Endelig Ikke-ryger!: Den Lette Vej Til Rygestop 576q41

OM FORFATTEREN

Den røde tråd der væver sig gennem Allen Carrs arbejde, er udryddelse af frygt. Det geniale i hans arbejde består i evnen til at eliminere den angst og de fobier der forhindrer mennesker i at kunne glæde sig fuldt og helt over livet. Dette fremgår de bestsellerne Endelig ikke-ryger, The only Way to Stop Smoking Permanently, Allen Carr’s Easyweigh to Lose Weight, How to Stop Your Child Smoking og nu sidst The Easy Way to Enjoy Flying. Tidligere var Allen Carr en succesrig revisor. Han røg op mod 100 cigaretter om dagen. Det var ved at drive ham til vanvid, og han forsøgte utallige gange, uden held, at holde op. I 1983 opdagede han endelig det verden havde savnet – en let måde at holde op med at ryge på. Nu har han etableret et netværk af klinikker fordelt på hele kloden. Han har et fantastisk ry for sin succes med at hjælpe folk der ønsker at holde op med at ryge. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og hans metode er tilgængelig på video, lydbøger og CD-ROM. Tusindvis af mennesker har deltaget på kurser ved Allen Carrs klinikker. Mindst 95 % af deltagerne stopper med at ryge efter at have deltaget i kurserne. Derfor garanterer han, at du vil finde det let at holde op med at ryge. Han er så sikker, at han lover dig pengene tilbage hvis det ikke lykkes for dig.

Du kan finde en liste over klinikkerne bagerst i bogen. Hvis du har behov for assistance, er du velkommen til at kontakte din nærmeste terapeut. Nu foreligger der også et tilbud om vægtkontrol ved flere af klinikkerne. Det er endvidere muligt at afholde kurser på virksomheder og ved hjælp af Allens Carrs metode implementere en rygepolitik der kommer alle til gode. Korrespondance og forespørgsler vedrørende ALLEN CARRS BØGER, VIDEOER, AUDIOKASSETTER OG CD-ROM kan rettes til klinikken i London.

ENDELIG IKKE-RYGER!

Den lette vej til rygestop

Tilegnet de rygere jeg ikke har kunnet kurere. Jeg håber bogen vil bidrage til at de slipper fri

Tak til Sid Sutton Men allermest til Joyce

Indhold

Forord

Advarsel

Indledning

1 Jeg har endnu ikke truffet den værste nikotinslave

2 Den lette metode

3 Hvorfor er det svært at holde op?

4 Den skæbnesvangre fælde

5 Hvorfor bliver vi ved med at ryge?

6 Nikotinafhængighed

7 Hjernevask og underbevidsthed

8 Lindre abstinenser

9 Stress

10 Kedsomhed

11 Koncentration

12 Afslapning

13 Kombinationscigaretter

14 Hvad er det, jeg giver afkald på?

15 Et selvpålagt slaveri

16 Jeg vil komme til at spare X kroner om ugen

17 Helbred

18 Energi

19 Det får mig til at slappe af, og det giver mig selvtillid

20 De uhyggelige sorte skygger

21 Fordelene ved at ryge

22 Viljestyrkemetoden

23 Vogt dig for at skære ned

24 Kun én cigaret

25 Deltidsrygere, teenagere, ikke-rygere

26 Smugrygeren

27 En social vane?

28 Det rigtige tidspunkt

29 Vil jeg savne cigaretten?

30 Vil jeg tage på?

31 Undgå falske incitamenter

32 Den lette måde at holde op på

33 Afvænningsperioden

34 Kun ét sug

35 Vil det blive sværere for mig?

36 De vigtigste grunde til at rygestop mislykkes

37 Substitutter

38 Bør jeg undgå fristelser?

39 Åbenbaringens øjeblik

40 Den sidste cigaret

41 En sidste advarsel

42 12 års tilbagemeldinger

43 Hjælp den ryger der står tilbage på den synkende skude

44 Råd til ikke-rygere

Finale: Lad os gøre noget for at fjerne denne skamplet

Forord

Her er endelig den kur alle rygere har ventet på:

Virker med det samme Også effektiv for storrygere Ingen svære abstinenser Uafhængig af viljestyrke Ingen chokbehandling Ingen hjælpemidler eller fiksfakserier Du tager ikke på Varig virkning

Hvis du ryger, behøver du ikke at gøre andet end at læse videre.

Hvis du er ikke-ryger og køber bogen til nogen du holder af, behøver du ikke at gøre andet end at overtale dem til at læse bogen. Hvis du ikke kan overtale dem, kan du selv læse bogen. Det sidste kapitel vil give dig råd om hvordan du skal formidle budskabet, samt hvordan du skal forhindre at dine børn begynder at ryge. Lad dig ikke narre af at de ikke kan fordrage det endnu. Sådan er det for alle børn indtil de sidder på krogen.

Advarsel

Måske har du en del modvilje mod at læse denne bog. Måske har du det til fælles med andre rygere at alene tanken om at holde op fylder dig med panik. Selvom du har til hensigt at holde op en skønne dag, så er det altså bare ikke lige i dag. Hvis du regner med at jeg nu vil informere dig om den frygtelige risiko rygere udsætter deres helbred for, eller fortælle dig at rygere bruger en formue på cigaretter i løbet af deres liv, kommer jeg til at skuffe dig. Jeg vil heller ikke prædike om at rygning er en grim, modbydelig vane og at du er dum, viljesvag og uden rygrad. Den taktik har aldrig fået mig til at holde op med at ryge, og hvis den havde haft nogen effekt på dig ville du have været holdt op med at ryge for længe siden. Min metode som jeg kalder EASYWAY, den lette metode, fungerer helt anderledes. Du vil måske have svært ved at tro på alt hvad jeg siger i begyndelsen. Men når du læser dig gennem bogen, vil du undervejs komme til både at tro på det hele og også spekulere over hvordan netop du kunne lade dig hjernevaske til at tro noget andet. Det er en meget almindelig, men forkert, opfattelse, at vi vælger at ryge. Rygere vælger ikke at ryge mere end en alkoholiker vælger at drikke, eller en heroinmisbruger vælger at bruge heroin. Det er sandt nok at vi vælger at tænde den første cigaret for at prøve hvordan det smager. En gang imellem vælger jeg også at gå i biografen, men jeg vælger absolut ikke at tilbringe hele mit liv i en biograf. Prøv at kaste et blik tilbage på dit liv. Har du nogensinde taget en bevidst beslutning om at du på visse tidspunkter i dit liv ikke kunne nyde et måltid eller tage del i en social begivenhed uden at ryge? Eller har du nogensinde besluttet at du ikke kunne koncentrere dig eller håndtere stress uden en cigaret? På hvilket tidspunkt i dit liv besluttede du dig for at du havde behov for cigaretter? Ikke bare behov når du var sammen med mennesker i social sammenhæng, men behov der gjorde at du følte trang til at have cigaretterne i nærheden hele tiden fordi du ellers ville føle dig usikker og urolig eller måske endda panisk.

Som andre rygere er du blevet lokket i den mest uhyggelige og mest udspekulerede fælde mennesket og naturen nogensinde er gået sammen om at udpønse. Der findes ingen forældre på denne planet, hverken blandt rygere eller ikke-rygere, der kan lide tanken om at deres børn ryger. Det betyder at alle rygere ville ønske de aldrig var begyndt. Det er egentlig ikke så overraskende. Ingen har brug for cigaretter for at kunne nyde et måltid eller håndtere stress, før efter de er blevet afhængige af nikotin. Alle rygere ønsker på den anden side også at blive ved med at ryge. Når alt kommer til alt er der ingen der tvinger rygeren til at tænde sig en smøg. Uanset om vi forstår de bagvedliggende årsager eller ej er det kun rygerne selv der kan bestemme sig for at ryge. Hvis der eksisterede en magisk knap som rygerne kunne trykke på for at komme tilbage til det tidspunkt i deres liv hvor de endnu ikke havde tændt deres første cigaret, ville der ikke være andre rygere tilbage end de unge mennesker der stadig eksperimenterer med deres første cigaretter. Det eneste der afholder os fra at holde op, er FRYGT. Frygten handler om at vi bliver nødt til at “overleve” en kortere eller længere periode med elendighed, forsagelse og utilfredsstillede behov før vi kommer af med trangen til en smøg. Frygten kan også handle om at en middag eller en social sammenkomst aldrig vil blive helt så hyggelig uden en cigaret i munden. Eller det kan være frygt for at man ikke vil kunne koncentrere sig, håndtere stress eller optræde så selvsikkert som før uden den lille støttestav i nærheden. Rygere frygter at hele deres personlighed vil forandre sig. Men først og fremmest frygter de at profetien “én gang ryger, altid ryger” vil gå i opfyldelse, og at de aldrig vil slippe helt fri og derfor må tilbringe resten af livet med trangen til at nyde en cigaret ved særlige anledninger. Hvis du, som jeg, allerede har forsøgt at holde op ved hjælp af alle de sædvanlige måder, hvis du har følt dig ynkelig og elendig efter at have brugt det jeg kalder viljestyrkemetoden, er du ikke alene påvirket af den førnævnte frygt, du er også overbevist om at du aldrig vil blive i stand til at holde op med at ryge. Hvis du er bekymret, bange eller føler at tiden ikke er inde til at holde op, så lad mig forsikre dig om at bekymringen eller ængstelsen kommer af frygt. Den frygt lindres ikke af cigaretter – den skabes af dem. Du bestemte dig aldrig for at gå i nikotinfælden. Men som alle andre fælder er den udformet så snedigt at du er

tvunget til at blive i den. Spørg dig selv: dengang du tændte din første cigaret for lige at finde ud af hvordan de smagte, besluttede du dig da for at blive ved med at ryge lige så længe som du nu har gjort det? Hvornår har du så tænkt dig at du vil holde op? I morgen? Til næste år? Hold op med at narre dig selv! Fælden er udformet så du kan blive siddende i den hele livet. Hvorfor tror du ellers at alle de andre der ryger ikke holder op før cigaretterne tager livet af dem? Denne bog blev udgivet første gang i 1985. Den har været en bestseller hvert år lige siden. Jeg har fået tilbagemeldinger gennem mange år, og du vil snart få at se at jeg har fået reaktioner der overgår mine vildeste forhåbninger til hvor effektiv metoden er. Disse tilbagemeldinger har også afsløret to sider af EASYWAY som har gjort mig bekymret. Den anden vil jeg komme tilbage til senere. Den første fremgår af de breve jeg har modtaget. Her er tre typiske eksempler:

Jeg troede ikke på det, du påstod, og jeg beder om undskyldning fordi jeg tvivlede på dig. Det var nøjagtigt så let og behageligt som du sagde det ville blive. Jeg har foræret din bog til alle de venner og slægtninge der ryger, men jeg kan ikke forstå, hvorfor de ikke læser den.

Jeg fik bogen for otte år siden af en ven, og en forhenværende ryger. Jeg har lige taget mig sammen til at læse den. Det eneste jeg er ked af er at jeg har smidt otte år væk.

Jeg har lige læst EASYWAY. Jeg ved at der kun er gået fire dage, men jeg har det så skønt. Jeg ved at jeg aldrig er nødt til at ryge igen. Jeg begyndte på bogen for fem år siden, læste det halve af den og fik en følelse af panik. Jeg vidste at hvis jeg blev ved med at læse ville jeg blive nødt til at holde op med at ryge. Hvor var jeg dum!

Nej, denne unge dame var ikke dum. For lidt siden nævnte jeg en magisk tilbagespolingsknap. EASYWAY fungerer som sådan en magisk knap – lige

bortset fra at EASYWAY ikke er magi selvom det kan virke sådan for mig og de mange tusinde forhenværende rygere der har fundet det let og behageligt at holde op med at ryge! Her kommer advarslen. Vi har en situation der kan minde om hønen og ægget. Alle rygere har et ønske om at holde op, og alle rygere har muligheden for at holde op på en let og behagelig måde. Kun frygten forhindrer rygerne i at prøve på at holde op. Den største gevinst er altså at du slipper af med den frygt. Men du slipper ikke af med den før du har læst hele bogen færdig. Tværtimod. Du vil måske opleve det samme som den unge kvinde i det tredje eksempel. For hende voksede frygten mens hun læste bogen. Hvis det sker for dig, kan det forhindre dig i at læse den færdig. Du besluttede dig aldrig for at gå i fælden, men du må være klar over at du ikke slipper ud af den før du tager en fast beslutning om at du skal klare det. Måske har du allerede en gevaldig lyst til at holde op med at ryge, men er på den anden side måske lidt ængstelig. Ligegyldigt hvordan du har det skal du huske én ting: DU HAR ABSOLUT INTET AT TABE! Hvis du har lyst til at blive ved med at ryge når du har læst bogen er der ingenting der forhindrer dig i at gøre det. Der er heller ikke noget krav om at du skal skære ned på forbruget af cigaretter eller holde op med at ryge mens du læser bogen. Husk på at det ikke drejer sig om chokbehandling. Tværtimod har jeg gode nyheder til dig. Kan du forestille dig hvad greven af Monte Cristo må have følt, da han efter mange år slap ud af fængslet? Sådan følte jeg det, da jeg slap ud af nikotinfælden. Og sådan føler de mange millioner af forhenværende rygere det når de har prøvet min metode. Når du har læst bogen, VIL DU OGSÅ FØLE DET PÅ SAMME MÅDE! GØR ET FORSØG.

Indledning

“JEG VIL KURERE VERDEN FOR RYGNING!” Det var min kone jeg sagde det til. Hun troede at jeg var blevet vanvittig. Og det er forståeligt nok når man tænker på at hun havde set mig mislykkes i en hel række forsøg på at holde op med at ryge. Det sidste forsøg fandt sted to år tidligere. Jeg havde faktisk overlevet seks måneder i skærsilden før jeg til sidst bukkede under og tændte en cigaret. Jeg skammer mig ikke over at fortælle at jeg græd som et barn. Jeg græd fordi jeg vidste at jeg var dømt til at blive ved med at ryge resten af mit liv. Jeg havde lagt så mange kræfter i forsøget, og jeg havde gennemgået så megen elendighed at jeg vidste jeg aldrig ville have styrke til at gennemgå den samme ildprøve én gang til. Jeg er ikke nogen voldelig mand, men hvis en eller anden nedladende ikke-ryger i det øjeblik havde antydet for mig at det var såre let for enhver ryger at holde op, så ville jeg ikke have kunnet beherske mig. Men jeg er overbevist om at en hvilken som helst jury i verden ville have frikendt mig såfremt den udelukkende var sammensat af rygere. Juryen ville have vurderet at drabet var blevet begået i nødværge. Måske er du lige nu skeptisk og tvivler på at alle rygere, uden nævneværdige problemer, kan holde op med at ryge. Hvis du føler det på den måde, vil jeg indtrængende bede dig om ikke at smide bogen i papirkurven. Prøv at overtale dig selv til at stole på mig. Jeg forsikrer at selv du vil finde det let at holde op. Nuvel. Her stod jeg altså to år senere og havde netop skoddet det, jeg vidste ville blive min sidste cigaret. Jeg sagde til min kone at jeg allerede var ikke-ryger. Det var ikke det eneste jeg sagde til hende. Jeg sagde også at jeg kunne kurere hele resten af verden. Jeg indrømmer gerne at jeg fandt hendes skepsis noget irriterende på det tidspunkt. Men det lagde på ingen måde en dæmper på min begejstring. Jeg går ud fra at jeg var temmelig højt oppe fordi jeg var så lykkelig over allerede at være en glad ikke-ryger. Set i bakspejlet forstår jeg hendes reaktion. Jeg forstår også hvorfor Joyce og mine nære venner og slægtninge troede jeg var ved at blive vanvittig. Når jeg ser tilbage på mit liv kan det se ud som om at alt hvad jeg har foretaget mig i virkeligheden har været en forberedelse til at løse problemet med

rygningen. Selv de rædselsfulde år hvor jeg uddannede mig til, og praktiserede som statsautoriseret revisor har vist sig værdifulde. De bidrog til at det til sidst lykkedes mig at afsløre nikotinfældens gåder. Det siges, at man ikke kan narre alle mennesker hele tiden, men jeg tror at det er lige netop er hvad tobaksfabrikanterne har gjort i mange år. Jeg tror også at jeg er den første der virkelig forstår rygningens fælde. Hvis jeg nu lyder arrogant vil jeg i hast tilføje at æren slet ikke tilkommer mig. Det hele kommer af omstændighederne i mit liv. Den afgørende dato var 15. juli, 1983. Det var ikke fordi jeg slap levende fra et skibsforlis, men jeg kan forestille mig at dem der gør det må føle den samme lettelse og henrykkelse, som jeg følte da jeg skoddede min sidste cigaret. Jeg forstod at jeg havde opdaget noget alle rygere havde et intenst ønske om at finde: en let måde at holde op med at ryge på. Efter først at have afprøvet metoden på mine rygende venner og slægtninge kvittede jeg mit job som revisor og gik over til at arbejde som rygestopterapeut. Jeg ville hjælpe andre rygere til at slippe fri. Den første udgave af min bog skrev jeg i 1985. Det var en mand jeg ikke kunne hjælpe der inspirerede mig. Jeg fortæller om ham i kapitel 25. Han kom til mig to gange, og vi græd begge to hver gang. Han var meget oprørt, og jeg kunne ikke få ham til at slappe så meget af at han kunne opfatte hvad jeg sagde. Jeg håbede at hvis jeg skrev det hele ned, så kunne han læse det når det ede ham. Når han selv ønskede det og var parat ville han have muligheden for at opfatte budskabet.

Jeg var ikke i tvivl om at EASYWAY ville være lige så effektivt for andre rygere som det havde vist sig at være for mig. Da jeg overvejede at skrive en bog om metoden, meldte der sig alligevel nogen modvilje. Jeg foretog en lille markedsundersøgelse på egen hånd, og kommentarerne var ikke videre opmuntrende:

“Hvordan skal en bog kunne hjælpe mig til at holde op? Det jeg har brug for er viljestyrke!”

“Hvordan kan en bog afhjælpe de frygtelige abstinenser?”

I tillæg til de pessimistiske kommentarer havde jeg selv en del tvivl. Jeg havde flere gange oplevet at en klient misforstod en vigtig pointe når jeg præsenterede den. Der var aldrig problemer med at korrigere en misforståelse når jeg havde klienten foran mig på kontoret. Men hvordan skulle en bog kunne gøre det? Jeg huskede fra min egen studietid de mange gange hvor jeg ikke forstod eller var enig i en speciel pointe i en bog. Jeg kan huske at jeg dengang var frustreret over at jeg ikke kunne bede bogen om at forklare og uddybe. I forbindelse med denne bog tænkte jeg også en del over at mange mennesker i dagens TV- og videosamfund slet ikke er vant til at læse. Oveni alle disse faktorer havde jeg et faktum der overskyggede det hele. Jeg var ikke forfatter og vidste godt at mine skrivefærdigheder var relativt begrænsede. Jeg var klar over at jeg havde en god evne til at sidde ansigt til ansigt med en ryger og få ham eller hende til at se fordelene ved at holde op med at ryge. Deres sociale liv ville blive hyggeligere og bedre. Det ville blive lettere at koncentrere sig uden cigaretterne. Og så kunne det oven i købet være både let og morsomt at holde op! Men ville jeg være i stand til at overføre denne evne til en bog? Jeg tvivlede på, om jeg i det hele taget havde ret til at udgive EASYWAY i bogform. Måske skulle jeg hellere have benyttet mig af en professionel forfatter. Jeg var slet ikke sikker på at bogen ville blive en succes.

Heldigvis smilede guderne til mig. Jeg har modtaget tusindvis af rosende breve med kommentarer som de nedenstående:

“Det er den bedste bog der nogensinde er skrevet.” “Du er min guru.” “Du er et geni.”

“De skulle slå dig til ridder.” “Du skulle være statsminister!” “Du er en helgen!”

Jeg håber ikke at disse kommentarer er steget mig til hovedet. Kommentarerne er ikke ment som ros for mine litterære kvaliteter. De er blevet mig tildelt af én eneste grund - nemlig at EASYWAY er et system der fungerer, hvad enten du vælger at læse en bog eller foretrækker at opsøge en klinik. Vi har nu et verdensomspændende netværk af EASYWAY klinikker og min bog er oversat til mere end tyve forskellige sprog. I skrivende stund ligger den først på listen over faglitterære bestsellere i Tyskland. Da jeg havde arbejdet på mine klinikker i omtrent et år, troede jeg at jeg vidste alt hvad der var at vide om at hjælpe rygere til at holde op. Nu er det fjorten år siden, og forbløffende nok lærer jeg stadig nyt hver dag. Da jeg blev bedt om at revidere den første udgave seks år efter udgivelsen, blev jeg en lille smule bekymret. Jeg var bange for at jeg ville blive nødt til at forbedre eller tilbagekalde næsten alt hvad jeg havde skrevet. Det viste sig at bekymringerne var overflødige. De grundlæggende principper i EASYWAY er lige så solide den dag i dag som da jeg først opdagede metoden. Sandheden er fantastisk: DET ER LET AT HOLDE OP MED AT RYGE! Det er et faktum. Det eneste problem jeg har, er at overbevise alle rygere om dette faktum. De mange kundskaber jeg har samlet i løbet af fjorten år, gør det muligt for enhver ryger at se lyset. På klinikkerne prøver vi at opnå det perfekte. Ethvert nederlag gør os oprigtigt ondt, fordi vi ved at det er muligt for alle rygere at få oplevelsen af at det er let at holde op. Når en ryger oplever et nederlag, har han eller hun tendens til at se på det som en personlig fiasko. Vi ser det derimod som vores fejl hvis det ikke lykkes os at overbevise en ryger om at det faktisk er let og behageligt at holde op. Jeg dedikerede den første udgave af min bog til de rygere som det ikke var lykkedes mig at helbrede. Vi har beregnet andelen af mislykkede tilfælde på baggrund af den garanti vi giver på klinikkerne. Klienterne vil få pengene tilbage

hvis de ikke holder op med at ryge. Når vi ser på vores klinikker verden over, er den samlede andel af mislykkede rygestop mindre end 5 %. Modsat vil det altså sige at 95 % af klienterne har haft succes. Selvom jeg var klar over at jeg havde opdaget noget fantastisk, kunne jeg ikke i min vildeste fantasi drømme om at jeg ville opnå den slags resultater. Du må selvfølgelig gerne mene at hvis jeg virkelig troede jeg kunne helbrede verden for rygning, så måtte jeg regne med at opnå 100 %. Nej, jeg forventede aldrig at opnå 100 %. Tidligere var snus den mest populære form for nikotinafhængighed, men den blev efterhånden anset for at være asocial og døde ud. Der er stadig nogle særlinge der fortsætter med at bruge snus, og det vil der nok altid være. Underligt nok er det engelske parlament én af snusens sidste skanser. Det er måske ikke så overraskende ved nærmere eftertanke. Politikere befinder sig som regel hundrede år efter tidsregningen. Der vil altid være nogle særlinge der fortsætter med at ryge. Jeg har aldrig følt at jeg personligt skulle kurere hver eneste ryger, men jeg havde en ide om at jeg ville nå langt ved at forklare nikotinfældens gåder og fjerne en række illusioner såsom:

Rygere nyder at ryge. Rygere vælger selv at ryge. Rygning lindrer kedsomhed og stress. Rygning fremmer koncentration og afslappelse. Rygning er en vane. Der skal viljestyrke til for at holde op. En gang ryger, altid ryger. Det er lettere for en ryger at holde op hvis man fortæller ham at han kan komme til at dø af det. Det er lettere for en ryger at holde op hvis du gir ham substitutter, specielt

nikotinsubstitutter.

Jeg var naiv nok til at tro at resten af verden også ville se lyset og benytte sig af min metode. Når rygere har kæmpet sig gennem andre rygestopforsøg med overgangsperioder fulde af elendighed, ville de være villige til tro på mig og forstå at det drejer sig om at fjerne illusionen om at det er svært at holde op med at ryge.

Jeg troede at tobaksindustrien ville blive min vigtigste modstander. Det var en fejltagelse. Det var nemlig de institutioner jeg havde regnet med som mine stærkeste allierede – medierne, regeringen, en række antirygningsorganisationer og den etablerede lægestand der lagde de største hindringer i vejen for mig. Du har muligvis set filmen Sister Kenny. Hvis du ikke har set den, kan jeg fortælle at den handler om den tid hvor børnelammelse eller polio ramte vores børn. Jeg husker tydeligt at de to ord, børnelammelse og polio, satte samme slags skræk i mig dengang som ordet kræft gør i dag. Virkningen af polio var ikke alene lammelser i arme og ben. Det var også deformationer af lemmerne. Den medicinske behandling bestod i at lægge de angrebne arme og/eller ben i skinner og derved forhindre yderligere deformation. Resultatet heraf var ofte livsvarig lammelse. Søster Kenny mente at skinnerne stod i vejen for helbredelse. Hun beviste gang på gang at musklerne kunne trænes op på ny, og at barnet kunne lære at gå igen. Men søster Kenny var ikke læge. Hun var bare sygeplejerske. Hvor vovede hun at have en mening indenfor et fagområde der var forbeholdt læger? Det lod ikke til at det havde nogen betydning at søster Kenny havde fundet løsningen på problemet og bevist at træningen var effektiv. De børn, der blev behandlet af søster Kenny, vidste at hun havde ret. Det samme gjaldt deres forældre. Alligevel nægtede lægestanden at anvende hendes metoder, og de forhindrede hende ydermere i at praktisere dem. Det tog søster Kenny tyve år at få lægestanden til at acceptere det som var så indlysende. Jeg så denne film for første gang mange år før jeg opdagede EASYWAY. Det var en meget interessant film. Den rummede utvivlsomt et gran af sandhed. Men det var også indlysende at Hollywood havde taget sig store, digteriske friheder.

Søster Kenny kunne jo umuligt have opdaget noget som den samlede elite indenfor den medicinske videnskab ikke havde fundet frem til. Hvordan kunne de medicinske specialister være så tunge at danse med som de blev fremstillet som i filmen? Hvordan kunne det tage dem tyve år at acceptere de kendsgerninger der lå lige for næsen af dem? Virkeligheden overgår ofte fiktionen. Jeg beder om forladelse fordi jeg har beskyldt dem der lavede Sister Kenny, for at have taget sig digteriske friheder. Selv i denne såkaldt oplyste tidsalder der præges moderne kommunikationsmidler, er det ikke lykkedes mig at få mit budskab igennem. Jeg har ganske vist bevist at jeg taler sandt, men den eneste grund til at du nu læser denne bog er at du har fået den anbefalet af en anden forhenværende ryger. Jeg har ikke den massive, økonomiske magt som de amerikanske institutioner der prøver på at bekæmpe rygning, har. Jeg er et individ der står alene, som søster Kenny gjorde. Som hende er jeg kun blevet berømt, fordi min metode fungerer. Jeg bliver allerede anset som guru når det gælder om at hjælpe rygere til at holde op med at ryge. Søster Kenny beviste at hun havde ret, men hvad var det godt for så længe resten af verden fortsatte med at anvende procedurer som var stik modsat det de burde være? De to sidste sætninger i denne bog er identiske med dem der stod i det originale manuskript:

“Samfundet er i færd med at forandre sig. Snebolden ruller, og jeg håber at denne bog vil bidrage til at den udvikler sig til et helt skred.”

Ud fra mine bemærkninger for lidt siden vil du måske drage den slutning at jeg ikke respekterer lægestanden. Intet kunne være mere fjernt fra sandheden. Den ene af mine sønner er læge. Jeg synes det er et fag der er værd at respektere. Vi får faktisk flere henvisninger til vores klinikker fra læger end fra nogen anden kilde Og forbavsende nok kommer der flere klienter fra lægefaget end fra noget andet fag. De første år betragtede lægerne mig som en blanding af en charlatan og en kvaksalver. I august 1997 oplevede jeg en stor ære. Jeg blev inviteret til at holde et foredrag på den 10. verdenskonference om tobak og helse. Den fandt sted i

Beijing. Jeg tror nok at jeg er den første uden uddannelse som læge der har fået den ære. Invitationen er i sig selv et mål på, hvad jeg har opnået. Men jeg kunne lige så godt have talt til en væg. Efter at det har vist sig at nikotintyggegummiet og -plasteret ikke har kunnet løse rygeproblemet, lader det til at rygerne selv har accepteret at de ikke kan blive vaccineret mod et stof gennem yderligere brug af det samme stof. Det er det samme som at sige til en heroinmisbruger at han ikke må ryge heroin fordi det er farligt at ryge, men hellere forsøge at sprøjte det ind i en blodåre (du må endelig ikke prøve det med nikotin for så dør du på stedet). Lægestanden og medierne har ingen anelse om hvordan de skal hjælpe rygerne med at holde op, så derfor koncentrerer de sig om at fortælle dem hvad rygerne allerede ved i forvejen: Det er usundt at ryge, det er grimt og modbydeligt, det er asocialt og dyrt. Det lader ikke til at det nogensinde falder dem ind at baggrunden for at nogen ryger, ikke er identisk med de mange grunde til at de ikke burde ryge. Det virkelige problem er at fjerne årsagerne til rygning. På den internationale rygestop-dag siger lægerne noget i retning af: “Dette er en dag hvor alle rygere bør forsøge at holde op med at ryge!” Men netop på denne dag ryger rygerne dobbelt så meget som ellers, og er dobbelt så højrøstede omkring det. Rygere hader at få at vide hvad de skal gøre og ikke gøre - og da i særlig grad af mennesker der affærdiger dem som rene idioter og ikke kan forstå hvorfor de ryger. De kan ikke helt forstå de mennesker der ryger, og heller ikke hvordan de skal gøre det lettere for dem at holde op. Derfor siger de som regel: “Prøv denne metode. Hvis den ikke virker kan du prøve en anden.” Tænk hvis der eksisterede ti forskellige måder at behandle blindtarmsbetændelse på. Ni af dem kunne helbrede 10 % af patienterne, men tog livet af 90 %, mens den 10. kunne helbrede 95 %. Tænk dig at viden om den 10. metode havde været tilgængelig i mere end 14 år, men at de fleste læger alligevel blev ved med at anbefale de andre ni. En af lægerne på konferencen pegede på en meget relevant pointe som jeg ikke havde tænkt på. Han sagde, at lægerne måske ville opleve at blive genstand for retslig forfølgelse fordi de ikke havde givet deres patienter råd om den bedste fremgangsmåde til at holde op med at ryge. Ironisk nok var han ivrig forkæmper for behandling med nikotinsubstitutter (tyggegummi, plaster og så videre) Jeg hader at lyde hævnlysten, men jeg håber inderligt at han bliver det første offer

for sit eget forslag. I skrivende stund har den britiske regering lige smidt 2,5 millioner pund ud af vinduet på en skræmmekampagne der går ud på at overtale de unge til ikke at gøre sig afhængige af nikotin. De kunne lige så godt have brugt pengene på at prøve på at overbevise dem om at motorcykler kan tage livet af folk. Forstår de da ikke at de unge udmærket ved at én cigaret ikke kan tage livet af dem, og at ingen unge tror at netop de kan blive afhængige?

Forbindelsen mellem rygning og lungekræft har været kendt i mere end 40 år. Alligevel er der flere unge rygere i dag end nogensinde tidligere. Unge mennesker har ikke behov for at se skrækeksempler om rygning i tv. Rygere vil under alle omstændigheder holde sig væk fra den slags programmer. De fleste unge i dag har allerede set hvilke ødelæggelser rygning kan medføre – som regel endda i deres egen nære familie. Jeg var vidne til at min far og søster blev ødelagt af tobakken, men det forhindrede ikke mig i at gå i fælden. Engang deltog jeg i et tv program sammen med en læge fra Ash som aldrig havde smagt en cigaret i hele sit liv, og som aldrig havde kureret en eneste ryger. Hun snakkede længe og ivrigt om hvordan denne kampagne ville forhindre unge mennesker i at begynde at ryge. Hvis bare regeringen havde været fornuftig nok til at give mig de 2,5 millioner. Jeg ville have brugt dem til at finansiere en kampagne der ville have garanteret nikotinafhængighedens død i løbet af nogle få år. Jeg er overbevist om at snebolden er blevet til en fodbold. Men efter 14 år er det alligevel kun en dråbe i havet. Jeg er taknemmelig for alle de tusindvis af forhenværende rygere der har besøgt mine klinikker, læst mine bøger, set mine videoer og anbefalet EASYWAY til venner, slægtninge og andre der har været villige til at lytte, og jeg håber at du vil gøre det samme. Men snebolden kan ikke vokse til et skred, før lægestanden og medierne holder op med at anbefale metoder der kun gør det sværere at holde op. De må acceptere at EASYWAY ikke bare er endnu en metode, MEN DEN ENESTE FORNUFTIGE METODE! Jeg regner ikke med at du vil tro mig på dette tidspunkt men når du er færdig med bogen vil du forstå det. Selv de relativt få det ikke lykkes for siger sådan noget som: “Det er ikke lykkedes mig endnu, men din fremgangsmåde er

alligevel bedre end nogen af de andre jeg kender.” Hvis du efter at have læst min bog føler at du står i taknemlighedsgæld til mig, kan du tilbagebetale din gæld med renter. Ikke bare ved at anbefale EASYWAY til dine venner, men ved at du, hver gang du ser eller hører et program i fjernsynet eller radioen, eller læser en artikel der fremhæver en anden metode, skriver eller ringer til dem der står bag programmet og spørger, hvorfor de ikke anbefaler EASYWAY. Det kan være sådan en handling der udløser skredet. Og hvis jeg får lov til at leve så længe at jeg oplever det, vil jeg komme til at dø som en lykkelig mand. Denne tredje udgave af EASYWAY giver dig den sidste og nyeste viden om hvor let og behageligt det er at holde op med at ryge. Har du en følelse af at stå overfor dommedag og verdens undergang? Glem det. Jeg har haft nogle fantastiske oplevelser i mit liv. Den allerstørste var at undslippe det slaveri nikotinafhængigheden var i mit liv. Det er nu fjorten år siden jeg holdt op, og jeg er endnu ikke færdig med at glæde mig over friheden. Der er ingen grund til at føle sig deprimeret – du vil ikke blive udsat for noget smertefuldt, tværtimod: Du er i færd med at opnå det alle rygere på denne jord ville være henrykte over at opnå: AT BLIVE FRI!

KAPITEL 1

Jeg endnu ikke har mødt den værste nikotinslave

Måske skulle jeg starte med at forklare hvorfor jeg er kvalificeret til at skrive denne bog. Nej, jeg er ikke læge eller psykiater – mine kvalifikationer er meget mere relevante. Jeg har tilbragt 33 år af mit liv som inkarneret ryger. De sidste år røg jeg på en dårlig dag 100 cigaretter om dagen, og jeg røg aldrig færre end 60. Jeg har gjort utallige forsøg på at holde op med at ryge i løbet af mit liv. Engang holdt jeg op i seks måneder og havde det aldeles rædselsfuldt. Jeg stillede mig op ved siden af rygere for at indsnuse lugten af tobakken, og jeg rejste selvfølgelig i rygekupé når jeg tog toget. Med hensyn til sundhed og helbred siger de fleste rygere som regel, at de nok skal holde op før der sker dem noget. Jeg havde konstant hovedpine som følge af at hoste hele tiden. Jeg kunne mærke en konstant banken i den blodåre der løber lodret ned midt i panden. Ærligt talt troede jeg at der skulle ske en eksplosion inde i mit hoved, og at jeg ville komme til at dø af en hjerneblødning. Det plagede mig, men det stoppede mig ikke. Jeg var kommet til det punkt hvor jeg faktisk også opgav forsøgene på at holde op med at ryge. Det var ikke så meget fordi jeg kunne lide at ryge. På et tidspunkt har de fleste rygere overtalt sig selv til at tro at de nød en cigaret engang imellem. Sådan har det aldrig været for mig. Jeg har altid hadet både smagen og lugten af cigaretterne. Men jeg troede at jeg slappede bedre af, når jeg røg en cigaret. Den gav mig mod og selvtillid, og jeg havde det altid forfærdeligt når jeg prøvede at holde op. Jeg kunne ganske enkelt ikke forestille mig et godt liv uden cigaretter. Til sidst sendte min kone mig til en hypnotisør. Jeg må tilstå at jeg var uhyre skeptisk. Jeg vidste ingenting om hypnose dengang. Jeg forestillede mig en frygtindgydende skikkelse med stikkende øjne og et svingende pendul. Jeg bar rundt på alle de sædvanlige illusioner som rygere har om rygning. Lige bortset

fra én – jeg vidste at jeg ikke var nogen viljesvag person. Jeg havde fuld kontrol over alle andre sider i mit liv, men når det kom til cigaretterne var det dem der havde kontrol over mig. Jeg troede at hypnose var noget med at tvinge patienten til at gøre noget han inderst inde ikke ønskede at gøre. Som andre rygere havde jeg en inderlig lyst til at holde op. Derfor lagde jeg ikke hindringer i vejen skønt jeg ikke troede at nogen kunne få mig narret til at tro at det ikke var nødvendigt for mig at ryge. Jeg følte at hele denne seance var nyttesløs. Hypnotisøren prøvede på at få mig til at løfte armene og gøre forskellige andre ting. Men intet lod til at fungere. Jeg tabte ikke bevidstheden som det ellers var meningen. Jeg gik ikke i trance - det tror jeg i hvert fald ikke - men efter den seance holdt jeg ikke alene op med at ryge, jeg nød faktisk også selve afvænningsprocessen. Før du nu styrter af sted for at opsøge en hypnotisør er der noget, jeg gerne vil gøre helt klart. Hypnose er en måde at kommunikere på. Hvis det forkerte budskab bliver kommunikeret vil du ikke komme til at holde op med at ryge. Jeg har ikke lyst til at kritisere den mand jeg konsulterede for jeg ville have været død nu hvis jeg ikke havde opsøgt ham. Men det var på trods af ham, og ikke på grund af ham, at jeg holdt op med at ryge. Jeg ønsker ikke at rakke ned på hypnose. Tværtimod. Jeg bruger selv metoden som en del af mine egne konsultationer. Det er suggestionens magt, en magt som kan bruges til godt eller ondt. Du bør aldrig opsøge en hypnotisør, med mindre du har fået ham eller hende anbefalet af et menneske du respekterer og stoler på. I mine frygtelige år som ryger, troede jeg ikke at jeg kunne leve uden cigaretter. Jeg ville hellere dø end at undvære dem. I dag spørger folk mig om jeg ikke føler trang til en smøg, bare engang imellem. Svaret er “aldrig, aldrig, aldrig!” Snarere det modsatte. Jeg har haft et fantastisk liv. Jeg kunne ikke have beklaget mig hvis jeg var død af at ryge. Jeg er en meget heldig mand. Det mest fantastiske jeg nogensinde har oplevet, er at blive befriet fra mareridtet. Det var slaveri at gå gennem livet og systematisk ødelægge sin egen krop. Samtidig betalte jeg det hvide ud af øjnene for “glæden”. Lad mig gøre én ting klart med det samme. Jeg er ikke en mystiker. Jeg tror ikke på troldmænd eller gode feer. Jeg er en jordnær og realistisk person. Jeg ville aldrig forstå noget der stod for mig som trolddom. Jeg begyndte at læse om hypnose og rygning. Intet af det jeg læste kunne forklare det mirakel jeg havde oplevet. Hvorfor havde det været så latterlig let at holde op, når det tidligere

kostede flere ugers dyb depression? Det tog mig lang tid at finde ud af det. Det var nok fordi jeg greb det an på den forkerte måde. Jeg prøvede at forstå hvorfor det havde været så let at holde op, men det virkelige problem består jo i at prøve at finde årsagen til at rygere føler det svært at holde op. Rygere taler om de forfærdelige abstinenser de må gennemgå. Når jeg tænker tilbage og forsøger at huske abstinenser kan jeg slet ikke finde dem. De eksisterede ikke for mig. Der var ingen fysiske smerter. Det hele foregik inde i mit hoved. Nu arbejder jeg fuld tid med at hjælpe andre mennesker til at komme af med vanen. Stort set går det udmærket. Jeg har bidraget til at kurere tusindvis af rygere, og lad mig understrege én ting: Den såkaldt inkarnerede ryger eksisterer ikke. Jeg har endnu ikke truffet nogen der var lige så stærkt afhængige (eller der troede at han var lige så stærkt afhængig) som mig. Hvem som helst kan holde op med at ryge og hvem som helst kan lære at føle at det er let at holde op. Det er i bund og grund frygten der får os til at fortsætte: Frygten for at livet aldrig vil blive rigtigt godt uden cigaretter, og frygten for at komme til at føle at vi er blevet frarøvet noget betydningsfuldt. Denne frygt ligger fjernt fra sandheden. Livet er mindst lige så godt uden cigaretterne. Det er endda meget bedre på forskellige måder. Den generobrede sundhed og energi og den lidt mere fyldte tegnebog er blot nogle af de tydelige fordele. Alle rygere kan opleve denne fornemmelse af at det er let at holde op – også du! Det eneste du skal gøre er at læse resten af bogen med et åbent sind. Jo mere du forstår, jo lettere vil du føle at det er. Selvom du ikke skulle forstå et eneste ord vil du alligevel finde det let under forudsætning af at du følger instrukserne. Det der virkelig betyder noget, er at du ikke kommer til at gå gennem livet med en længsel efter cigaretter eller en følelse af gå glip af noget. Det eneste mysterium vil være hvorfor du blev ved med at ryge i al den tid. Lad mig komme med en advarsel. Der eksisterer kun to muligheder for at et forsøg på at holde op med at ryge mislykkes med min metode:

1. DU FØLGER IKKE INSTRUKSERNE

Nogle mennesker finder det irriterende at jeg er så firkantet med hensyn til enkelte instrukser. Jeg kommer for eksempel til at bede dig om ikke at reducere dit forbrug af cigaretter eller anvende substitutter i form af søde sager, tyggegummi og så videre (og specielt ikke noget der indeholder nikotin). Baggrunden for det er at jeg kender mit fag. Jeg vil ikke prøve at benægte at der er mange mennesker der er holdt op med at ryge ved hjælp af nikotinsubstitutter. Men de er holdt op på trods af substitutterne, ikke på grund af dem. Der findes mennesker der kan elske mens de står oprejst i en hængekøje, men det er ikke den letteste måde at gøre det på. Alt hvad jeg siger, har ét formål: At gøre det let at holde op og derved sikre succesen.

