Den Gode Samværsaftale: En Guide Til Forældre 416l5m

Indholdsfortegnelse

Indledning Læsevejledning Samværsaftalen - hvad og hvorfor? Inden aftalen udformes Barnets perspektiv Den gode samværsaftale Uenigheder om aftalen Det juridiske Kolofon

Indledning

Jeg blev selv skilt for år tilbage. I denne situation løber man pludselig ind i en hel masse nye ting og begreber, man skal forholde sig til. Det kan tage tid, at komme til at overskue det hele. Alt hvad man har været vant til der er en selvfølge i hverdagen, kan man pludselig gå og samle op i stumper.

I det forliste forhold, er det første og det vigtigste for de fleste, at skabe stabilitet og tryghed omkring børnene. Heldigvis præsterer langt største delen af forældre, der går fra hinanden, at finde en god løsning for børnene. Men der er stadig mange uklarheder. Mange ting der er helt nye, ting man skal sætte sig godt ind i. Hvilket overskuddet måske ikke helt er til, oven på et brud.

Hvad er en samværsaftale? Er det vigtigt, at en samværsaftale er skrevet ned? Kan vi selv skrive den? Skal en advokat skrive den? Er vi nødt til, at inddrage Statsforvaltningen?

Målsætningen med denne bog er, at give en let og overskuelig vejledning til, at lave "den gode samværsaftale". Der findes utrolige mængder, af faglitteratur på familie området. Desværre har der indtil nu ikke været videre materiale, rettet mod forældrene.

Vi vil i de kommende afsnit forklare nærmere om samværsaftaler, vigtigheden heraf, samt hvordan man laver en god samværsaftale.

God læselyst!

Læsevejledning

Der tages i denne bog ikke stilling til, hvilken forældre, barnet bør bo hos. Beskrivelsen af forældre er i denne bog køns neutrale. Vejledningen er udarbejdet til, at give en bedre forståelse til mødre såvel som fædre, der for første gang står overfor, at skulle lave en samværsaftale. Eller mødre og fædre der skal have lavet en ny samværsaftale, hvor der er brug for hjælp til, at gøre dette på den måde der tilgodeser aller parter, mest muligt.

I bogen betegnes forældrene som henholdsvis bopæls- og samværsforælder. Nedenfor er disse termer forklaret.

Bopælsforælder

Bopælsforælderen er den forælder, som barnet opholder sig mest ved. Dermed har barnet også folkeadresse hos denne forælder.

Samværsforælder

Samværsforælderen er som den forælder, som barnet opholder sig mindst ved, og derved ikke har bopæl hos. Barnet har ret til samvær med den forælder barnet ikke bor hos, hvorfor denne er samværsforælderen.

I forbindelse med deleordninger (7/7), hvor barnet er lige meget ved begge forældre, afgøres bopælen i sagens natur ikke af hvor barnet opholder sig mest.

Samværsaftalen - hvad og hvorfor?

Hvad er en samværsaftale?

Samværsaftalen er den aftale der indgås mellem bopælsforælderen og samværsforælderen. Det er derfor denne aftale, der bestemmer hvor meget samvær barnet har ret til, med samværsforælderen. I aftalen er der ligeledes mulighed for, at indføre feriesamvær, aftale om transport til og fra samvær, mv.

Samværsaftalen skal udelukkende handle om barnets samvær, med samværsforælderen.

I tilfælde hvor man ikke selv, kan blive enige om samvær, kan man bede Statsforvaltningen om hjælp. Dette gøres ved, at anmode Statsforvaltningen om fastsættelse af samvær. Dette kan gøres på en af Statsforvaltningens blankettet, via brev, e-mail eller Digital Post på Borger.dk.

Hvis forældrene på et møde i Statsforvaltningen bliver enige om, hvilket samvær der skal være, vil Statsforvaltningen nedfælde dette i et mødenotat. Det vil så ledes være mødenotatet, der gælder som den fremadrettede samværsaftale. Kan forældrene ikke blive enige om samværet, så kan Statsforvaltninngen træffe afgørelse om samværet. Det vil således være Statsforvaltningen der bestemmer mængden af samvær. I den forbindelse vil Statsforvaltningen lave en samværsresolution, hvori det fremadrettede samvær er beskrevet.

