lidt paranoid, men de stoffer jeg smugler befinder sig allerede i min blodstrøm. Og til sidst – efter at være blevet raslet langt ind i turistklassen – står jeg på den anden side: en hel mand med ubrudt banderole, tre relativt ubrugte kreditkort, en stråhat, syrelilla skjorte og… ups, lynlåsen åben. ”Can't win 'em all!” mumler jeg og lader mig facinere af de krydrede dufte og eksotiske klingklang musak. Jeg øver mig på et smøret smil, og slapper af i mine røde opkogte øjne under solbrillerne, en sværvægter på havnen i et land, hvor turister er mere almindelige end hunde, og kokainen pendles på ethvert gadehjørne, de frække pi’r er billige og… Og jeg har brug for en drink. Jeg har brug for en en tequila sunrise der kan sortne mig; og jeg beslutter mig for ikke at drage flere konklusioner. * Navn: Priscilla Pripps. Køn: K+ (dobbelt-kædet DNA) Født: 2. juli, 2039. Aarhus Statshospital, afd. 12. Statsborger: DK, subs. Diplomat. DK R.: 020739-1166. Fysik: 47,5 cm. 370 gram. Særlige kendetegn: Mildt hareskår og X-Calabi mitokondri. Uddannelse: Netop påbegyndt vuggestuen Kernehuset. Særlige personlighedstræk: Nysgerrig, let til latter og en enestående fantasi. Seksualitet: N/A.

Yderligere/Evt.: Pt. Familiepleje. Moder, Cloe Pripps, på atten måneders sabbat efter sin rolle i sagen vedr. Doktor Freak.

cv mmxv