2. MANGLENDE FORSTÅELSE

Tag ikke noget for givet. Sæt spørgsmålstegn både ved det jeg fortæller dig, ved dine egne opfattelser og ved det samfundet har lært dig om rygning. Hvis nogen af læserne tror at det kun drejer sig om en vane kan de for eksempel spørge sig selv om hvorfor nogle nok så behagelige vaner forholdsvis let kan aflægges, når en vane der smager hæsligt, koster en formue og mere eller mindre tager livet af os ikke er til at slippe. De af læserne der tror at de nyder en cigaret kan spørge sig selv om hvorfor de kan acceptere eller afvise andre ting i livet der giver dem større glæde. Hvorfor skal du have den cigaret? Og hvorfor går du i panik hvis du ikke har den?

KAPITEL 2

Den lette metode

Den almindelige metode til at holde op med at ryge giver dig en fornemmelse af at du er i færd med at bestige Mount Everest. Du tilbringer ugevis med at længes efter en cigaret og misunde de andre rygere. Formålet med denne bog er at sætte dig i en sindstilstand hvor du føler dig glad og lettet fra starten af, præcis som var du blevet helbredt for en frygtelig sygdom. Som årene går, vil du komme til at spekulere mere og mere på hvorfor du i det hele taget begyndte at ryge cigaretter. Du vil komme til at se på andre rygere med medlidenhed i stedet for med misundelse. Forudsat at du ikke er ikke-ryger eller forhenværende ryger, er det afgørende at du bliver ved med at ryge til du er helt færdig med bogen. Det kan virke selvmodsigende, men senere vil jeg forklare hensigten. Cigaretterne tilfører dig overhovedet ikke noget positivt. Én af de mange gåder ved rygning er at vi tit spekulerer på hvorfor vi ryger samtidig med at vi gør det. Cigaretten bliver først rigtig dyrebar når den bliver frataget os. Men lad os nu tage udgangspunkt i at du hænger på den, enten du selv vil eller ej. Så længe du tror at du hænger på den vil du aldrig være helt afslappet. Du vil ikke kunne koncentrere dig rigtigt hvis du ikke har en cigaret i munden. Derfor skal du heller ikke prøve på at holde op med at ryge før du har læst hele bogen. Efterhånden som du læser, vil behovet for at ryge gradvis reduceres. Men du skal ikke holde op for tidligt. Det kan blive skæbnesvangert. Husk at det eneste du skal gøre er at følge instrukserne. Med baggrund i 12 års tilbagemeldinger kan jeg sige at denne ene instruks om at blive ved med at ryge til du er færdig med at læse bogen, har påført mig flere frustrationer end noget andet. Måske med undtagelse af kapitel 28 som omhandler “Det rigtige tidspunkt”. Da jeg holdt op med at ryge, var der også mange af mine venner og slægtninge der holdt op, simpelthen fordi jeg havde gjort det. De tænkte: Hvis det kan lykkes for ham, kan det lykkes for hvem som helst. I årene der fulgte fik jeg ved hjælp af små antydninger gjort det begribeligt

for dem der endnu ikke var holdt op at det virkelig er dejligt at være fri. Da min bog blev udgivet første gang, forærede jeg nogle eksemplarer til den hårde kerne der stadig dampede løs. Jeg gik ud fra at selvom det var den kedeligste bog der nogensinde var skrevet, ville de alligevel læse den. Om ikke for andet, så fordi den var skrevet af en ven. Jeg blev forbavset og ked af det da jeg flere måneder senere fik at vide at de slet ikke havde været interesserede i at læse den. Jeg opdagede oven i købet at den førsteudgave jeg havde signeret og foræret til én der dengang var min bedste ven, ikke bare var lagt til side. Den var faktisk foræret videre. Jeg blev skuffet, men jeg havde helt glemt den frygtelige angst tobaksslaveriet fylder rygeren med. Den kan være stærkere end venskab. Selv har jeg næsten fremprovokeret en skilsmisse netop på grund af denne frygt. Min mor sagde engang til min kone: “Hvorfor truer du ikke med at forlade ham hvis han ikke holder op med at ryge?” Min kone svarede: “Fordi han ville forlade mig hvis jeg gjorde det.” Jeg skammer mig over at indrømme det, men jeg tror hun havde ret. Så stærk er den angst rygningen forårsager. Nu forstår jeg at der er mange rygere der ikke læser bogen færdig fordi de føler at de er nødt til at holde op med at ryge når de har læst den. Nogle læser med vilje kun én linie hver dag for at udsætte den frygtelige dag. Jeg er også blevet klar over at mange læsere bliver tvunget til at læse bogen pga. pres fra familie og venner. Prøv at se det på denne måde - hvad kan du tabe ved at læse den? Hvis du ikke holder op når du har læst bogen, er du ikke værre stillet end du er i dag. DU TABER INTET, MEN DU HAR UMÅDELIG MEGET AT VINDE! Lige én ting: Hvis det er nogle dage eller uger siden du sidst har røget, og du ikke er sikker på om du skal kalde dig ryger, forhenværende ryger eller ikke-ryger så skal du ikke ryge mens du læser. Du er faktisk allerede ikke-ryger. Det eneste der står tilbage for dig at gøre nu er at få din hjerne til at følge efter kroppen. Når du har læst bogen er du en lykkelig ikke-ryger. Min metode er helt modsat alle normale, kendte rygestopmetoder. Det mest almindelige er at lave en liste over ulemperne ved rygning og sige til sig selv: “Hvis jeg bare kan klare mig længe nok uden en cigaret vil behovet for at ryge forsvinde efterhånden. Og så kan jeg nyde livet igen uden at ligge under for tobaksslaveriet.” Dette er den fremgangsmåde der ligger lige for. Mange tusinde rygere holder op hver eneste dag ved hjælp af forskellige variationer af denne metode. Men det er meget svært at få det til at lykkes på grund af følgende:

Det virkelige problem ligger ikke i at holde op med at ryge. Du holder op med at ryge hver gang du slukker en cigaret. Der kan være mange årsager til at du en skønne dag siger: “Jeg vil holde op med at ryge”. Alle rygere siger det. Måske hver eneste dag gennem deres liv. Og med stærke begrundelser. Problemet opstår imidlertid på 2.- eller 10.dagen eller efter 10.000 dage når du i et svagt, beruset eller særligt overvældende øjeblik igen lige skal ryge én cigaret. Det vi taler om her er for en stor part stofafhængighed, og før du ved af det er du ryger igen. Truslen om helbredsskader burde være tilstrækkelig til at standse os. Den rationelle del af vores hjerne siger; “Hold op med at ryge. Du er en idiot!” Men netop denne trussel gør det faktisk sværere. Vi ryger for eksempel, når vi er nervøse. Hvis du siger til en ryger at nikotinen kommer til at tage livet af ham vil hans første reaktion være at tænde en cigaret. Der ligger flere skod ude foran Royal Marsden Hospital, som er Storbritanniens ledende institution indenfor behandling af kræft, end udenfor noget andet sygehus i landet. Alle de grunde der er til at holde op, gør det faktisk sværere at lægge cigaretterne væk. For det første skaber de en fornemmelse af at give afkald på noget. Vi får altid følelsen af at vi skal give afkald på vores lille last – eller nydelse - alt efter hvordan rygeren selv opfatter det. For det andet skaber det en blind vinkel. Årsagerne til at ryge er ikke lig med årsagerne til at vi burde holde op. Så det rigtige spørgsmål lyder: “Hvorfor har vi behov for at ryge?”

Den lette metode går ud på følgende: Først og fremmest skal du glemme alle årsager til at du gerne vil holde op. Dernæst skal du gå løs på problemet med cigaretterne og stille dig følgende spørgsmål:

Tilfører cigaretterne mig noget positivt? Nyder jeg dem egentlig? Skal jeg virkelig gå gennem livet og betale i dyre domme bare for at stikke disse her pinde i munden og kvæle mig selv?

Sandheden er at cigaretterne ikke tilfører dig noget positivt. Lad mig gøre én ting helt klart: Jeg prøver ikke at fastslå at de negative sider ved at ryge vejer tungere end fordelene. Det ved rygere allerede. Det jeg siger, er at der ikke er nogen fordele ved at ryge. Den eneste fordel cigaretterne i sin tid havde, var det sociale “plus”. Nu ser man - endda rygerne selv- kun på det som en dårlig og asocial vane. De fleste rygere føler at de må retfærdiggøre deres rygning, men deres argumenter består kun af fejlslutninger og illusioner. Vi skal have fjernet de fejlslutninger og illusioner. Du vil snart forstå at du ikke giver afkald på noget, men derimod opnår noget. Nemlig fantastiske, positive gevinster hvoraf bedre helbred og flere penge bare er to der er værd at nævne. Når du er kommet af med illusionen om at livet ikke bliver behageligt uden cigaretten, når du indser at livet faktisk er mere behageligt end du havde drømt om, når fornemmelsen af at du er blevet frarøvet noget eller gået glip af noget er rykket op med roden, så kan vi gå et par skridt tilbage og se på helbredet, pengene samt alle de mange andre gode grunde til at holde op med at ryge en gang til. Den forståelse du her har tilegnet dig, vil blive endnu en positiv støttepille der hjælper dig til at opnå det du virkelig drømmer om: At kunne nyde livet uden at være slave af tobakken.

KAPITEL 3

Hvorfor er det svært at holde op?

Jeg fattede interesse for dette emne, fordi jeg selv var afhængig af nikotin. Da jeg endelig holdt op med at ryge virkede det næsten som trolddom. Jeg havde prøvet at holde op tidligere og hver gang gennemlevede jeg den ene uge efter den anden med sort depression. Der kunne være dage ind imellem hvor mit humør var forholdsvis godt, men næste dag meldte depressionen sig igen. Det var som at klatre op af en brønd med spejlglatte vægge. Du føler at du nærmer dig toppen og når lige at mærke solens stråler. Så glider du ned igen. Til sidst tænder du cigaretten. Den smager rædselsfuldt, og du prøver nok en gang at finde ud af hvorfor du er nødt til at gøre det. Hver gang jeg får en ny klient stiller jeg spørgsmålet: “Ønsker du at holde op med at ryge?” På en måde er det et dumt spørgsmål. Alle rygere ville glæde sig over at holde op med at ryge. Du kan selv gå hen til en inkarneret ryger og spørge: “Hvis du, med den viden du har i dag, kunne gå tilbage til tiden før du blev afhængig, ville du så begynde at ryge?” Og svaret er altid det samme: “IKKE TALE OM.” Du kan også spørge den inkarnerede ryger - altså ham der ikke tror at cigaretterne er skadelige for hans helbred, ham der ikke bekymrer sig om at blive udstødt af det gode selskab, ham der har råd til at ryge (og dem er der ikke mange af i vore dage) – “Ville du opmuntre dine børn til at ryge?” Og svaret ville altid lyde: “IKKE TALE OM.” Alle rygere føler sig besat af noget ondt. Den første tid tænker de måske: “Jeg skal nok holde op. Altså ikke lige i dag, men i morgen.” Til sidst er vi nået dertil hvor vi enten tror at vi ikke har tilstrækkelig viljestyrke, eller at cigaretten indeholder noget vi simpelthen må have for at kunne nyde livet. Problemet består altså i at forklare det svære, og ikke det lette, i at holde op med at ryge. Det største problem er at forklare hvorfor der i det hele taget er nogen

der ryger, eller hvorfor helt op mod 60 % af landets befolkning gjorde det indtil for ikke ret længe siden. Fænomenet rygning er underligt. En gåde. Vi ved kun noget om det fordi tusindvis af mennesker ryger. Hver og en af ville ønske at han eller hun slet ikke var begyndt. De fortæller alle at det er spild af tid og penge. Vi kan ikke rigtig tro på at de ikke nyder deres cigaretter. Cigaretterne bliver et billede på at være voksen og hårdtarbejdende. Derfor skal vi også lige selv prøve. Bagefter bruger vi resten af livet på at fortælle vores børn at de ikke skal ryge og selvfølgelig også på at komme af med uvanen selv. Vi bruger også resten af livet på at betale det hvide ud af øjnene. En ryger der ryger tyve cigaretter om dagen, bruger omkring 80.000 kr. på cigaretter i løbet af sin levetid. Hvad får vi ud af de penge? (Det ville faktisk ikke have været så slemt hvis vi havde smidt dem ud af vinduet!) Vi bruger dem med både viden om og vilje til at fylde lungerne med stoffer indeholdende kræftfremkaldende tjære. Vi bruger dem til en gradvis blokering og forgiftning af blodårerne. Hver dag stjæler vi mere og mere ilt fra hver muskel og hvert organ i kroppen. Derfor bliver vi dag for dag mere og mere sløve. Vi dømmer os selv til et liv med dårlig kondi, dårlig ånde, gule tænder, små huller i tøjet, beskidte askebægere og væmmelig lugt af gammel tobak. Det er et helt liv i slaveri. Vi tilbringer halvdelen af vores liv i institutioner hvor samfundet nægter os at ryge (kirker, hospitaler, skoler, offentlige transportmidler, teatre og så videre). Eller også kæmper vi med en fornemmelse af at vi er ved at miste noget væsentligt fordi vi prøver at indskrænke eller helt stoppe forbruget af cigaretter. Den anden halvdel af vores liv som rygere tilbringer vi med at have lov til at ryge men samtidig ønske at vi kunne lade være. Hvad er det for en hobby? Når du ryger har du dybest set ikke lyst til det. Når du forsøger at lade være længes du efter en cigaret! Det er en tilværelse hvor det halve af samfundet behandler dig som en spedalsk. Det værste af det hele er at du som ellers er et intelligent og rationelt menneske, går gennem livet fuldt af selvforagt. En ryger føler foragt for sig selv hver gang han lægger budget, hver gang der er en officiel antirygedag, hver gang han læser myndighedernes advarsler om skader på helbredet, hver gang der kommer ny og skræmmende information om kræft, hver gang der tales om dårlig ånde, hver gang han får åndedrætsbesvær eller smerter i brystet og hver gang han er den eneste der ryger i et selskab af ikke-rygere. Og hvad får rygerne ud af at gå gennem livet med alle disse frygtelige, sorte skygger i baghovedet? ABSOLUT INTET! Glæde? Nydelse? Afslapning? Stimulans? Ny energi? Nej! Kun illusioner. Ja, altså med mindre du hører til dem der kan lide at gå med for

små sko alene for at opleve nydelsen ved at tage dem af igen! Det virkelige problem er at forklare: 1) Hvorfor finder rygere det svært at holde op og 2) Hvorfor er der i det hele taget nogen der ryger. Jeg kan næsten høre dig sige: “Det er alt sammen meget godt. Du har ret, men når man først er blevet afhængig er det meget svært at holde op igen.” Men hvorfor er det så svært? Og hvorfor har vi den stærke trang til at ryge? Rygere leder hele livet efter svar på disse spørgsmål. Nogle mener at de fortsætter rygningen af frygt for abstinenser, men de virkelige abstinenser fra nikotin er faktisk så milde (se kapitel 6) at de fleste rygere lever hele livet uden at ane at de er afhængige af et stof. Andre mener at cigaretter smager godt. Det gør de ikke. De er fulde af uhumskheder. De smager modbydeligt. Spørg en ryger der tror han nyder sine cigaretter, om han ville holde op med at ryge hvis han ikke kunne få sit vante cigaretmærke og i stedet skulle ryge et mærke han ikke brød sig om. Svaret ville være nej. Rygere vil hellere ryge gammelt tovværk end at lade være med at ryge. Smagen har intet med sagen at gøre. Jeg kan godt lide hummer, men jeg har ikke brug for at have 20 hummere hængende om halsen. Vi nyder andre gode oplevelser og aktiviteter mens vi er ved dem, men vi står ikke med en følelse af at gå glip af noget når vi laver helt andre ting. Der er dem der forklarer rygning med dybsindige, psykologiske årsager som “det freudianske syndrom” eller “barnet ved moders bryst”. I virkeligheden forholder det sig modsat. Den almindeligste grund til at påbegynde rygning er at vi vil vise os for omverdenen som voksne og modne. Hvis vi skulle bruge sut i fuld offentlighed ville vi dø af skam. Så er der også dem der tror at rygning drejer sig om at imponere ved at puste ild eller røg ud af næseborene. Som argument for at ryge er det også meningsløst. En brændende cigaret i øret ville se latterligt ud, men det er faktisk mindst lige så latterligt at trække et kræftfremkaldende tjærestof ned i lungerne! Der er dem der siger: “På en eller anden måde hænger det sammen med mine hænder.” Aha. Men hvorfor tænde cigaretten? “Det giver en følelse af tilfredshed, når jeg har den i munden.” Javel, men hvorfor tænde cigaretten?

“Det er den fornemmelse man får, når røgen trækkes ned i lungerne.” En forfærdelig fornemmelse. Den kaldes også kvælning. Mange tror at de keder sig mindre når de ryger. Det er heller ikke. Kedsomhed er en sindstilstand. Intet ved en cigaret gør livet mere underholdende. Min egen begrundelse gennem 33 år var at cigaretter fik mig til at slappe af. De gav mig selvtillid og mod. Jeg vidste godt at de var ved at tage livet af mig og at de kostede mig en formue. Hvorfor gik jeg ikke hen til en læge og bad om et alternativ der kunne hjælpe mig med at slappe af og give mig mod og selvtillid? Det gjorde jeg ikke, fordi jeg vidste at han netop ville foreslå mig et alternativ. Det var altså ikke min begrundelse for at ryge. Det var min undskyldning. Flere siger at de ryger fordi deres venner gør det. Er du virkelig så dum? Hvis du har det sådan må vi håbe at dine venner ikke begynder at skære deres hoveder af for at kurere hovedpine! De fleste rygere der tænker over deres rygning, må til sidst konkludere at det simpelthen drejer sig om en vane. Det er egentlig ingen forklaring, men efterhånden som alle de mest brugte og rationelle forklaringer er blevet forkastet lader det til at være den eneste tilbageværende undskyldning. Den forklaring er desværre ikke bedre end de andre. Den er lige så ulogisk. Vi forandrer vores vaner, endda behagelige vaner, hver eneste dag livet igennem. Vi er blevet hjernevasket til at tro at rygning er en vane og at det er svært at komme af med vaner. Er det svært at komme af med vaner? I Storbritannien har vi for vane at køre i venstre side af vejen. Men når vi kører på kontinentet eller i USA ændrer vi øjeblikkeligt denne vane uden at det generer os nævneværdigt. Det er åbenbart forkert at tro at det er svært at komme af med vaner. Hver eneste dag hele livet tillægger vi os nye vaner og smider gamle væk. Hvorfor er det da så vanskeligt at komme af med en vane der smager rædselsfuldt, ødelægger vores helbred, koster en formue, er uhumsk og modbydelig og som vi oven i købet ville være glade for at komme af med? Hvorfor - når det eneste der skal til er at vi holder op? Svaret er at rygning ikke er en vane: DET ER NIKOTINAFHÆNGIGHED! Derfor virker det så svært at “give afkald”. Rygere forstår ikke at de er afhængige af et stof. Rygere er overbeviste om at de opnår ægte nydelse gennem cigaretterne, og at de har behov for dem. De tror at de ofrer noget væsentligt hvis de holder op med at

ryge. Den gode nyhed er at når du først forstår din egen afhængighed af nikotin og de egentlige grunde til at du ryger, vil du holde op. Med det samme. I løbet af de næste tre uger vil der kun være ét mysterium tilbage: Hvorfor du selv troede at du havde brug for at ryge så længe som du gjorde, og hvorfor du ikke kan overbevise andre rygere om HVOR DEJLIGT DET ER AT VÆRE IKKERYGER!

KAPITEL 4

Den skæbnesvangre fælde

Rygning er den mest skæbnesvangre fælde mennesket og naturen er gået sammen om at udvikle. Hvad er det der i første omgang snyder os til at gå i denne fælde? Det er de mange tusinde voksne der allerede ryger. De advarer os oven i købet og siger at det er en modbydelig, afskyelig vane som kommer til at ødelægge os en skønne dag, og den vil tilmed koste os en formue. Vi kan ikke få os selv til at tro at de ikke har glæde af at ryge. Et af de mange patetiske aspekter ved rygningen er netop at vi faktisk skal gøre en stor indsats for at blive afhængige. Det er den eneste fælde i naturen der ikke har nogen lokkemad. End ikke et eneste lille stykke ost. Fælden klapper ikke fordi cigaretterne smager så fantastisk. Den klapper fordi de smager så rædselsfuldt. Hvis den første cigaret smagte utroligt godt ville alarmen gå. Som de intelligente skabninger vi er, ville vi selvfølgelig forstå hvorfor halvdelen af den voksne befolkning betaler det hvide ud af øjnene for systematisk at forgifte sig selv. Men fordi den første cigaret smager så forfærdeligt bliver vi ikke urolige. Vi regner med at vi aldrig vil komme til at hænge på den. Vi kunne jo ikke lide cigaretterne. Altså må vi kunne holde op når vi selv vil. Nikotin er den eneste rusgift i naturen der forhindrer dig i at nå dit mål. Drenge begynder i regelen fordi de gerne vil se seje ud og ligne Humphrey Bogart eller Clint Eastwood. Men du er faktisk ikke ret imponerende første gang du tænder en cigaret. Du tør ikke at inhalere, og hvis du ryger for meget bliver du svimmel og utilpas. Det eneste du har lyst til er at komme væk fra de andre drenge og smide hele svineriet væk. For kvinders vedkommende er målet at give sig hen i rollen som den sofistikerede, moderne, unge dame. Hvem har ikke set dem, når de tager små, bitte hiv af en cigaret og ser grinagtige ud? Når tiden kommer hvor drengene har lært at efterabe Clint Eastwood og pigerne har lært at se sofistikerede ud, ville de

ønske at de aldrig var begyndt at ryge i det hele taget. Jeg spekulerer på om der virkelig er tilfælde hvor kvinder ser sofistikerede ud mens de ryger, eller om det kun er et produkt af vores fantasi og cigaretreklamerne. Som jeg ser det er der ikke langt imellem nybegynderen og den uappetitlige storforbruger af cigaretter med gule nikotinfingre og rygerhoste. Senere bruger vi resten af livet på at forklare overfor os selv hvorfor vi ryger samt fortælle vores børn at de ikke må begynde. Af og til bruger vi også tiden på at slippe væk fra slaveriet. Fælden er udformet på den måde at vi kun beslutter os for at holde op når vi virkelig er presset. Det kan ske når vi er inde i en stresset periode af livet, når helbredet er dårligt, når vi mangler penge eller når vi bare har en fornemmelse af at samfundet behandler os som spedalske. I det øjeblik vi holder op, bliver vi endnu mere stressede (af de frygtelige abstinenser nikotinen medfører) og vi må lære at dæmpe stress uden nikotinen som vi er afhængige af. Efter nogle dages tortur kommer vi til den konklusion at vi har valgt det forkerte tidspunkt at holde op med at ryge på. Vi må vente til vi ikke er så stressede. Og når den periode så kommer – ja så har vi ikke længere grund til at holde op. Den rigtige periode kommer naturligvis aldrig. Vi går inderst inde ud fra at vores liv bare vil blive mere og mere stresset. Når vi flytter hjemmefra begynder vi at stifte bo, søge om lån, få børn, indgå i arbejdslivet med dertilhørende ansvar og så videre. Alt det her er også en illusion. Barndommen og ungdomsårene er de mest stressede perioder for alle skabninger. Vi har tendens til at forveksle ansvar med stress. En rygers liv bliver automatisk mere og mere stresset fordi tobakken ikke gør ham afslappet eller dæmper stress, selvom det er hvad samfundet prøver at få dig til at tro. Virkeligheden er en helt anden. Nikotinen gør dig faktisk mere nervøs og stresset end du var i forvejen. Selv rygere som har kvittet vanen, hvilket de fleste gør én eller flere gange i årenes løb, kan leve et godt og lykkeligt liv og alligevel pludselig opleve at de sidder i saksen igen. Hele fænomenet er som at vandre i en kæmpe labyrint. I det øjeblik vi kommer ind i labyrinten bliver sindet sløvet og omtåget. Og så er det vi skal bruge resten af livet på at forsøge at undslippe igen. Mange af os har oplevet at det lykkes at holde op for en tid, bare for så at gå lige i fælden igen på et senere tidspunkt.

Jeg brugte 33 år i en evig kamp for at komme ud af labyrinten. På samme måde som så mange andre rygere kunne jeg ikke forstå hvordan den fungerede. Men takket være en kombination af usædvanlige omstændigheder som jeg ikke selv kan tage æren for, satte jeg mig for at finde ud af hvorfor det havde været så grueligt svært at holde op tidligere, og hvorfor det ikke alene var let, men også behageligt, da jeg endelig fandt ud af det. Siden jeg holdt op, har det været min hobby, og senere også mit kald, at løse de mange gåder der er knyttet til rygning. Det er et kompliceret og fascinerende puslespil. Det minder meget om Rubriks terning. Det er næsten umuligt at løse. Hvis du kender løsningen er det selvfølgelig let nok. Jeg har løsningen og kan fortælle dig hvordan du kan holde op uden vanskeligheder. Jeg kan føre dig ud af labyrinten og sørge for at du aldrig forvilder dig ind igen. Det eneste du behøver at gøre, er at følge instrukserne. Hvis du træder forkert blot én eneste gang vil resten af instrukserne være meningsløse. Lad mig understrege at hvem som helst kan have den opfattelse at det er let at holde op med at ryge, men først må vi lige blive enige om rygningens fakta. Jeg snakker ikke om skræmmekampagner. Jeg ved at du allerede har fået mere end nok af den slags. Der er tilstrækkelig information om de onder der følger med rygning. Hvis det kunne stoppe dig var du holdt op for længst. Vi skal blive enige om hvorfor vi synes det er svært at holde op. Hvis vi skal besvare det spørgsmål er vi nødt til at finde den virkelige årsag til at vi bliver ved med at ryge.

KAPITEL 5

Hvorfor bliver vi ved med at ryge?

Vi har alle sammen tåbelige grunde til at tænde den første cigaret. Som regel sker det på grund af socialt pres eller andre sociale årsager. Når vi så begynder at føle at vi er på vej ind i fælden – hvorfor bliver vi så ved med at ryge? Ingen vanerygere ved hvorfor de ryger. Hvis rygerne kendte den virkelige grund ville de holde op med det samme. Jeg har spurgt tusindvis af rygere under mine konsultationer. Det rigtige svar er det samme for alle, men de svar jeg får, varierer i én uendelighed. For mig er denne del af konsultationen den mest underholdende, men også den mest patetiske. Inderst inde ved rygere godt at de er nogle store fæhoveder. De ved at de ikke havde noget behov for at ryge før fælden klappede. De fleste af dem kan godt huske at den første cigaret smagte modbydeligt, og at de faktisk måtte anstrenge for sig for at blive ved med at ryge. Det mest irriterende ved det hele er at de opdager at ikke-rygerne ikke går glip af noget. Ikke-rygerne griner af dem. Rygere er intelligente, rationelle mennesker. De ved at de sætter helbred og sundhed på spil og at de bruger en formue på cigaretter i løbet af deres liv. Derfor er det nødvendigt for dem at finde en rationel forklaring der kan retfærdiggøre vanen. Den egentlige grund til at rygere forbliver rygere er en lumsk kombination af de faktorer jeg vil gå nærmere ind på i de næste to kapitler:

NIKOTINAFHÆNGIGHED HJERNEVASK

KAPITEL 6

Nikotinafhængighed

Tobak indeholder en rusgift der hedder nikotin. Det er nikotinen der skaber afhængighed hos rygeren. Det er også den rusgift man hurtigst bliver afhængig af. Man kan faktisk risikere at blive afhængig efter kun én eneste cigaret. Hvert hiv af en cigaret afleverer via lungerne en dosis nikotin til hjernen. Nikotinen virker hurtigere end den heroin en narkoman sprøjter i en blodåre. Hvis der er 20 hiv i en cigaret får du 20 doser af rusgiften bare efter én cigaret. Nikotin er en hurtigtvirkende rusgift. Mængden af nikotin i blodet falder til omtrent det halve i løbet af de første 30 minutter efter at man har røget cigaretten. Det forklarer hvorfor en ryger i gennemsnit forbruger ca. 20 cigaretter om dagen. Så snart man skodder cigaretten begynder nikotinen at forlade kroppen igen. Dermed melder de første abstinenser sig. Nu vil jeg udrydde en illusion som de fleste rygere har i forhold til abstinenser. Rygere tror at abstinenser er de forfærdelige traumer de udsættes for, når de forsøger på eller bliver tunget til at holde op med at ryge. Men disse traumer er stort set kun mentale. Rygeren føler sig frarøvet sin nydelse eller støtte i tilværelsen. Jeg vil forklare dette nærmere lidt senere. De virkelige abstinenser er så ubetydelige at de fleste rygere har været gennem dem utallige gange uden at ane noget om at de er stofmisbrugere. Når vi bruger ordet “nikotinslave” tænker vi kun på at vi har fået en ny vane. De fleste rygere bliver skræmt ved tanken om stoffer. De tænker ikke på sig selv som misbrugere eller som afhængige af et stof. Heldigvis drejer det sig om en rusgift der er let at vænne sig fra igen. Men først skal du altså erkende at du er blevet afhængig.

Det giver ingen fysisk smerte at vænne sig fra brugen af nikotin. Du vil bare opleve en tom, rastløs fornemmelse – som om du mangler noget. Det er årsagen til at mange rygere tror det har noget med hænderne at gøre. Hvis afvænningen trækker i langdrag bliver rygeren nervøs, utryg og føler sig nede i kulkælderen. Han får dårlig selvtillid og bliver irritabel. Det er som at være sulten. Men her er sulten rettet mod en gift – NIKOTIN. Syv sekunder efter at du har tændt en cigaret tilføres kroppen ny nikotin og sulten stilles. Du føler dig igen afslappet og fuld af den selvtillid cigaretten giver. Når vi begynder at ryge er abstinenserne og lindringen af dem så umærkelig at vi ikke engang selv er klar over hvad der sker. Når vi bliver vanerygere tror vi enten det skyldes at vi har fået smag for cigaretterne eller at vi er kommet ind i “vanen”. Sandheden er at vi allerede hænger på krogen. Vi er ikke klar over det, men det lille nikotinuhyre har allerede slået til i vores mave, og fra tid til anden skal uhyret fodres. Alle rygere har en eller anden idiotisk begrundelse for at de begyndte at ryge. Ingen har været tvunget til det. Den eneste grund til at nogen bliver ved med at ryge, hvad enten de nu ryger lidt eller meget, er at det lille uhyre nede i maven forlanger næring. Fænomenet rygning er en lang række af gåder. Inderst inde ved alle rygere at de er nogle fæhoveder og at de er fanget af noget dårligt. Det mest patetiske aspekt ved rygningen er derfor at rygeren oplever nydelse ved sin cigaret. I virkeligheden skyldes nydelsen følelsen af at komme tilbage til den tilstand af fred, ro og selvtillid som rygerens krop befandt sig i før fælden klappede. Du ved hvordan du føler det når naboens indbrudsalarm har lydt hele dagen, eller når du har været udsat for en anden forholdsvis beskeden, men vedholdende irritation. Så holder lyden pludselig op og en vidunderlig fred sænker sig. Eller det vil sige – der er egentlig ikke tale om fred, men blot om ophøret af irritation. Før vi begynder at ryge er kroppen hel. Så tvinger vi nikotin ind i kroppen. Når vi så slukker cigaretten og nikotinen langsomt forlader os igen får vi abstinenser. Det er ikke fysisk smerte vi føler. Det føles som tomhed. Tomheden er et irritationsmoment. Vi er ikke engang klar over at det er der. Det er der som en dryppende vandhane et sted inde i kroppen. Vores rationelle hjerne forstår det ikke. Det eneste vi med sikkerhed ved, er at vi vil have en cigaret. Når vi tænder

den forsvinder trangen. I næste øjeblik er vi igen tilfredse og fulde af selvtillid, på samme måde som før vi blev afhængige af nikotinen. Men tilfredsheden er kun midlertidig. Hvis vi vil dæmpe suget må vi hele tiden tilføre kroppen mere nikotin. I samme sekund du slukker cigaretten melder suget sig igen. Sådan bliver det ved. Hele livet. MED MINDRE DU HOLDER OP MED AT RYGE. Konceptet omkring rygning er omtrent som at gå med for små sko bare for at opleve nydelsen ved at tage dem af. Der er tre hovedgrunde til at rygere ikke selv kan se det:

Fra fødslen er vi blevet udsat for en intens hjernevask. Vi hører hele tiden på de voksne rygere der fortæller at de oplever en stærk nydelse og/eller bliver stimuleret af cigaretterne. Hvorfor skulle vi ikke tro på det? Hvorfor skulle de ellers smide penge ud på cigaretter og sætte deres liv på spil? Når afvænningen fra nikotinen ikke medfører fysisk smerte, men kun er en tom, ubehagelig fornemmelse der ikke er til at skelne fra sult eller stress, og når det som regel er lige netop i de situationer vi tænder en cigaret, anser vi fornemmelsen for at være normal. Den væsentligste årsag til at rygere ikke kan se rygningen i det rette lys er at afhængigheden på en måde fungerer bagvendt. Den tomme følelse melder sig først når du ikke ryger, men fordi afhængigheden udvikles gradvis regner vi fornemmelsen som normal og tænker ikke på at det er den forrige cigaret der er skyld i den. I det øjeblik du tænder en cigaret oplever du en form for rus og føler dig opstemt. Nervøsiteten forsvinder, du bliver afslappet og rolig, og cigaretten får æren for det hele.