Med mindre der er større tvister omkring samværet, vil det altid være det bedste hvis forældrene selv kan blive enige og lave en samværsaftale. En samværsaftale der tager udgangspunkt i barnet og barnets behov, og ikke forældrenes behov, eller hvilken deling der er rimelig set fra et voksent perspektiv.

Hvorfor en samværsaftale?

Ved som forældre at nå til enighed om en samværsaftale, vil man herved kunne skabe ro, stabilitet og klare linjer, i samværet. Både for barnet og for forældrene. Det kan opleves, at der hos forældre der ikke har lavet en samværsaftale, hurtigt kan fremspringe konflikter. Dette kan bl.a. forekomme, hvis der ikke er en fast aftale om samvær, men dette aftales løbende.

Eksempel:

Mathias er 7 år, hans mor og far er gået fra hinanden, for nogle måneder siden. De bor stadig i samme by, men hver for sig. Mathias bor hos hans far. Det er svært for ham, at finde ud af hvornår han skal være hos mor. Lørdag har Mathias og far planlagt, at de skal ud og spille fodbold. Kort før de skal afsted kommer mor og banker på. Mor havde regnet med, at Mathias skulle være hos hende fra lørdag til mandag. Mor og far skændes, det synes Mathias ikke er rart, at opleve. Han bliver ked af det.

Ovenstående er et tænkt eksempel, men ikke et ukendt fænomen, i relationen mellem skilte forældre. I ovenstående eksempel bliver der en konflikt, fordi der ikke er lavet en samværsaftale. En konflikt der går ud over barnet. Konflikten kunne være undgået, hvis der var lavet en samværsaftale med klare linjer for, hvornår der er samvær.

I andre tilfælde kan forældrene have indgået en aftale om samvær, som dog ikke er nedskrevet i en samværsaftale. Det anbefales altid at en samværsaftale er nedskrevet på en af Statsforvaltningen godkendt blanket hertil. Dette vil være at finde på Statsforvaltningen.dk. Når aftalen er nedskrevet på en af Statsforvaltningen godkende blanket hertil, er den derved juridisk bindende. Dette betyder, at den kan lægges til grund for en tvangfuldbyrdelse af samværet efter Retsplejeloven § 478 stk. 1 nr. 3.

Eksempel:

Simon er 3 år, hans mor og far gik fra hinanden, da han var et år. Simon bor hos hans mor. Simons mor og far, har lavet en samværsaftale på en blanket fra Statsforvaltningen, den er underskrevet af både mor og far, og de har hver deres kopi. Samværsaftalen er blevet praktiseret, siden mor og far gik fra hinanden. Simon er hos hans far i lige uger fra torsdag efter børnehave til søndag aften klokken 19:00 og i ulige uger fra torsdag efter børnehave til klokken 19:00, ved afslutningen af samvær både om søndagen og torsdagen, bliver Simon hentet af mor. Mor og far her i en periode haft nogle uoverensstemmelser, far er uenig med dele af mors opdragelse og mor kan ikke lide fars nye kone. Dette kulminerer med, at Simon ikke er i børnehaven, da far skal hente ham torsdag. Mor har holdt ham hjemme, fordi hun ikke synes, at han skal på samvær hos far. Far kontakter fogedretten, hvor der samtidig indleveres en kopi af samværsaftalen. Mor og far indkaldes kort herefter til møde i fogedretten. De fremlægger hver deres side af sagen. Dommeren i fogedretten, vil gerne have dem til at mødes og indgå et forlig i sagen. Mor og far bliver efter vejledning fra dommeren enige om, at fastholde samværet og ikke blande voksnes uoverensstemmelser ind i samværet.

Ovenstående er ligeledes et tænkt eksempel, men et godt eksempel på hvordan en konflikt kan udvikle sig til, at gå udover allerede aftalt samvær. Fordi forældrene her havde lavet en juridisk bindende samværsaftale, kunne sagen hurtigt løses hos fogeden. Havde der ikke været en juridisk bindende samværsaftalen, ville bopælsforælderen kunne forhindre samværet indtil, at

Statsforvaltningen vil kunne indkalde til møde i sagen, hvor der kan fastsættes nyt samvær.