Det er denne omvendte proces der gør det svært at komme af med behovet for en rusgift. Forestil dig blot den panik der rammer en narkoman der ikke kan få fat i heroin. Forestil dig derefter den intense glæde han føler når han endelig kan stikke en kanyle i sin blodåre. Kan du forstå at nogen virkelig kan føle glæde ved at give sig selv en sprøjte? Eller fylder tanken dig med gru? Når man ikke selv er narkoman kender man heller ikke den paniske fornemmelse. Heroin giver ingen lindring. Tværtimod. Det er jo det der skaber fornemmelsen. Når man ikke selv ryger oplever man heller ikke den fornemmelse af tomhed som trangen til

nikotin giver. Man går ikke i panik når man er ved at løbe tør for cigaretter. Når man ikke selv ryger forstår man ikke hvordan en ryger virkelig kan føle glæde ved at stikke sådan en pind i munden, tænde den og faktisk suge giften ned i lungerne. Og ved du hvad? Rygerne forstår faktisk heller ikke hvorfor de gør det. Vi taler om at rygning virker afslappende og giver tilfredshed. Men hvordan kan du være tilfreds med mindre du faktisk var utilfreds i forvejen? Hvorfor lider ikke-rygere ikke under denne tilstand af utilfredshed, og hvordan kan det være at mens ikke-rygere er helt afslappede og tilfredse efter et godt måltid kan rygerne ikke slappe af før de har fået dysset det lille nikotinuhyre i søvn? Giv mig lige lov til at blive her et øjeblik. Den vigtigste årsag til at rygere finder det svært at holde op er at de tror de giver afkald på ægte nydelse. Det er helt afgørende at du forstår at du ikke giver afkald på noget som helst. Hvis du virkelig vil forstå hvordan den lumske nikotinfælde virker skal du prøve at sammenligne den med at spise. Hvis vi spiser regelmæssigt kan vi ikke nå at blive klar over at vi er sultne mellem måltiderne. Kun hvis måltidet er forsinket mærker vi sulten. Og selv da er der ikke tale om fysisk smerte, blot om en tom, ubehagelig fornemmelse som vi genkender som et signal på at “jeg trænger til noget at spise”. Processen med at stille sulten er så tilmed en meget behagelig måde at fordrive tiden på. Rygning fungerer på samme måde. Den tomme, ubehagelige fornemmelse vi genkender som et signal om at vi “har lyst til eller trænger til en cigaret” er identisk med den sult vi føler efter mad. Det ene kan ikke dække behovet for det andet. Trangen til nikotin giver heller ingen fysiske smerter. Fornemmelsen er så svag at vi ikke engang mærker den mellem hver cigaret. Ubehaget melder sig kun når vi ønsker at tænde en cigaret og ikke får lov. Men når vi så tænder cigaretten bagefter føler vi os igen tilfredse. Ligheden mellem sult efter mad og sult efter nikotin narrer rygerne til at tro at de oplever ægte nydelse. Nogle rygere finder det svært at tro at rygning ikke har nogen forbindelse til nydelse. Deres argumenter går i retning af: “Men hvordan kan du dog påstå at rygningen ikke virker stimulerende? Du siger jo selv, at jeg vil komme til at føle mig mindre nervøs hver gang jeg tænder en cigaret.” Der er tilsyneladende mange ligheder mellem det at spise og det at ryge, men det er alligevel diametrale modsætninger:

Du spiser for at overleve og forlænge dit liv. Du ryger og forkorter herved livet. Mad smager virkelig godt. Måltider er behagelige oplevelser som vi kan glæde os over livet igennem. Rygning indebærer at man suger stinkende og giftig røg ned i lungerne. Maden skaber ikke sult. Den afhjælper sult. Den første cigaret udløser trangen til nikotin, og hver ny cigaret forstærker og holder liv i trangen i stedet for at afhjælpe den.

Her er en ende lejlighed til at komme af med en anden almindelig vrangforestilling om rygning. Nemlig den at rygning er en vane. Er det en vane at spise? Hvis du tror det kan du jo prøve på at komme af med den. Nej, hvis man vil påstå at det er en vane at spise kan man lige så godt påstå at det er en vane at trække vejret. Begge dele er livsnødvendige. Forskellige mennesker har for vane at stille deres sult på forskellige tidspunkter og med forskellig slags mad. Men selve det at spise er ikke en vane. Det er rygning heller ikke. Den eneste grund til at en ryger tænder en cigaret er at han vil forsøge at dæmpe den trang som den forrige cigaret skabte. Det er sandt at rygere har for vane at dæmpe deres abstinenser på forskellige tidspunkter, men selve det at ryge er ikke en vane. Vi taler ofte om rygning som en vane. I bogen henviser jeg også til “vanen” for nemheds skyld. Men du skal hele tiden være klar over at rygning ikke er nogen vane. Det er STOFAFHÆNGIGHED!

Når vi begynder at ryge er vi nødt til at tvinge os selv til at lære hvordan vi skal gribe det an. Men før vi ved af det befinder vi os i en situation hvor vi ikke alene køber cigaretter regelmæssigt. Vi er faktisk også nødt til at have dem ved hånden hele tiden. Hvis vi ikke har det melder panikken sig og efterhånden ryger vi mere og mere. Det sker fordi kroppen som ved enhver anden rusgift, bliver immun overfor virkningen af nikotin. Derfor bliver vi tvunget til at øge forbruget. Hver enkelt

cigaret har en næsten øjeblikkelig lindrende virkning på de abstinenser de selv skaber. Når du tænder en cigaret føler du dig ganske vist bedre tilpas end du gjorde et øjeblik tidligere, men du er alligevel mere nervøs og mindre afslappet end du ville have været hvis du var ikke-ryger. Selv mens du ryger! Nu bliver situationen mere latterlig end hvis du bare havde valgt at gå med for små sko. I dette tilfælde stiger ubehaget bare gennem livet. Selv når du havde taget skoene af ville du føle et ubehag. Situationen er uudholdelig, for når du slukker cigaretten vil nikotinen øjeblikkeligt forlade kroppen, og det forklarer hvorfor man har en tilbøjelighed til at kæderyge når man virkelig er stresset. Som jeg tidligere har sagt er det altså ikke en vane at ryge. Den virkelige årsag til at rygeren bliver ved med at ryge er det lille uhyre der sidder nede i rygerens mave. Det skal fodres med jævne mellemrum. Rygeren bestemmer selv hvornår han vil gøre det. Det sker som regel ved fire forskellige anledninger eller ved en kombination af dem:

KEDSOMHED/KONCENTRATION – to diametrale modsætninger! STRESS/AFSLAPPELSE – to diametrale modsætninger!

Hvilken magisk rusgift kan pludselig vende den virkning den havde for 20 minutter siden? Findes der i det hele taget tilsvarende elementer i vores liv bortset fra søvn? Sandheden er at rygning hverken lindrer kedsomhed eller stress. Det styrker heller ikke hverken koncentration eller afslappelse. Det er kun illusioner. Nikotin er en rusgift, men bruges også i insektpulver (slå selv efter i et leksikon). Indholdet af nikotin i en enkelt cigaret ville slå dig ihjel hvis det blev sprøjtet ind i en blodåre. Tobakken indeholder faktisk mange giftige stoffer, deriblandt kulilte. Tobaksplanten tilhører samme slægt som den dødelige Belladonnaurt. Hvis du har planer om at skifte til pibe eller cigarer skal du vide at indholdet i bogen her gælder al slags tobak og alt hvad der indeholder nikotin. Også tyggegummi, plaster, næsespray og inhalatorer.

Menneskets krop er noget af det mest sofistikerede der findes på vores planet. Ingen arter, heller ikke amøben eller regnormen, kan overleve hvis de ikke kan skelne mellem mad og giftige stoffer. Gennem en naturlig, tusindårig udvælgelsesproces har vi både mentalt og fysisk, udviklet en række teknikker der sætter os i stand til at skelne mellem mad og giftige stoffer, samt metoder til at udskille de giftige stoffer hvis vi skulle komme i berøring med dem. Alle menneskelige væsner finder lugten og smagen af tobak afskyelig før de bliver afhængige af det. Hvis du blæser cigaretrøg i ansigtet på et dyr eller et barn vil det hoste og gispe. Da vi røg vores første cigaret fik vi et hosteanfald hvis vi prøvede på at indhalere. Hvis vi røg for meget første gang blev vi endvidere belønnet med svimmelhed og kvalme. Kroppen advarede os: “DU GIVER MIG GIFT! HOLD OP MED DET!” På dette stadie bliver det afgjort om vi ender som rygere eller ej. Det er forkert at påstå at kun fysisk og psykisk svage personer ender som rygere. De heldige personer er dem der finder den første cigaret modbydelig. Deres lunger kan ikke affinde sig med røgen og de er dermed kureret for livstid. Eller måske er de ikke mentalt forberedt på at gennemgå den hårde indlæringsproces der skal til for at lære at inhalere røgen uden at hoste. I mine øjne er det tragiske ved rygefænomenet tanken om hvordan vi kæmpede for at blive afhængige. Og her ligger årsagen til at det er svært at overbevise teenagere. De vil lære at ryge. Når de oplever at cigaretterne ikke smager godt tror de at de kan holde op når de vil. Hvorfor lærer de ikke af os? Og hvorfor lærte vi ikke af vores forældre? Mange rygere tror at de nyder smagen og lugten af tobak. Det er en illusion. Rygerne vænner kroppen til at blive immun overfor den væmmelige lugt og smag, på samme måde som en narkoman tror at han nyder at give sig selv en sprøjte. Abstinenserne fra heroin er hårde, og det eneste narkomaner nyder er det ritual der skal lindre disse symptomer. Rygeren må også have sit “skud”. Han lærer at blive immun overfor cigaretternes afskyelige smag og lugt. Du kan spørge en ryger om han kan lide smagen og lugten af tobak: “Hvis du ikke kan få fat i dit sædvanlige cigaretmærke, men kun et mærke som du synes smager dårligere, vil du så lade

være med at ryge?” Ikke tale om! En ryger vil hellere ryge gammelt tovværk end undlade at ryge. Det spiller ingen rolle om du går over til rulletobak, mentolcigaretter, cigarer eller pibe. Den første tid vil de smage rædselsfuldt, men hvis du blot er standhaftig vil du efterhånden lære at nyde dem. Rygere prøver endog at ryge når de er forkølede, har ondt i halsen, bronkitis eller andre luftvejsproblemer. Nydelse har intet med sagen at gøre. Hvis det var tilfældet ville ingen nogensinde ryge mere end én cigaret. Tusindvis af forhenværende rygere er også blevet afhængige af det afskyelige nikotintyggegummi lægerne foreskriver. Under min konsultation finder enkelte rygere det skræmmende at blive klar over at de er stofafhængige. De tror at det vil gøre det endnu sværere at holde op. Men det er faktisk en god nyhed af to grunde:

De fleste af os bliver ved med at ryge fordi vi tror der er noget i cigaretterne som vi faktisk kan lide. Eller vi tror der er en form for opkvikkende stimulans vi har brug for. Inderst inde ved vi godt at de negative sider overskygger de positive. Vi bilder os ind at der vil opstå et tomrum når vi holder op med at ryge. Enkelte situationer i livet bliver aldrig de samme. Det er illusioner. Sandheden er at cigaretterne ikke giver os noget. De fratager os noget og genopretter det til en vis grad for at holde illusionen ved lige. Jeg vil forklare dette nærmere i et senere kapitel. Selvom nikotin er verdens stærkeste rusgift i den forstand at man hurtigt bliver afhængig af den, bliver man aldrig alvorlig afhængig. Fordi det er et hurtigtvirkende stof vil det kun vare tre uger før 99 % af nikotinen er ude af kroppen. De faktiske abstinenser er så milde at de fleste rygere aldrig har bemærket dem.

Den kemiske afhængighed er altså let at komme af med, men spørgsmålet er stadig hvorfor så mange rygere finder det svært at holde op. Rygere gennemgår flere måneders tortur under forsøg på afvænning. De tilbringer resten af livet med at længes efter en cigaret bare engang imellem. Årsagen er at de er blevet hjernevasket.

De fleste rygere klarer sig uden en cigaret om natten. Abstinenserne er ikke engang stærke nok til at vække dem. Mange går faktisk ud af soveværelset før de tænder den første cigaret. Mange spiser morgenmad først. Mange venter til de er kommet på arbejde. De kan tåle 10 timers abstinenser og det plager dem ikke, men hvis de gik i 10 timer uden en cigaret i vågen tilstand ville de rive håret ud af hovedet på sig selv. Mange rygere beslutter sig for, at når de køber en ny bil må der ikke ryges i den. De går i teater, stormagasiner, kirke og så videre. Det plager dem ikke at de ikke kan ryge. Der har ikke engang været ramaskrig i undergrundsbanen over at man ikke må ryge der. Rygerne er næsten taknemmelige når de støder på et rygeforbud der tvinger dem til at afstå fra cigaretterne. For tiden undlader mange at ryge hjemme eller hvis de er hos ikke-rygere. Det har de det fint med. De fleste rygere har lange perioder hvor de uden besvær undlader at ryge. Selv jeg kunne slappe af en hel aften uden en cigaret. De sidste år jeg røg, plejede jeg at glæde mig til de aftener hvor jeg ikke havde grund til at kvæle mig selv (sikke en latterlig “vane”!) Den kemiske afhængighed er let at tolerere, selv mens man stadig er afhængig ryger. Men tusindvis af festrygere bliver ved med at ryge med jævne mellemrum. Endda storrygere der ellers har kvittet “vanen” nyder alligevel en cigar engang imellem. Det hele er med til at holde afhængigheden ved lige. Hovedproblemet er altså ikke selve nikotinafhængigheden. Den er kun en lynafleder der skal holde os hen i uvidenhed om det egentlige problem: hjernevasken. Det kan være en trøst for storrygere at vide at det er lige så let for dem at holde op som det er for festrygerne. På en måde er det faktisk lettere. Jo længere du holder fast på “vanen”, jo dybere vil den trække dig ned, og desto større er gevinsten når du holder op. Det kan måske være en trøst for dig at vide at rygterne omkring rygestop (for eksempel “det tager syv år at få al giften ud af kroppen” eller “hver eneste cigaret du ryger stjæler fem minutter af dit liv”) ikke er sande.

Det betyder ikke at de negative sider ved rygning er overdrevne. Tværtimod. Men sandheden er at udsagnet om de fem minutter kun er hvis du pådrager dig en af de dødelige sygdomme eller hvis du simpelthen får så meget gift ind i din krop at du går helt i stå. “Giften” forlader aldrig kroppen helt. Det er et faktum. Med rygere i nærheden ligger en del af deres røg i luften og selv ikke-rygere vil få en lille procentdel i sig. Men vores krop er en utrolig indretning. Den har et enormt restitutionspotentiale forudsat at du endnu ikke har fået en af de uhelbredelige sygdomme. Hvis du holder op nu vil din krop genvinde sin helbredstilstand i løbet af nogle få uger. Næsten som om du aldrig havde røget en cigaret i dit liv. Det er aldrig for sent at holde op. Jeg har kureret mange rygere på 50 og 60 år. Og endda nogle 70 og 80 år. Engang kom der en kvinde på 91 år sammen med sønnen på 66 år til min klinik. Da jeg spurgte hende hvorfor hun ville holde op med at ryge svarede hun: “Jeg vil gerne være et godt eksempel for min søn.” Seks måneder senere skrev hun til mig for at fortælle at hun følte sig som en ung pige igen. Jo dybere rygningen trækker dig ned, desto større er lettelsen når du holder op. Da jeg endelig holdt op gik jeg direkte fra 100 om dagen til 0. Jeg havde ikke et eneste tegn på abstinenser. Det var faktisk rigtig behageligt - selv i afvænningsperioden. Men vi skal have fjernet den hjernevask.

KAPITEL 7

Hjernevask og underbevidsthed

Hvordan eller hvorfor begynder vi at ryge? For at forstå dette må vi granske underbevidsthedens stærke evne til at lade sig påvirke. Jeg kalder underbevidstheden for vores “automatpilot”. Vi vil gerne tro at vi er intelligente mennesker som selv bestemmer hvordan vores liv skal være. Men 99 % af vores natur bliver formet af det samfund vi vokser op i. Det gælder det tøj vi går i, de huse vi bor i og så videre. Samfundet former det grundlæggende livsmønster, selv på områder hvor vi er forskellige – eksempelvis hvad angår politiske holdninger. Det er ingen tilfældighed at Socialdemokratiets tilhængere som regel kommer fra arbejderklassen og højrefolk oftest fra middel- og overklassen. Underbevidstheden har stærk indflydelse på os. Millioner af mennesker kan blive ført bag lyset når der er tale om fakta og ikke om synspunkter. Før Columbus sejlede jorden rundt vidste de fleste mennesker, at den var flad. I dag ved vi, at den er rund. Hvis jeg skrev en række bøger og prøvede på at overbevise dig om at jorden var flad ville jeg ikke have held med mig. Men hvor mange af os har været ude i rummet og se den klode vi bor på? Selv om du har fløjet eller sejlet jorden rundt kan du alligevel ikke være overbevist om at du ikke rejste i en cirkel over en flad overflade. Reklamefolk er meget gode til at påvirke underbevidstheden. Rygeren møder store plakater, når han kører omkring. Rygere møder annoncer i alle bladene. Du lægger ikke rigtigt mærke til dem eller også synes du måske det er spild af penge. Du tror ikke at det påvirker dig til at købe cigaretter. Men du tager fejl. Du kan teste det. Næste gang du går ind på et værtshus eller en restaurant en kold vinterdag og din ledsager spørger hvad du har lyst til at drikke, skal du ikke bare sige: “En cognac,” (eller hvad det nu måtte være). Du skal udpensle dit ønske: “Ved du hvad jeg virkelig kunne have lyst til i dag? Jeg har lyst til den vidunderlige, varme glød man får af en rigtig god cognac.” Du vil opdage at selv mennesker der ikke kan lide cognac, bestiller det samme.

Fra vi er ganske små bliver vores underbevidsthed hver dag bombarderet med information om at cigaretter får os til at slappe af, de giver os selvtillid og mod og er det bedste og mest dyrebare på denne jord. Tror du jeg overdriver? Hver gang du ser en tegnefilm, en film eller et teaterstykke hvor folk skal henrettes, hvad er da det sidste de beder om? Ganske rigtig – det er en cigaret. Virkningen heraf bliver ikke registreret i den vågne bevidsthed, men underbevidstheden noterer sig det. Den modtager og registrerer budskabet: “Det mest dyrebare i hele verden, min sidste tanke og handling, vil være at ryge en cigaret.” I alle krigsfilm får den sårede mand overrakt en cigaret. Tror du måske at det er blevet anderledes i den senere tid? Nej. Vores børn bliver stadig bombarderet med store plakater og annoncer. Cigaretreklamer i tv skulle efter sigende være forbudt nu, men i bedste sendetid ser man hvordan verdens bedste billard- og dartspillere damper som lokomotiver. Disse programmer bliver som regel sponsoreret af tobaksgiganterne. Det er en lumsk tendens i reklame i dag. Der sker en sammenkobling mellem cigaretter og sportsbegivenheder eller mellem cigaretter og rige, berømte mennesker. Bilerne i Grand Prix løb bliver udformet efter, - og får oven i købet navn efter - cigaretmærker eller måske er det omvendt? TV viser reklamefilm hvor et nøgent par deler en cigaret efter et samleje. Sammenkædningen er åbenbar. Jeg er en stor beundrer af dem der har lavet reklamen for den lille cigar. Ikke på grund af deres motiver men fordi de er geniale. En mand står ansigt til ansigt med døden eller med en katastrofe. Der er gået ild i hans ballon og den er i færd med at styrte ned. Eller også er sidevognen på hans motorcykel lige ved at styrte i en elv. Måske er han Columbus og hans skib er ved at falde ud over kanten af jorden. Der bliver ikke sagt et ord. Vi hører indsmigrende musik. Han tænder en cigar og et udtryk af ren, uforfalsket lykke breder sig over hans ansigt. Rygerens vågne bevidsthed registrerer måske ikke engang at han ser på reklamen, men underbevidstheden fordøjer tålmodigt budskabet. Ganske vist går meget opmærksomhed også i modsat retning. Skrækkampagner mod kræft, ben der bliver amputeret, kampagner mod dårlig ånde og så videre. Men det får ikke folk til at holde op med at ryge. Logisk set burde det virke, men gør det altså ikke. De skræmmer ikke engang unge mennesker. I alle de år jeg røg troede jeg fuldt og fast på at jeg aldrig ville være begyndt at ryge hvis jeg havde kendt sammenhængen mellem lungekræft og cigaretrygning. Sandheden er at sammenhængen ikke har nogen betydning overhovedet. Fælden er i dag præcis som den var dengang Sir Walter Raleigh gik i den. De store kampagner mod rygning bidrager kun til den almene forvirring. Selv de lækre pakker med

cigaretter og tobak der lokker dig til at prøve indholdet, er forsynet med en advarsel om den risiko du udsætter dit helbred for. Er der nogensinde en eneste ryger der læser dem eller tænker betydningen af dem igennem? Jeg tror at de store cigaretfabrikanter bruger myndighedernes advarsler som et middel til at øge salget af deres produkter. Mange af scenerne indeholder skræmmende elementer som edderkopper, guldsmede og kødædende planter. Advarslerne er så store og iøjnefaldende at rygeren ikke kan undgå at se dem hvor meget han end anstrenger sig. Det giver et stik af frygt som udløser en association til cigaretpakken. Ironisk nok er rygeren selv den stærkeste kraft i denne hjernevask. Det er en fejltagelse at tro at rygere er viljesvage individer. Man skal være stærk for at tåle giften. Dette er en af grundene til at rygere nægter at acceptere den statistik der beviser at rygning ødelægger helbredet. Alle kender en onkel Frede der røg 40 cigaretter om dagen, aldrig var syg og levede til han var 80. De nægter at tænke på de hundredvis af andre rygere der bliver revet bort i deres bedste alder, eller det faktum at onkel Frede måske ville have været i live i dag hvis han ikke havde røget. Hvis du foretager en lille undersøgelse blandt venner og kolleger vil du opdage at de fleste rygere er viljestærke mennesker. De er tit selvstændige erhvervsfolk, driftsledere eller specialister såsom læger, advokater, politifolk, lærere, sælgere, sygeplejersker, sekretærer, husmødre med børn og så videre. Med andre ord lader rygere til at være personer med en stresset tilværelse. Rygere lader sig først og fremmest narre af påstanden om at rygning nedsætter stress. Rygere bliver tit forbundet med stærke, handlekraftige personer der påtager sig ansvar og tåler stress. Det er lige netop den type mennesker vi beundrer og ønsker at efterligne. En anden gruppe med tendens til at blive rygere er personer med ensformigt arbejde. Kedsomhed er en anden vigtig årsag til at man begynder at ryge. Jeg er bange for at opfattelsen af at rygning afhjælper kedsomhed heller ikke er andet end en illusion. Omfanget af hjernevask er ganske utroligt. I vores samfund bliver vi oprørt over at nogen sniffer lim eller bruger heroin. Dødsfald som følge af at sniffe lim kommer ikke over ti om året. Dødsfald som følge af heroinmisbrug ligger på under 100 om året i England (omtrent det dobbelte i Danmark). Der er en anden gift, nemlig nikotin, som mindst 60 % af os bliver afhængige af

på et tidspunkt i løbet af vores liv. Hovedparten af dem tilbringer resten af livet med at betale i dyre domme for det. De fleste af de penge de har til overs, går til cigaretter. Tusindvis af mennesker får deres liv ødelagt hvert år fordi de bliver afhængige af nikotin. Rygning er dødsårsag nummer ét i samfundet. Også selvom vi tager trafikulykker, brande og så videre med i beregningen. Hvorfor er det at vi gør store og alvorlige problemer ud af at sniffe lim og misbruge heroin når den gift vi bruger flest penge på, og som slår flest ihjel, helt frem til for nogle få år siden blev betragtet som en helt acceptabel, social vane? Efterhånden bliver rygning betragtet med skepsis. Det er en asocial vane der er skadelig for vores helbred, men den er ikke forbudt. Cigaretterne sælges i farvestrålende pakninger i alle kiosker, pubber, klubber, på tankstationer og i restauranter. Du må samle modstandskraft til al denne hjernevask på samme måde som når du skal købe en bil af en brugtvognsforhandler. Du nikker høfligt, men du tror ikke et ord af det han siger. Lad dig ikke narre af askebægre af krystal eller lightere i guld. Følg ikke med de mange millioner mennesker der er blevet taget ved næsen. Begynd med at spørge dig selv: Hvorfor gør jeg det? Er jeg virkelig nødt til det? NEJ, SELVFØLGELIG ER DU IKKE DET. Min største udfordring er at komme med en forklaring på hjernevasken. Hvorfor bliver en ellers rationel og intelligent person et fuldkomment fæ når det gælder hans egen afhængighed? Jeg er ikke meget for at indrømme det, men af de mange tusinde mennesker jeg har hjulpet med at komme af med vanen, var jeg selv den største idiot. Ikke blot røg jeg op til 100 cigaretter om dagen, men min far var også storryger. Han var en stærk mand, men han døde i sin bedste alder netop på grund af rygningen. Jeg kan huske at jeg som dreng så forbavset på ham fordi han hostede og spyttede om morgenen. Jeg kunne se at han ikke var glad for det. Det stod mig klart at noget havde taget magten over ham. Jeg kan huske at jeg sagde til min mor: “Du må aldrig lade mig begynde at ryge.”

Da jeg var femten år trænede jeg helt fanatisk. Sporten var det vigtigste i mit liv, og jeg var fuld af mod og selvtillid. Hvis der dengang var en der havde sagt til mig at jeg ville komme til at ryge 100 cigaretter om dagen ville jeg have væddet alt hvad jeg kom til at tjene i mit liv på at det ikke ville ske. Jeg ville have accepteret alle mulige odds. Som 40-årig var jeg både fysisk og psykisk cigaretnarkoman. Jeg var på det stadium hvor jeg ikke kunne gennemføre selv den mest trivielle fysiske eller psykiske handling uden at tænde en cigaret først. For de fleste rygere er det livets normale stressfaktorer der udløser refleksen. Det kan være at tage telefonen eller omgås i selskabslivet. Jeg kunne ikke engang skifte TV kanal eller pære i en lampe uden at ryge. Jeg vidste at jeg var ved at tage livet af mig. Jeg prøvede ikke på at narre mig selv til at tro noget andet. Men jeg forstår ikke hvorfor jeg dengang ikke forstod hvad rygningen gjorde ved mig rent psykisk. Det var jo så indlysende. Det latterlige er at de fleste rygere en eller anden gang i deres liv har levet med den illusion at de kan lide cigaretter. Jeg har aldrig troet på det. Jeg røg fordi jeg troede det styrkede min koncentrationsevne, og fordi det beroligede nerverne. Når jeg nu ikke længere ryger er det vanskeligt at tro at jeg virkelig havde det sådan engang. Det er som at vågne fra et mareridt. Rygning er et slags mareridt. Nikotin er en rusgift og dine sanser, for eksempel smagsløgene og lugtesansen, er bedøvet. Det værste ved rygning er ikke de skader det påfører dit helbred og din tegnebog, det er at det forkvakler sindet. Man leder efter enhver undskyldning for at blive ved med at ryge. Jeg kan huske at jeg på et tidspunkt gik over til at ryge pibe efter et mislykket forsøg på at kvitte cigaretterne. Jeg troede at piben var mindre skadelig og at den ville hjælpe mig til at reducere rygningen. Pibetobak kan være afskyeligt. Aromaen kan være meget behagelig, men den smager forfærdeligt. Jeg kan huske at min tungespids var øm som en byld i omtrent tre måneder. I bunden af pibehovedet samlede der sig en flydende, brun, klæbrig masse. Af og til sker det at du uden at være klar over det, løfter pibehovedet lidt for højt, og før du ved af det har du slugt en mundfuld af det modbydelige fluidum. Det resulterer i almindelighed i at du kaster op med det samme ligegyldigt hvor du befinder dig. Det tog mig tre måneder at lære hvordan jeg skulle håndtere piben. I dag forstår

jeg ikke hvorfor jeg ikke en eneste gang i løbet af de tre måneder spurgte mig selv hvorfor jeg udsatte mig selv for en sådan tortur. Naturligvis virker ingen mere tilfreds end en piberyger der har lært hvordan han skal ryge sin pibe. De fleste er overbeviste om at de ryger fordi de kan lide det. Men hvorfor var de nødt til at arbejde så hårdt for at lære at værdsætte deres pibe når de faktisk havde det udmærket uden? Svaret er at når du først er blevet afhængig af nikotin, tiltager hjernevasken. Din underbevidsthed ved at det lille uhyre skal fodres og du lukker alt andet ude. Som jeg allerede har fastslået er det frygt der får folk til at blive ved med at ryge. Det er frygten for den tomme, ubehagelige fornemmelse du får når du holder op med at forsyne din krop med nikotin. Selvom du ikke er bevidst om følelsen er den der alligevel. Du behøver ikke at forstå den. En kat behøver heller ikke at forstå hvor varmekablerne under gulvet er. Den ved bare at den får det dejligt varmt hvis den sidder et bestemt sted. Hjernevasken er årsag til at det er så svært at give afkald på cigaretterne. Hjernevasken fra vores opvækst, forstærket af hjernevasken fra vores egen afhængighed, og stærkest af alt - hjernevasken fra venner, slægtninge og kolleger. Har du lagt mærke til at jeg ofte taler om at “give afkald på at ryge”? Jeg gjorde brug af denne formulering i begyndelsen af forrige afsnit. Det er et klassisk eksempel på hjernevask. Formuleringen antyder et reelt offer. Sandheden er at der overhovedet ikke er noget at give afkald på. Tværtimod opnår du at befri dig selv fra en frygtelig sygdom og derved få fantastiske, positive fordele. Fra nu af vil vi ikke længere tale om at “give afkald på”, men om at holde op, eller om det som det i virkeligheden drejer sig om: AT UNDSLIPPE. Det eneste der påvirker os til at begynde at ryge er jo at alle de andre gør det. Vi tror at vi går glip af noget. Vi kæmper hårdt for at blive afhængige, men finder aldrig rigtig ud af hvad det var vi gik glip af inden vi blev rygere. Hver gang vi ser en anden ryger styrkes vi i troen på, at der må være noget i det. Ellers ville denne person selvfølgelig ikke ryge. Selv efter at det er lykkedes den forhenværende ryger at komme af med vanen, føler han at han bliver frarøvet noget når en anden person i en eller anden social anledning tænder en cigaret. Han tror selv at han er i sikkerhed og derfor kan tillade sig at ryge én enkelt cigaret. Før han ved af det sidder han igen i saksen.

Denne hjernevask er meget omfattende. Du må være klar over virkningen. Måske husker en del gamle rygere krimiserien Paul Temple. Det var en meget populær udsendelse i radioen efter krigen. En af episoderne drejede sig om afhængighed af marihuana, også kendt som “pot” eller “græs”. Det havde ingen skadelige virkninger. Uden at rygerne viden solgte en del kriminelle cigaretter som indeholdt “pot”. Der var ingen skadelige virkninger. Folk blev simpelthen afhængige og måtte blive ved med at købe cigaretterne. (Der er hundredvis af rygere, der under mine konsultationer fortæller at de har røget “pot”. Ingen af dem sagde at de blev afhængige af pot) Jeg var omtrent syv år da jeg lyttede til udsendelsen. Det var mit første møde med misbrug af rusgift. Tanken om at være afhængig og tvunget til at blive ved med at tage rusgiften fyldte mig med gru. På trods af at jeg er temmelig overbevist om at “pot” ikke er vanedannende ville jeg den dag i dag ikke have mod til at tage et eneste hiv af en t indeholdende marihuana. Ironisk nok endte det altså med at jeg blev afhængig af den mest vanedannende rusgift i verden. Jeg ville ønske at Paul Temple havde advaret mig mod cigaretter. Ironisk nok bruger menneskeheden millioner af kroner på kræftforskning. Samtidig bruges milliarder på at overtale raske, sunde teenagere til at gøre sig afhængige af den modbydelige plante. Vi er i færd med at fjerne hjernevasken. Ikke-rygerne lider ikke afsavn, men den stakkels ryger forspilder et helt livs:

HELBRED ENERGI ØKONOMI SINDSRO SELVTILLID

MOD SELVRESPEKT LYKKE FRIHED

Og hvad får han igen for alt det han ofrer? ABSOLUT INTET udover illusionen om at finde tilbage til den tilstand af fred, ro og selvtillid som ikke-rygeren nyder godt af hele tiden.

KAPITEL 8

LINDRING AF ABSTINENSER

Rygere tror at de ryger fordi de kan lide det, fordi de slapper af eller fordi de får en slags ny energi, men det egentlige formål er at lindre abstinenser. I begyndelsen fungerer cigaretter som en social “hjælper”. Vi kan ryge eller lade være med at ryge. Men den modbydelige kædereaktion er i gang. Vores underbevidsthed begynder at lære at en cigaret på særlige tidspunkter kan være lystbetonet. Jo mere afhængige vi bliver, desto større bliver behovet for at lindre abstinenserne. Jo længere cigaretterne trækker dig ned, desto lettere bliver du narret til at tro at de gør det modsatte. Det hele sker så langsomt og umærkeligt at du ikke selv er klar over det. De fleste rygere forstår ikke at de er afhængige før de prøver på at holde op med at ryge. Selv på det tidspunkt vil mange ikke vil indrømme det. Enkelte genstridige eksemplarer holder simpelthen hovedet gemt i sandet livet igennem. De prøver at overbevise sig selv og andre om at de kan lide cigaretterne. Jeg har haft følgende samtale med hundredvis af teenagere:

JEG: Er du klar over at nikotin er en rusgift og at den eneste grund til at du ryger er at du ikke er i stand til at lade være.

T: Sikke noget sludder! Jeg kan lide det. Hvis jeg ikke kunne lide det ville jeg holde op med det samme. JEG: Så lad være med at ryge i en uge for at vise mig at du kan, hvis du vil.

T: Det er der ingen grund til. Jeg kan lide det. Hvis jeg ville holde op, gjorde jeg det. JEG: Men vil du ikke godt holde op i en uge, blot for at bevise for dig selv at du ikke er afhængig af nikotinen. T: Hvorfor skulle jeg det? Jeg kan lide det!

Som jeg allerede har forklaret, så har rygere en tilbøjelighed til at lindre deres abstinenser når de er udsat for stress eller kedsomhed, når de skal koncentrere sig eller slappe af, eller når de oplever en kombination af disse situationer. Det er en pointe, jeg vil forklare nærmere i de næste kapitler.

KAPITEL 9

Stress

Her vil jeg ikke kun nævne de store tragedier i livet som stressfaktorer. De mere ubetydelige - telefonsamtalen, forældres bekymringer for deres børn og så videre tæller også. Lad os bruge telefonsamtalen som eksempel. For de fleste mennesker er telefonen en smule stressende, særligt på arbejdet. De færreste opringninger er fra tilfredse kunder eller chefen der vil rose dig. Som regel er der en vis aggressivitet forbundet med samtalerne. Noget er måske gået galt. Eller nogen stiller krav. Når det sker, vil rygeren tænde en cigaret hvis han ikke allerede har gjort det. Han ved ikke hvorfor han gør det, men han ved at det af en eller anden grund lader til at hjælpe. I virkeligheden er der sket det at rygere, uden selv at være klar over det, allerede har været udsat for irritation (nemlig tegn på abstinenser). Den totale mængde af stress bliver reduceret fordi cigaretten dæmper irritationen og derved fjerner noget af det almindelige stress. Rygeren oplever det som at få et skud energi. Lige i det øjeblik er den opkvikkende virkning faktisk ikke en illusion. Rygeren føler sig bedre tilpas end før han tændte cigaretten. Men selv mens han ryger, er han mere anspændt end han ville have været som ikke-ryger. Jo mere afhængig du bliver af rusgiften, desto mere vil den bryde dig ned, og desto mindre vil den restituere dig mens du ryger. Jeg har lovet at der ikke vil komme nogen chokbehandling. Og jeg prøver heller ikke på at chokere dig med det eksempel der nu følger. Jeg vil bare understrege at cigaretter ødelægger nerverne i højere grad end de beroliger dem. Prøv at forestille dig at en læge fortæller dig at han bliver nødt til at amputere dine ben hvis du ikke straks holder op med at ryge. Stop lige et sekund eller to og prøv om du kan forestille dig livet uden ben. Prøv så om du kan forestille dig hvilken sindstilstand den mand befinder sig i, når han, på trods af lægens

advarsel, bliver ved med at ryge, for så til sidst at miste begge ben. Før i tiden hørte jeg den slags historier og fejede dem til side som aldeles skøre. Men faktisk gik jeg også og ønskede at en læge ville sige det samme til mig så jeg kunne holde op med at ryge. Jeg var forberedt på at jeg kunne blive ramt af en hjerneblødning når som helst. Jeg kunne ikke alene miste begge ben. Jeg kunne miste livet. Jeg oplevede ikke mig selv som skør. Jeg var bare storryger. Den slags historier er ikke skøre. Dette er præcis hvad rusgiften nikotin gør ved dig. Med tiden tapper den dig for kraft og mod. Jo mere modløs den gør dig, desto mere bliver du narret til at tro at det modsatte sker. Vi har alle hørt om den panik der kan ramme en ryger når han er ude sent en aften og opdager at han er ved at løbe tør for cigaretter. Ikke-rygere bliver ikke ramt af den slags panik. Cigaretterne skaber angstfornemmelsen. Ikke alene ødelægger de dine nerver. De er også fulde af en stærk gift der langsomt og snigende nedbryder dit fysiske helbred. Når rygeren når det stadium hvor cigaretterne tager livet af ham, tror han at de giver ham mod og at han ikke kan klare livet uden dem. Se i øjnene at cigaretter ikke virker beroligende på dine nerver. Den ødelægger dem lidt efter lidt. En af de store gevinster ved at bryde ud af vanen er at du får selvtilliden og selvsikkerheden tilbage.

KAPITEL 10

Kedsomhed

Hvis du sidder og ryger lige nu, har du antageligt glemt at du gør det. Du kommer først i tanker om det nu hvor jeg gør dig opmærksom på det. En af de mange fejlslutninger i forbindelse med rygning er at cigaretter hjælper når man keder sig. Kedsomhed er en sindstilstand. Når du ryger en cigaret siger din hjerne ikke: “Jeg ryger en cigaret, jeg ryger en cigaret.” Det sker kun når det er længe siden du har fået en smøg, eller hvis du forsøger at skære ned på dit forbrug af cigaretter. Eller det sker mens du ryger de første par cigaretter efter et mislykket forsøg på at holde op. Den reelle situation er følgende: Når du er afhængig af nikotin og ikke kan ryge, er der noget der mangler. Hvis dine tanker er beskæftiget med noget der ikke er stressende kan du gå i lange perioder uden at plages af at du ikke får din rusgift. Men når du keder dig, kan intet aflede dine tanker. Derfor må du fodre uhyret. Når du ryger som du har lyst (og altså ikke prøver på at holde op eller skære ned på dit forbrug) kan du tilmed tænde en cigaret uden at være klar over at du gør det. Selv piberygere og dem der ruller deres egne cigaretter kan udføre dette ritual automatisk. Hvis en ryger prøver på at huske hvor mange cigaretter han har røget i løbet af dagen, kan han kun genkalde nogle enkelte af dem. Det er for eksempel den første om morgenen eller den efter et måltid. Sandheden er at cigaretterne indirekte bidrager til at forstærke kedsomheden. De får dig til at føle dig sløv. I stedet for at gå i gang med en aktivitet, plejer rygere at blive ved med at kede sig og tilfredsstille deres rygetrang. Derfor er det så vigtigt at modarbejde hjernevasken. Vi ved at rygere har tilbøjelighed til at ryge når de keder sig. Helt fra barnsben har vi hørt at rygning hjælper mod kedsomhed, så derfor falder det os ikke ind at sætte spørgsmålstegn ved påstanden. Vi er også blevet hjernevasket til at tro at det er afslappende at tygge tyggegummi. Enkelte mennesker skærer tænder når de er stressede. Det

eneste tyggegummien gør er at give dig en logisk grund til at skære tænder. Næste gang du møder en der tygger tyggegummi, skal du se nøje på vedkommende og spørge dig selv om han ser afslappet eller anspændt ud. Se også på rygere der ryger på grund af kedsomhed. De ser fortsat ud til at kede sig. Cigaretter hjælper ikke mod kedsomhed. Som forhenværende kæderyger kan jeg forsikre dig om at der ikke findes nogen kedeligere aktivitet i livet end at tænde den ene modbydelige cigaret efter den anden, dag efter dag og år efter år.