Inden aftalen udformes

Inden samværsaftalen udformes, er det en god idé, at gøre sig nogle tanker omkring indholdet. Det er vigtigt, at man fra starten får lavet så god en samværsaftale som muligt. Derved kan man undgå, at skulle ændre aftalen igen, allerede kort tid efter.

Hvilke tanker skal jeg gøre mig?

Hvor gammelt er barnet?

Samværet skal tilrettelægges udfra, hvad der er i barnets tarv. Ligeledes i forhold til hvordan det er til barnets alder. Et mindre barn kan ikke være væk fra den primære omsorgsperson, i længere tid ad gangen. Her kan der være behov for hyppige og kortvarige samvær. (se mere under næste kapitel)

Hvad er barnets ønsker til samværet?

Hvis barnet har en alder og modenhed, hvor det er muligt, så inddrag barnet. Barnet kan meget vel have nogle ønsker til samværet, som kun kommer frem ved inddragelse af barnet. Giv plads til, at barnet kan udtrykke sine ønsker og følelser.

Barnets hverdag og eventuelle fritidsaktiviteter

Tilrettelæg samværet, så det er med barnets hverdag. Her kan man have overvejelser i forhold til, hvordan det tiles med daginstitution, skole og lignende. Hvis barnet har fritidsaktiviteter hvor det inden bruddet, har været samværsforælderen, der har deltaget med barnet, så tilrettelæg samværet så dette kan fortsætte.

Hvordan er barnets tilknytning til forældrene?

Det er ligeledes relevant, at tænke over hvor stor barnets tilknytning er til forældrene hver især. Har barnet lige stor tilknytning til begge forældre, kan dette komme til udtryk gennem en udvidet samværsordning. Hvor imod, det kan være nødvendigt, at starte op i det små, hvor kontakten mellem barn og samværsforælderen er begrænset.

Er der søskende, halv-søskende eller bonus-søskende?

Søskende har bedst af, at have kontakt til hinanden, særligt hvis der aldersmæssigt ikke er så langt mellem dem. Det er derfor en fordel, at søskende så vidt muligt følges ad i samværsordningen. Der kan ligeledes tages højde for, om samværet kan es ind, så barnet har samvær samtidig med halv-søskende eller pap-søskende.

Afstand mellem forældrene og transport

Lang afsted mellem forældrene og lang transport, kan besværliggøre samværet. Der skal her tages højde for, hvordan en lang transport, afviklses så skånsomt som muligt, for barnet. Transport til og fra samvær, kan give grundlag for uenighed og konflikt, da det i mange tilfælde er den ene forældre der er flyttet langt væk. Forældrene har et fælles ansvar for transporten af barnet til og fra samvær. En god løsning kan være at samværsforælderen henter ved samværets start og bopælsforælderen henter ved samværet afslutning. Det vil føles bedre for barnet, at blive hentet af en forælder, frem for at blive afleveret.

Hvordan er samarbejdet mellem forældrene?

Hvis der er et rigtig godt samarbejde mellem forældrene, kan meget lade sig gøre. Man kan mødes, snakke sammen, måske endda drikke kaffe og spise middag sammen. I sådanne tilfælde, kan det være rart for barnet at opleve, at mor og far godt kan sammen. Er der et dårligt samarbejde og måske endda konflikt, kan det være en god idé, at tilrettelægge samværet således, at man måske henter og aflevere i daginstitution, skole og lignende. På den måde, vil barnet ikke opleve den dårlige stemning der kan opstå ved afhentning og aflevering.

Andre praktiske forhold

Andre praktiske forhold, man kan tage højde for i samværsaftalen, kan være forældrenes arbejde. Hvilke tidspunkter, kan det praktisk lade sig gøre, at der er samvær og hvordan er det bedst ind. Skal den ene eller begge forældre med tog eller bus, for at hente og aflevere, eller har begge eller kun den ene bil.

Barnets perspektiv

Hvad er barnets perspektiv?

Når man snakker om barnets perspektiv, handler det om barnets konkrete situation. Hvorledes man skaber gode rammer for barnet, ud fra barnets synsvinkel. Her kan mange forhold spille ind:

Hvor gammelt er barnet Hvad er barnets tilknytning til samværsforælderen Hvad er barnets egen holdning til samværet Hvordan oplever barnet bruddet mellem mor og far Hvilket netværk og anden familie har barnet Har barnet nogle fritidsaktiviteter Har barnet særlige behov

Det er vigtigt, at have barnets perspektiv med i sine overvejelser, når der skal laves en samværsaftale. En samværsaftale skal være udformet, netop ud fra barnets perspektiv. Ikke to børn er ens. Netop derfor, er alle børn heller ikke ind i de samme samværsaftaler.

En samværsaftale, skal altid være til barnets bedste. Her handler det om, at forældrene må sætte deres behov til side. Det er f.eks. helt forkert, at vælge en deleordning, fordi den ene eller begge forældre mener at det er mest rimeligt, at de har lige meget tid med barnet. Her må man igen huske på, at samværsaftalen ikke handler om forældrenes ret til barnet, men barnets ret til samvær med den forældre barnet ikke bor hos.

Samvær i barnets første leveår

Når der skal aftales samvær med mindre børn, kan man ikke spørge barnet, hvilket samvær barnet ønsker. Selv om, at et mindre barn måske har lært at tale, kan barnet ikke sætte samvær i perspektiv.

Det helt lille barn 0-1 år:

Er barnet helt lille, kan det anbefales at man aftaler hyppigt samvær, af kortere tid. Dette kan f.eks. være 2-4 gange om ugen, hvor samværet kan være på ½ - 2 timer, det kan også være færre eller flere gange, eller af længere eller kortere varighed. Ved helt små børn, handler det ikke kun om kvantiteten af samværet men i høj grad om hyppigheden af samværet. Små børn har behov for gentagelser, forudsigelighed og stabilitet. De vil gennem disse forhold udvikle sig. De vil med hyppigt samvær udvikle deres tilknytning til samværsforælderen. Ved at aftale samvær, af for lang varighed med et mindre barn, vil man gøre samværet til en dårlig oplevelse for barnet. Et mindre barn kommer tilbage fra samvær og i meget udtalt grad er omklamrende, kan være tegn på, at barnet ikke trives med samværets varighed.

Eksempel:

Julius er 6 måneder. Hans mor og far gik fra hinanden før han blev født. Julius bor hos hans mor. Der har været en samværsordning, hvor Julius, har set hans far 3 gange om ugen i 3 timer adgangen. Dette har fungeret godt, Julius har virket som om, at han har trivedes i ordningen. Da det længe har fungeret så godt bliver Julius mor og far enige om, at øge samværet, således at Julius overnatter hos hans far, hver anden weekend fra lørdag klokken 15:00 - søndag klokken 15:00. Julius virker glad, da han er hos far. Samværet går godt, der er ingen problemer og Julius virker glad. Da Julius kommer hjem til mor om søndagen, oplever mor hurtigt at noget er anderledes. Julius er meget omklamrende. Han vil hele tiden hænge om halsen på mor. Han bliver meget ked af det, hvis ikke han hele tiden kan se mor. Dette står på hele søndag eftermiddag og aften. Julius er ligeledes svær, at få til at falde til ro ved sengetid. Mor må sidde ved hans seng, meget længe.

Oplever man som forældre sådanne reaktioner fra barnet, skal man overveje om samværsaftelen er til barnet. Det er vigtigt, at man som forældre, er opmærksomme på at dette ikke nødvendigvis har noget med den anden forælder at gøre. Det har altså ikke nødvendigvis noget, at gøre med, at barnet har det dårligt hos samværsforælderen. En sådan reaktion har heller ikke nødvendigvis noget at gøre med, at der er noget galt hos bopælsforælderen. Her skal man igen sætte ens egne følelser og behov lidt til side - for at tilgodese barnets følelser og behov.