KAPITEL 11

Koncentration

Cigaretter forbedrer ikke koncentrationen. Det er endnu en illusion at tro at de gør det. Når du skal koncentrere dig, prøver du automatisk på at undgå distraktioner som for eksempel at fryse eller være for varm. Rygeren plages i forvejen af det lille uhyre der vil have sit “fix”. Når rygeren ønsker at koncentrere sig behøver han ikke engang at tænke sig om. Han tænder automatisk en cigaret og tilfredsstiller derved trangen for et lille stykke tid. Så begynder han på det han skal lave og har allerede glemt at han ryger. Cigaretter forbedrer ikke koncentrationen. De bidrager til at svække den. Det er ikke tilstrækkeligt med én cigaret. Efter et stykke tid må rygeren have én til. Han ryger mere og mere for at holde abstinenserne under kontrol, og sådan vokser problemet hele tiden. Koncentrationen bliver også negativt påvirket fordi arterier og vener efterhånden bliver tilstoppet af gift og hjernen får for lidt ilt. Hvis du holder op med at ryge, vil din koncentration blive væsentlig forbedret og du vil føle dig langt mere oplagt til at tage fat. Det var netop det her med koncentrationen der forhindrede mig i at holde op da jeg prøvede ved hjælp af ren og skær viljestyrke. Jeg kunne tåle irritationen og det dårlige humør, men hvis jeg rigtig skulle koncentrere mig om noget, så meldte trangen til en cigaret sig med det samme. Jeg kan huske den panik der ramte mig da jeg opdagede at jeg ikke måtte ryge under de eksamener der skulle gøre mig til revisor. Jeg var allerede kæderyger og jeg var overbevist om at jeg ikke kunne koncentrere mig i tre timer uden en cigaret. Jeg klarede alle mine eksamener og kan faktisk ikke engang huske at jeg tænkte på at ryge undervejs. Da det kom til stykket, plagede det mig åbenbart ikke.

Manglen på koncentration som rygere generes af når de prøver på at holde op med at ryge, kommer ikke af den fysiske afvænning fra nikotin. Som ryger står du overfor noget der er besværligt og hvad gør du når du støder på en blokering? Hvis du ikke allerede ryger, så tænder du en cigaret. Den løser ikke problemet. Hvad gør du så? Du gør hvad du er nødt til at gøre - på samme måde som en ikke-ryger. Som ryger vil du aldrig klandre cigaretterne for noget. Rygere har aldrig rygerhoste. De er blot konstant forkølede. I det øjeblik du holder op med at ryge vil du skyde skylden for alt hvad der går galt i dit liv, over på det faktum at du er holdt op med at ryge. Hvis du nu støder på et problem, tænder du måske ikke en cigaret i første omgang, men du vil sikkert sige: “Hvis jeg bare kunne tænde en cigaret, ville problemet være løst.” Og så begynder du at tvivle på om det var rigtigt af dig at holde op med at ryge. Hvis du tror at rygning virkelig forbedrer koncentrationen, kan jeg garantere dig at du ikke vil være i stand til at koncentrere dig så længe du bekymrer dig om at du ikke kan koncentrere dig. Det er tvivlen, og ikke den fysiske abstinens, der skaber problemet. Husk: Det er rygeren der får abstinenser - ikke

ikke-rygeren. Da jeg slukkede min sidste cigaret, gik jeg direkte fra 100 til 0 cigaretter om dagen uden noget mærkbart tab af koncentrationsevne.

KAPITEL 12

Afslapning

De fleste rygere tror at en cigaret kan få dem til at slappe af. Sandheden er at nikotin er en kemisk stimulans. Hvis du tager din puls og derefter ryger to cigaretter lige efter hinanden vil du opdage at din puls slår betydeligt hurtigere bagefter. En af de cigaretter, en ryger sætter størst pris på, er den han tænder efter et måltid. Når vi skal spise lægger vi arbejdet til side, sætter os ned og slapper af, stiller sulten og slukker tørsten. Bagefter føler vi os helt og fuldt tilfredse. Men den arme ryger kan ikke slappe af. Han har endnu en sult som skal stilles. Han ser cigaretten som glasuren på kagen. I virkeligheden er det det lille uhyre der forlanger mad. Sandheden er at en nikotinslave aldrig kan føle sig helt afslappet og følelsen bliver kun værre med årene. De mindst afslappede mennesker på denne klode er ikke ikke-rygerne. Det er de 50-årige i ledende stillinger der kæderyger, hoster og spytter hele tiden. De lider af højt blodtryk og er konstant irritable. Når man kommer til dette stadie, er cigaretterne helt holdt op med at lindre de symptomer de selv skaber. Jeg husker dengang jeg var en ung revisor med kone og små børn. Når et af børnene gjorde noget forkert, kunne jeg hidse mig op i en grad der overhovedet ikke stod i forhold til det barnet havde gjort. Jeg følte at jeg havde en ond dæmon inden i mig. Nu ved jeg at det lige netop var hvad jeg havde. Der var ikke tale om et brist i min karakter. Det var det lille nikotinuhyre der var årsag til problemerne. Dengang troede jeg at jeg var belemret med alverdens problemer. Når jeg i dag ser tilbage på mit liv, kan jeg slet ikke finde nogen af alle de faktorer der gjorde mig så stresset. Jeg havde alt andet i mit liv under fin kontrol. Det eneste der havde kontrol over mig, var cigaretterne. Det sørgelige er at jeg den dag i dag ikke er i stand til at overbevise mine børn om at det var rygningen

der gjorde mig så irritabel. Hver gang de hører en ryger prøve at retfærdiggøre sin afhængighed, er budskabet altid enslydende: “Jamen cigaretterne virker så beroligende på mig. De hjælper mig til at slappe af.” For et par år siden truede adoptionsmyndighederne med at forbyde rygere at adoptere børn. En mand ringede ind, frådende af raseri. Han sagde: “I tager fuldstændigt fejl. Jeg kan huske fra da jeg var barn at hvis jeg havde et lidt ømfindtligt problem jeg gerne ville diskutere med min mor, så plejede jeg altid at vente til hun havde tændt en cigaret. Så vidste jeg at hun var rolig og afslappet.” Hvorfor kunne han ikke tale med sin mor når hun ikke røg? Hvorfor er rygere så anspændte når de ikke ryger, selv efter et hyggeligt måltid på en restaurant? Hvorfor er ikke-rygere helt afslappede efter maden? Hvorfor kan rygere ikke slappe af uden en cigaret? Næste gang du er i et butikscenter og du ser en ung mor skælde ud på sit barn, skal du prøve at studere hende når hun går udenfor. Det første hun vil gøre er at tænde en cigaret. Har du nogensinde set ikke-rygere og rygere sammen i en situation hvor det var umuligt at ryge? Lagde du mærke til forskellen? Hvem af dem virkede mest afslappet? Giv dig tid til at studere rygere, specielt når de ikke må ryge. Du vil komme til at opdage at de holder hænderne i nærheden af munden, eller de triller tommelfingre, stamper med fødderne, fingererer med deres hår eller bider tænderne sammen. De har glemt hvordan det føles at være helt afslappet. Det er en af de mange glæder du kan se frem til. Hele fænomenet omkring rygningen kan sammenlignes med en flue der bliver fanget af en kødædende plante. Den første tid spiser fluen af nektaren. Men før eller senere skifter scenen, og så begynder planten at spise fluen. Synes du ikke det er på tide at komme væk fra den plante?

KAPITEL 13

Kombinationscigaretter

Nej, en kombinationscigaret betyder ikke at du ryger to eller flere cigaretter på en gang. Når det sker, begynder du at spekulere på hvorfor du egentlig tændte den første. Jeg brændte engang bagsiden af min hånd fordi jeg prøvede på at stikke en cigaret i munden hvor der allerede var én i forvejen. Det er ikke nær så dumt som du måske tror. Jeg har sagt tidligere at der kommer et punkt hvor cigaretterne ikke længere kan lindre abstinenserne. Selv mens du ryger, har du fornemmelsen af at mangle noget. Det er kæderygerens store frustration. Hver gang du har brug for noget opkvikkende, opdager du at du allerede ryger. Derfor begynder en storryger ofte at drikke eller bruge andre rusgifte sammen med ved cigaretterne. En kombinationscigaret er den cigaret du ryger når du deltager i en social begivenhed. Det kan for eksempel være et selskab, et bryllup eller en hyggelig middag på en restaurant. Disse sammenkomster er både stressende og afslappende. Det kan måske lyde som en selvmodsigelse. Det er det ikke. Enhver form for selskabeligt samvær kan være stressende, selv sammen med gode venner, og alligevel vil du gerne hygge dig og føle dig helt afslappet. Der er situationer hvor alle de fire grunde er repræsenteret på samme tid. Det kan for eksempel være når du kører bil. Hvis du kommer fra en anspændt situation, for eksempel et besøg hos tandlægen, kan du slappe af i bilen. Samtidig vil der altid være et element af stress til stede når du kører bil. Dit liv står på spil. Du er nødt til at koncentrere dig. Du er måske ikke opmærksom på de to sidste faktorer, men de er der alligevel selv om de er ubevidste. Hvis du sidder fast i trafikken, eller har en lang tur på motorvejen foran dig, keder du dig måske også. Et andet klassisk eksempel er kortspil. Når du spiller bridge eller poker er du nødt til at koncentrere dig. Hvis du taber mere end du har råd til, virker det stressende. Hvis du sidder i lange perioder uden at få gode kort, kan det blive

kedeligt. På samme tid har du jo fri. Det er meningen at du skal slappe af. Alle rygere kommer til at kæderyge når de spiller kort. Det gør ikke nogen forskel om abstinenserne er små eller store. Det gælder også for dem der bare ryger engang imellem. Askebægerne bliver fulde og flyder over på rekordtid. Der hænger en konstant sky af røg over spillernes hoveder. Hvis du prikker en af rygerne på skulderen og spørger om han nyder det, vil han svare: “Laver du grin med mig?” Det er tit efter sådan en aften, når man vågner med en hals som det indvendige af en skorsten, at man beslutter sig for at holde op med at ryge. Kombinationscigaretterne er specielle. Det er dem vi tror at vi vil komme til at savne mest når vi overvejer at holde op. Vi tror at vores liv aldrig vil blive helt så godt igen. Samme princip gør sig faktisk gældende ved at cigaretterne kun giver lindring for abstinenser, og enkelte gange har vi større behov for at lindre dem end ellers. Lad os gøre det helt klart: Cigaretten er ikke speciel. Det er anledningen derimod. Når vi først har fjernet behovet for cigaretten, vil den slags sammenkomster blive hyggeligere og de stressende situationer vil virke mindre stressende. Dette vil jeg forklare nærmere i næste kapitel.

KAPITEL 14

Hvad er det jeg giver afkald på?

ABSOLUT INTET! Kun frygten gør det svært for os at give afkald på cigaretterne. Frygten for at vi skal blive frarøvet vores hygge eller vores stimulans. Frygten for at enkelte hyggelige situationer aldrig vil blive helt så hyggelige igen. Frygten for at vi ikke vil være i stand til at håndtere stressede situationer. Virkningen af hjernevasken er at vi bliver narret til at tro at vi har en indvendig svaghed, eller at der ligger noget, vi har brug for, indbagt i cigaretten. Vi bliver narret til at tro at der vil opstå et tomrum hvis vi holder op med at ryge. Én ting må du have helt klart for dig: CIGARETTERNE FYLDER IKKE NOGET TOMRUM ud – DE SKABER DET! Af skabninger på denne klode har mennesket den mest sofistikerede krop. Enten du tror på en gud, på en naturlig udvælgelsesproces eller på en kombination af begge dele, er sandheden at hvad det end var for et væsen eller system som skabte vores krop, må det være tusinde gange mere effektivt end vi mennesker! Mennesket kan ikke skabe den mindste lille levende celle. Vores syn er et mirakel og det samme er forplantningen, blodomløbet og hjernen. Hvis det havde været meningen at vi skulle ryge, ville vi have været udstyret med et slags filter som kunne holde giften væk fra kroppen, samt en form for skorsten. Vores krop er udrustet med et alarmsystem der giver os advarsler i form af hoste, svimmelhed, kvalme og så videre. Når vi ignorerer advarslerne, sætter vi vores liv i fare. Sandheden er ganske enkelt at der ikke er noget at give afkald på. Når du først har renset det lille uhyre ud af kroppen og hjernevasken ud af sindet, vil du hverken længes efter cigaretter eller føle trang til dem.

Cigaretter gør ikke måltiderne bedre. De ødelægger dem. De ødelægger vores smags- og lugtesans. Bemærk at rygerne tit har problemer med at vente til måltidet er afsluttet før de tænder en cigaret selv om de ved at det generer ikkerygerne. Det skyldes ikke at rygerne generelt er mennesker uden evne til at tage hensyn til andre. De føler sig simpelthen bare dårligt tilpas uden cigaretterne. De befinder sig som en lus mellem to negle. Enten skal de undvære cigaretterne og føle sig dårligt tilpas fordi de ikke kan ryge. Eller også ryger de og føler sig dårligt tilpas fordi de generer andre mennesker og derved får dårlig samvittighed og foragter sig selv for ikke at kunne lade være. Se nøje på rygerne under en officiel sammenkomst hvor de må vente på kongens skål. Mange af dem får pludselig problemer med vandladningen og må liste sig ud for at snuppe en smøg. Nu kan du virkelig se at rygning er en afhængighed. Rygerne ryger ikke fordi de kan lide det. Rygerne ryger fordi de føler sig dårligt tilpas hvis de må afstå fra det. Mange af os tænder den første cigaret i en social anledning, ofte mens vi er unge og uerfarne. Det varer ikke længe før vi tror, at vi ikke kan hygge os i selskabslivet uden en cigaret. Det er det rene vrøvl. Tobakken stjæler din selvtillid. Det bedste bevis på den frygt cigaretterne fylder os med, er den virkning de har på kvinder. Næsten alle kvinder er omhyggelige med deres udseende. De ville ikke drømme om at møde op i et selskab uden at være velklædte og velduftende. Visheden om at deres ånde minder om et gammelt askebæger, lader overhovedet ikke til at afskrække dem. Jeg ved at det plager dem en hel del. Mange kvinder hader lugten af deres eget hår og tøj, men det afskrækker dem ikke, fordi frygten som nikotinen skaber hos rygeren, er umådelig stærk. Cigaretter gør ikke sociale sammenkomster lettere. De ødelægger dem. Du skal holde en drink i den ene hånd og en cigaret i den anden. Samtidig skal du prøve at komme af med asken og de mange skod. Du skal undgå at blæse røg i ansigtet på den person du taler med. Samtidig skal du spekulere på om han eller hun kan lugte din ånde eller se hvor gule dine tænder er. Der ikke er noget at give afkald på. Du opnår derimod nogle positive gevinster ved at holde op med at ryge. Når en ryger vurderer at det er tid til at holde op, tænker han først og fremmest på helbred, penge og social accept. Dette er væsentlige og vigtige spørgsmål, men personligt tror jeg at den største belønning ligger i det psykologiske. Rygestop fører til:

At selvtilliden og modet vender tilbage. Frihed fra slaveriet. At man ikke behøver at gå gennem livet tynget af de sorte skygger der skyldes at halvdelen af befolkningen foragter dig eller er irriteret på dig - og værst af alt - at du foragter dig selv.

Livet er bedre når du ikke ryger, og det er tilmed uendelig meget morsommere. Du bliver sundere og raskere og får bedre råd til det du gerne vil. Du bliver også lykkeligere og kan i langt højere grad end før, nyde tilværelsen. De utrolige gevinster ved at være ikke-ryger vil blive behandlet i de næste kapitler. Nogle rygere finder det svært at forstå det begreb jeg kalder “tomrummet”. Måske kan den følgende analogi være til hjælp. Forestil dig at du har en frostskade i ansigtet. Jeg har en fantastisk salve. Jeg siger til dig: “Prøv min salve.” Du smører salven på, og såret forsvinder med det samme. En uge senere kommer det tilbage. Du spørger: “Har du mere af den salve?” Jeg siger: “Behold tuben. Måske får du brug for den igen.” Du smører salven på og vips! Såret forsvinder igen. Hver gang såret kommer tilbage er det større og mere smertefuldt. Intervallerne bliver kortere og kortere. Til sidst er dit ansigt helt dækket af såret, og det gør ulideligt ondt. Nu kommer det tilbage hver halve time. Du ved at salven fjerner det for en tid, men du er meget bekymret. Vil såret sprede sig over hele kroppen? Vil det blive ved med at komme tilbage? Du opsøger en læge. Han kan ikke kurere det. Du prøver enkelte andre ting, men det er altså kun denne fantastiske salve der hjælper. Det er nu kommet så langt at du er fuldstændig afhængig af salven. Du går aldrig udenfor en dør uden at forsikre dig om at du har en tube i lommen. Hvis du skal rejse til udlandet, sørger du altid for at tage flere tuber med. I tillæg til bekymringen for dit helbred kommer også det problem at jeg nu er begyndt at forlange 1300 kroner for hver tube. Og du kan ikke gøre andet end at betale.

Så læser du i et medicinsk tidsskrift at det ikke bare er dig der er ramt af denne mystiske sygdom. Mange andre har samme problem. Farmaceuterne er kommet frem til at salven slet ikke læger såret. Det eneste den gør, er at skjule såret under overfladen på huden. I virkeligheden er det salven der får såret til at vokse. Det eneste du skal gøre for at komme af med såret, er at holde op med at smøre salven på. Såret kommer til at forsvinde efter et stykke tid. Ville du blive ved med at bruge salven? Ville det kræve viljestyrke at lade være med at bruge salven? Hvis du ikke troede på artiklen ville du måske være ængstelig de første par dage. Til gengæld ville du ikke længere have noget behov for eller ønske om at bruge salven så snart du opdagede at såret var ved at læges. Ville du føle dig trist og utilpas? Selvfølgelig ikke. Du havde et slemt og tilsyneladende uhelbredeligt problem, men så fandt du løsningen på det. Selvom det ville tage et års tid før såret var helt lægt, ville du alligevel glæde dig hver dag over at se det fortage sig. “Er det ikke vidunderligt? Jeg kommer ikke til at dø!” Det var denne magi jeg oplevede da jeg slukkede min sidste cigaret. Lad mig understrege én ting i forbindelse med analogien til såret og salven. Såret er ikke identisk med lungekræft, åreforkalkning, kronisk astma, bronkitis eller andre alvorlige hjerte- og lungelidelser. Alle disse sygdomme kommer oveni problemet med såret. Det er heller ikke de tusindvis af kroner vi smider ud af vinduet, et helt liv med dårlig ånde og gule tænder, sløvheden, vanskelighederne med at trække vejret, hosten, de mange år vi tilbringer med at kvæle os selv og ønske at vi kunne holde op med det, eller de gange vi lider fordi vi er et sted med rygeforbud. Det er ikke at blive foragtet af andre mennesker gennem et helt liv, eller - værst af alt - at foragte os selv. Alle disse ting kommer i tillæg til såret. Såret er det der får os til at lukke øjnene for alle disse andre ting. Det er den paniske fornemmelse af at vi “trænger til en cigaret”. Ikke-rygere er ikke plaget af denne fornemmelse. Det er frygten der plager rygerne mest. Den største gevinst de får ved at holde op med at ryge, er at slippe væk fra denne frygt. Det var som om en tæt tåge pludselig lettede i hovedet på mig. Jeg indså at den paniske følelse af at trænge til en cigaret ikke kom af en indvendig svaghed ved mig eller ved en magisk egenskab ved cigaretterne. Den kunne føres helt tilbage til den allerførste cigaret og til hver eneste cigaret jeg havde røget efter den.

Cigaretter der ikke dulmede følelsen, men tværtimod forstærkede den. Jeg indså at alle de andre “glade” rygere gennemlevede samme mareridt som mig. Måske ikke helt så slemt, men alle med hver deres besynderlige argumenter retfærdiggørelse af deres dumhed.

DET ER SÅ DEJLIGT AT VÆRE FRI!

KAPITEL 15

Et selvpålagt slaveri

Når en ryger prøver på at holde op med at ryge, tænker han først og fremmest på helbred, penge og social accept. En del af hjernevasken i forbindelse med denne afskyelige rusgift, er slaveriet. Gennem det 19. århundrede kæmpede menneskeheden hårdt for at afskaffe slaveriet. Alligevel tilbringer rygeren sit liv i et selvpålagt slaveri. Han lader ikke til at forstå at han i virkeligheden ville ønske at han var ikke-ryger. Ikke alene nyder vi ikke størstedelen af de cigaretter vi ryger, vi er end ikke klar over at vi ryger dem. Det er først efter en periode med abstinenser at vi faktisk får den vrangforestilling at vi nyder en cigaret (det vil sige den første om morgenen, den vi ryger efter et måltid og så videre). Cigaretten er kun vigtig for os når vi prøver på at skære ned på forbruget, holde helt op eller når myndighederne indfører et nyt rygeforbud (for eksempel i kirken, på hospitalet, i butikscenteret, i teateret og så videre). Den inkarnerede ryger må være klar over at denne udvikling bare vil blive værre og værre. I dag er der rygeforbud i undergrundsbanen. I fremtiden vil det sprede sig til alle offentlige steder. Tiden er forbi hvor en ryger kunne besøge sine venner og bekendte og sige: “Har du noget imod at jeg ryger?” Nu om dage leder rygeren febrilsk efter et fyldt askebæger. Hvis han ikke får øje på det, prøver han at lade være med at ryge. Hvis han ikke klarer den længere, beder han om tilladelse til at ryge. Han vil få et svar der omtrent lyder: “Ryg hvis du ikke kan lade være.” Eller: “Vi ser helst at du ikke ryger herinde. Vi kan ikke lide lugten.” Den stakkels ryger der i forvejen føler sig ynkelig, ville ønske at jorden åbnede sig og opslugte ham.

Da jeg røg, var det en prøvelse hver gang jeg gik i kirke. Selv under min datters bryllup hvor jeg skulle have stået der som en stolt og glad far – hvad gjorde jeg da? Jeg tænkte: “Lad os da komme i gang så vi kan få det overstået og komme ud og få en cigaret.” Det hjælper lidt når man kan iagttage rygere ved den slags anledninger. De søger sammen. Der er aldrig kun én pakke cigaretter. Mindst 20 pakker bliver sendt rundt, og replikkerne er altid de samme: “Ryger du?” “Ja, men jeg tror jeg tager en af mine egne.” “Jeg prøver dine bagefter.” De tænder deres cigaretter og suger røgen langt ned i lungerne og tænker: “Nej, hvor er vi heldige. Vi har da vores lille belønning. De stakkels ikke-rygere har ingen belønning.” Den “stakkels ikke-ryger” har ikke brug for belønning. Vi blev ikke skabt til at gå gennem livet i et kontant, systematisk forsøg på at forgifte vores krop. Det er sørgeligt at rygeren, der står med sin smøg, aldrig opnår den følelse af fred, selvtillid og ro som ikke-rygeren oplever gennem hele sit ikke-rygende liv. En ikke-ryger sidder ikke i kirken med et hvileløst ønske om at tiden skal gå hurtigt. Han kan slappe af og nyde hvert minut af sit liv. Jeg plejede at bowle indendørs om vinteren. Jeg foregav et problem med min blære for at få en undskyldning til at gå ud og ryge. Nej, jeg var ikke en 14-årig skoledreng. Jeg var en 40-årig autoriseret revisor. Det var patetisk. Når jeg så kom ind igen for at bowle, havde jeg alligevel ingen glæde af det. Jeg ville bare have det overstået så jeg kunne komme ud og ryge igen. Og det skulle altså være min form for afslappelse, den glæde jeg havde ud af min fritid. En af de store glæder for mig ved ikke længere at ryge er at være fri fra slaveriet. Nu kan jeg endelig glæde mig over mit liv. Jeg skal ikke længere tilbringe halvdelen af det med at føle trang til en cigaret og på samme tid ønske at jeg ikke har lyst til den. Det er vigtigt at rygerne er klar over at når de er sammen med ikke-rygere, er det ikke ikke-rygeren der frarøver dem noget. Det er det lille uhyre i deres egen

mave der er på spil.

KAPITEL 16

Jeg kan spare X kroner om ugen

Jeg kan ikke sige tit nok at det er hjernevasken der gør det svært at holde op med at ryge. Jo mere hjernevask vi kan komme af med før vi begynder, jo lettere vil du komme til at nå målet. Engang imellem diskuterer jeg med personer som jeg kalder uforbederlige rygere. Min definition på en uforbederlig ryger er en der har råd til at ryge, som ikke tror at det er skadeligt for hans helbred og som ikke bekymrer sig over at blive udelukket fra det gode selskab. (Der er ikke mange tilbage af dem.) Hvis den uforbederlige ryger er en ung mand, siger jeg til ham: “Jeg har svært ved at tro at det ikke bekymrer dig at bruge så mange penge på cigaretter.” Som regel lyser han op. Hvis jeg var gået til angreb på ham og havde talt om hans helbred eller de sociale besværligheder, ville han måske have følt sig på usikker grund, men når det kun drejer sig om penge, vil han svare: “Jamen jeg har råd til det. Det drejer sig kun om X kroner om ugen. Jeg synes det er det værd. Det er min eneste last eller fornøjelse.” Er han en af dem der ryger 20 om dagen, siger jeg til ham: “Jeg har alligevel svært ved at tro at det med pengene ikke bekymrer dig. Du vil komme til at bruge over en halv million kroner i løbet af dit liv. Og hvad bruger du de penge til? Du stikker ikke engang ild til dem eller smider dem ud af vinduet. Du bruger dem faktisk på at ødelægge dit fysiske helbred, dine nerver og din selvtillid. Du bruger dem på at leve et liv som slave med dårlig ånde og gule tænder. Du vil da ikke påstå at det ikke gør dig bekymret?” På dette tidspunkt i samtalen fremgår det tydeligt, særligt når der er tale om et ungt menneske, at han eller hun aldrig har skænket de samlede udgifter i løbet af et helt liv en tanke. De fleste rygere har mere end nok at gøre med prisen på én pakke cigaretter. Somme tider regner vi ud hvor mange penge vi bruger i løbet af

én uge. Og det er også godt nok. En sjælden gang (og kun når vi tænker på at holde op med at ryge) beregner vi hvor mange penge vi bruger i løbet af et år. Det er skræmmende summer. Men i løbet af et helt liv – nej, det er utænkeligt. Den uforbederlige ryger bliver lidt kort for hovedet og siger: “Jeg har råd til det. Det er ikke mere end så og så meget om ugen.” Han optræder som en dørsælger overfor sig selv. Så siger jeg: “Jeg vil give dig et tilbud som du ikke kan afslå. Hvis du betaler mig 13.000 kroner her og nu vil jeg forsyne dig med gratis cigaretter resten af livet.” Hvis jeg havde tilbudt at overtage et lån på 520.000 kroner for 13.000 kroner, ville rygeren have bedt om min underskrift på et stykke papir før jeg fik tænkt mig om. Men endnu er der ikke en eneste uforbederlig ryger (og nu skal du huske på, at jeg ikke taler med én der, som dig, har planer om at holde op). Jeg taler med én der overhovedet ikke har tænkt sig at holde op) der har sagt ja til mit tilbud. Hvorfor ikke? Når vi er kommet så langt i en konsultation, siger rygeren tit: “Hør en gang, det er faktisk ikke den økonomiske side af sagen der plager mig.” Hvis du tænker i samme baner vil jeg bede dig om at spørge dig selv hvorfor den ikke plager dig. Hvorfor vil du gøre hvad du kan for at spare andre steder hvis du alligevel bruger tusindvis af kroner på at forgifte dig selv uden tanke for hvad det koster? Svaret på det spørgsmål lyder: Alle de andre afgørelser du træffer i dit liv vil som regel være resultater af en proces hvor du har vejet for og mod. Du er kommet frem til et fornuftigt svar. Svaret er måske forkert, men det er i det mindste fremkommet som et resultat af en rationel tankerække. Hver gang en ryger vejer for og mod med hensyn til rygning, bliver svaret altid det samme: “HOLD OP MED AT RYGE! DET ER FOR DUMT!” Altså ryger de ikke fordi de har lyst eller fordi de har besluttet sig for at gøre det. De gør det fordi de tror at de ikke kan holde op. De er nødt til at hjernevaske sig selv. De er nødt til at holde hovedet skjult i sandet. Men tag lige og gnid sandet ud af øjnene et øjeblik. Rygning skaber en livslang kædereaktion. Hvis du ikke bryder kæden, vil du fortsætte med at ryge resten af dit liv. Lav nu et overslag over hvor mange penge du tror du vil komme til at bruge på cigaretter gennem resten af dit liv. Beløbet vil selvfølgelig variere for

den enkelte, men lad os blot for eksperimentets skyld sige at det drejer sig om 130.000 kroner. Du vil snart føle trang til at tage den beslutning at du skal ryge din allersidste cigaret (-men ikke endnu, tak). Husk min oprindelige instruks. Det eneste du skal gøre for at blive ved med at være ikke-ryger, er at undlade at gå i fælden én gang til. Med andre ord – du må aldrig mere tænde den første cigaret. Hvis du gør det vil den ene cigaret sikkert komme til at koste dig 130.000 kroner. Hvis du mener at det er en forkert måde at se det på, vil det sige at du stadig narrer dig selv. Du kan jo selv forsøge at regne ud hvor mange penge du ville have sparet hvis du ikke havde tændt den første cigaret. Hvis du derimod synes at argumentet holder, skulle du spørge dig selv om hvordan du ville reagere, hvis der lå en lotterigevinst på 130.000 kroner i din postkasse i morgen. Du ville hoppe og danse af fryd. Javel, men så kan du godt gå i gang med at danse! Du står faktisk med en bonus på den størrelse. Og det er tilmed kun én af de utrolige gevinster du kan vente dig! Under afvænningsperioden vil du måske blive fristet til at ryge en sidste cigaret. Det vil hjælpe dig til at modstå denne fristelse hvis du siger til dig selv, at den vil komme til at koste dig 130.000 kroner (eller et andet beløb). Jeg har fremsat dette tilbud gang på gang gennem flere år, også under radio- og fjernsynsprogrammer. Jeg er stadig lige forbløffet over ikke en eneste storryger har følt sig fristet til at gå ind på det. Nogle medlemmer i min golfklub beklager sig hele tiden over at tobakspriserne stiger. Jeg driller dem hver gang de taler om det. Jeg er faktisk bange for at hvis jeg en dag driller dem for meget, vil en af dem gå ind på mit tilbud. Hvis han virkelig gør det vil jeg tabe en formue. Hvis du er sammen med glade, tilfredse rygere der fortæller dig hvor godt deres cigaretter smager, kan du roligt sige til dem at du kender en idiot der vil holde dem med gratis cigaretter resten af deres liv hvis de betaler ham et års udgifter til cigaretter på forskud. Måske kan du finde en til mig der vil gå ind på tilbudet?

KAPITEL 17

Helbred

På dette område har hjernevasken sin stærkeste virkning. Rygerne tror at de er klar over hvilke risici de udsætter deres helbred for. Det er de slet ikke. Det gælder også i mit eget tilfælde. Jeg førte mig selv bag lyset, selv dengang hvor jeg forventede at mit hoved kunne eksplodere når som helst. Da troede jeg at jeg var helt forberedt på at acceptere konsekvenserne af rygningen. Hvis jeg på det tidspunkt havde taget en cigaret med en rød dims fæstet til sig ud af pakken og den røde dims var begyndt at bippe efterfulgt af en advarende røst der sagde: “Javel, Allen, her er så den skæbnesvangre cigaret! Heldigvis får du en advarsel. Den kommer nu: Indtil nu er du gået fri, men hvis du ryger én cigaret til, vil dit hoved eksplodere!” Tror du jeg ville have tændt cigaretten? Hvis du er i tvivl om svaret kan du blot gå hen til en hovedvej med stærk trafik. Du skal stille dig på fortovskanten med lukkede øjne og prøve at forestille dig at du, før du må ryge din næste cigaret, har valget mellem at holde op med at ryge eller krydse denne vej med bind for øjnene. Der er ingen tvivl om hvad du ville vælge. Jeg ville have gjort det som alle rygere gør gennem hele deres liv som rygere: Have lukket øjnene og stukket hovedet i sandet i håb om at vågne en vidunderlig morgen og simpelthen ikke mere have lyst til at ryge. Rygere kan ikke tillade sig at tænke på den risiko de udsætter deres helbred for. Hvis de gør det vil de miste illusionen om at de nyder deres “vane”. Det forklarer samtidig hvorfor de skrækkampagner medierne rask væk anvender, er så ineffektive. Kun ikke-rygerne kan holde ud at se på dem. Det forklarer også hvorfor rygere der tænker på deres gamle onkel Frede der røg 40 cigaretter om dagen og levede til han var 80 år, kan lukke øjnene for de tusindvis af mennesker der bliver revet væk i deres bedste alder på grund af tobaksplantens gift. Omtrent seks gange om ugen har jeg følgende samtale med rygere (som regel de

yngste): JEG: RYGER: JEG: RYGER: JEG: RYGER: JEG: RYGER:

Hvorfor har du lyst til at holde op? Jeg har ikke råd til at ryge. Er du ikke også bange for dit helbred? Nej. Jeg kan jo også blive kørt over af en bus i morgen. Ja, men ville du havne under en bus med vilje? Selvfølgelig ikke. er du ikke på og ser dig for før du krydser gaden? Jo, selvfølgelig gør jeg det.

Akkurat. Rygeren gør sig umage med ikke at havne under en bus. Risikoen for at det skal ske, er meget lille. Alligevel risikerer rygeren velvilligt at blive ødelagt af tobakken, som om han helt har glemt den risiko han udsætter sit helbred for. Det er den magt der ligger i hjernevask. Jeg kender en berømt, britisk golfspiller. Han kan ikke spille på amerikanske baner fordi han er bange for at flyve. Men når han spiller golf kæderyger han hele banen rundt. Er det ikke underligt? Hvis vi tror at der er det mindste i vejen med en flyvemaskine, vil vi ikke gå ombord. Og det selvom risikoen for at dø er meget lille. Risikoen for at dø som følge af rygning er én til fire. Den overser vi hver eneste dag. Og hvad får rygeren ud af den risiko han løber? ABSOLUT INGENTING! En anden velkendt myte er tobakshosten. Mange af de unge mennesker der kommer til mig, er ikke bekymrede for deres helbred fordi de ikke hoster. Men sandheden er stik modsat. Hoste er en af naturens mange kloge anordninger til at fordrive fremmede stoffer fra lungerne. Hosten i sig selv er ikke nogen sygdom. Den er kun et symptom på en sygdom. Når rygere hoster, er det fordi lungerne prøver på at udstøde de kræftfremkaldende tjærestoffer og den gift vi suger ind i dem. Når de ikke hoster, bliver tjæren og giften liggende i lungerne, og så kan det føre til kræft. Rygere er i regelen ikke så glade for at dyrke motion. De har for vane ikke at trække vejret helt ned i lungerne for ikke at hoste. Førhen var jeg sikker på at den tobakshoste der hele tiden plagede mig, ville komme til at tage livet af mig. Men måske reddede den mit liv fordi den hjalp mig til at komme af med en stor del af de uhumskheder jeg sugede ned i lungerne. Tænk blot på det på denne måde: Hvis du har en fin bil og lader den ruste uden at gøre noget ved det, vil det være temmelig dumt af dig. Bilen ender med at blive ubrugelig. Det vil ikke være verdens undergang, for det drejer sig trods alt kun om penge. Du kan altid købe en ny bil. Med din krop er det anderledes. Den er et køretøj der befordrer dig gennem livet. Vi siger altid at helbredet er det mest værdifulde vi har. En syg millionær vil kunne fortælle dig hvor sandt det er. De fleste af os kan se tilbage på en eller anden sygdom eller ulykke i livet hvor vi bad til Gud om hjælp til at få det bedre. (HVOR VI DOG GLEMMER HURTIGT!) Når du ryger, lader du ikke blot rusten tage til. Du undlader også at gøre noget ved det og ødelægger systematisk det køretøj du har brug for på din

færden gennem livet. Du kan ikke købe et nyt køretøj. Du har kun det ene. Brug hovedet. Du er ikke nødt til at ryge. Husk: DET GIVER DIG OVERHOVEDET INTET POSITIVT! Træk hovedet lige op af sandet et øjeblik og spørg dig selv: Hvis du vidste med absolut sikkerhed at den næste cigaret ville blive den der udløste kræft i din krop – ville du så ryge den? Glem sygdommen (det er svært at forestille sig den), men forestil dig at du skal hen på hospitalet for at gennemgå de frygteligste prøvelser – strålebehandling, kemoterapi og så videre. Nu planlægger du ikke resten af dit liv. Du planlægger din egen død. Hvad vil der ske med familien og alle dem du holder af? Hvad vil ske med alle de planer og drømme du havde? Jeg møder tit mennesker som får kræft. De troede ikke at det ville ske for dem. Det værste er ikke selve sygdommen, men bevidstheden om at de selv er skyld i det. Gennem hele vores liv som rygere siger vi: “Ja, men jeg holder op i morgen.” Prøv om du kan forestille dig hvordan de mennesker som trak sorteper, føler det, For dem er hjernevasken forbi. Nu ser de “vanen” som den i virkeligheden er. Og resten af deres liv vil de bebrejde sig selv: “Hvorfor narrede jeg mig selv til at tro at jeg var nødt til at ryge? Gid jeg fik muligheden for at vælge om igen!” Hold op med at narre dig selv. Du har muligheden. Det er en kædereaktion. Hvis du ryger den næste cigaret, vil den føre til endnu en, og endnu en. Du er allerede på vej ind i det. I begyndelsen af bogen lovede jeg dig at du ikke ville blive udsat for nogen chokbehandling. Hvis du allerede har bestemt dig for at holde op med at ryge vil du ikke opleve dette som en chokbehandling. Hvis du stadig er i tvivl, kan du hoppe over resten af dette kapitel og gå tilbage til det når du har læst resten af bogen. Der er allerede skrevet tykke bøger fulde af statistik om de skader rygning kan påføre helbredet. Problemet er at rygeren ikke vil høre om dem førend han har bestemt sig for at holde op med at ryge. Myndighedernes advarsler er ligegyldige. Rygeren tager skyklapper på, og hvis han af ren vanvare skulle komme til at læse advarslen, tænder han øjeblikkeligt en cigaret. Rygerne tænker oftest at faren for at blive alvorligt syg, er næsten lige så

tilfældig som at træde på en landmine. Du skal være klar over én ting: Det er allerede ved at ske for dig. Hver gang du damper på en cigaret, trækker du en kræftfremkaldende tjæresubstans ned i lungerne og kræft er langt fra den værste af de dødbringende sygdomme cigaretterne forårsager eller bidrager til. De er også en stærkt medvirkende årsag til hjertesygdomme, åreforkalkning, halsbetændelse, blodpropper, kronisk bronkitis og astma. Da jeg røg, vidste jeg intet om åreforkalkning eller luftvejsproblemer. Jeg vidste godt at jeg blev forpustet ved den mindste anstrengelse og at astmaen og bronkitisen var en direkte følge af at jeg røg. Men selvom det var ubehageligt, gjorde det ikke ondt, og jeg kunne leve med ubehaget. Jeg indrømmer at tanken om at få lungekræft gjorde mig bange. Det er nok derfor at jeg konsekvent lukkede det ude af mine tanker. Det er forbløffende hvordan frygten for de grufulde sygdomme der følger i kølvandet på rygningen, bliver overskygget af frygten for at holde op med at ryge. Det skyldes nok mest at frygten for at holde op er her og nu, mens frygten for lungekræft er noget der hører fremtiden til. Hvorfor se så dystert på det? Måske vil det aldrig ske. Desuden er jeg nok holdt op med at ryge til den tid. Vi er tilbøjelige til at tænke på rygning som et slags tovtrækkeri. På den ene side er frygten. Rygning er til skade for helbredet, det er dyrt og modbydeligt og det holder dig fast i slaveri. På den anden side er de positive momenter: Jeg har glæde af at ryge, cigaretterne er mine venner, de stimulerer mig. Det falder os ikke ind at også det er et udslag af frygt. Det drejer sig ikke så meget om at vi nyder cigaretterne, men om at vi føler os dårligt tilpas uden dem. Tænk på det ynkelige mismod en narkoman der bliver frataget sin heroin, bliver skubbet ud i. Forestil dig så den fuldkomne glæde de føler, når de igen får lov til at stikke en nål i blodåren og stille den frygtelige sult. Tror du virkelig at de nyder at stikke en sprøjte i en blodåre? Er man ikke afhængig af heroin, vil man aldrig opleve den paniske frygt. Heroin dæmper ikke frygten, men fremkalder den. En ikke-ryger føler sig ikke dårligt tilpas hvis han ikke må ryge efter et måltid. Kun rygere føler afsavn og uro. Nikotinen dæmper ikke afsavnet. Den fremkalder det. Frygten for at blive ramt af lungekræft var ikke nok til at få mig til at holde op med at ryge. Jeg troede at det næsten var som at spadsere gennem et minefelt.