Det lidt større barn 1-2 år:

Et lidt større barn, kan sagtens fungere i en ordning med overnatning. Hvis kontakten og tilknytningen til samværsforælderen er god, kan man begynde med overnatningen, når barnet nærmer sig et år. Igen skal man tage højde for det enkelte barn. Da der er stor forskel på børn, er der ligeledes stor forskel på, hvornår børn er klar til samvær med en eller flere overnatninger. Her kan man ligeledes være opmærksom på, hvilke reaktioner barnet har, i forbindelse med

samværet. Det anbefales, at man fastholder noget samvær i hverdagene, af kortere varighed. Dette således, at barnet oplever at der er en forudsigelighed og stabilitet, i hyppigheden af samværet.

Ved udarbejdelse af en samværsaftale, med mindre børn, kan det være en rigtig god ide, at lave en optrapnings ordning. Dette skal sikre, at barnet gradvist vænner sig til mere samvær. En sådan ordning kan tilrettelægges for en længere periode. Det kan tilrettelægges, sådan at man starter med en periode med hyppige og korte samvær, der tillægges herefter en overnatning når man vurderer, at barnet er klar til det. Derefter kan man planlægge udvidelse med én eller flere overnatninger, i takt med at barnet bliver ældre.

Ovenfor er det beskrevet, hvordan man skal være opmærksom på barnets reaktioner. Ikke alle reaktioner er dog ensbetydende, at barnet ikke trives med samværet. Det typiske tegn hos små børn, er at de er unaturligt kontaktsøgende og omklamrende når de kommer fra samvær. I denne aldersgruppe kan det dog også komme til udtryk ved en meget udadreagerende adfærd.

Det er ganske naturligt, at der er en reaktion på de skift barnet oplever når de skal fra bopælsforælderen til samværsforælderen og omvendt. Bopælsforælderen kan opleve, at få et meget træt barn hjem, fordi der er sket så meget. Samværsforælderen kan omvendt opleve, at få et meget stille barn til samvær. Ingen af delene er nødvendigvis udtryk for, at der er noget galt i samværet. Det kan alene være udtryk for den tilvænning barnet har brug for, efter skiftet mellem bopælsforælderen og samværsforælderen.

Ved som forældre, at samarbejde om at gøre disse skift til en god oplevelse for barnet, kan man afhjælpe nogle af disse reaktioner. Det kan ligeledes ske ved, at gøre overgangen til samværet mere glidende.

Eksempel:

Ida er lige blevet 2 år. Hendes forældre har været skilt siden hun var helt lille. Hun bor hos hendes mor. Hver anden weekend er hun hos hendes far, fra lørdag formiddag til søndag aften (der er også hverdags samvær hver tirsdag og torsdag i 4 timer). Lørdag formiddag bliver Ida hentet af far, hjemme hos mor. Her drikker mor og far kaffe sammen og snakker, mens Ida leger. Det samme sker når mor henter Ida hos far søndag aften. Ida er glad ved, at hendes mor og far kan snakke sammen. Hun oplever en rolig og blød overgang til og fra samværet fordi, mor og far begge er tilstede og kan snakke sammen.

Ovenstående er et eksempel på, hvordan man kan give et mindre barn en glidende overgang til og fra samvær. Man skal dog være opmærksom på, at det kræver et godt samarbejde mellem forældrene. Er der konflikter mellem forældrene, er det ikke nødvendigvis en god løsning. Barnet vil kunne mærke den dårlige stemning, hvorved denne glidende overgang kan blive en dårlig oplevelse.

Den gode samværsaftale

Herunder vil jeg give et eksempel på hvordan en god samværsaftale ser ud, og hvad den indeholder. Samværsaftalen herunder, er ikke lavet på en blanket, men skal give et billede af, hvordan man bedst muligt kan udfylde en af Statsforvaltningen godkendt blanket til samværsaftale.

Jeg har taget udgangspunkt i Katrine på 6 år, der lige er startet i skole. Katrines mor og far er for nylig blevet skilt. Katrines mor er flyttet i en lejlighed, i en lille danske by. Katrines far er blevet boende i deres hus, umiddelbart uden for samme by. Der er således kun få kilometer mellem forældrenes bopæl. Katrine er flyttet med sin mor og har bopæl hos hende. Katrines far arbejder på en stor fabrik, han arbejder fast lange vagter mandag, tirsdag og onsdag og har fri til middag torsdag og skal først møde igen om mandagen.