Slap jeg helskindet gennem det - fint. Var jeg uheldig trådte jeg på en mine. Jeg vidste hvilken risiko jeg løb. Hvis jeg var indstillet på at løbe den risiko, ragede det vel ingen andre? Hver gang en ikke-ryger forsøgte at gøre mig opmærksom på den fare jeg udsatte mig selv for, benyttede jeg mig af den typiske, undvigende taktik som alle rusgiftmisbrugere kender til:

“Noget skal man jo dø af.”

Selvfølgelig skal man det, men er det virkelig en logisk grund til at forkorte sit liv med fuldt overlæg?

“Et godt liv er bedre end et langt liv.”

Javel, men du kan da ikke mene at en alkoholiker eller en heroinslave lever et bedre liv end en person der ikke er afhængig af alkohol eller heroin? Tror du virkelig at en ryger har et bedre liv end en ikke-ryger? Du indrømmer vel at rygeren taber på begge fronter – hans liv er både kortere og mere ulykkeligt.

“Mine lunger tager antagelig større skade af udstødningsgas fra bilerne end af nikotinen.”

Tænk hvis det var sandt! Ville det så være en logisk grund til at udsætte dine lunger for endnu mere forurening? Kan du forestille dig at nogen ville være dumme nok til at sætte munden til et udstødningsrør og med vilje trække gassen ned i lungerne?

DET ER DET RYGERE GØR I PRAKSIS!

Tænk på det næste gang du ser en ryger tage et kraftigt hiv af en af sin “dyrebare” cigaret! Jeg forstår godt hvorfor det begyndende lungesvigt jeg oplevede, og faren for at få lungekræft ikke var tilstrækkeligt til at få mig til at holde op med at ryge. Jeg kunne leve med det ene, og jeg lukkede øjnene for det andet. Du forstår nok at min metode ikke går ud på at skræmme dig til at holde op, men lige præcis det modsatte. Jeg vil have dig til at se at du vil få større glæde ud af livet når du har undsluppet cigaretternes tyranni. Hvis jeg havde set hvad der foregik inde i min krop, ville det nok have hjulpet mig til at holde op med at ryge. Nu snakker jeg ikke om den form for chokbehandling, der går ud på at man viser en ryger et par sorte, ødelagte lunger. Jeg forstod selvfølgelig at når mine tænder og mine fingre var farvet af nikotin ville mine lunger nok heller ikke være noget smukt syn. Under forudsætning af at de blev ved med at gøre deres arbejde var det faktisk mindre pinligt end det med tænderne og fingrene. Der var trods alt ingen der kunne se mine lunger! Jeg taler nu om den gradvise ophobning af gift i arterier og vener, den gradvise udsultning, grundet manglende ilt og næring, af hver eneste muskel og organ i kroppen. Det indre hos en ryger bliver druknet i gift og kulilte (fra både udstødningsgasser og rygning). I lighed med de fleste andre bilister kan jeg ikke lide tanken om snavset olie eller et snavset filter i motoren. Kunne du tænke dig at købe en splinterny Rolls Royce og aldrig skifte olie eller oliefilter? Det er lige præcis hvad vi gør mod vores krop når vi begynder at ryge. Mange læger forbinder nu alle mulige sygdomme med rygning, også diabetes, kræft i hjernen og kræft i brystet. Det er ingen overraskelse for mig. Tobaksindustrien snakker ustandseligt om at lægestanden aldrig har ført videnskabelige beviser for at rygning er en direkte årsag til lungekræft.

Det statistiske bevismateriale er så overvældende at man ikke har brug for beviser. Der er heller ingen der har ført videnskabelige beviser for den egentlige grund til at det gør ondt når jeg rammer min tommeltot med en hammer. Jeg forstår det alligevel. Jeg er ikke læge, men som i analogien med hammeren og tommeltotten, gik det snart op for mig at tætheden i brystet, den vedvarende hoste og de hyppige anfald af astma og bronkitis var direkte forbundet med rygningen. Jeg er overbevist om at den største risiko rygningen påfører dit helbred, er den gradvise og vedvarende svækkelse af kroppens immunforsvar. Det er et resultat af at kroppen bliver udsat for konstant forgiftning. Alle planter og dyr bliver udsat for kontinuerlige angreb af bakterier, vira, parasitter og så videre Kroppens egne forsvarsværker er vores bedste værn mod sygdom. Alle pådrager sig infektioner og sygdomme i løbet af livet. Jeg tror dog ikke at menneskets krop blev skabt til konstant sygdom. Hvis du er stærk og sund, vil dit immunforsvar stå imod og slå angrebene tilbage, men kroppens forsvar kan ikke arbejde effektivt hvis du giver muskler og organer kulilte og giftstoffer i stedet for den mængde ilt og næringsstoffer der er brug for. Rygning er ikke i sig selv årsag til så mange sygdomme, men det ligner aids på den måde at det sørger for en gradvis svækkelse af immunforsvaret. Mange af de skadelige virkninger rygningen havde på mit helbred, stod ikke klart for mig før flere år efter at jeg var holdt op med at ryge. Jeg var travlt optaget af at se ned på de idioter og stædige æsler som hellere ville miste deres ben end at holde op med at ryge. Det faldt mig aldrig ind at jeg allerede selv led af åreforkalkninger. Jeg troede at det var helt naturligt at min hud næsten altid var grålig. Måske kom det af mangel på motion. Det faldt mig aldrig ind at det skyldtes mine tilstoppede kapillærer. Jeg fik åreknuder i starten af 30-erne. De er i øvrigt forsvundet som ved et mirakel, efter at jeg holdt op med at ryge. Omtrent fem år før jeg holdt op, begyndte jeg at få en underlig fornemmelse i benene hver aften. Det gjorde ikke ondt. Der var bare en modbydelig uro i dem. Joyce masserede mine ben hver aften. Der gik næsten et helt år efter at jeg var holdt op med at ryge før det gik op for mig at jeg ikke længere havde brug for massagen. Omtrent to år før jeg holdt op, fik jeg af og til stærke smerter i brystet. Jeg var bange for at det kunne være lungekræft. Her bagefter tænker jeg at det nok var

hjertekrampe. Der har ikke været et eneste anfald efter at jeg holdt op. Som barn blødte jeg altid meget, når jeg fik et sår. Det skræmte mig. Ingen forklarede mig at blødningen var et naturligt og vigtigt led i helbredelsen, og at blodet ville koagulere når opgaven var fuldført. Jeg troede at jeg måske var bløder. Jeg gik rundt i angst for en skønne dag at forbløde. Senere i livet kunne jeg få dybe sår uden at bløde ret meget. Det var nærmest en slags rødbrun, sej væske der sivede ud af såret. Farven bekymrede mig. Jeg vidste at blod skulle være friskt rødt. Jeg konkluderede at jeg nok måtte lide af en eller anden blodsygdom. Men jeg var tilfreds med konsistensen for jeg blødte jo ikke så meget længere. Da jeg holdt op med at ryge, lærte jeg at rygning får blodet til at koagulere og at den brunlige farve kommer af iltmangel. Da jeg røg, vidste jeg altså intet om dette. Når jeg ser mig tilbage er det indvirkningen på mit helbred der er så skræmmende. Mit stakkels hjerte prøvede dag ud og dag ind at pumpe den seje, brune materie rundt i indsnævrede blodårer. Det er et mirakel at jeg ikke blev ramt af et slagtilfælde eller en blodprop. Det har fået mig til at indse – ikke hvor skrøbelig vores krop er - men hvor stærk og udholdende og genial den er! Jeg fik leverpletter på hænderne som 40-årig. Hvis du ikke ved hvad det er, kan jeg fortælle dig at leverpletter er de brune eller hvide pletter som meget gamle mennesker har i ansigtet og på hænderne. Jeg prøvede på at lade som ingenting. Jeg gik ud fra at de kom af tidlig senilitet som følge af det hektiske liv jeg levede. Fem år efter at jeg var holdt op med at ryge fortalte en ryger mig at han også havde haft leverpletter. De var forsvundet da han holdt op en gang tidligere. Jeg havde glemt alt om mine pletter, men da han fortalte sin historie, så jeg til min store forundring at mine også var forsvundet. Så længe jeg kan huske tilbage har det sortnet for mine øjne hvis jeg rejste mig for hurtigt, specielt fra et badekar. Jeg følte mig altid svimmel, som om jeg var ved at besvime. Jeg satte aldrig dette i forbindelse med rygningen. Jeg var sikker på at tilstanden var helt normal. Først for fem år siden da en forhenværende ryger fortalte mig at han ikke længere var plaget af svimmelhed, gik det op for mig at jeg heller ikke var svimmel længere. Nu tror du måske at jeg er hypokonder. Det var jeg nok også mens jeg røg. En af de store ulemper ved at ryge er at vi bliver narret til at tro at nikotin giver os mod. I virkeligheden får den modet til at forsvinde gradvist og umærkeligt. Jeg

blev chokeret da jeg hørte min far sige at han ikke havde noget ønske om at leve til han blev 50 år. Jeg ville aldrig have troet at jeg selv 20 år senere ville komme til at føle den samme mangel på livsglæde. Som barn frygtede jeg døden. Jeg troede at rygningen ville fjerne frygten. Måske gjorde den det. Hvis det var tilfældet erstattede den frygten for døden med en anden frygt som var meget værre: FRYGTEN FOR AT LEVE! Nu er frygten for at dø vendt tilbage. Den plager mig ikke. Den betyder simpelthen at jeg glæder mig over livet. Jeg grubler ikke over frygten for at dø mere end jeg gjorde som barn. Jeg har alt for travlt med at nyde livet i fulde drag. Der er små chancer for at jeg lever til jeg bliver 100 år, men jeg vil gøre mit bedste. Jeg vil også gøre mit bedste for at nyde hvert eneste øjeblik jeg får lov til at leve! To andre fordele som aldrig faldt mig ind mens jeg røg, er forbundet med helbredet. Mens jeg endnu røg havde jeg mareridt næsten hver nat. Jeg drømte at jeg blev forfulgt. Jeg går ud fra at mareridtene var en følge af at kroppen ikke fik tilført nikotin om natten. Det gav en følelse af utryghed. Det eneste mareridt jeg har nu, er at jeg engang imellem drømmer at jeg begynder at ryge igen. Det er en helt almindelig drøm blandt forhenværende rygere. Nogle frygter at det betyder de stadig føler trang til at ryge. Tænk ikke på det. Det var et mareridt, en ond drøm. Altså betyder det at du er godt tilfreds med ikke at ryge. I den halvvågne tilstand du oplever efter et mareridt, er du ikke sikker på om der virkelig er indtruffet en katastrofe, men er det så ikke fantastisk at vågne og blive klar over at det kun var en drøm? Den anden fordel er mindst lige stor. Når jeg taler med mine klienter sker det somme tider at jeg stiller mændene følgende spørgsmål: “Hvilket af kroppens organer har størst behov for en rigelig blodtilstrømning?” De lidt flove smil fortæller at de har opfattet hvad jeg sigter efter. Og de har helt ret. Jeg er temmelig genert og finder emnet en smule pinligt. Jeg har ingen planer om at fremlægge en rapport med detaljer om den ugunstige virkning rygningen havde på min seksuelle aktivitet og nydelse. Andre tidligere rygere som jeg har diskuteret emnet med, har samme erfaringer. Også dette var en virkning jeg ikke blev klar over før et godt stykke tid efter at jeg var holdt op med at ryge. Jeg forklarede min seksuelle appetit og aktivitet, eller rettere sagt - min mangel på begge dele, med at jeg var kommet et stykke op i årene. Når du ser naturfilm forstår du at naturens første og vigtigste regel er

overlevelse. Derefter følger arternes overlevelse, med andre ord - forplantningen. Naturen sørger for at forplantningen ikke finder sted med mindre begge parter føler sig fysisk raske og sunde og ved at de har sørget for et trygt hjem, et territorium, en stabil madforsyning og en ende mage. Menneskekroppens genialitet har gjort mænd i stand til mere eller mindre at omgås disse regler, men der er ingen tvivl om at rygning kan føre til impotens. Jeg kan forsikre dig om at når du føler dig frisk og rask og i god form vil du komme til at nyde sex meget mere og meget hyppigere end før. Rygere svæver rundt i den vildfarelse at de negative virkninger af rygning er stærkt overdrevne. Det forholder sig helt modsat. Der er ingen tvivl om at cigaretter er den primære dødsårsag i samfundet. Problemet er at selvom cigaretterne tit fører til eller er en medvirkende årsag til død, kommer det slet ikke tydeligt nok frem i statistikkerne. Man formoder at 44 % af alle brande i private huse skyldes rygning. Jeg spekulerer også på hvor mange trafikulykker der kan føres tilbage til den brøkdel af et sekund, hvor man tager øjnene væk fra vejen for at tænde en cigaret. Som regel er jeg en forsigtig chauffør, men det nærmeste jeg har været ved døden (bortset fra selve rygningen, selvfølgelig) var engang hvor jeg prøvede at rulle en cigaret mens jeg kørte. Jeg kan heller ikke lide tanken om alle de cigaretter jeg har hostet ud af munden under min kørsel. De havnede stort set altid mellem sæderne. Jeg er sikker på at andre chauffører end mig har ledt efter en cigaret med den ene hånd mens de har prøvet at styre bilen med den anden. Effekten af hjernevasken er at vi tænker som den mand der faldt ud fra 100. etage i en bygning. Idet han, på sin vej ned, erede 50. etage råbte han: “Så langt, så godt!” Vi tror at fordi vi har klaret frisag så langt, så kan én cigaret mere hverken gøre fra eller til. Betragt det på en anden måde. “Vanen” er en kontinuerlig og livslang kæde hvor hver enkelt cigaret skaber behovet for den næste. Når du bliver vaneryger tænder du en lunte. Problemet er bare at du IKKE VED HVOR LANG LUNTEN ER. Hver gang du tænder en cigaret er du et skridt nærmere på eksplosionen. HVORDAN KAN DU VIDE OM NETOP NÆSTE CIGARET UDLØSER DEN?

KAPITEL 18

Energi

De fleste rygere er bevidste om den virkning rygning har på deres lunger. Ja, det har nogle konsekvenser at de hele tiden fylder dem med gift og giver dem for lidt ilt og næring. Men de er ofte ikke klar over den virkning det har på deres energireserver. Noget af det lumske ved rygning er at den virkning det har på os både fysisk og psykisk, indtræffer så langsomt og snigende at vi ikke lægger rigtigt mærke til det. Det kan minde om virkningen af at spise for meget. Topmaven vokser så langsomt frem at den ikke skræmmer os. Vi ser de meget overvægtige og spørger os selv hvordan de kan have tilladt sig selv at lade det gå så langt. Men sæt nu at det kunne ske over natten. Du gik i seng og vejede 63 kilo, du var sund og rask, havde stærke, faste muskler og ikke et gram fedt på kroppen. Du vågnede og vejede 190 kilo, var fed og kvabset og havde topmave. I stedet for at vågne frisk, udhvilet og fuld af energi, ville du føle dig sløv og utilpas og næsten ikke i stand til at tvinge øjnene op. Du ville sandsynligvis gå i panik og tro at en grufuld sygdom havde ramt dig i nattens løb. Men sygdommen har været der længe. Det betyder intet at det har taget dig 20 år at udvikle den. Det samme gælder med rygning. Hvis jeg kunne vise dig hvordan dit sind og din krop ville være efter at du i bare tre uger havde holdt dig fra cigaretterne, ville det slet ikke være svært at overtale dig til at holde op med at ryge. Du ville tænke: “er det virkelig at jeg vil komme til at føle mig så godt tilpas?” Eller måske tager du fat i det virkelige omdrejningspunkt: “Er jeg virkelig sunket så dybt?” Det handler ikke alene om hvor meget raskere og mere energisk du ville føle dig. Du ville også få større selvsikkerhed, slappe bedre af og være i stand til at koncentrere dig langt bedre.

Jeg kan huske at jeg som teenager stormede rundt bare for sjovs skyld. I rundt regnet 30 år var jeg konstant træt og sløv. Jeg kæmpede for at vågne klokken ni om morgenen. Efter aftensmaden lagde jeg mig på sofaen for at se fjernsyn, men jeg sov efter fem minutter. Min far havde altid gjort det samme så jeg troede at det var helt normalt. Jeg regnede med at energi og overskud hørte barndommen og ungdommen til og at alderdommen allerede holdt sit indtog i slutningen af 20-erne. Kort efter at jeg slukkede min sidste cigaret mærkede jeg til min store lettelse at tætheden i brystet forsvandt. Det gjorde også hosten, og jeg har ikke haft et eneste anfald af astma eller bronkitis efter det. Men der skete også noget virkeligt dejligt og uventet. Jeg begyndte at vågne klokken syv om morgenen, udhvilet og fuld af energi. Jeg havde oven i købet lyst til at træne, jogge og svømme. Som 48-årig var jeg ikke i stand til at løbe et eneste skridt og langt mindre plaske rundt i en swimmingpool. Mine sportslige aktiviteter var begrænset til at pusle rundt på en græsplæne og spille kuglespil, kærligt omtalt som gammelmandsspil. Ikke lige hvad man forstår ved dynamisk, vel? Og så spillede jeg golf, men kun hvis der var adgang til en motoriseret golfbil. I dag er jeg 64. Jeg jogger op til 5 kilometer hver dag, styrketræner en halv time og svømmer 20 baner. Det er dejligt at have en masse energi. Livet føles godt. Det er rart at leve når man føler sig fysisk og psykisk stærk. Når du holder op med at ryge, vil du langsomt genvinde dit fysiske og psykiske helbred. Heldigvis er det hurtigere at komme op fra end ned i den dybe dal. Problemet er at hvis du tvinger dig selv til at holde op, vil enhver gevinst i forhold til helbred eller økonomi blive overskygget af den depression du må kæmpe dig igennem. Desværre kan jeg ikke transportere dig direkte over i den krop og det sind du kommer til at være beriget med om ca. tre uger. Men det kan du selv! Du ved pr. instinkt at det jeg siger, er rigtigt. Det eneste du behøver at gøre, er at BRUGE FANTASIEN!

KAPITEL 19

Jeg slapper af og får selvtillid

At bilde sig det ovenstående ind er den værste fejltagelse rygere gør sig skyldige i. Da det gik op for mig at det ikke var rigtigt, var slaveriet slut for mit vedkommende. Den største fordel ved at holde op med at ryge er at man slipper for at gå gennem livet med den konstante fornemmelse af utryghed rygere ofte lider under. Rygere finder det vanskeligt at tro at deres cigaretter skaber den fornemmelse af utryghed der griber dem når de er ude sent om aftenen og løber tør for cigaretter. Ikke-rygere har ikke denne fornemmelse. Tobakken skaber den. Først flere måneder efter mit eget rygestop blev jeg klar over mange af de fordele det medførte. Det var mine konsultationer med tidligere rygere der gjorde mig opmærksom på dem. I 25 år nægtede jeg at gå til lægeundersøgelse. Hvis jeg skulle tegne en livsforsikring, skulle det være en “uden lægeundersøgelse”. Sådan en betaler man højere præmie for. Jeg kunne ikke fordrage at være på et sygehus eller gå til læge eller tandlæge. Jeg kunne heller ikke udholde tanken om at blive gammel og måske være nødt til at bo på plejehjem. Jeg satte ikke nogen af disse reaktioner hos mig selv i forbindelse med rygningen, men da jeg holdt op, var det som at vågne af en ond drøm. Nu glæder jeg mig til hver dag. Selvfølgelig sker der også mindre hyggelige ting i mit liv, stress og den slags, men det er dejligt at have selvtillid nok til at modstå det. De gode dage bliver endnu bedre takket være mit nu gode helbred. Jeg har mere energi og selvtillid.

KAPITEL 20

De uhyggelige, sorte skygger

En anden af de store glæder ved at holde op med at ryge er at man kommer af med de uhyggelige, sorte skygger rygere ofte har i baghovedet. Alle rygere føler sig lidt dumme. De ved at de lukker øjnene for tobakkens skadelige virkninger. Man ryger uden at tænke over det, men de sorte skygger ligger altid på lur i underbevidstheden - lige under overfladen. Den der holder op med at ryge, kan vente sig en række fantastiske fordele. Jeg var bevidst om nogle af dem mens jeg røg. For eksempel vidste jeg jo godt at jeg udsatte mit helbred for stor risiko og at jeg smed penge ud af vinduet på at ryge. Jeg vidste godt at det var idioti at ryge og at der var mange fordele ved at lade være. Men jeg var så bange for at holde op, så fast besluttet på at modstå omverdenens forsøg på at få mig til at holde op, at al min fantasi og energi var rettet mod at finde svævende undskyldninger som kunne bidrage til at forsvare min fortsatte rygning. Forbavsende nok meldte de mest geniale indfald sig hver gang jeg var i færd med at holde op med at ryge. De var selvfølgelig inspireret af den frygt og det mismod, jeg oplevede når jeg prøvede på at tvinge mig selv til at holde op. Det handlede ikke så meget om at overse de problemer der var forbundet med helbred og økonomi. Nu hvor jeg er fri fra tobakkens slaveri, kan jeg se hvordan det lykkedes mig at overse andre og meget vigtigere fordele ved at holde op. Jeg har allerede nævnt det slaveri man havner i, det slaveri som går ud på at bruge halvdelen af sit liv på at ryge, mens man inderst inde ønsker at man aldrig var begyndt. Den anden halvdel bruger man til at føle sig udstødt fordi samfundet indfører det ene rygeforbud efter det andet. I forrige kapitel fortalte jeg om glæden ved at få ny energi. For mig var den største glæde hverken helbredet, pengene, energien eller frigørelsen fra slaveriet. Det var at komme af med de uhyggelige, sorte skygger og være fri for at føle sig foragtet og nedvurderet af ikke-rygere. Og måske kom min glæde mest af alt ved følelsen af at kunne

respektere mig selv. Selvom samfundet såvel som rygerne selv, synes at mene det, er kun de færreste rygere viljesvage, holdningsløse og kujonagtige. Hvad angår mig selv så havde jeg kontrol på alle andre områder af livet. Jeg foragtede mig selv fordi jeg var afhængig af en skadelig plante, vel vidende om at den var i færd med at ødelægge mit liv. Jeg kan ikke beskrive den fuldkomne glæde jeg føler, over at være af med de uhyggelige, sorte skygger, afhængigheden og selvforagten. Jeg kan ikke beskrive hvor dejligt det er at kunne se på andre rygere, unge som gamle, festrygere eller storrygere, uden at føle misundelse. Jeg føler med dem mens jeg jubler over at jeg ikke selv længere er slave af den lumske plante. De to sidste kapitler har drejet sig om fordelene ved ikke at ryge. Jeg prøver at skabe en vis balance. Derfor er det næste kapitel en liste over fordelene ved at ryge.

KAPITEL 21

Fordelene ved at ryge

KAPITEL 22

Viljestyrkemetoden

I vores samfund er der en uskreven regel om at det er meget svært at holde op med at ryge. Bøger der råder dig til at holde op, indleder i regelen med at fortælle dig hvor svært det er. Sandheden er at det er latterligt let. Jo, jeg kan godt forstå at du stiller spørgsmålstegn ved påstanden, men tænk lidt over det. Hvis du har som mål at løbe halvanden kilometer på mindre end fire minutter, er det svært. Du vil være nødt til at træne i mange år, og selv da vil du måske være fysisk ude af stand til at gøre det. (En stor del af evnen til at forfølge og nå et mål skyldes vores mentale arbejde. Er det ikke mærkeligt at tænke på hvor svært det forekom før Bannister faktisk gjorde det, og nu er det helt almindeligt?) (Bannister var den første der løb en mil på under 4 minutter, red.) Det eneste du behøver at gøre for at holde op med at ryge, er at lade være med at tænde en ny cigaret. Ingen tvinger dig til at ryge (bortset fra dig selv). I modsætning til med mad og drikke har du ikke brug for cigaretterne for at overleve. Så hvorfor skulle det være svært at holde op hvis du virkelig ønsker det? Det er det faktisk heller ikke. Rygerne gør det vanskeligt for sig selv fordi de benytter sig af viljestyrkemetoden. Vi beslutter os ikke for at blive rygere. Vi eksperimenterer blot med de første cigaretter og fordi de smager så rædselsfuldt er vi overbevist om at vi kan holde op når vi vil. De første cigaretter ryger vi stort set kun i forbindelse med selskabeligt samvær. Men før vi ved af det, er vi både begyndt at købe cigaretter regelmæssigt og ryge dem når vi har lyst til det. Vi ryger hver dag. Rygning er blevet en del af vores liv. Vi sørger for altid at have cigaretter i lommen. Vi tror at selskabslivet generelt og middage specielt bliver bedre af cigaretterne. Vi tror at cigaretter gør os mindre stressede. Det falder os ikke ind at to cigaretter fra samme pakke vil smage nøjagtig ens hvad enten de ryges efter et måltid eller tidligt om morgenen.

Rygning har ingen positiv effekt, hverken på middage eller andre sociale sammenkomster. Det afhjælper heller ikke stress. Der sker det at rygerne ikke tror at de kan nyde et måltid eller udholde stress uden en cigaret. Som regel varer det længe før vi forstår at vi er afhængige. Vi har en illusion om at rygerne nyder deres cigaretter, men vi tror ikke at de er afhængige af dem. Rygerne lever også med illusionen om at de kan holde op når de selv vil. Som regel forstår vi ikke vores problem før vi gør et første forsøg på at holde op med at ryge. De første forsøg på at holde op sker oftest lige efter at man er begyndt. De er tit inspireret af pengemangel (dreng møder pige, de sparer op for at flytte sammen og vil ikke smide penge væk på cigaretter) eller af helbredsmæssige årsager (teenageren er aktiv idrætsmand og opdager at hans kondition ikke er så god længere). Grundene kan være mange og forskellige, men fælles for de fleste rygere er at de altid venter til de står i en stresset eller presset situation. I samme øjeblik rygeren holder op, melder det lille uhyre sig med sit behov for føde. Rygeren får lyst til en cigaret og bliver ulykkelig fordi han ikke må få den. Det middel han i almindelighed bruger for at lindre stress, er pludselig utilgængeligt. Derfor rammes han tre gange så stærkt. Det almindelige udfald efter en pinefuld periode er et kompromis: “Jeg vil skære ned på mit forbrug”, eller “jeg har valgt det forkerte tidspunkt”, eller “jeg vil vente til mit liv ikke længere er så stresset”. Men når stressen er væk, har han ikke længere noget behov for at holde op med at ryge. Så beslutter han sig for at vente til næste stressede periode melder sig. Selvfølgelig indtræffer det rigtige tidspunkt aldrig. For de fleste mennesker bliver livet ikke mindre stresset efterhånden som tiden går. Tværtimod bliver det mere og mere stresset. Vi forlader det beskyttede liv hos vores forældre og træder ind i en verden hvor vi flytter for os selv, søger om banklån, får børn, begår os i arbejdslivet og så videre. Selvfølgelig kan rygerens liv aldrig blive mindre stresset, for det er jo cigaretterne der skaber stress! Efterhånden som rygerens forbrug af nikotin vokser bliver han mere og mere elendig til mode og illusionen om afhængigheden bliver større. Efter de indledende forsøg på at holde op med at ryge håber rygeren som regel (han sætter sin lid til) at han en skønne dag vågner op uden at føle den mindste trang til en cigaret. Det er et håb der tit bliver udløst af historier fra tidligere rygere. (For eksempel “Jeg fik influenza og bagefter havde jeg ikke lyst til at ryge mere.”) Hold op med at føre dig selv bag lyset. Jeg har gået alle disse historier nøje efter

i sømmene. De er aldrig helt så enkle som de kan se ud til. Som regel har rygeren i forvejen bestemt sig for at holde op med at ryge. Så bruger han ganske enkelt influenzaen som et springbrædt. Jeg gik i 30 lange år og ventede på den morgen hvor jeg ville vågne uden trang til en cigaret. Hver gang jeg følte tæthed i brystet, glædede jeg mig til at det skulle gå over igen fordi det forstyrrede min rygning. Når det gælder personer der holder op med at ryge sådan “helt uden videre”, sker det som regel på grund af et chok. Måske er en nær slægtning død af en sygdom med forbindelse til rygning. Måske er de selv blevet skræmt. Det er så meget nemmere at sige: “Jeg bestemte mig for at holde op og så holdt jeg op. Sådan er jeg.” Hold op med at narre dig selv! Det vil aldrig ske med mindre du selv får det til at ske. Lad os se nærmere på hvorfor viljestyrkemetoden er så vanskelig. Gennem det meste af livet stikker vi hovedet i sandet og lader som vi tror på den metode der hedder: “Jeg vil holde op i morgen.” Engang imellem sker der noget der udløser et forsøg på at holde op med at ryge. Det kan være bekymring for helbredet, penge, social stempling - eller måske at vi gennem en periode har røget alt for meget. Det kan være at det begynder at gå op for os at vi faktisk slet ikke nyder det. Uanset hvad grunden er, trækker vi hovedet op af sandet og begynder at veje for og imod. Og så opdager vi det vi har vidst hele livet. En rationel vurdering kan kun føre til én eneste konklusion: HOLD OP MED AT RYGE. Hvis du skulle give alle fordelene ved at holde op med at ryge points fra ét til ti og bagefter gøre det samme med fordelene ved at blive ved med at ryge, ville de totale points for at holde op langt overstige dem der talte for at blive ved. Men selv om rygeren ved at han ville få det meget bedre uden cigaretter tror han alligevel at han må give afkald på noget. Det er en illusion, men det er en stærk illusion. Rygeren ved ikke selv hvorfor, men han tror at cigaretter hjælper både når livet er godt og når det er dårligt. Han er blevet hjernevasket af samfundet og af sin egen afhængighed. I tillæg kommer der en endnu grundigere hjernevask der fortæller ham “hvor svært det er at holde op.” Han har hørt historier om rygere der har været holdt op i flere måneder og stadig længes desperat efter en cigaret. Desuden er der alle de misfornøjede tidligere

rygere (mennesker der holder op og derefter bruger resten af deres liv på at jamre over at de længes efter en cigaret). Han har hørt om rygere der ikke har røget i mange år og som tilsyneladende har det udmærket indtil de en dag ryger én enkelt cigaret og derved atter sidder i saksen. Sandsynligvis kender han også flere rygere med en eller anden sygdom, mennesker der ødelægger sig selv og som åbenbart heller ikke nyder deres cigaretter, men som alligevel fortsætter med at ryge. Muligvis har han også gjort sig den slags erfaringer selv. Alt dette medfører at han i stedet for at glæde sig: “Det er vidunderligt! Jeg er holdt op med at ryge!”, vælger dommedag og fortvivlelse som stod han foran at skulle bestige Mount Everest. Han tror fuldt og fast at det er umuligt at slippe væk når det lille uhyre først har slået kløerne i ham. Mange rygere advarer på forhånd familie og venner og siger: “Hør her, jeg prøver på at holde op med at ryge. Jeg bliver sikkert sur og vranten de næste par uger. Jeg håber I vil være tålmodige.” De fleste af den slags forsøg er dømt til at mislykkes næsten før man går i gang med dem. Lad os gå ud fra at rygeren overlever et par dage uden en cigaret. Hans lunger er allerede i bedring. Han har ikke købt cigaretter så han har flere penge i lommen end normalt. De grunde der fik ham til at beslutte sig for at holde op, eksisterer ikke længere. Det er næsten som at køre forbi en grim trafikulykke. Bagefter kører du langsommere et stykke tid, men næste gang du er sent på den til et møde, glemmer du det hele og kører for hurtigt igen. I den anden ende af tovtrækkeriet sidder det lille uhyre i din mave. Det mangler sit skud. Der er ingen fysiske smerter. Du ville ikke blive hjemme fra arbejde hvis du havde de samme gener på grund af en forkølelse. Du ville heller ikke blive deprimeret. Du ville knapt bemærke det. Det eneste rygeren ved er at han har lyst til en cigaret. Egentlig ved han slet ikke hvorfor det er så vigtigt for ham, men det er det altså. Det lille uhyre i maven puster liv i det store uhyre i hovedet. Pludselig er den person der blot et par timer eller dage tidligere sad med en hel række gode grunde til at holde op med at ryge, på desperat jagt efter en undskyldning for at tænde en cigaret igen. Måske siger han sådan noget i retning af:

Livet er for kort. Der kan komme et atomangreb. Jeg kan blive kørt over af en bus i morgen. Jeg har ventet for længe. Og nu for tiden siger de jo at man får

kræft af alt.

Jeg har valgt det forkerte tidspunkt. Jeg skulle have ventet til efter jul/efter ferien/efter at jeg er færdig med alt det besvær jeg har på arbejdet lige nu.

Jeg kan ikke koncentrere mig. Jeg er irritabel og i dårligt humør. Jeg kan ikke udføre mit arbejde ordentligt. Min familie og mine venner kan ikke holde mig ud. Lad os se det i øjnene – jeg er nødt til at begynde at ryge igen, ikke blot for min egen skyld, men også af hensyn til de andre. Jeg er en uforbederlig ryger og jeg kan umuligt blive lykkelig uden mine cigaretter. (Det var min bedste undskyldning gennem 33 år).

På dette tidspunkt vil rygeren i almindelighed give op. Han tænder en cigaret og skizofrenien forværres. På den ene side føler han en voldsom lettelse over at suget slipper taget i ham. Det lille uhyre får igen hvad det vil have. På den anden side synes han at cigaretten smager modbydeligt, især fordi han har holdt sig fra dem et stykke tid. Han kan ikke begribe hvorfor han ryger. Derfor tror rygeren at han mangler viljestyrke. Men det drejer sig faktisk ikke om mangel på viljestyrke. Det eneste han har gjort er at skifte mening. Han har truffet en fuldkommen rationel beslutning på grundlag af den information han besidder. Hvad godt er der ved at være rask hvis man har det forfærdeligt? Hvad godt er der ved at være rig hvis man har det forfærdeligt? Intet godt. Absolut intet. Det er bedre at leve et kort, behageligt liv, frem for et langt, mismodigt liv. Heldigvis er det ikke. Tværtimod. Livet uden cigaretter er meget, meget bedre. Men det var netop den vrangforestilling der fik mig til at ryge i 33 år. Jeg må tilstå at hvis det havde været virkeligheden, ville jeg også have været ryger den dag i dag (eller rettere: Jeg ville ikke have været her). Det mismod rygeren lider under, har intet med abstinenser at gøre. Ganske vist udløser abstinenserne mismodet, men den egentlige pine ligger i hovedet og skyldes tvivl og usikkerhed. Rygeren har en fornemmelse af at han giver afkald på noget. Derfor begynder han at føle at han mangler noget. Det er en form for stress. Når hjernen siger at han skal tænde en cigaret bliver situationen stresset.