Samværsaftalen beskriver det samvær Katrine har med hendes far, der er samværsforælder. Den tid hvor der ikke er samvær, er "normaltid", og her er Katrine hos hendes mor. Det er således kun den tid, hvor barnet er hos samværsforælderen der skal indskrives i en samværsaftale.

Weekendsamvær

Lige uger:

Torsdag med afhentning i skole/SFO - Mandag med aflevering i skole/SFO

Hverdagssamvær

Ulige uger:

Torsdag med afhentning i skole/SFO - klokken 19:30, samme dag.

Feriesamvær

Jul/nytår

Lige år:

23. december klokken 14:00 - 27. december klokken 14:00

Ulige år:

27. december klokken 14:00 - 2. januar klokken 14:00

Vinterferie

Lige år:

Mandag klokken 10:00 - Mandag med aflevering i skole/SFO

Påske

Lige år:

Skærtorsdag klokken 10:00 - Tirsdag med aflevering i skole/SFO

Sommerferie

Ulige år:

Skoleferiens første 3 uger, Mandag uge 26 klokken 10:00 - Søndag uge 28 klokken 15:00

Lige år:

Skoleferiens sidste 3 uger, Mandag uge 29 klokken 10:00 - Søndag uge 31

klokken 15:00

Efterårsferie

Ulige år:

Mandag klokken 10:00 - Mandag med aflevering i skole/SFO

Transport

De dage, hvor der afhentes/afleveres i skole/SFO, står far for transporten.

Ved hverdagssamværets afslutning, afhenter mor Katrine, hos far.

Ved feriesamvær, hvor der ikke er aflevering/afhentning i skole/SFO, afhenter far ved samværets start og mor afhenter ved samværets afslutning.

Uenigheder om aftalen

Når det handler om ens børn, er det et meget følsomt emne. Der kan let opstå uenighed om hvad der er bedst for barnet. Hvordan samværsaftalen skal udformes. Hvem der skal hente og bringe. Hvor meget samvær der skal være osv.

Hvordan bliver vi enige?

Hvis det er svært, at blive enige om en samværsaftale, skal man prøve at finde ind til årsagen til uenigheden. Her er det igen vigtigt, at lægge ens egne behov lidt til side og have fokus på barnet.

Vær klar i mælet:

Når du kommer med dit forslag til samværsaftalen, kan det være en god ide, at have beskrevet samværet så firkantet som muligt. Således er der ikke tvivl om, hvilket samvær du ønsker. Hvis den anden part, har svært ved at forstå hvilket samvær der er blevet forslået, er det måske det nemmeste bare at sige nej til forslaget.

Vær fleksibel og forstående:

Det er en god ting, at lytte til den anden forældres tanker og eventuelt bekymringer, omkring samværet. Vær forstående omkring tanker og bekymringer. Hvis den anden forældre er bekymret for om samværet bliver for langt, kan man være fleksibel omkring det. Her kan det være en mulighed, at rykke rundt på nogle samværsdage eller indlægge en optrapnings ordning, således at man lettere kan blive enige om aftalen.

Vær imødekommende:

Hvis du har skrevet et forslag til en samværsaftale, så fremlæg det for den anden forældre. Det kan være en rigtig god ide, at opfordre den anden forældre til, at kigge på forslaget og tænke over det. Samtidig kan man opfordre den anden forældre til, at komme med et forslag, hvis der ikke er enighed om forslaget.

Vi kan stadig ikke blive enige

Kan man stadig ikke nå til enighed om en samværsaftale, kan man bede Statsforvaltningen om, at indkalde til et møde om samvær. Dette kan ske via brev, e-mail, Digital Selvbetjening eller Digital Post på Borger.dk. Der er ikke blankettvang ved "anmodning om fastsættelse af samvær".

Det er som udgangspunkt, den forældre barnet ikke bor hos, der kan anmode om fastsættelse af samvær. Er der ingen samvær eller kun samvær i begrænset omfang, kan bopælsforælderen anmode om, at der fastsættes samvær. Man kan dog ikke tvinge en samværsforælder til, at have samvær med barnet.