Trangen til en cigaret melder sig med det samme når han holder op. Men nu kan han jo ikke tænde en cigaret. Han er jo holdt op med at ryge. Han bliver derfor deprimeret og så er vi i gang igen. Noget andet der gør det vanskeligt, er at man venter på at noget skal ske. Hvis du har som mål at få et kørekort, ved du at målet er nået i det øjeblik du har klaret prøven. Når bruger viljestyrkemetoden siger du til dig selv: “Hvis jeg kan klare mig længe nok uden cigaretter vil trangen til at ryge forsvinde af sig selv.” Hvordan ved du at der er gået tilstrækkelig lang tid? Det kan du aldrig vide. Du holdt op med at ryge da du slukkede din sidste cigaret. Hvis du siger sådan til dig selv, er du i færd med at vente på hvor lang tid der vil gå før du giver op og begynder igen. Der kan komme dage eller uger fuld af sort depression. Dine tanker er besat af tvivl og frygt. “Hvor længe varer det før trangen til en cigaret forsvinder?” “Vil jeg nogensinde blive rigtig glad igen?” “Vil jeg nogensinde få lyst til at stå op om morgenen igen?” “Vil jeg nogensinde kunne nyde et måltid mad igen?” “Hvordan skal jeg kunne håndtere stress i fremtiden?” “Vil jeg nogensinde kunne hygge mig i sociale sammenhænge igen?” Du venter på at det hele skal blive bedre, men så længe du grubler vil cigaretterne blot være dig mere og mere dyrebare. Selvfølgelig sker der noget, men rygeren er ikke opmærksom på det. Hvis han kan overleve i tre uger uden at suge nikotin ned i lungerne vil den fysiske trang forsvinde. Men som jeg tidligere har nævnt, er abstinenserne fra nikotin så svage at rygeren ikke mærker dem. Efter ca. tre uger fornemmer mange at trangen er forsvundet. Så tænder de en cigaret for at overbevise sig selv. Det viser sig at være rigtigt. Cigaretten smager rædselsfuldt, men kroppen har fået nikotin. Idet den tidligere ryger slukker sin cigaret begynder nikotinen at forlade kroppen igen. Nu melder der sig en lille stemme i baghovedet: “Du har lyst til én til.”

Rygeren var faktisk kommet af med stemmen, men nu er den på plads igen. Som regel vil rygeren ikke tænde næste cigaret med det samme. Han tænker: “Jeg vil ikke gå i fælden en gang til.” Så han venter et stykke tid. Der kan være tale om timer, dage, måske uger. Så siger den tidligere ryger: “Jeg blev ikke afhængig så jeg kan roligt ryge én til.” Nu er han gået i fælden for anden gang og han er allerede på vej ned i det sorte hul igen. Rygere som virkelig holder op med at ryge ved hjælp af viljesstyrkemetoden, synes ofte at det er en langvarig og vanskelig proces fordi hjernevasken er deres største problem. Længe efter at den fysiske afhængighed er forsvundet længes rygeren stadig efter en cigaret. Hvis han er tilstrækkelig standhaftig vil det til sidst gå op for ham at han ikke vil give efter. Han holder op med at tænke på cigaretterne og accepterer at livet går videre og at det er godt at leve uden cigaretter. Mange rygere har succes med denne metode, men den er krævende og besværlig. Langt flere lykkes det ikke for. Selv dem for hvem det lykkes, oplever tilbagefald gennem hele livet. De vil altid i en vis grad være udsat for hjernevask. De tror at cigaretterne er en positiv stimulans både på gode og onde dage. (Det er også den illusion de fleste ikke-rygere lider under. De er også hjernevasket, men enten tror de at de ikke kan lære at “nyde” cigaretten eller også ved de at de ikke er villige til at tage de negative konsekvenser.) Dette forklarer hvorfor mange forhenværende rygere begynder at ryge igen, selv efter at de har været stoppet i lange perioder. Mange tidligere rygere ryger en cigar eller en cigaret en gang imellem. De ryger den enten som en “ekstra belønning” eller for at overbevise sig selv om hvor modbydeligt det smager. Hensigten bliver opfyldt. Men igen – i samme øjeblik de slukker cigaretten begynder nikotinen at forlade kroppen og så melder stemmen i baghovedet sig: “Du har lyst til én til.” Hvis de tænder en til, vil den stadig smage lige modbydeligt og så siger de: “Fantastisk! Så længe jeg ikke kan lide dem bliver jeg ikke afhængig! Efter jul/sommerferien/denne krisesituation vil jeg aldrig mere ryge.” For sent. De sidder i fælden. Den fælde de gik i første gang de røg, har nu krævet sit offer igen. Jeg siger det endnu en gang: Nydelse har ingenting med sagen at gøre. Det har

den aldrig haft! Hvis vi kun røg fordi vi nød det, ville ingen nogensinde ryge mere end én cigaret. Vi går ud fra at vi nyder at ryge simpelthen fordi vi ikke kan udholde tanken om at vi er dumme nok til at ryge uden samtidig at nyde smagen og fornemmelsen. Af den grund ryger vi også tit uden egentlig at overveje at vi gør det. Hvis du var bevidst om den modbydelige gas der sivede ned i dine lunger hver gang røg, og hvis du skulle sige til dig selv: “Dette vil komme til at koste mig 1,2 millioner kroner i løbet af mit liv, og måske er det lige netop denne cigaret der vil udløse kræft i mine lunger” – ja, så er jeg temmelig overbevist om at illusionen om nydelse ville forsvinde med det samme. Vi føler os dumme når vi prøver på at lukke øjnene for de negative sider. Det ville jo være uudholdeligt hvis vi hele tiden skulle se dem i øjnene! Hvis du studerer rygerne, specielt i socialt samvær, vil du snart se at de kun er lykkelige når de ikke selv er klar over at de ryger. Så snart de bliver klar over det føler de sig utilpas. Vi ryger for at fodre det lille uhyre. Når du først har jaget det lille uhyre ud af kroppen og det store uhyre ud af hjernen, vil du hverken have behov for eller lyst til at ryge.

KAPITEL 23

Lad være med at skære ned

Mange rygere prøver at skære forbruget ned. Det kan være som en indledende manøvre for at holde helt op eller i et forsøg på at få kontrol over det lille uhyre. Mange læger og rådgivere anbefaler en reduktion af forbruget som et skridt på vejen. Det er klart at jo mindre du ryger, jo bedre er det. Men hvis du ønsker at holde helt op hjælper det ikke at reducere forbruget. Det er med til at holde dig i fælden hele livet. I regelen reducerer man forbruget efter et mislykket forsøg på at holde op med at ryge. Efter nogle timers eller dages abstinenser siger rygeren til sig selv: “Jeg kan ikke udholde tanken om at være helt uden cigaretter. Fra nu af vil jeg bare ryge dem jeg virkelig nyder, eller måske vil jeg skære ned til ti om dagen. Hvis jeg kan klare mig med ti om dagen, kan jeg holde fast ved det eller måske endda reducere mit forbrug endnu mere.” Nu er det at der kan ske en række frygtelige ting:

Denne ryger lever i den værste af alle verdener. Han er stadig afhængig af nikotin og han holder liv i uhyret, ikke bare det lille uhyre i kroppen men også det store uhyre i hovedet. Han ønsker at tiden – og livet - skal gå hurtigt mens han venter på den næste cigaret. Før han reducerede sit forbrug, tændte han en cigaret hver gang han fik lyst til en. Det dæmpede abstinenserne. Nu er han faktisk selv skyld i at han vil komme til at lide af abstinenser det meste af livet og at de kommer oven i det almindelige stress og de normale problemer livet bringer. Han er selv skyld i at han føler sig mismodig og i dårligt humør.

Dengang han røg det antal han havde lyst til, havde han ingen glæde af de fleste af cigaretterne. De eneste cigaretter han bildte sig ind at han havde glæde af, var dem han røg efter en pause der var lang nok til at give abstinenser (det vil sige den første om morgenen, den han røg efter et måltid og så videre).

Når han nu venter en time eller mere på hver enkelt cigaret “nyder” han alle cigaretter. Jo længere han venter, jo bedre smager hver cigaret. “Nydelsen” ved en cigaret ligger ikke i selve cigaretten. Den ligger i at man kommer af med den fysiske og mentale uro der følger med trangen til nikotin. Jo længere du lider, desto “bedre” bliver hver enkelt cigaret. Den kemiske afhængighed er ikke den største hindring for at holde op med at ryge. Den er næsten umærkelig. Rygere kan klare sig hele natten uden en cigaret. Trangen er ikke stærk nok til at vække dem. Faktisk går mange rygere ud af soveværelset før de tænder en cigaret. Mange spiser også morgenmad før de ryger. Nogle venter endda til de er kommet på arbejde. De kan gå i op til 10 timer uden en cigaret uden at det plager dem. Rygere går i butikker og teatre, de opsøger læger, sygehuse, tandlæger og så videre uden større ubehag. Mange rygere afstår fra at ryge i selskab med ikke-rygere og der har endnu heller aldrig været ramaskrig fordi man ikke må ryge i undergrundsbanen. Rygere bliver næsten glade når de får besked om at de ikke må ryge. De føler en slags hemmelig tilfredshed ved at gå lange perioder uden en cigaret. Det giver dem håb om at de måske en skønne dag kan nå dertil hvor de slet ikke har lyst til at ryge. Det virkelige problem er hjernevasken, illusionen om at cigaretter virker stimulerende og at livet aldrig vil blive helt det samme uden nikotin. Når du skærer ned på dit forbrug af cigaretter, vil det ikke medføre en mindre lyst til at ryge. Det vil kun få dig til at føle dig utryg og mismodig. Efter kort tid vil du føle dig overbevist om at det vigtigste i verden er den næste cigaret og at du aldrig nogensinde vil kunne føle dig lykkelig uden at ryge. Der findes ikke noget mere patetisk end en ryger der forsøger at skære ned på sit forbrug. Han lider af den vrangforestilling at jo mindre han ryger, jo mindre vil trangen til at ryge efterhånden blive. Men i virkeligheden forholder det sig omvendt. Jo mindre han ryger, desto længere plages han af abstinenser. Og jo

mere han nyder cigaretterne, desto mere afskyelige bliver de. Men det får ham ikke til at holde op med at ryge. Smagen har aldrig haft nogen betydning. Hvis rygere røg alene på grund af smagen, ville ingen nogensinde ryge mere end én cigaret. Tror du mig ikke? Nuvel, så lad os snakke om det. Hvilken cigaret smager værst? Ganske rigtigt - den første om morgenen. Den som om vinteren giver os et hosteanfald. Hvilken cigaret sætter du størst pris på? Rigtig igen - den første om morgenen! Mener du at du ryger for at nyde smagen og lugten? Eller tror du måske at en mere rationel forklaring ville være at du skulle lindre ni timers abstinenser? Det er helt afgørende at du fjerner alle illusioner om rygning før du slukker den sidste cigaret. Hvis du ikke har fået bugt med illusionen om at du nyder smagen af enkelte cigaretter før du slukker den sidste, har du ingen mulighed for at bevise det bagefter uden at blive afhængig igen. Så hvis du ikke ryger lige nu, skal du tænde en cigaret. Tag seks dybe hiv af den herlige tobak og spørg så dig selv om hvor herlig smagen egentlig er. Måske tror du at det kun er enkelte specielle cigaretter som smager godt, som for eksempel den der følger efter et godt måltid. Men hvis det er sandt, hvorfor gider du så at ryge de andre? Fordi det er blevet en vane at gøre det? Men hvorfor skulle det blive en vane at ryge cigaretter som slet ikke smager godt? Og hvorfor skulle en cigaret af samme mærke, fra samme pakke, smage anderledes efter et måltid end den smager tidligt om morgenen? Mad smager ikke anderledes efter en cigaret, så hvorfor skulle en cigaret smage anderledes efter mad? Nøjes ikke med kun at stole på mig. Prøv selv! Tænd en cigaret efter et måltid for at bevise for dig selv at den ikke smager anderledes. Grunden til at rygere tror at cigaretter smager bedre efter et måltid eller sammen med spiritus, er at både ikke-rygere og rygere som regel er i rigtig godt humør ved den slags sammenkomster, men nikotinslaven kan aldrig blive helt glad så længe det lille nikotinuhyre ikke er det. Sandheden er at rygere ikke nyder smagen af tobak efter et måltid – trods alt spiser vi jo ikke tobak. Altså har smag intet med sagen at gøre. Sandheden er at de føler sig skidt tilpas hvis de ikke får lov til at lindre deres abstinenser. Forskellen mellem at ryge og ikke ryge består altså i forskellen mellem at være glad eller føle sig skidt tilpas. Derfor får vi indtryk af at cigaretten smager bedre. De rygere der er så inkarnerede, at de tænder en cigaret med det samme de vågner om morgenen, føler sig mismodige og fortvivlede hvad enten de ryger eller ej. Det hjælper altså ikke at skære ned på forbruget af cigaretter. Det er faktisk en

form for tortur. Og torturen virker ikke efter hensigten, for det vil ikke lykkes for rygeren at holde op med at ryge på den måde. Rygning er ikke en vane. Det er afhængighed. Det ligger i enhver afhængigheds natur at ønske mere og mere af det afhængighedsskabende stof. Hvis man skal have succes med at skære ned på sit forbrug, må man udvise viljestyrke og selvkontrol resten af livet. Hvis du ikke har tilstrækkelig viljestyrke til at holde op, har du garanteret heller ikke nok til at skære ned på dit forbrug. Det er meget nemmere og mindre smertefuldt at holde helt op. Jeg har hørt om tusindvis af tilfælde hvor rygere har prøvet på at skære ned på deres forbrug, men de har ikke haft heldet med sig. De få der har, holder helt op med at ryge efter en forholdsvis kort periode med reduceret forbrug. Disse rygere holdt faktisk op på trods af at de reducerede deres forbrug. Ikke på grund af det. At skære ned på forbruget af cigaretter er som at forlænge pinen. Efter et mislykket forsøg på at reducere sit forbrug sidder rygeren som et nervøst vrag. Det eneste han har opnået, er at han er blevet endnu mere overbevist om at det er umuligt at undslippe fælden. I almindelighed vil det være nok til at han fortsætter med at dampe på sine cigaretter i endnu en 5-årig periode før han får samlet mod til at prøve igen. En indskrænkning af forbruget illustrerer også hvor formålsløst det er at ryge. Det viser at cigaretten kun giver nydelse efter en periode med abstinenser. Du er nødt til at hamre hovedet mod væggen (= opleve abstinenser) for at føle nydelse når du holder op med det igen. Valget står med andre ord mellem at:

- Skære ned på forbruget af cigaretter gennem resten af livet. Det kan jævnføres med selvpålagt tortur og du vil næppe være i stand til at gennemføre det.

- Udsætte dig selv for et evigt varende kvælningsforsøg. Hvad vil du opnå med det?

- Være god ved dig selv. Holde op med at ryge.

En anden væsentlig ting der viser sig at være sand når man forsøger at skære ned, er at det simpelthen ikke er muligt at ryge én enkelt cigaret nu og da. Rygning er en kædereaktion der vil vare ved resten af livet med mindre du går aktivt og positivt ind for at bryde den. MED ANDRE ORD: HVIS DU PRØVER PÅ AT SKÆRE NED VIL DET BLOT GØRE DIT LIV ENDNU MERE BESVÆRLIGT.

KAPITEL 24

Kun én cigaret

“Kun én cigaret” er en myte du må slå ud af hovedet. Oprindeligt var det kun én cigaret der fik os til at begynde. Det er altid kun én cigaret der skal hjælpe os gennem en vanskelig periode eller der ryges ved en speciel anledning. Det er altid kun én cigaret der forpurrer de fleste af vores forsøg på at holde op med at ryge. Hvis det er lykkedes rygeren at komme af med sin afhængighed, er det altid kun én cigaret der sender ham tilbage i fælden igen. Engang imellem bliver den tændt - blot som en bekræftelse på at den tidligere ryger ikke har behov for cigaretter længere. Det er lige netop den bekræftelse den ene cigaret giver. Den smager modbydeligt og overbeviser rygeren om at han aldrig vil blive afhængig igen. Men det er han allerede blevet. Tanken om netop den ene specielle cigaret (enten den første om morgenen eller den efter en god middag) forhindrer ofte rygeren i at holde op. Se det i øjnene først som sidst. Det er ikke muligt kun at ryge én enkelt cigaret. At ryge er en kædereaktion der vil komme til at vare ved hele livet hvis du ikke bryder den. Myten om den ene, specielle cigaret gør at rygere bliver ved med at føle trang til nikotin når de prøver på at holde op. Du må vænne dig af med at tænke på den ene cigaret - eller den ene pakke cigaretter. Det er en illusion. Hver gang du tænker på rygning, skal du forestille dig et langt og frastødende liv hvor du bruger en formue på at ødelægge dig selv psykisk og fysisk, et liv i slaveri og et liv fuld af dårlig ånde. Det er ærgerligt at det ikke er muligt at ryge bare én eneste cigaret når man har lyst til at give sig selv en opmuntring eller en nydelse. Men gør dig det klart:

Cigaretter virker ikke opmuntrende eller opkvikkende. Tværtimod. De bringer dig tilbage til et liv i sort fortvivlelse, måske også ud af livet. Du ville aldrig drømme om at spise cyanid blot fordi du kunne lide smagen af mandler, så hold op med at plage dig selv med tanken om den ene, særlige cigaret du kunne tænke dig at nyde engang imellem. Spørg en ryger: “Hvis du havde muligheden til at gå tilbage til tiden før du blev afhængig af nikotin, ville du så være begyndt at ryge?” Svaret er altid det samme: “Det må være din spøg.” Hver eneste ryger står hver eneste dag overfor det valg. Hvorfor vælger de ikke at holde op? Svaret er frygt. Frygten for at det ikke skal lykkes dem at holde op eller frygten for at livet aldrig mere vil blive det samme. Hold op med at narre dig selv. Du kan holde op med at ryge. Alle kan holde op med at ryge. Det er ufatteligt let.

Hvis det skal være let for dig at holde op, må du have kendskab til nogle grundlæggende principper. Foreløbigt har vi behandlet tre af dem:

Der er slet ikke noget at give afkald på. Blot opnår du en række fantastiske, positive gevinster.

Du skal ikke tænke på den ene, særlige cigaret. Den eksisterer ikke. Det eneste du får ud af at ryge den, er et liv fuldt af elendighed og sygdom.

Du er ikke anderledes end de andre. Alle rygere kan opleve at det er nemt at holde op med at ryge.

Mange tror at de er uforbederlige rygere eller at noget i deres personlighed medfører at de hurtigt bliver afhængige. Jeg kan forsikre dig om at det ikke

er. Ingen er nødt til at ryge. Nikotinen skaber afhængighed, ikke din personlighed. Virkningen af nikotin får dig til at tro at du er disponeret for afhængighed. Prøv om du kan komme af med den vrangforestilling med det samme for så længe du selv tror at du er afhængig af nikotin, vil du også være det, selv efter at det lille uhyre er fordrevet fra din krop.

KAPITEL 25

Festrygere, teenagere og ikke-rygere

Storrygere misunder tit dem der ryger meget lidt eller kun en gang imellem. Altså dem vi for nemheds skyld kalder festrygere. Du har sikkert truffet dem: “Jeg kan klare mig hele ugen uden at ryge en eneste cigaret. Det plager mig slet ikke.” Og så tænker du: “Gid jeg havde det på samme måde.” Jeg ved at det måske er svært at tro, men ingen kan lide at være ryger. Glem aldrig:

Ingen rygere har nogensinde besluttet sig for at begynde at ryge. Hverken festrygere eller andre rygere.

Alle rygere føler sig dumme.

Alle rygere må lyve for sig selv og andre for at retfærdiggøre deres dumhed.

Før i tiden var jeg en lidenskabelig golfspiller. Jeg pralede ustandseligt med hvor meget jeg spillede og af at jeg havde lyst til at spille endnu mere. Hvorfor praler rygere af hvor lidt de ryger? Hvis det er den egentlige målestok må det bedste jo være i det hele taget ikke at ryge.

Hvis jeg sagde til dig: “Ved du hvad, jeg kan klare mig hele ugen uden gulerødder og det plager mig slet ikke,” ville du sandsynligvis gå ud fra at jeg var skør. Hvorfor skulle jeg prale af at jeg ikke spiser gulerødder hvis jeg kan lide dem? Så når en ryger siger: “Jeg kan klare mig hele ugen uden en cigaret og det plager mig slet ikke,” prøver han i virkeligheden at overbevise både sig selv og dig om at han ikke har noget problem. Men det ville faktisk ikke være nødvendigt at sige den slags hvis han ikke havde et problem. Det han egentlig siger, er: “Jeg kan overleve en hel uge uden at ryge”. Som de fleste andre rygere håber han antageligt at dette er et bevis på at han kan overleve hele resten af sit liv uden at ryge. Men det lykkedes ham blot at overleve i en uge. Kan du forestille dig hvor kostelig den cigaret han ryger efter at have afstået fra dem en hel uge, så må være? Festrygere er faktisk mere afhængige end storrygere. Ikke alene er illusionen om nydelse stærkere. Festrygere er også mindre motiverede for at holde op med at ryge fordi de ikke bruger så mange penge og fordi deres helbred ikke er så udsat.

Husk at den eneste nydelse rygere får er at lindre abstinenserne. Nydelsen er en illusion. Forestil dig det lille nikotinuhyre inde i din krop. Tænk på det som en kronisk kløe. Kløen er så umærkelig at du det meste af tiden slet ikke lægger mærke til den.

Hvis du har en kronisk kløe, vil du selvfølgelig også klø dig. Det er en helt naturlig reaktion. Efterhånden som din krop bliver mere og mere immun overfor nikotin, vil den naturlige reaktion være at kæderyge.

Tre væsentlige faktorer forhindrer at rygere bliver kæderygere:

PENGE. De fleste har ikke råd til det.

HELBRED. Når vi skal lindre abstinenser, må vi indtage en gift. Evnen til at tåle

denne gift varierer fra individ til individ og er med til at regulere hvor meget vedkommende ryger.

DISCIPLIN. Denne håndhæves af samfundet, af rygerens arbejdsgiver, af venner eller slægtninge, eller af rygeren selv. Det er et naturligt tovtrækkeri der foregår i hovedet på alle der ryger.

Før troede jeg at min egen kæderygning var et tegn på svaghed. Jeg kunne ikke forstå hvordan mine venner kunne begrænse deres forbrug af cigaretter til 10 eller 20 om dagen. Jeg vidste at jeg var en meget viljestærk mand. Det faldt mig aldrig ind at de fleste rygere faktisk ikke er fysisk i stand til at kæderyge. Man skal have meget stærke lunger for at kunne gøre det. Nogle af disse fem-omdagen-rygere, som storrygere tit misunder, ryger fem om dagen fordi deres fysiske kapacitet ikke tillader mere, eller fordi de ikke har råd til at ryge mere, eller fordi deres arbejde, samfundet eller deres egen modvilje mod at blive afhængige ikke tillader dem at ryge mere.

Her har vi brug for nogle definitioner.

IKKE-RYGEREN. En der aldrig er gået i fælden, men som alligevel ikke bør være selvtilfreds. Han er ikke-ryger alene ved Guds nåde. Fra begyndelsen var alle rygere overbevist om at de aldrig ville blive afhængige. Enkelte ikke-rygere ryger en cigaret engang imellem.

FESTRYGEREN. Der er to grundlæggende definitioner på en festryger:

En ryger der er gået i fælden, men som ikke er klar over det selv. Du skal ikke misunde den slags rygere. Efter al sandsynlighed vil de snart være storrygere.

Husk at alle rygere begynder som festrygere på samme måde som alkoholikere begynder som festdrankere. Rygere der tidligere har været storrygere, og som ikke tror at de kan holde op. Det er mest synd for dem. De er ind i forskellige kategorier:

FEM-OM-DAGEN-RYGEREN. Hvis han kan lide cigaretter, hvorfor ryger han så kun fem om dagen? Hvis han vælge frit, hvorfor vil han så i det hele taget ryge? Fem-om-dagen-rygeren lindrer sine abstinenser i mindre end én time hver dag. Selvom han ikke er klar over det, dunker han hovedet mod væggen resten af dagen. Sådan tilbringer han det meste af sit liv. Han ryger kun fem om dagen, enten fordi han ikke har råd til at ryge mere, eller fordi han er bekymret for sit helbred. Det er nemt at overbevise en storryger om at han ikke nyder sine cigaretter, men du kan jo prøve på at overbevise en festryger! De rygere der forgæves har prøvet på at holde op med at ryge, ved at det er den værste tortur, man kan tænke sig. Det er næsten garanteret at du vil være afhængig for resten af livet.

MORGEN- ELLER KUN-OM-AFTENEN-RYGEREN. Han straffer sig selv ved at gå rundt med abstinenser den halve dag for så at lindre dem den anden halvdel af dagen. Igen kan man spørge sig hvorfor han ikke ryger hele dagen hvis han kan lide cigaretter, eller hvorfor han i det hele taget gider ryge, hvis han ikke kan lide cigaretterne.

SEKS-MÅNEDER-MED, SEKS-MÅNEDER-UDEN-RYGEREN. (Eller: “Jeg kan holde op med at ryge når jeg selv vil. Jeg har gjort det mange gange.”) Men hvorfor holder han op i seks måneder, hvis han kan lide at ryge? Sandheden er at han stadig er afhængig. Han kommer måske af med den fysiske afhængighed, men det største problem – hjernevasken – er der stadig. Han håber hver gang at han kan holde helt op, men hver gang går han i fælden igen. Mange rygere misunder dem der holder op og begynder igen. De tænker: “Hvor er de heldige at de kan kontrollere det på den måde. De ryger når de selv vil og holder op når de selv vil.” De glemmer altid at disse af-og-til-rygere faktisk slet ikke har kontrol. Når de ryger, ønsker de at de ikke gjorde det. De kæmper hårdt for at

holde op, og så begynder de at føle sig rastløse og går i fælden igen, for derefter at ønske at de ikke havde gjort det. De får den værste af alle verdener. Når de er rygere, ønsker de at de ikke var det. Når de er ikke-rygere, ønsker de at være rygere. Hvis du tænker dig om, vil du se at det gælder for hele vores liv som rygere. Når vi får lov til at ryge, tager vi det enten for givet eller ønsker at vi ikke havde behov for det. Kun når vi ikke må tænde en cigaret, forekommer den os dyrebar. Dette er rygerens skrækkelige dilemma. De kan aldrig vinde. Det, de længes efter, er en myte. En illusion. Der er kun én måde de kan vinde på. Det er ved at holde op med at ryge og holde op med at hænge med hovedet!

JEG-RYGER-KUN-VED-SPECIELLE-ANLEDNINGER-RYGEREN. Sådan har vi det alle til at begynde med. Men det er forbløffende hvor tæt anledningerne efterhånden melder sig. Før vi ved af det ryger vi ved alle anledninger!

JEG-ER-HOLDT-OP-MEN-JEG-RYGER-EN-CIGAR/CIGARET-EN-GANG-IMELLEM-RYGEREN. På en måde er det meget synd for den slags rygere. Enten går de gennem livet med en fornemmelse af at være frarøvet noget, eller også bliver den ene cigar til to. De sidder i rutschebanen, og der er kun én retning – NED. Før eller senere ender de som storrygere igen. De går i nøjagtigt den samme fælde som første gang.

Der er to andre slags festrygere. Den første ryger kun en cigaret eller cigar ved sociale sammenkomster. Disse mennesker er egentlig ikke rygere. De kan ikke lide at ryge, men de føler at de går glip af noget. De vil være med til legen. Det er den måde vi alle begynder på. Næste gang cigarerne går rundt, kan du lægge mærke til at rygerne efterhånden holder op med at tænde de cigarer de får. Selv storrygerne har travlt med at blive færdig med dem. De foretrækker at ryge deres eget mærke. Jo dyrere og større cigaren er, desto mere frustrerende er det. Det virker som om det er umuligt at blive færdig med den forbandede tingest.

Den anden slags er meget sjælden. Af alle de tusinder der har søgt hjælp hos

mig, kan jeg faktisk bare komme i tanke om 10-12 eksemplarer af arten. De lader sig bedst beskrive gennem et konkret tilfælde.

En kvinde ringede til mig og bad om private timer. Hun var advokat, havde røget i omtrent 12 år og havde aldrig røget hverken mere eller mindre end to cigaretter om dagen. Hun var i øvrigt en meget viljestærk dame. Jeg forklarede hende at muligheden for at opnå succes på et kursus var mindst lige stor som ved individuelle timer, og at jeg kun kunne give hende individuelle timer hvis hun var så berømt at det ville forstyrre gruppens koncentration. Her begyndte hun at græde, og jeg kunne ikke modstå tårerne.

Timerne var dyre. De fleste rygere ville nok undre sig over hvorfor hun i det hele taget var så opsat på at holde op med at ryge. De ville gerne betale det samme som jeg forlangte af den kvindelige advokat for kun at ryge to cigaretter om dagen. De begik nemlig den fejltagelse at tro at festrygere er lykkeligere og har bedre kontrol over deres afhængighed. De har måske kontrol, men de er ikke lykkelige. I dette tilfælde var begge kvindens forældre døde af lungekræft før hun selv blev afhængig. Hun havde det på samme måde som mig. Hun var dødsens angst for at ryge allerede før hun tændte den første cigaret. Men til sidst blev hun også offer for det voldsomme pres og røg sin første cigaret. Også hun fandt at det smagte modbydeligt. Men i modsætning til mig, som altså kapitulerede og blev kæderyger i løbet af meget kort tid, holdt hun sig i skindet.

Det eneste du nogensinde nyder ved en cigaret, er at den dæmper den trang du har til den, enten det nu drejer sig om den svage, næsten umærkelige trang til nikotin eller den psykiske tortur - at man ikke kan klø sig når det klør. Cigaretterne i sig selv er gift. Det er derfor du kun har en illusion om at nyde dem efter en periode med abstinenser. Rygere tror fejlagtigt at rygning kun er en vane. De tænker: Hvis jeg blot kan holde det nede på et bestemt niveau eller nøjes med at ryge ved specielle anledninger, vil min hjerne og min krop lære at acceptere det. Så kan jeg holde mig på det niveau og måske skære yderligere ned hvis jeg skulle få lyst til det. Men du skal være klar over én ting: “Vanen” eksisterer ikke. Rygning er afhængighed af en rusgift. Det går ud på at lindre

abstinenser, ikke at udholde dem. Du vil blive nødt til at udøve viljestyrke og disciplin resten af dit liv for at holde dig på det niveau du befinder dig på i dag. Efterhånden som din krop bliver immun, vil den nemlig kræve mere og mere af rusgiften. Rusgiften bryder dig langsomt ned, både fysisk og psykisk. Den ødelægger dit nervesystem og river dit mod og din selvtillid i stykker. Det vil med tiden blive sværere for dig at modstå trangen til at reducere intervallerne mellem hver cigaret. Lige i begyndelsen har vi friheden til at vælge. Hvis vi bliver forkølede, holder vi simpelthen op. Men så er det også slut med friheden. Det forklarer blandt andet hvorfor en som mig, som ikke engang havde illusionen om at jeg kunne lide cigaretter, var nødt til at blive ved med at kæderyge selvom hver enkelt cigaret var forvandlet til en fysisk tortur.

Vær ikke misundelig på denne kvinde. Når du kun ryger én cigaret hver 12. time, bliver den til noget umådelig værdifuldt. Den stakkels kvinde havde levet med sit dilemma i 12 år. Hun var ikke i stand til at holde op med at ryge. Hun var bange for at komme til at ryge mere og mere og til sidst ende med lungekræft som det skete for hendes forældre. Men i 23 timer og 10 minutter af hver eneste dag kæmpede hun mod fristelsen. Der skulle enorm viljestyrke til at gøre det hun gjorde og, som jeg allerede har sagt, den slags tilfælde er meget sjældne. Til sidst fik det hende altså til at græde. Prøv at se det på denne måde: Enten ligger der en virkelig stimulans eller nydelse i rygningen, eller også gør der ikke. Hvis der gør, hvem ville så vente en time, en dag eller en uge med at nyde? Hvorfor skulle man afstå fra nydelsen i mellemtiden? Og hvis der slet ikke er nogen nydelse ved det hvorfor ville man så gide ryge?

Jeg kan huske et andet tilfælde. Det var en fem-om-dagen-mand. Han indledte vores telefonsamtale med hæs stemme: “Mr. Carr, jeg vil så gerne holde op med at ryge inden jeg dør.”

Manden beskrev sit liv på følgende måde:

“Jeg en 61 år. Jeg har fået kræft i struben på grund af cigaretter. På grund af min

fysiske tilstand kan jeg nu kun tåle fem om dagen. Før sov jeg godt hele natten. Nu vågner jeg hver time natten igennem. Det eneste jeg kan tænke på, er cigaretter. Når jeg endelig sover, drømmer jeg om at ryge. Jeg kan ikke ryge dagens første cigaret før klokken ti. Jeg står op klokken fem om morgenen og laver den ene kop te efter den anden. Min kone står op klokken otte. Hun vil ikke have mig i huset fordi jeg er så sur og gnaven. Jeg går ned til drivhuset og prøver på at arbejde en smule der, men jeg er helt besat af tanken om en smøg. Klokken ni begynder jeg at rulle min første cigaret. Jeg bliver ved til den er helt perfekt. Egentlig har jeg ikke behov for at den skal være så perfekt, men det giver mig noget at bestille. Så venter jeg til klokken ti. Da er det så slemt at mine hænder skælver. Men jeg tænder ikke cigaretten med det samme. Hvis jeg gør det, skal jeg vente tre timer på den næste. Til sidst tænder jeg den, tager ét hiv og slukker den igen med det samme. Når jeg bliver ved på den måde, kan jeg få den til at vare i næsten en time. Jeg ryger til der kun er en halv centimeter tilbage. Så begynder jeg at vente på den næste cigaret.”

Ikke nok med at manden måtte udstå den pinefulde ventetid. Han havde også fået brandsår på læberne fordi han røg hver enkelt cigaret til der næsten ikke var noget tilbage. Du forestiller dig måske en ynkelig lille gnalling af en mand. Det er ikke. Han var høj og rank og tidligere sergent i marinen. I sine unge dage dyrkede han idræt og ville end ikke tænke på at ryge. Under 2. verdenskrig troede man imidlertid at cigaretter gav mod. Soldaterne fik gratis rationer. Denne mand fik så at sige ordre til at ryge. Han har tilbragt resten af sit liv med at betale for det i dyre domme, og han er ødelagt både fysisk og psykisk. Hvis han havde været et dyr, ville samfundet have aflivet ham af ren og skær barmhjertighed. Men sådan er det ikke. Vi tillader endda at teenagere der er psykisk og fysisk raske og sunde, bliver afhængige.

Du tror måske at det tilfælde jeg lige har beskrevet, er overdrevet. Det er ekstremt, men ikke enestående. Der er tusindvis af mennesker med lignende historier. Denne mand åbnede sit hjerte for mig, men du kan være sikker på at mange af hans venner misundte ham fordi han kun røg fem cigaretter om dagen. Hvis du ikke tror at noget lignende kan ske med dig skal du HOLDE OP MED AT FØRE DIG SELV BAG LYSET.

DET ER ALLEREDE VED AT SKE.

Rygere er notoriske løgnere. De lyver tilmed overfor sig selv. Det er de nødt til. De fleste festrygere ryger mange flere cigaretter og ryger ved langt flere anledninger end de vil være ved. Jeg har haft mange samtaler med såkaldte femom-dagen-rygere. I løbet af én samtale har de røget langt flere end fem cigaretter. Se på festrygere ved bryllupper og andre selskabelige sammenkomster. De kæderyger som om de aldrig havde lavet andet.

Der er ingen grund til at misunde deltidsrygere. Der er ingen grund til at ryge. Livet er uendeligt meget bedre uden cigaretter. I regelen er det vanskeligere at kurere teenagere. Ikke fordi de finder det svært at holde op med at ryge, men fordi de enten ikke tror at de er afhængige, eller fordi de befinder sig i første stadie af sygdommen og lider af en vrangforestilling om at de automatisk vil holde op før de kommer til næste stadie.

Jeg vil specielt advare forældre med børn der ikke kan fordrage rygning om at de ikke må føle sig trygge. Alle børn afskyr lugten og smagen af tobak før de selv bliver afhængige. Det gjorde du også selv engang. Lad dig heller ikke narre af myndighedernes skrækkampagner. Fælden er som den altid har været. Børn ved at cigaretter dræber, men de ved også at de ikke dør af én enkelt cigaret. På et eller andet tidspunkt bliver de måske påvirket af en kæreste, en skolekammerat eller en kollega. Du tror måske at det eneste der skal til er at de prøver én cigaret som kommer til at smage modbydeligt og derved overbeviser dem om at de aldrig kan blive afhængige.

I mine øjne er samfundets mislykkede forsøg på at forhindre at vores børn bliver afhængige af nikotin og andre rusgifte faktisk den mest urovækkende af alle de mange urovækkende sider ved rusgift og afhængighed. Jeg har tænkt meget på dette problem og har skrevet en bog om hvordan man skal forhindre sine børn i

at blive afhængige. Her står også om hvordan man skal hjælpe dem ud af det igen hvis de er gået i fælden. Det er et faktum at langt de fleste unge mennesker der bliver afhængige af stærkere rusgifte, begynder med nikotin. Hvis du hjælper dem så de ikke havner i nikotinfælden, reducerer du også faren for at de bliver afhængige af stærkere rusgifte. Det er vigtigt at man beskytter de unge tidligt. Hvis du har børn vil jeg så indtrængende som muligt anbefale dig at læse den bog. Hvis du har mistanke om at dit barn allerede er blevet afhængig, vil den give dig en udmærket vejledning i hvordan du skal hjælpe ham eller hende ud af det igen.

KAPITEL 26

Smugrygeren

Smugrygerne hører til i samme gruppe som festrygerne, men virkningerne af smugrygning er så lumske at fænomenet fortjener sit eget kapitel. Det kan føre til at personlige forhold går i stykker. I mit eget tilfælde førte det næsten til en skilsmisse.

Jeg havde i tre uger været i gang med et af mine mislykkede forsøg på at holde op med at ryge. Forsøget var blevet udløst af min kones bekymring over min evindelige hosten og mine vejrtrækningsproblemer. Jeg havde sagt til hende at jeg ikke var bekymret for mit helbred. Hun sagde: “Det ved jeg, men tror du at du selv ville kunne lide at se på at et menneske som du holdt af, være i gang med systematisk at ødelægge sig selv?” Det var selvfølgelig et tungt argument. Derfor prøvede jeg at holde op. Tre uger senere endte mine anstrengelser efter et voldsomt sammenstød med en gammel ven. Mange år senere gik det op for mig at mit udspekulerede indre jeg havde foranstaltet sammenstødet med vilje. Dengang følte jeg mig forurettet, men jeg tror ikke at vores sammenstød var nogen tilfældighed. Jeg var aldrig røget i totterne på netop denne ven tidligere, og jeg har aldrig gjort det siden. Det var åbenbart det lille uhyre der gik i aktion. Og nu havde jeg en undskyldning. Jeg følte desperat trang til en cigaret begyndte så at ryge igen.

Jeg kunne ikke udholde tanken om den skuffelse min kone ville føle. Derfor sagde jeg ingenting til hende. Jeg røg kun når jeg var alene. Efterhånden begyndte jeg også at ryge sammen med venner. Til sidst var det kommet så vidt at alle vidste at jeg røg. Bortset fra min kone. Jeg kan huske at jeg var ganske tilfreds dengang. Jeg tænkte: “Nå ja, jeg ryger da i det mindste ikke så meget på den måde.” Til sidst beskyldte hun mig for at ryge igen. Jeg havde ikke selv

været klar over hvad jeg gjorde, men hun beskrev alle de mange gange, hvor jeg startede en diskussion og derpå styrtede ud af huset. Andre gange brugte jeg to timer på at hente et par liter mælk i en butik, og et par gange, hvor jeg normalt ville have inviteret hende med til det jeg skulle, havde jeg stukket hende en dårlig undskyldning for at komme af sted alene.

Efterhånden som den sociale splittelse mellem rygere og ikke-rygere bliver værre, vil det ske oftere og oftere at samvær med venner eller slægtninge bliver noget man begrænser eller helt undgår. Og det hele sker på grund af en frygtelig plante. Det værste når man ryger i smug, er at det støtter op om rygerens store vrangforestiling om at han bliver frarøvet noget. Samtidig fører det til tab af selvrespekt. En ellers ærlig person tvinger sig selv til at snyde familie og venner.

Du har sandsynligvis oplevet det samme i en eller anden form. Måske oplever du det lige nu.

Det er sket for mig flere gange. Har du set krimiserien Columbo? Alle episoderne bygger på omtrent det samme tema: Skurken, i regelen en velstående og meget velanset forretningsmand, har begået hvad han selv anser for det perfekte mord. Han bliver endnu mere overbevist om at forbrydelsen ikke vil blive opklaret, når han ser at det er den sjuskede og tilsyneladende meget lidt imponerende Columbo der har sagen.

Columbo har en meget irriterende vane med at gå ud af døren og lukke den efter sig når han har afsluttet forhøret og forsikret den mistænkte om at han er udenfor mistanke – bare for så at komme ind igen, før det selvtilfredse udtryk er forsvundet fra morderens ansigt, og sige: “Der er bare en lille ting, sir, som jeg er sikker på at De kan forklare... “ Den mistænkte bliver overrumplet og forvirret, og fra da af ved både vi og han at Columbo vil afsløre ham til sidst.

Ligegyldigt hvor afskyelig forbrydelsen var, havde morderen min fulde sympati fra det øjeblik. Det var næsten som om jeg selv var forbryderen. Det var omtrent samme fornemmelse jeg havde i mine perioder som smugryger. Jeg følte det sådan i de timer hvor jeg ikke måtte ryge og i det øjeblik hvor jeg sneg mig ind i garagen for at snuppe en smøg (i øvrigt 10 minutter hvor jeg skælvede af kulde og grublede over hvor nydelsen lå). Jeg følte frygten for at blive grebet på fersk gerning. Ville hun komme til at opdage hvor jeg havde gemt lighteren, cigaretterne og skodderne? Jeg husker lettelsen over at vende tilbage til huset uden at blive opdaget, tæt fulgt af frygten for at hun skulle opdage at min mund og mit tøj lugtede af tobak. Efterhånden som jeg tog større og hyppigere chancer, blev jeg plaget af visheden om at det før eller senere ville ende med en afsløring. Til sidst ville den endelige ydmygelse og skammen blive en realitet, og det ville blive efterfulgt af en umiddelbar genoptagelse af kæderygningen.

JEG SKAL SANDELIG LOVE FOR AT DET ER EN FORNØJELSE AT VÆRE RYGER!

KAPITEL 27

En social vane?

Den vigtigste grund til at der er mere end 15 millioner forhenværende rygere i Storbritannien efter 1960-erne, er den igangværende sociale revolution.

Jo, jeg ved det godt: Helbredet og pengene er de vigtigste årsager til at vi bør holde op med at ryge. Sådan har det altid været. Vi behøver ikke skrækkampagner om kræft for at blive klar over at cigaretterne ødelægger vores liv. Menneskekroppen er det finest indstillede instrument på kloden. Enhver ryger ved med det samme, lige fra første hiv, at cigaretter er giftige.

Den eneste grund til at vi i det hele taget smagte vores første cigaret, var det sociale pres fra venner og bekendte. Det eneste gyldige “plus” rygning nogensinde har haft, er at det engang blev anset for at være en acceptabel, social vane.

I dag bliver det blandt de fleste anset for at være en asocial vane. Også blandt rygere selv.

I gamle dage var der et image om at macho-manden røg. Røg du ikke, blev du anset for at være en svækling. Vi arbejdede alle intenst på at blive afhængige. I hver eneste pub eller klub stod stolte mænd omgivet af hver sin sky af tobaksrøg. Rummet var tåget af røg og hvis loftet ikke var dekoreret på nogen anden måde, blev det snart gult eller brunt.

I dag er situationen helt omvendt. I dag behøver den stærke mand ikke at ryge. Dagens stærke mand er ikke afhængig af en rusgift.

Takket være den sociale revolution tænker alle rygere nu for tiden alvorligt på at holde op. Rygere bliver generelt betragtet som svage mennesker.

Den vigtigste udvikling jeg har registreret siden jeg skrev den første udgave af bogen i 1985, er at der stadig bliver lagt større vægt på den asociale side af rygning. Tiden hvor cigaretten var symbol på den elegante kvinde eller den barske mand, er forbi for altid. Nu ved alle at den eneste grund til at folk bliver ved med at ryge, er at det ikke er lykkedes for dem at holde op, eller at de er bange for at gøre forsøget. Rygernes manérer forandrer sig fra dag til dag. De sættes i gabestokken og får forbud mod at ryge på kontoret og udvidede forbud mod at ryge på offentlige steder. De udsættes for angreb fra skinhellige, forhenværende rygere. På det seneste har jeg genoplevet situationer jeg ikke har set siden jeg var en lille dreng. Jeg har for eksempel set rygere slå asken af i hånden eller i lommen, fordi de finder det pinligt at bede om askebæger.

For nogle år siden sad jeg på en restaurant ved midnatstid efter at alle var færdige med at spise. På det tidspunkt hvor tobaksrøgen tidligere ville have ligget tæt oppe under loftet, var der ikke et eneste menneske der røg. Jeg følte mig højt oppe og tænkte: Aha! Jeg er begyndt at sætte spor efter mig! Så spurgte jeg tjeneren: “Er der rygeforbud på denne restaurant?” Svaret var benægtende. Jeg tænkte: Det er da underligt. Jeg ved at mange mennesker nu holder op med at ryge, men der må da være mindst én der ryger herinde. Til sidst var der én, der tændte en cigaret hende i et hjørne, og det udløste en kædereaktion gennem hele lokalet. De andre rygere havde siddet og tænkt: “Jeg kan da ikke være den eneste her inde der ryger! Der er mange der ikke ryger mellem retterne længere, fordi de føler sig forlegne. Og når man tænder en cigaret beder man ikke kun om tilladelse fra de mennesker der sidder ved samme bord. Man ser sig også om i tilfælde af man

skulle blive angrebet fra anden side. Efterhånden som flere og flere rygere forlader det synkende skib, spreder angsten sig blandt de ombordværende. Ingen ønsker at blive den sidste.

LAD DET IKKE BLIVE DIG!

KAPITEL 28

Det rigtige tidspunkt

Det er åbenbart at du ikke har godt af at ryge. Nu er tiden inde til at holde op, men jeg tror også at det er vigtig at vælge det rigtige tidspunkt. Samfundet behandler rygning respektløst, nærmest som en lidt irriterende vane der i tillæg kan være skadelig for dit helbred. Det er ikke. Rygning er en sygdom, en afhængighed af en rusgift. Det er den sygdom der tager flest menneskeliv i vores samfund i dag. Det værste der sker i en rygers liv, er at han eller hun bliver afhængig af den forfærdelige tobaksplante. Hvis man fortsætter med at være afhængig, vil der ske grufulde ting. Det er vigtigt at vælge det rigtige tidspunkt så man kan give sig selv muligheden til at blive helt rask. For det første skal du være klar over hvornår og i hvilke situationer det er vigtigt for dig at ryge. Hvis du er forretningsmand og ryger fordi du tror at det gør dig mindre stresset, skal du vælge en forholdsvis rolig periode. Det er en god idé at vælge årets ferie. Hvis du stort set kun ryger i perioder hvor du keder dig eller slapper af skal du vælge det omvendte. Det er afgørende at du tager det alvorligt og gør dette forsøg til det vigtigste i dit liv. Se omtrent tre uger frem i tiden. Prøv om du kan forudse de ting der kan føre til at det mislykkes for dig. Begivenheder som et bryllup eller et julearrangement behøver ikke at trække dig af sporet forudsat at du på forhånd beslutter dig for ikke at gå rundt og føle at du giver afkald på noget væsentligt. Du skal ikke skære ned på dit forbrug. Det vil bare skabe en illusion om at du nyder de cigaretter du ryger. Det bedste er faktisk at ryge så meget du overhovedet kan holde ud. Mens du ryger den sidste cigaret skal du rigtig lægge mærke til hvor modbydeligt de lugter og smager. Du skal tænke på hvor dejligt det bliver når du ikke længere behøver at ryge. LIGEGYLDIGT HVAD DU GØR MÅ DU E PÅ AT DU IKKE GÅR I DEN FÆLDE HVOR DU SIGER TIL DIG SELV: JEG VIL IKKE TÆNKE PÅ DET NU. JEG VIL TÆNKE PÅ DET SENERE. DU SKAL LAVE EN

KØREPLAN MED DET SAMME OG DU SKAL SE FREM TIL DEN. Husk at du ikke giver afkald på noget. Tværtimod: Du vil snart inkassere den store, positive gevinst. I mange år har jeg påstået at jeg ved mere om rygningens gåder end nogen anden på denne klode. Problemet er følgende: Selvom rygere kun ryger for at dæmpe den kemiske trang til nikotin, er det ikke afhængigheden af nikotin der gør dem til slaver. Det er den hjernevask som er et resultat af afhængigheden. En intelligent person vil nok lade sig lokke af bondefangeriet. Men kun et fjols vil fortsat lade sig narre efter at han er blevet klar over at der er tale om bondefangeri. Heldigvis er de færreste rygere dumme. Det er kun noget de selv tror. Hver ryger gennemgår sin egen private hjernevask. Derfor er der så mange forskellige slags rygere, og det bidrager igen til at gøre det hele endnu mere gådefuldt. Takket være de mange tilbagemeldinger jeg har modtaget i årene efter at min bog udkom første gang, og takket være at jeg lærer noget nyt om rygning hver dag, var det en glædelig overraskelse da det gik op for mig at de tanker jeg præsenterede i første udgave, stadig holder mål. Jeg har samlet meget viden i årenes løb. Nu er spørgsmålet hvordan jeg skal formidle min viden til rygerne. Jeg ved at alle rygere kan holde op med at ryge. Jeg ved også at de faktisk kan komme til at finde det morsomt. Men denne viden bliver både meningsløs og frustrerende hvis jeg ikke kan få rygeren til at indse at det forholder sig sådan. Mange mennesker har sagt til mig: “Ved du hvad, når du siger at vi skal blive ved med at ryge til vi har læst bogen, fører det kun til at vi bruger en evighed på at læse den. Vi bliver simpelthen ikke færdige med den, punktum. Derfor må du hellere forandre den instruks.” Det lyder logisk nok, men jeg ved at hvis jeg i stedet for gik ud og sagde “Hold op med det samme”, ville enkelte rygere overhovedet ikke begynde at læse bogen. En ryger opsøgte mig lige da han var begyndt at ryge. Han sagde: “Det ærgrer mig virkelig at jeg er nødt til at søge hjælp hos dig. Jeg ved at jeg er viljestærk. Jeg har fuld kontrol på alle andre områder af mit liv. Hvordan kan det være at de andre rygere kan holde op med at ryge simpelthen ved hjælp af viljestyrke, mens jeg er nødt til at opsøge dig?” Og så tilføjede han: “Jeg tror jeg kunne klare det på egen hånd hvis jeg måtte ryge undervejs.” Det lyder som en selvmodsigelse, men jeg forstår hvad manden mente. Vi tror, at

det er meget svært at holde op med at ryge. Og hvad er det vi har behov for når livet er vanskeligt?

Cigaretterne. Derfor slår det os dobbelt så hårdt. Ikke alene har vi en vanskelig opgave foran os hvilket kan være slemt nok, men den “medhjælper” vi i almindelighed støtter os til under den slags omstændigheder, er ikke længere tilgængelig. Først længe efter at mandet var gået faldt det mig ind at instruksen om at blive ved med at ryge faktisk er juvelen i kronen i min metode. Du kan blive ved med at ryge mens du gennemgår den proces der skal føre til at du holder op. Du kommer af med al tvivl og frygt på forhånd, og når du slukker den sidste cigaret er du allerede ikke-ryger og nyder at være det. Det eneste kapitel der har bragt mig i alvorlig tvivl med hensyn til mit oprindelige råd, er det du læser nu. Kapitlet der handler om at vælge det rigtige tidspunkt. For lidt siden sagde jeg at hvis du i almindelighed ryger i stressede situationer på arbejdet skulle du vælge en ferie til at holde op med at ryge og så videre. Det er desværre ikke den letteste måde at gøre det på. Den letteste måde er at vælge det tidspunkt, du selv anser som det vanskeligste til at gøre det. Det gælder uanset om det drejer sig om stress, koncentration eller kedsomhed. Når du først har bevist at du kan klare dig gennem de værst tænkelige situationer og samtidig glæde dig over livet, vil alle andre situationer blive enkle. Men hvis jeg gjorde det til en ufravigelig regel, ville du da i det hele taget prøve at holde op med at ryge? Lad mig bruge en analogi. Min kone og jeg har aftalt at svømme sammen. Vi kommer til svømmehallen samtidig, men svømmer alligevel ikke sammen. Grunden er at hun først stikker tåen i vandet og ikke svømmer før der er gået en halv time. Jeg kan ikke udholde den langsomme tortur. Jeg ved på forhånd at jeg bliver nødt til at springe ud i det ligegyldigt hvor koldt vandet er. Derfor har jeg vænnet mig til at gøre det på den nemmeste måde: Jeg kaster mig lige ud i det. Hvis vi nu forestiller os at jeg kunne kræve at hun skulle følge mit eksempel for overhovedet at komme til at svømme, ville hun mon så komme i vandet? Næppe. Jeg går ud fra at du kan se problemet. Jeg har fået mange tilbagemeldinger. De viser at mange rygere har benyttet mit

oprindelige råd om at vælge det bedste tidspunkt som en undskyldning til at udsætte det, de selv tror, vil blive en forfærdelig dag. Nu kunne jeg benytte den teknik jeg anvendte i kapitlet om fordelene ved at ryge. Det ville blive noget i retning af: “Det er meget vigtigt at vælge det rigtige tidspunkt. I næste kapitel vil jeg give dig nogle råd til hvordan du finder ud af hvad det bedste tidspunkt for dig er.” Så vender du siden. Der står der kun et stort “NU!” Det er faktisk det bedste råd jeg kan give dig, men ville du acceptere det? Dette punkt er nikotinfældens genialitet: Når vi er i en stresset livssituation er det ikke det rigtige øjeblik at gøre et forsøg på at holde op. Når vi ikke er stressede har vi intet ønske om at holde op. Stil dig selv følgende spørgsmål: Da du røg din allerførste cigaret besluttede du dig da for, at du ville blive ved med at ryge resten af livet, hele dagen, hver dag, uden nogen sinde at blive i stand til at holde op igen?

SELVFØLGELIG IKKE!

Kommer du til at blive ved med at ryge resten af livet, hele dagen, hver dag uden nogen sinde at blive i stand til at holde op igen?

SELVFØLGELIG IKKE!

Hvornår vil du så holde op? I morgen? Til næste år? Eller til næste år igen? Er det ikke disse spørgsmål du har stillet dig selv siden det gik op for dig at du var afhængig? Håber du at du en skønne morgen vågner uden trang til at ryge mere? Så hold op med at narre dig selv. Jeg ventede i 33 år på det. Det sker ikke. Når man er afhængig af en rusgift, bliver man blot mere og mere afhængig, ikke mindre og mindre. Tror du at det bliver nemmere i morgen? Ja, så holder du

stadig dig selv for nar. Hvis det ikke lykkes for dig i dag, hvorfor skulle det så blive nemmere i morgen? Vil du vente til du har fået en af de dødelige sydomme? I så fald vil det være temmelig meningsløst at stoppe. Den egentlige fælde er troen på at tiden ikke er inde og at det altid vil være lettere i morgen. Vi tror at vi fører en stresset tilværelse. Det gør vi faktisk ikke. Vi har fjernet det virkelige stress fra vores liv. Når du tager hjemmefra går du ikke i frygt for at blive overfaldet af vilde dyr. De fleste af os bekymrer os heller ikke om hvor næste måltid skal komme fra eller om vi har tag over hovedet, når natten sænker sig. Tænk på det liv et vildt dyr lever. Hver gang en kanin stikker snuden udenfor sin hule, står den overfor en slags Vietnamkrig. Men kaninen tåler det. Den har, på samme måde som os, adrenalin og andre hormoner. Sandheden er at barndommen og ungdommen er de mest stressede perioder for alle skabninger. Men en naturlig udvælgelse gennem tre milliarder år har udrustet os med det vi har behov for, når vi skal møde stress. Jeg var fem år da krigen brød ud. Vi blev bombet, og jeg blev adskilt fra mine forældre i to år. Det var ikke nogen hyggelig periode i mit liv, men jeg kom igennem den. Jeg tror ikke at det har givet mig varige mén. Tværtimod. Jeg tror at det gjorde mig til en stærkere person. Når jeg ser tilbage på mit liv, er der kun én ting jeg ikke har håndteret ret godt. Det var mit slaveri under den forbandede plante. For nogle år siden følte jeg mig tynget af alverdens bekymringer. Jeg var på randen af selvmord. Ikke i den forstand at jeg ville have hoppet ud fra taget af et hus, men jeg vidste at cigaretterne snart ville tage livet af mig. Jeg påstod at hvis livet med cigaretterne var så trøstesløst, så kunne livet umuligt være værd at leve uden dem. Jeg forstod ikke at når man i forvejen er fysisk og psykisk deprimeret, vil alt være med til at gøre en mere nedtrykt. Nu føler jeg mig som en lille dreng igen. Og denne forandring skyldes kun én ting: Jeg er holdt op med at ryge. Det lyder som en kliché at sige: “Hvis du ikke har dit helbred, har du intet.” Men det er sandt. Før opfattede jeg træningsfanatikere som pest og plage. Jeg holdt på at der var vigtigere ting i livet end at holde sig i form. Vi havde jo for eksempel brændevin og tobak. Det er det rene vrøvl. Når du føler dig fysisk og psykisk stærk, kan du glæde dig over højdepunkterne og arbejde dig gennem de sorte huller. Vi forveksler ansvar med stress. Ansvar bliver ikke stress før den dag hvor du ikke føler dig i stand til at bære det. Denne verdens Richard Burton’er er fysisk og psykisk stærke. Det er ikke tilværelsens stress, deres arbejde eller

aldringsprocessen der ødelægger dem. Det er de såkaldte krykker de støtter sig til. Men krykkerne er kun illusioner. Det er sørgeligt, men for millioner af mennesker viser krykkerne sig at være dødelige. Se det på denne måde: Du har allerede besluttet at du ikke vil blive siddende i fælden resten af livet. Altså skal du på et tidspunkt i livet, uanset om du føler det er let eller vanskeligt, gennemgå en frigørelsesproces. Rygning er ikke en vane eller en nydelse. Det er afhængighed af en rusgift. Det er en sygdom. Vi er allerede enige om at det ikke vil blive nemmere at holde op med at ryge i morgen. Det kan kun blive vanskeligere. Det er NU (eller så nær op til nu som du overhovedet kan klare) at du skal frigøre dig fra en sygdom der gradvist vil blive værre og værre. Tænk bare på hvor hurtigt en uge af dit liv går. Det er det eneste der skal til. Tænk på hvor dejligt det vil blive at nyde resten af dit liv uden at den stadigt voksende, sorte skygge hele tiden hænger over dig. Hvis du følger alle mine instrukser behøver du ikke engang at vente i fem dage. Ikke alene vil du finde det nemt efter at du har slukket din sidste cigaret. DU VIL KOMME TIL AT NYDE DET!

KAPITEL 29

Vil jeg savne cigaretterne?

Nej! Når det lille nikotinuhyre er afgået ved døden og din krop holder op med at tørste efter nikotin, forsvinder også den sidste rest af hjernevasken. Du vil opdage at du både fysisk og psykisk er bedre rustet til at møde stress og konflikter i livet, og du vil nyde de gode dage i fulde drag. Kun én ting kan true dig. Det er indflydelsen fra personer der stadig ryger. “Græsset er altid grønnere på den anden side af gærdet”. Det gælder i mange af livets situationer og er let at forstå. Hvad skyldes det at den forhenværende ryger har en tendens til at misunde rygeren på trods af at de negative sider er så enorme sammenlignet med de illusoriske “fordele”? Det er let nok at forstå at vi går i fælden første gang, for vi er jo blevet grundigt hjernevasket. Men hvad skyldes det at vi går i fælden igen og igen når vi først har haft held til at komme af med vanen og har forstået hvor idiotisk den er? Det skyldes indflydelse fra rygerne. Det sker som regel ved sociale sammenkomster, specielt efter et måltid. Rygeren tænder en cigaret og trangen melder sig hos den tidligere ryger. Dette er virkelig en underlig afvigelse fra det normale. Specielt med følgende lille markedsundersøgelse i tankerne: Ikke alene er hver eneste ikke-ryger i verden glad for at være ikke-ryger. Hver eneste ryger i verden ville også ønske at han ikke var afhængig og det på trods af at han med sit forkvaklede, afhængige, hjernevaskede hoved lider af den vrangforestilling at han nyder sine cigaretter eller at de får ham til at slappe af. Så hvorfor sker det at enkelte tidligere rygere misunder rygeren ved den slags sammenkomster? Det er der to grunde til:

“Kun én cigaret.” Husk: Den eksisterer ikke. Du må holde op med at se på den isolerede situation du befinder dig i og begynde at se det fra rygerens synspunkt.

Du er måske misundelig på ham, men han er slet ikke tilfreds med sig selv. Han misunder dig. Se på de andre rygere. De kan være den bedste hjælp, du kan få, til at overvinde trangen. Læg mærke til hvor hurtigt cigaretten brænder. Det varer ikke længe før rygeren er nødt til at tænde en ny. Læg særligt mærke til at han ikke er klar over at han ryger cigaretten. Han tænder den næste helt automatisk. Han kan ikke lide det, men er ikke i stand til at hygge sig uden cigaretter. Husk frem for alt at når I går hver til sit er han nødt til at blive ved med at ryge. Næste morgen når han vågner med et bryst som et skorstensrør, er han nødt til at blive ved med at kvæle sig selv. Næste gang han har smerter i brystet, næste gang det er “international rygestopdag”, næste gang han mod sin vilje kommer til at læse myndighedernes advarsel om de skader, han påfører sit helbred, næste gang der tales om kræft, næste gang han er i kirke, rejser med undergrunden, besøger et hospital eller et bibliotek, går til tandlægen, til lægen eller i et butikscenter, næste gang han er sammen med en ikke-ryger og så videre. Altid er han nødt til at videreføre den livslange kæde hvor han betaler det hvide ud af øjnene for et privilegium der handler om at ødelægge sig selv fysisk og psykisk. Han går en tilværelse fuldt af uhumskheder, dårlig ånde, gule tænder og livslangt slaveri i møde. Det er en tilværelse hvor han ødelægger sig selv, en tilværelse med sorte skygger i baghovedet. Og hvad vil han opnå? Illusionen om at vende tilbage til den tilstand han befandt sig i før han blev afhængig.

Den anden grund til at enkelte tidligere rygere føler trang til en smøg i den slags situationer, er at rygeren foretager sig noget, det vil sige ryger en cigaret, mens ikke-rygeren ikke foretager sig noget. Derfor kan han let komme til at føle sig snydt. Gør dig det klart før du begynder: Ikke-rygeren bliver ikke snydt. Derimod bliver den stakkels ryger snydt for:

HELBRED

ENERGI

PENGE

SELVTILLID

SINDSRO

MOD

RO

FRIHED

SELVRESPEKT

Hold op med at misunde rygeren. Se på dem som de ynkelige, patetiske skabninger de faktisk er. Jeg var selv verdens værste af slagsen. Du læser denne bog for at se sandheden i øjnene. Dem, der ikke er i stand til det, og som derfor bliver nødt til at fortsætte med at føre sig selv bag lyset, er de mest patetiske af alle. Du ville ikke misunde en heroinafhængig. Heroin dræber omtrent 100 mennesker i året i England. Nikotin dræber 2,5 millioner mennesker om året på verdensplan. Den har allerede dræbt flere mennesker på denne klode end alle historiens krige tilsammen. Din afhængighed af nikotin har én ting til fælles med andre former for afhængighed af rusgift. Den vil aldrig blive bedre. Den vil blive værre og værre for hvert år der går. Hvis du ikke har glæde af at ryge i dag vil du have endnu mindre glæde af det i morgen. Du skal ikke være misundelig på andre rygere. Hav medfølelse med dem. Tro mig: DE HAR BRUG FOR DIN

MEDFØLELSE.

KAPITEL 30

Vil jeg tage på?

Problemer med vægten er en anden myte der knytter sig til rygning. Den stammer fra rygere der lindrer deres abstinenser med søde sager eller lignende når de prøver på at holde op med at ryge ved hjælp af viljestyrke. Abstinenser fra nikotin kan minde om sultfornemmelser. Det er derfor let at blande dem sammen. Mens sultfornemmelserne kan dæmpes af mad vil abstinenserne fra nikotin aldrig kunne lindres.

Det er på samme måde med alle rusgifte. Kroppen bliver immun. Giften kan ikke længere lindre abstinenserne fuldt ud. Når du slukker en cigaret forsvinder nikotinen hurtigt ud af kroppen. Derfor er nikotinslaven sulten hele tiden. Den naturlige tilbøjelighed er at man ender som kæderyger. Men de fleste rygere har ikke anledning til at kæderyge, enten af den ene, den anden eller begge nedenstående grunde:

Penge. De har ikke råd til at øge deres forbrug.

Helbred. Hvis du skal lindre abstinenserne, skal du indtage en gift der automatisk begrænser det antal cigaretter vi kan tåle at ryge.

Rygeren sidder med en vedvarende sultfornemmelse som han aldrig kan stille. Mange begynder derfor at overspise, drikke for meget eller ty til stærkere stoffer for at fylde tomrummet. (DE FLESTE ALKOHOLIKERE ER STORRYGERE.

JEG SPEKULERER PÅ OM DET I VIRKELIGHEDEN ER ET RYGEPROBLEM?) For rygeren er det normalt at erstatte mad med nikotin. I årene hvor jeg gennemlevede mit mareridt gik det så vidt at jeg holdt op med at spise morgenmad og frokost. Jeg kæderøg hele dagen. De sidste par år glædede jeg mig faktisk til hver aften fordi jeg så kunne holde op med at kæderyge. Men jeg spiste mig gennem hver aften. Jeg troede at det var sult, men det var i virkeligheden abstinenser fra nikotinen. Med andre ord erstattede jeg mad med nikotin om dagen og nikotin med mad om aftenen. Dengang vejede jeg 13 kilo mere end jeg gør i dag, og det var der ingenting at gøre ved. Så snart det lille uhyre forlader kroppen, forsvinder også den frygtelige følelse af utryghed. Selvtilliden vender tilbage sammen med en fantastisk følelse af selvrespekt. Du bliver overbevist om at du kan få kontrol med dit eget liv. Ikke bare med hensyn til spisevaner. Også på alle andre måder. Dette er en af de mange, store fordele ved at blive befriet fra planten. Myten om vægten kommer altså af at rygere bruger substitutter under afvænningsperioden. Men det bliver ikke nemmere at holde op med at ryge med brug af substitutter. Det bliver vanskeligere. Dette vil jeg forklare nærmere i et senere kapitel der netop handler om substitutter. Forudsat at du følger alle instrukserne, bør vægten ikke blive noget problem for dig.

KAPITEL 31

Undgå falske incitamenter

Mange rygere prøver at styrke deres motivation ved hjælp af falske incitamenter. Det vil sige at de bruger forkerte bevæggrunde under deres forsøg på at holde op med at ryge ved hjælp af viljestyrke. Der er mange eksempler på dette. Et af de typiske er: “Min familie og jeg kan få en skøn ferie for de penge jeg kommer til at spare.” Det ser ud til at være en logisk og fornuftig fremgangsmåde, men den er faktisk forkert. Hvorfor? Jo, fordi en hvilken som helst ryger med respekt for sig selv hellere vil ryge 52 uger om året og ikke tage ferie. Og tvivlen ligger hele tiden på lur hos rygeren. Han bliver jo nødt til at være afholdende i 50 uger, og vil han så virkelig få glæde af ferien uden en eneste cigaret? Det eneste der kommer ud af det, er at det forstærker den følelse rygeren har af at give afkald på noget. Cigaretterne forekommer ham derved mere dyrebare. Koncentrer dig hellere om det modsatte: “Hvad får jeg ud af det? Hvorfor skal jeg ryge?” Et andet eksempel: “Jeg vil få råd til en bedre bil.” Det er sandt. Med det som drivkraft vil du måske holde op indtil du har købt bilen. Nå når nyhedsinteressen er klinget af, vil du igen føle at du er blevet frarøvet noget. Før eller senere vil du havne i fælden igen. Et andet typisk eksempel er en pagt der bliver indgået på arbejdet eller i familien. Fordelen ved en pagt er at den eliminerer fristelsen til at ryge på visse tidspunkter af dagen. Men som regel slår de fejl af følgende grunde:

Motivationen er falsk. Hvorfor skal du ønske at holde op med at ryge blot fordi andre mennesker gør det? Det eneste der kommer ud af det, er at det sætter dig under et ekstra pres. Det forstærker følelsen af at du har givet afkald på noget. Det er fint hvis alle rygere har et oprigtigt ønske om at holde op med at ryge på et bestemt tidspunkt. Men du kan ikke tvinge dem til at holde op selvom alle i al

hemmelighed har lyst til det. Hvis de ikke er helt parat til at holde op, vil en pagt blot skabe et ekstra pres der giver fornyet lyst til at ryge. Det gør dem til smugrygere og bidrager til at forstærke følelsen af at være afhængig.

Her gælder teorien om “det rådne æble, der ødelægger de andre æbler i kurven”. Alle er afhængige af hinanden. Hvis rygeren benytter sig af viljestyrkemetoden for at holde op med at ryge, gennemgår han en periode med lidelse mens han venter på at trangen til nikotin skal forsvinde. Hvis han giver op, vil han føle sig som en fiasko. Med viljestyrkemetoden vil der garanteret være en af deltagerne som før eller senere giver op. Dermed får de andre deltagere den undskyldning de har ventet på. Det er ikke deres fejl. Sagen er bare den at Frede har svigtet dem. Sandheden er antagelig, at de fleste af dem allerede har snydt.

At “dele æren” er det modsatte af teorien om “det rådne æble”. Her er det ikke så slemt at tabe ansigt fordi man deler nederlaget. Når du holder op med at ryge, får du en følelse af at du har opnået noget. Når du gør det alene, kan bifaldet fra venner, slægtninge og kolleger være en solid indsprøjtning der hjælper dig gennem de første par dage. Når alle gør det til samme tid, må man dele æren og indsprøjtningen bliver ikke helt så virkningsfuld.

Et andet klassisk eksempel på falsk motivation er bestikkelsen. Det kan for eksempel være at forældrene lover teenageren en sum penge for at lade være med at ryge - eller indgår et væddemål: “Jeg vil give dig 1000 kroner hvis jeg ikke gennemfører det.” Engang så jeg et eksempel i et tvprogram. En politimand havde besluttet sig for at holde op med at ryge. Han lagde en tyvepundseddel (ca. 250 kroner) i sin cigaretæske. Han måtte gerne ryge igen, men før han tændte den næste cigaret skulle han brænde pengesedlen. Det holdt ham på måtten i et par dage, men til sidst brændte han sedlen. Hold op med at føre dig selv bag lyset. Hvis gennemsnitsrygeren hverken lader sig standse af de 1,2 millioner kroner han bruger i løbet af sit liv, eller af den meget høje risiko for at pådrage sig alvorlige sygdomme, eller af et liv med dårlig ånde, psykisk og fysisk tortur og slaveri, eller af tanken om at være foragtet af størstedelen af befolkningen og ikke mindst af sig selv vil nogle få

kunstige incitamenter heller ikke kunne gøre udslaget. De vil kun få offeret til at virke større.

Hvad får jeg ud af at ryge?

ABSOLUT INTET. Hvorfor er jeg nødt til at ryge? DU ER IKKE NØDT TIL DET! DET ENESTE DU GØR ER AT PLAGE DIG SELV!

KAPITEL 32

Den lette måde at holde op på

Dette kapitel indeholder instrukser om den lette måde at holde op med at ryge på. Forudsat at du følger instrukserne, vil du opdage at det at holde op med at ryge ligger på en skala fra forholdsvis let til morsomt. Men husk definitionen på en brunette: “En pige som ikke læste brugsanvisningen på flasken”. Det er latterligt enkelt at holde op med at ryge. Du skal kun gøre to ting:

Beslut dig for aldrig at ryge igen.

Hæng ikke med hovedet! Glæd dig!

Du spørger sikkert: “Hvad er så hensigten med resten af bogen? Kunne du ikke bare have sagt det med det samme?” Svaret er at du på et eller andet tidspunkt ville have begyndt at hænge med hovedet. Før eller senere ville du have ombestemt dig. Det har du sikkert allerede gjort mange gange før. Som jeg har sagt flere gange er fænomenet rygning én stor genial, men lumsk fælde. Hovedproblemet, når det gælder om at holde op, er ikke den kemiske afhængighed. Det er hjernevasken. Det har været nødvendigt at afsløre alle myterne og vrangforestillingerne. Forstå din fjende. Sæt dig ind i hans taktik. Så kan du besejre ham uden vanskeligheder. Jeg har brugt det meste af mit liv på at prøve på at holde op med at ryge. Mange uger ad gangen har jeg været plaget af depressioner. Da jeg endelig holdt op, gik

jeg fra 100 om dagen til nul uden et eneste besværligt eller pinefuldt øjeblik. Det var behageligt selv i afvænningsperioden, og jeg har aldrig følt den mindste trang til nikotin bagefter. Tværtimod. Det er det bedste der er sket i mit liv. Jeg kunne ikke forstå hvorfor det var så let. Endnu mindre kunne jeg forstå hvorfor det tog mig så lang tid at opdage årsagen. Her er den. Jeg var 100 % overbevist om at jeg aldrig ville ryge igen. Jeg havde taget samme beslutning alle de andre gange jeg havde forsøgt at holde op. Men inderst inde holdt jeg ikke op. Jeg prøvede på at holde op. Jeg håbede at hvis jeg blot kunne overleve længe nok uden en cigaret, ville trangen til sidst forsvinde. Men den forsvandt selvfølgelig ikke. Jeg gik jo hele tiden og ventede på at noget skulle ske. Jo mere jeg hang med hovedet, desto mere fik jeg lyst til en cigaret. Trangen forsvandt derfor aldrig. Mit sidste forsøg var anderledes. Som de fleste andre rygere havde jeg tænkt alvorligt over problemet. Hver gang det kiksede for mig, trøstede jeg mig ved tanken om at det nok ville blive lettere næste gang. Det faldt mig aldrig ind at jeg ville blive nødt til at ryge resten af livet. Den sidste tanke fyldte mig med gru. Den fik mig til at gruble dybt og intenst. I stedet for at tænde mine cigaretter ubevidst, analyserede jeg mine følelser mens jeg røg. Dermed fik jeg bekræftet hvad jeg allerede vidste. Jeg nød dem ikke. De var frastødende og modbydelige. Jeg begyndte at lægge mærke til ikke-rygere. Før den tid havde jeg altid betragtet dem som dvaske, asociale og snerpede mennesker. Men da jeg tog dem i lidt nærmere øjesyn, virkede de snarere stærkere og mere afslappede end rygere. Det lod til at de var godt rustet til at tåle livets stress og problemer. Det virkede som om de havde mere glæde af sociale sammenkomster end rygerne. De havde i hvert tilfælde mere gejst og livsmod end rygerne. Jeg begyndte at tale med tidligere rygere. Før den tid havde jeg betragtet dem som mennesker der var blevet tvunget til at give afkald på cigaretterne på grund af økonomi eller helbred, og som altid i hemmelighed længtes efter en cigaret. Nogle få sagde: “Jeg kan mærke trangen engang imellem, men det er så sjældent at det ikke plager mig.” Men de fleste sagde: “Savner det? Nej, det må være din spøg. Jeg har aldrig følt mig bedre tilpas i hele mit liv.” Mine samtaler med tidligere rygere afslørede en anden myte, jeg altid havde

troet på. Jeg havde troet at jeg havde en medfødt svaghed. Nu gik det op for mig at alle rygere gennemgår hvert sit mareridt. Til sidst sagde jeg til mig selv: “Millioner af mennesker holder op med at ryge og lever videre i bedste velgående. Jeg havde ikke behov for at ryge før jeg begyndte, og jeg kan huske at jeg måtte arbejde hårdt for at vænne mig til de modbydelige tingester. Så hvorfor skulle jeg have behov for at ryge nu?” Jeg har jo slet ingen glæde af at ryge. Jeg afskyr hele det frastødende ritual, og jeg vil ikke tilbringe resten af mit liv som slave af den modbydelige plante. Dernæst sagde jeg til mig selv: “Allen, ENTEN DU VIL DET ELLER EJ SÅ HAR DU NU RØGET DIN SIDSTE CIGARET.” I samme øjeblik vidste jeg at jeg aldrig ville ryge igen. Jeg ventede ikke at det ville blive let, snarere det modsatte. Jeg troede fuldt og fast at jeg stod overfor flere måneders sort depression og at trangen ville blive ved med at melde sig med jævne mellemrum resten af livet. Jeg tog fejl. Det har været den rene lettelse lige fra starten. Det tog mig lang tid at nå frem til hvorfor det havde været så let og hvorfor jeg ikke havde fået de skræmmende abstinenser. Grunden hertil er at de ikke eksisterer. Det er tvivlen og usikkerheden der fremkalder abstinenser. Sandheden er følgende: DET ER LET AT HOLDE OP MED AT RYGE! Kun manglende beslutsomhed og mismod gør det svært. I visse perioder af livet kan selv inkarnerede, afhængige rygere gå forholdsvis lange perioder uden at ryge. De pines kun når de har lyst til en cigaret og ikke kan få den. Nøglen til at gøre det let for sig selv er at altså beslutte sig fast og uigenkaldeligt på at holde op med at ryge. Du skal ikke håbe på at du er færdig med at ryge. Du skal vide det i det øjeblik du har taget beslutningen. Du skal aldrig tvivle på det eller stille spørgsmål til det. Tværtimod. Du skal glæde dig over det. Hvis du kan være sikker fra begyndelsen, bliver det let. Men hvordan kan du være sikker fra begyndelsen med mindre du ved at det kommer til at blive let. Der ligger pointen med resten af bogen. Der er enkelte grundlæggende punkter som er nødvendige at få klarhed omkring inden du begynder:

1. Indse at det kan lykkes. Du er ikke anderledes end andre. Den eneste person der kan få dig til at ryge den næste cigaret, er dig selv.