Er der allerede fastsat eller aftalt samvær, kan både samværs- og bopælsforælderen anmode statsforvaltningen om, at indkalde til et møde om

ændring af samvær. Hvis ikke der er væsentlige ændringer omkring barnet, kan Statsforvaltningen afvise, at indkalde forældrene til møde. En væsentlig ændring kan dog være, at barnet ikke trives i den nuværende samværsordning.

Et barn der er fyldt 10 år, har "initiativret". Dette betyder, at barnet kan anmode Statsforvaltningen om, at indkalde forældrene til et møde om samvær. Dette kan ske, med henblik på fastsættelse eller ændring af samvær.

Barnets nærmeste pårørende f.eks. bedsteforældre kan i særlige tilfælde anmode Statsforvaltningen om, at fastsætte samvær med et barn. Dette kan ske, i tilfælde hvor den ene forældre er afgået ved døden. Dette kan ligeledes ske i tilfælde, hvor der ikke er samvær eller samværet er yderst begrænset, f.eks. hvor den ene forældre er i fængsel eller bosat i udlandet.

Når man har anmodet Statsforvaltningen om fastsættelse af samvær, vil begge forældre som udgangspunkt blive indkaldt til møde i Statsforvaltningen. Mødet vil så vidt det er muligt, blive afholdt inden for 35 dage, efter modtagelse af anmodningen. Mødet vil blive afholdt, på Statsforvaltningens afdelingskontor, i det område hvor barnet har bopæl.

Det juridiske

Forældreansvarsloven

Forældreansvarsloven beskriver bl.a. barnets rettighed til samvær med den forælder barnet ikke bor hos. Loven handler om barnets ret til samvær - ikke forælderens ret til samvær. Samvær er ikke forælderens ret, det er barnets ret.

§ 19. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.

Stk. 2. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.

Stk. 3. Den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan anmode om samvær.

Stk. 4. Er der ikke eller kun i yderst begrænset omfang samvær, kan den forælder, som barnet har bopæl hos, anmode statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde om samvær.

§ 35. Et barn, der er fyldt 10 år, kan anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær.

§ 39. En anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt kan afvises af statsforvaltningen, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. [...]

Forældreansvarsloven og dertil hørende vejledningen, kan læses i fuld længde på www.retsinformation.dk

En juridisk bindende samværsaftale

Når man laver en samværs aftale på en af Statsforvaltningen godkendt blanket, vil denne være bindende. Dette er den indtil, der er lavet en ny samværsaftale eller Statsforvaltningen har truffet en ny afgørelse om samvær.

Nederst på blanketten vil stå "Denne aftale kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse i fogedretten i henhold til retsplejelovens §478, stk. 1, nr. 3."

Således skrives retsplejeloven

§ 478. Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af

Nr. 3 aftaler om forældremyndighed, der er anmeldt til eller godkendt af Statsforvaltningen eller retten, afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, der er truffet af Statsforvaltningen, aftaler om barnets bopæl eller samvær, der er indgået over for Statsforvaltningen, samt aftaler om barnets

bopæl eller samvær, når det udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.

Med en sådan aftale i hånden, kan fogedretten efter anmodning fra samværsforælderen tvangsfuldbyrde samværet. Dette vil altid ske med udgangspunkt i "mindste-indgrebs-princippet". Dette betyder, at den løsning hvor der er mindst mulig indgriben, skal have første prioritet.

Således vil man altid forsøge, at få forældrene til, at mødes og nå til enighed. Dommeren i fogedretten, vil således fungere som mediator eller mægler.

Kan forældrene ikke blive enige, kan fogeden dømme i sagen. Der kan i tvangsfuldbyrdelsessager blive anvendt "tvangsbøder" eller "umiddelbar magt". Dette vil først komme på tale, når alle andre muligheder er forsøgt, i forhold til at opnå enighed. Jeg vil ikke gå yderligere ind i forklaringen af disse muligheder, da de gerne skulle være helt unødvendige, med "den gode samværsaftale".

Udarbejdet i samarbejde med Samvær og Trivsel Samvær og Trivsel arbejder for at fremme samvær og trivsel hos børn i skilsmissefamilier.

© 2014 Nikolaj E.B. ISBN: 9788771457841 Forlag: BoD (Books on Demand) - København, Danmark Fremstilling: BoD (Books on Demand) - Norderstedt, Tyskland