2. Du gir ikke afkald på noget. Tværtimod. Du har enorme og positive gevinster i vente. Jeg tænker ikke på at du vil blive sundere og få bedre råd. Jeg tænker på at du vil komme til at sætte større pris på de gode ting i livet og føle dig mindre mismodig når vanskelighederne melder sig.

3. Gør dig dette klart: der eksisterer ikke noget “kun én cigaret”. Rygning er at være afhængig af en rusgift. Det er en kædereaktion. Når du går rundt og sukker efter en cigaret engang imellem, er det kun at plage sig selv unødigt.

4. Se på rygning som afhængighed af en rusgift. Ikke som en social vane som måske kan være skadelig for dig. Se det i øjnene - DU HAR SYGDOMMEN hvad enten du kan lide det eller ej. Den forsvinder ikke selvom du stikker hovedet i sandet. Husk: Denne sygdom er ikke blot livsvarig, den bliver også værre og værre med tiden. Det letteste tidspunkt at blive helbredt på er nu.

5. Lær de forskellige dele af sygdommen at kende. Det vil sige lær at skelne den kemiske afhængighed fra den sindstilstand du finder hos henholdsvis ryger og ikke-ryger. Alle rygere ville uden tøven gribe chancen hvis de fik anledning til at vende tilbage til tiden før de blev afhængige. Du har den mulighed i dag! Du skal ikke engang tænke på det som “at give afkald på” cigaretterne. Når du har taget den endelige beslutning om at du har røget din sidste cigaret, er du allerede ikke-ryger. En ryger er et af disse ynkelige vrag der er nødt til at gå gennem livet og ødelægge sig selv med cigaretter. Det er en ikke-ryger ikke nødt til. Når du har taget den endelige beslutning er du allerede ved målet. Glæd dig over det. Sid ikke og hæng med hovedet mens du venter på at den kemiske afhængighed skal forsvinde. Skynd dig ud og nyd livet med det samme. Livet er fantastisk, selv når du er afhængig af nikotin. Når du ikke er afhængig længere vil det blive endnu bedre.

Nøglen til at gøre det let at holde op med at ryge, er at føle sig sikker på at det

vil lykkes at lade være med at ryge overhovedet, heller ikke i afvænningsperioden (maksimalt tre uger). Hvis du har den rette indstilling, vil du finde det latterligt let. Når du er kommet så langt, og hvis du gik løs på opgaven med et åbent sind som jeg bad dig om til at begynde med, har du allerede taget beslutningen om at holde op med at ryge. Nu føler du dig forhåbentlig spændt, næsten som en hund der rykker i sin snor. Du kan næsten ikke vente med at få giften ud af systemet.

Hvis du har en fornemmelse af dommedag og mismod skyldes det én af følgende tre grunde:

1. Noget har ikke fundet fodfæste i din bevidsthed. Læs de fem ovenstående punkter én gang til. Spørg så dig selv om du tror på dem. Hvis der er et eller andet punkt du er i tvivl om, skal du læse de tilsvarende dele af bogen en gang til.

2. Du er bange for nederlaget. Du skal ikke være bange. Læs fortrøstningsfuldt videre. Selvfølgelig vil det lykkes dig. Hele fænomenet omkring rygning minder om bondefangeri i stor målestok. Intelligente mennesker bliver bondefanget, men kun de virkelig dumme bliver ved med at føre sig selv bag lyset når de bliver klar over bondefangeriet.

3. Du er enig i det hele, men du føler dig alligevel nedtrykt. Gør ikke det! Få øjnene op. Noget dejligt er i færd med at ske. Du er på vej ud af dit fængsel.

Det er helt afgørende at have den rette indstilling. Er det ikke fantastisk at du nu er ikke-ryger! Det eneste du skal gøre nu, er at holde dig i den rette sindsstemning gennem

afvænningsperioden. De næste kapitler behandler særlige punkter der skal sætte dig i stand til at forblive i den sindsstemning. Efter afvænningsperioden er det ikke længere nødvendigt at tænke på den måde. Nu vil du automatisk indtage en positiv holdning, og det eneste mysterium i dit liv vil være: “Det er så indlysende. Hvorfor kunne jeg ikke forstå det noget før?” Men jeg har to vigtige advarsler:

1. Du skal udsætte planen om at slukke din sidste cigaret til du er færdig med bogen.

2. Jeg har flere gange nævnt en afvænningsperiode på op til tre uger. Det kan føre til misforståelser. For det første vil du måske ubevidst føle at du skal lide i tre uger. Det er forkert. For det andet må du undgå at gå i den fælde hvor du tænker: Af en eller anden grund skal jeg kun være afholdende i tre uger. Så er jeg fuldstændig fri. Egentlig sker der ikke noget efter tre uger. Du vil ikke pludseligt komme til at føle dig som ikke-ryger. Ikke-rygere føler sig ikke anderledes end rygere. Hvis du føler dig nedtrykt fordi du skal holde op i tre uger, vil du antagelig blive ved med at føle dig nedtrykt efter tre uger. Jeg prøver på at få dig til at forstå at du med det samme skal sige til dig selv: “Jeg vil aldrig mere ryge. Er det ikke fantastisk?” Så vil du overhovedet ikke føle dig fristet efter tre uger. Men hvis du siger: “Hvis jeg blot kan overleve i tre uger uden en cigaret,” kommer du til at længes forfærdeligt efter en cigaret når de tre uger er overstået.

KAPITEL 33

Afvænningsperioden

I de tre første uger efter din sidste cigaret vil du måske stifte bekendtskab med abstinenser. De består af to helt adskilte faktorer:

Abstinenser fra nikotin er den tomme, ubehagelige fornemmelse der minder om sult. Rygere oplever den som et sug eller som noget der har med hænderne at gøre.

Abstinenser er også den psykologiske trang der opstår i forbindelse med rutineprægede handlinger i hverdagen, for eksempel telefonsamtaler.

Hvis rygeren ikke er i stand til at skelne disse to faktorer fra hinanden, er det vanskeligt for ham at holde op med at ryge alene ved hjælp af viljestyrke. Det er også grunden til at mange rygere går i fælden igen efter at være holdt op med at ryge i en periode. Selvom abstinenserne fra nikotin ikke medfører fysisk smerte, må de ikke undervurderes. Vi taler om “sultsmerter” hvis vi går en dag uden mad. Det knurrer måske lidt i maven, men der er ikke tale om fysiske smerter. Alligevel er sult en stærk kraft, og vi bliver ofte meget irritable når vi ikke får mad. Det minder om det der sker når kroppen higer efter nikotin. Forskellen er at kroppen har behov for mad, men den har ikke behov for gift. Med den rette indstilling vil man hurtigt og let overkomme abstinenserne. Hvis en ryger holder sig væk fra cigaretter i nogle dage ved hjælp af viljestyrke,

vil trangen til nikotin snart forsvinde. Det er en anden faktor der skaber problemerne. Rygeren har fået for vane at lindre abstinenser på bestemte tidspunkter og ved bestemte anledninger. På den måde opstår der en tankeforbindelse. (For eksempel: “jeg kan ikke nyde en drink fuldt ud hvis jeg ikke må ryge samtidig.”) Det kan måske være lettere at forstå hvis vi bruger et andet eksempel: Du har en bil i nogle år. Blinklyset sidder til venstre for rattet. I din næste bil sidder blinklyset til højre. Du ved at den sidder til højre, men de første par uger sætter du vinduesviskeren i gang hver gang du skal dreje. Noget lignende sker når du skal holde op med at ryge. De første dage af afvænningsperioden vil trangen til nikotin udløses på forskellige tidspunkter. Du tænker: “Jeg har lyst til en cigaret.” Det er helt afgørende at modarbejde hjernevasken helt fra første øjeblik. På den måde kommer du også af med de mekanismer der automatisk udløser trangen. Med viljestyrkemetoden går rygeren rundt og hænger med hovedet og venter på at trangen til cigaretter skal forsvinde. Han tror jo at han giver afkald på noget. Men i stedet for at fjerne trangen, forstærkes den. Et måltid vil ofte udløse trangen. Særligt hvis det indtages i en restaurant sammen med nogle venner. Den forhenværende ryger føler sig allerede nedtrykt fordi han er blevet frarøvet sine cigaretter. Vennerne tænder deres cigaretter, og nu føler han sit mismod endnu stærkere. Han nyder ikke længere måltidet eller det som skulle være en hyggelig social sammenkomst. Associationen mellem måltidet og cigaretterne gør at han nu rammes tre gange så hårdt. Hjernevasken bliver mere intens. Hvis han er standhaftig og det lykkes ham at holde ud længe nok, vil han til sidst acceptere sin skæbne og gå videre med sit liv. Men en del af hjernevasken bliver hængende. Jeg kan ikke forestille mig noget mere patetisk end en ryger der har givet afkald på sine cigaretter af hensyn til sit helbred eller sine penge, men som stadig efter flere år hungrer efter en cigaret ved specielle anledninger. Han vansmægter på grund af en illusion der kun eksisterer i hans eget hoved. Han torturerer sig selv helt unødvendigt. Selv med min metode er den automatiske respons på de mekanismer, der udløser rygetrangen, den mest almindelige årsag til at det ikke lykkes at holde op med at ryge. Den tidligere ryger betragter cigaretten som en slags placebotablet eller sukkerpille. Han tænker: “Jeg ved at jeg ikke får noget positivt ud af at ryge en cigaret, men hvis jeg alligevel tror på det vil den hjælpe mig i specielle

situationer.” Selvom en sukkerpille ikke er til hjælp rent fysisk, kan den være et stærkt psykologisk hjælpemiddel der bidrager til at dæmpe ægte symptomer. Altså er den noget positivt. Men cigaretten er ingen sukkerpille. Den skaber de symptomer den også lindrer. Efter et stykke tid kan den ikke engang lindre de abstinenser, den selv skaber, fuldt ud. “Pillen” forårsager med andre ord sygdommen. Og her snakker vi oven i købet om en dødelig gift der optræder som den hyppigste dødsårsag i dagens samfund. Du vil måske finde det lettere at forstå virkningen i forbindelse med ikke-rygere eller en rygere der har været holdt op i flere år. Et eksempel kan være en kvinde der mister sin mand. Under sådanne omstændigheder er det ikke helt ualmindeligt at rygeren - med de bedste hensigter – siger: “Se her, ryg en cigaret. Det vil gøre dig roligere.” Hvis kvinden accepterer cigaretten vil den slet ikke få nogen beroligende virkning. Hun er jo ikke afhængig af nikotin og har derfor ingen abstinenser at lindre. I bedste fald vil den kun give hende en midlertidig psykisk stimulans. Tragedien vil stadig være der når kvinden slukker cigaretten igen. Den bliver endda større fordi kvinden får abstinenser, og nu har hun valget mellem at udholde dem eller at lindre dem ved at ryge en ny cigaret. Dermed udløses kæden af elendighed. Et trøstende ord eller en drink ville have den samme virkning. Mange ikke-rygere og forhenværende rygere er blevet afhængige af planten netop i sådanne situationer. Det er meget vigtigt at modarbejde hjernevasken fra begyndelsen. Du skal være helt klar over én ting: Du har ikke behov for cigaretterne, og du vil kun plage dig selv hvis du bliver ved med at anse dem for en slags stimulans. Cigaretter redder ikke middagene eller de sociale sammenkomster. De ødelægger dem. Husk også at rygere ikke ryger under et måltid fordi de kan lide cigaretterne. De ryger fordi de er tvunget til det. De er afhængige af en rusgift. Uden denne gift er de er ikke i stand til at nyde måltidet eller den øvrige del af livet. Hold op med at narre dig selv til at tro at rygning er en fornøjelse i sig selv. Mange rygere tænker: Gid nogen ville opfinde en ren cigaret. De er allerede opfundet, men de rygere der har prøvet urtecigaretter, har for længst fundet ud af at de er ubrugelige. Gør det klart for dig selv: Den eneste grund til at du har røget, er nikotinen. Når du kommer af med trangen til nikotin, vil du aldrig mere

have behov for at stikke en cigaret i munden – ikke mere end du har behov for at stikke den i øret. Du skal acceptere trangen, ligegyldigt om den skyldes faktiske abstinenser (den tomme fornemmelse) eller en af de mekanismer der automatisk går i gang hos dig. Den fysiske smerte eksisterer ikke. Med den rette indstilling vil cigaretterne ikke blive noget problem. Du skal ikke være bange for afvænningen. Følelsen i sig selv er ikke så slem. Problemet ligger i associationerne mellem at føle trang til en cigaret og fornemmelsen af at være frarøvet noget. I stedet for at hænge med hovedet skal du sige: “Jeg ved hvad det er. Det er abstinenserne fra nikotinen. Rygerne lider af dem gennem hele deres liv. Det får dem til at blive ved med at ryge. Ikke-rygere har ikke den slags fornemmelser. Det er kun endnu en af de mange negative sider ved rusgiften. Er det ikke glædeligt at jeg nu er i færd med at rense min krop for denne gift!” Med andre ord: i de næste tre uger vil du komme til at fornemme en lille trauma i din krop, men i løbet af de samme tre uger - og i hele resten af dit liv - vil der komme til at ske noget vidunderligt. Du vil slippe af med en frygtelig sygdom. Den bonus betyder uendelig meget mere end det lille trauma. Du vil tilmed komme til at nyde dine abstinenser. De vil forvandles til lystbetonede øjeblikke. Tænk på den afsluttende proces som et spændende spil. Tænk på det lille nikotinuhyre som en slags bændelorm i din mave. Du må sulte det ud i løbet af tre uger, og det vil selvfølgelig prøve at narre dig til at tænde en cigaret for at holde sig i live. Af og til vil det prøve på at få dig til at føle dig elendigt tilpas. Af og til vil du blive overrumplet. Måske vil nogen byde dig en cigaret, og et øjeblik glemmer du at du er holdt op med at ryge. Du vil måske føle dig lidt snydt når du kommer i tanke om det. Vær forberedt på disse fælder. Uanset hvilke fristelser du bliver udsat for, må du gøre det klart at de kun er svære at modstå på grund af det lille uhyre i din krop. Hver gang du modstår en fristelse, har du svækket uhyrets kampdygtighed. Uanset hvad du ellers gør, skal du ikke prøve på at glemme rygningen. Det er nemlig en af de ting der skaber mange timers depression hos de rygere der benytter sig af viljestyrkemetoden. De forsøger at kæmpe sig gennem hver enkelt dag i håb om at de til sidst kan glemme det hele.

Det er omtrent som når du ikke kan sove. Jo mere bekymret du bliver, desto sværere bliver det. Du vil ikke kunne glemme rygningen. De første dage vil “det lille uhyre” gøre sig gældende hele tiden. Du kan ikke undgå at huske hvad det drejer sig om. Så længe der findes rygere og store reklamekampagner for cigaretter, må du finde dig i at leve med konstante påmindelser. Men sagen er at det ikke er nødvendigt at glemme. Der sker ikke noget negativt. Det skal ikke fortrænges. Du gør noget helt storartet. Selvom du tænker på det tusind gange om dagen, skal du NYDE HVERT SEKUND. SIG TIL DIG SELV AT DET ER FANTASTISK AT VÆRE FRI. SIG TIL DIG SELV AT DET ER EN STOR GLÆDE AT DU IKKE LÆNGERE ER NØDT TIL AT KVÆLE DIG SELV. Du vil opdage at abstinenserne bliver til lystbetonede øjeblikke, og du vil blive overrasket over hvor hurtig du glemmer rygningen. Ligegyldig hvad du gør – TVIVL ALDRIG PÅ DIN BESLUTNING. Hvis du først slår ind på tvivlens vej, vil du begynde at føle dig deprimeret. Og det vil føles meget værre. Brug hvert eneste øjeblik med abstinenser som en stimulans. Hvis du føler dig deprimeret, skal du sige til dig selv at det var cigaretterne der påførte dig denne sindsstemning. Hvis en ven byder dig en cigaret, skal du være stolt over at sige: “Jeg er glad for at fortælle dig at jeg ikke trænger til dem længere.” Det vil måske såre ham, men når han ser at det ikke plager dig, vil han måske lade sig inspirere og følge dit eksempel. Husk at du havde tungtvejende grunde til at holde op med at ryge. Tænk på de mange tusinde kroner én enkelt cigaret kan komme til at koste dig. Spørg dig selv om du virkelig ønsker at udsætte dig for de frygtelige sygdomme. Og frem for alt - husk at følelsen kun er forbigående og at hvert øjeblik fører dig nærmere målet. Nogle rygere er bange for at de skal bruge resten af livet på at bekæmpe de mekanismer der automatisk udløser deres trang til at ryge. De tror med andre ord at de gennem hele livet er nødt til at narre sig selv til at tro at de egentlig ikke har brug for cigaretter. Men det er ikke. Husk at optimisten opfatter flasken som halvt fuld mens pessimisten ser den som halvt tom. Når det gælder rygning, er flasken tom, men

rygeren opfatter den som fuld. Det er rygeren som er hjernevasket. Når du begynder at sige til dig selv at du ikke har brug for at ryge, vil det ikke vare længe før det ikke mere er nødvendigt at sige det. Sandheden i al sin pragt er nemlig at du ikke har brug for at ryge. Det er noget af det sidste i denne verden, du har brug for. Bare sørg for at det ikke er den sidste erkendelse du gør dig i livet.

KAPITEL 34

Bare ét hiv

Det er undergangen for mange rygere der forsøger at holde op med at ryge ved hjælp af viljestyrkemetoden. De klarer sig i tre eller fire dage. Så ryger de en enkelt cigaret eller tager et enkelt hiv, måske to, for at gøre overgangen lettere. De forstår ikke hvilken ødelæggende virkning det vil få for deres kampmoral. De fleste oplever at det første hiv ikke smager godt. Det opmuntrer dem. De tænker: “Det er udmærket! Jeg havde slet ingen glæde af det. Nu er trangen til at ryge ved at forsvinde.” Men det er ikke. Det modsatte sker. Se det i øjnene: CIGARETTER HAR ALDRIG GIVET DIG NOGEN NYDELSE. Det var ikke nydelse der fik dig til at ryge. Hvis du røg for at føle nydelse, ville du aldrig have røget mere end én cigaret. Det eneste formål med at ryge, er at fodre det lille uhyre i din mave. Tænk sådan: Du har ladet det sulte i fire døgn. Den ene cigaret eller det ene hiv må have været som en stor gave. Du er bevidst om det, men det skud kroppen fik, bliver sendt til din underbevidsthed. Dermed er alle dine gode forsæt skudt ned. Fra nu af vil du høre en stemme i baghovedet sige: “Jeg ved hvad logikken siger, men de er alligevel dyrebare. Jeg vil have en til.” Det ene, lille hiv får to ødelæggende virkninger:

Det holder det lille uhyre i din krop spillevende.

Og hvad værre er: Det holder også det store monster i dit hoved i live. Når du tager det ene hiv bliver det lettere at tage det næste.

Husk: Der skal kun en cigaret til for at få folk til at ryge!

KAPITEL 35

Vil det blive sværere for mig?

Listen over de kombinationer af faktorer der afgør hvor let eller svært det bliver for den enkelte ryger at holde op, er uendelig. Først og fremmest har hver ryger sin egen personlighed, sin egen arbejdsrytme, sit eget privatliv, sin egen måde at strukturere tiden på og så videre Enkelte mennesker har et arbejdsliv der kan gøre det sværere for dem end for andre. Men hvis man blot ophæver hjernevasken, vil det alligevel ikke være så vanskeligt. Nogen få, specielle eksempler kan være til hjælp. Det lader til at være specielt vanskeligt for læger. Vi mener at det burde være lettere for dem fordi de kender de negative indvirkninger på helbredet og dagligt ser eksempler på det. Det burde give dem et stærkt incitament til at holde op, men det lader ikke til at være tilfældet. Det er fordi:

Den konstante bevidsthed om risikoen for helbredet skaber frygt. Frygt er en af de tilstande der udløser et behov for at lindre abstinenser.

En læges arbejde er meget stresset. Han er som regel ikke i stand til at dæmpe den ekstra stress fra abstinenserne mens han arbejder.

Lægen er også stresset af skyldfølelse. Han føler at han burde være et forbillede for resten af befolkningen. Det lægger ekstra pres på ham og styrker følelsen af at være frarøvet noget.

I de hårdt tiltrængte pa, når det normale pres midlertidigt aftager, bliver cigaretten dyrebar fordi den endelig lindrer abstinenserne. Dette er en form for festrygning. Det gælder for enhver situation hvor rygeren er tvunget til at lade være med at ryge i lange perioder. Med viljestyrkemetoden vil rygeren føle sig nedtrykt og deprimeret fordi han bliver frarøvet noget. Han har ingen glæde af sin pause eller den kop te eller kaffe der følger med. Hans fornemmelse af tab bliver derfor meget stærkere og tankeassociationerne gør at cigaretterne får æren for hele situationen. Men hvis du kan ophæve hjernevasken og holde op med at længes efter cigaretter, kan du stadig nyde din pause og din te selvom kroppen føler trang til nikotin.

En anden vanskelig situation er kedsomhed. Specielt når den kombineres med stress. Et typisk eksempel er en chauffør eller en mor med et lille barn. Arbejdet er stresset, men også monotont. Når moderen prøver på at holde op med at ryge ved hjælp af viljestyrkemetoden, vil hun i lange perioder gå nedtrykt rundt på grund af det “tab” hun har lidt. Depressionen forværres.

Disse elementer kan let overvindes hvis du har den rette indstilling. Du skal ikke være bekymret over at du hele tiden bliver mindet om at du er holdt op med at ryge. Brug hellere disse øjeblik til at fryde dig over at du er i fuld gang med at komme af med det lille uhyre. Hvis din indstilling er positiv, kan du komme til at nyde de øjeblikke hvor du føler trang til en cigaret.

Husk at alle rygere, uanset alder, køn, intelligens eller arbejde kan opleve at det er let og behageligt at holde op med at ryge, forudsat at DU FØLGER ALLE INSTRUKSERNE.

KAPITEL 36

De vigtigste grunde til at rygestop mislykkes

Der er to hovedgrunde til at dit rygestop måske mislykkes. Den første er indflydelsen fra andre rygere. I et svagt øjeblik, for eksempel i et selskab, vil en af gæsterne tænde en cigaret. Brug det øjeblik til at huske dig selv på at der ikke er noget “kun én cigaret”. Fryd dig over at du har brudt kæden. Husk at rygeren misunder dig og du bør have medfølelse med ham. Tro mig, han har brug for din medfølelse. Den anden hovedgrund er at du har en dårlig dag. Gør det klart for dig selv før du begynder – og det gælder både rygere og ikke-rygere – at der vil komme både gode og dårlige dage. Sådan er livet. Du kan ikke få bølgetoppe uden også at få bølgedale. Problemet med viljestyrkemetoden er at så snart rygeren har en dårlig dag, begynder han at længes efter en cigaret. Det eneste han opnår med det er at den dårlige dag bliver endnu dårligere. En ikke-ryger er bedre rustet til at modstå stress og modgang, både fysisk og psykisk. Hvis du får en dårlig dag i afvænningsperioden, skal du prøve at tage det med oprejst pande. Sig til dig selv at du også havde dårlige dage mens du røg (ellers ville du ikke have besluttet dig for at holde op). I stedet for at hænge med hovedet, skal du prøve på at opmuntre dig selv: “OK. I dag går det altså ikke så godt, men det bliver ikke bedre af at jeg ryger. I morgen går det nok bedre, og jeg sidder i det mindste med en gevaldig bonus her og nu. Jeg er færdig med de væmmelige cigaretter.” Hvis du ryger, må du lukke øjnene for de negative sider ved rygning. Rygere har aldrig tobakshoste. De er blot konstant forkølede. Når din bil bryder sammen på en øde vejstrækning langt fra byen, tænder du en cigaret. Men er du glad og munter af den grund? Selvfølgelig er du ikke det. Når du holder op med at ryge, har du en tilbøjelighed til at forklare alt hvad der går galt med at du er holdt op

med at ryge. Hvis din bil bryder sammen tænker du: “I sådan et tilfælde ville jeg have tændt en cigaret.” Det er sandt, men du glemmer at cigaretten ikke ville have løst problemet. Du piner dig selv når du vansmægter efter en illusorisk støttepille. Du skaber en umulig situation. Du føler dig nedtrykt fordi du ikke kan få cigaretten og du vil komme til at føle dig endnu mere nedtrykt hvis du får den. Du ved at du tog en rigtig beslutning da du holdt op med at ryge, så plag ikke dig selv med at begynde at tvivle. Husk: En positiv mental indstilling til enhver tid er helt afgørende.

KAPITEL 37

Substitutter

Substitutter omfatter tyggegummi, slik, bolsjer med pebermyntesmag, urtecigaretter og piller. BRUG IKKE NOGEN AF DISSE “HJÆLPEMIDLER”. De gør det vanskeligere, ikke lettere. Hvis du føler trang til en smøg og bruger en erstatning til at lindre trangen, vil den blot forlænge trangen og gøre det vanskeligere. Du siger egentlig: “Jeg har behov for at ryge eller udfylde tomheden.” Substitutterne kan aldrig dæmpe trangen til en cigaret. Du føler trang til nikotin, ikke mad eller lignende. Det eneste du opnår, er at blive ved med at tænke på rygning. Tænk på disse punkter:

1. Der findes ingen erstatning for nikotin.

2. Du har ikke brug for nikotin. Det er ikke mad. Det er gift. Når trangen melder sig, skal du sige til dig selv at kun rygere lider af abstinenser, ikke ikke-rygere. Se på abstinenserne som nogle af de negative sider ved rusgiften. Se på dem som tegn på et uhyres død.

3. Husk: Cigaretterne skaber tomheden. De fylder den ikke. Jo hurtigere du kan lære din hjerne at du ikke har brug for at ryge eller lave noget andet i stedet for, jo hurtigere bliver du fri.

Undgå i særlig grad alle de produkter der indeholder nikotin. Det gælder tyggegummi, plaster, næsespray eller det sidste påfund – en inhalator der ligner

en plastikcigaret. Ganske vist lykkes det for en lille gruppe rygere at holde op med at ryge ved hjælp af nikotinsubstitutter. De giver substitutterne æren for det hele. Men når det lykkes på den måde, er det på trods af substitutterne, ikke på grund af dem. Det er meget uheldigt at mange læger stadig anbefaler terapi med nikotinsubstitutter. Det er ikke overraskende. Hvis du ikke forstår nikotinfælden fuldt ud, vil behandlingen virke meget logisk. Den bygger på troen på at når du prøver på at holde op med at ryge, har du to mægtige fjender der skal besejres. De er:

1) Vanen

2) De frygtelige, fysiske abstinenser fra nikotinen.

Hvis de mægtige fjender skal besejres, er det klogt at slås mod dem én ad gangen. Terapien med substitutter går ud på at du først skal holde op med at ryge, og altså aflægge vanen, ved at tage nikotinerstatning. Når du har aflagt vanen, bekæmper du abstinenserne ved at reducere tilgangen til nikotin lidt efter lidt. På den måde møder du fjenderne hver for sig. Det lyder logisk, men det er baseret på forkerte fakta. Rygning er ikke en vane. Det er en afhængighed af nikotin. Og endvidere er den faktiske, fysiske smerte fra nikotinafvænning så godt som umærkelig. Når du holder op med at ryge, prøver du både på at dræbe det lille nikotinuhyre i kroppen og det store uhyre i hjernen. Det skal ske så hurtigt som mulig. Erstatningsterapien forlænger det lille og dermed også det store uhyres liv. Husk at EASYWAY gør det let at holde op med det samme. Du kan dræbe det store uhyre (hjernevasken) før du slukker den sidste cigaret. Det lille uhyre vil snart afgå ved døden. Selv mens det er døende, vil det ikke komme til at skabe mere besvær end det gjorde mens du røg. Kan du forestille dig at det er muligt at kurere en person der er afhængig af en rusgift ved at anbefale mere af den samme rusgift? En fremstående og højt

respekteret læge har faktisk stået frem på TV og hævdet at enkelte rygere er så afhængige af nikotin at de er nødt til at tage et nikotinsubstitutter hele resten af deres liv hvis de vil holde op med at ryge. Hvordan kan en læge blive så forvirret at han tror at menneskets krop ikke alene er afhængig af mad, vand og ilt, men også af en alvorlig gift? På klinikkerne bliver vi tit opsøgt af personer der er holdt op med at ryge, men som er blevet afhængige af nikotintyggegummi. Andre er blevet afhængige af tyggegummiet og ryger stadig! Lad dig ikke narre af at tyggegummiet smager forfærdeligt. Det gjorde den første cigaret også. Alle substitutter har nøjagtig samme virkning som nikotintyggegummi. Og nu snakker jeg om at “Jeg kan ikke ryge en cigaret så derfor vil jeg tygge almindeligt tyggegummi eller spise bolsjer med pebermyntesmag for at udfylde tomheden.” Selvom det er umuligt at skelne mellem behovet for mad og den tomme fornemmelse man får når trangen til nikotin melder sig, kan det ene ikke tilfredsstille det andet. Hvis noget giver dig lyst til en cigaret, så er det faktisk netop det at proppe sig med tyggegummi eller slik. Det værste ved substitutter er at de forlænger det egentlige problem hjernevasken. Har du brug for en substitut for influenza når den er overstået? Selvfølgelig ikke. Når du siger: “Jeg har brug for en erstatning for min rygning,” siger du egentlig “Jeg har givet afkald på noget.” Med viljestyrkemetoden følger en depression. Det skyldes at rygeren tror at han giver afkald på noget. Du kommer kun til at skifte et problem ud med et andet. Det giver ingen nydelse at proppe sig med slik. Du opnår at blive fed og føle dig nedtrykt og så vender du tilbage til tobakken før du ved af det. Festrygere finder det vanskeligt at acceptere at deres lille belønning bliver taget fra dem: Cigaretten i pausen i kantinen for dem der arbejder på kontor eller fabrik og ikke får lov til at ryge mens de arbejder, den cigaret læreren snupper på lærerværelset i frikvarteret, eller den lægen lige kan få presset ind mellem patienterne. Nogle siger: “Jeg ville ikke engang tage pause hvis jeg ikke kunne ryge.” Det understreger min pointe. Nemlig at rygeren ikke tager pause fordi han trænger til den, men fordi han er desperat efter at klø sig der hvor det klør. Husk at cigaretterne aldrig er ægte belønning. De svarer til oplevelsen af at gå med for små sko og blot opleve nydelse ved at tage skoene af. Hvis du har behov for en lille belønning, kan du følge eksemplet med skoene: Mens du arbejder skal du gå i for små sko. Du må ikke falde for fristelsen til at tage dem af før du skal have

pause. Der kommer et vidunderligt øjeblik med afslappelse og tilfredshed når du vipper skoene af. Måske synes du at det lyder temmelig dumt. Det har du helt ret i. Det er svært at se det for sig mens du stadig sidder i fælden, men det er nøjagtig hvad rygere gør. Det er også vanskeligt at forestille sig at du snart ikke længere vil føle trang til den lille “belønning”. Du vil komme til at betragte dine venner, som stadig sidder i fælden, med ægte medfølelse og undre dig over at de ikke fatter pointen. Hvis du bliver ved med at narre dig selv til at tro at cigaretterne er ægte belønning eller at du har behov for en erstatning af cigaretterne, vil du ikke få det godt. Du vil højst sandsynligt snart begynde at ryge igen. Hvis du virkelig trænger til en pause hvilket husmødre, lærere, læger og andre arbejdere gør, vil du snart komme til at nyde den endnu mere fordi du ikke har behov for at forgifte dig selv. Husk at du ikke har brug for erstatning. De abstinenser du slås med, er længsel efter rusgift. De vil snart forsvinde. Lad denne tanke holde dig oppe de næste par dage. Nyd at din krop bliver renset for giften og at hovedet bliver frigjort for slaveri og afhængighed. Hvis du spiser mere og tager et par kilo på de næste dage fordi appetitten er blevet bedre, bør du ikke bekymre dig over det. Når du oplever “åbenbaringens øjeblik” som jeg skal beskrive for dig senere, vil du få masser af selvtillid og du vil opdage at du bliver i stand til at løse et hvilket som helst problem ved hjælp af positive tanker, også dine spisevaner. Du må dog ikke begynde at småspise mellem måltiderne. Hvis du gør det, bliver du fed og utilpas. Og så har du kun flyttet problemet i stedet for at komme af med det.

KAPITEL 38

Bør jeg undgå at lade mig friste?

Jeg har hidtil været meget kategorisk i mine råd. Jeg vil bede dig om at behandle rådene som instrukser, ikke som forslag. For det første er jeg kategorisk fordi jeg har velfunderede og praktiske grunde til at give dig netop de råd. For det andet er de underbygget gennem tusindvis af undersøgelser. Når det gælder spørgsmålet om hvorvidt man skal prøve på at undgå fristelser i afvænningsperioden eller ej, kan jeg desværre ikke være kategorisk i mit svar. Det må hver enkelt selv afgøre. Men jeg kan komme med nogle praktiske forslag. Jeg gentager: Det er frygt der får os til at ryge hele livet. Denne frygt kan inddeles i to forskellige faser:

1. Hvordan skal jeg kunne overleve uden en cigaret? Denne frygt er den paniske fornemmelse, en ryger får, hvis han er ude om aftenen og cigaretterne er ved at slippe op. Frygten skyldes ikke abstinenser. Det er en psykisk frygt. Du kan ikke overleve uden en cigaret. Den når faktisk sit højdepunkt idet du ryger din sidste cigaret. På det tidspunkt er abstinenserne svagest.

2. Det er frygten for det ukendte. Folk føler samme slags frygt når de skal lære at springe på hovedet i vandet. Vippen er 30 centimeter, men synes nærmere to meter høj. Vandet er to meter dybt, men synes kun 30 centimeter dybt. Der skal mod til at kaste sig ud i det. Du er overbevist om at du vil knalde hovedet mod bunden. Det vanskeligste er det øjeblik hvor du skal springe. Hvis du tager mod til dig og får det overstået, er resten let.

Dette forklarer hvorfor så mange, ellers viljestærke personer, enten aldrig har prøvet på at holde op med at ryge, eller kun kan overleve nogle få timer når de gør forsøget. Der er faktisk rygere der beslutter sig til at holde op og derefter ryger næste cigaret hurtigere end de ville have gjort hvis de ikke havde taget den beslutning. Den slags afgørelser forårsager smerte og kan være stressende. Det er et af de tidspunkter hvor hjernen vælger at udsende instruksen “Ryg en cigaret”. Men nu kan du ikke lystre. Du er blevet frarøvet noget, og det skaber mere stress. Lunten antændes igen og brænder ud. Og du tænder en cigaret.

Vær ikke bange. Panikken er psykisk. Du oplever frygten for din egen afhængighed. Sandheden er at du kan frigøre dig selv mens du stadig er afhængig af nikotin. Der er ingen grund til at gå i panik. Stol på mig og kast dig ud i det.

Den anden fase af frygten strækker sig over længere tid. Den drejer sig om frygten for at enkelte situationer i fremtiden ikke vil blive hyggelige og rare uden en cigaret, eller om at du ikke vil være i stand til at håndtere en stresset situation uden cigaretter. Vær ikke bange. Hvis du kaster dig ud i det vil du opdage at det forholder sig modsat.

Der er også to hovedkategorier af det med at undgå fristelser:

“Jeg vil sikre mig at jeg har cigaretter selvom jeg ikke skal ryge. Jeg føler mig mere tryg når jeg ved at de er der.”

Jeg ser ofte at det ikke lykkes for rygere, der anvender den fremgangsmåde, at stoppe. Det er lettere for dem der smider cigaretterne væk. Hvis du har et dårligt øjeblik i løbet af afvænningsperioden er det let at tænde en cigaret hvis de ligger

og er tilgængelige. Hvis du derimod skal ulejlige dig ud for at købe en pakke cigaretter, er der større sandsynlighed for at modstå fristelsen. Desuden vil trangen antagelig være forsvundet igen før du når hen til kiosken. Jeg tror at den vigtigste grund til at forsøget på at holde op mislykkes for flere når cigaretterne er for hånden, er at rygeren aldrig har følt sig rigtig forpligtet til at holde op med at ryge. Husk at de to afgørende momenter for at opleve succes er:

Vished.

“Er det ikke fantastisk at jeg ikke behøver at ryge mere?” Hvorfor skulle du under nogen omstændigheder have brug for cigaretter? Hvis du stadig føler trang til at have dem i Nærheden, vil jeg foreslå at du først læser bogen en gang til. Det er et tegn på at noget ikke rigtig har fæstnet sig hos dig.

“Bør jeg undgå stressede situationer eller sociale sammenkomster i afvænningsperioden?”

Mit råd er ja. Prøv om du kan undgå stressende situationer.

Der er ingen idé i at lægge unødvendigt pres på sig selv. Når det gælder sociale sammenkomster, vil jeg tilråde det modsatte. Gå ud og mor dig med det samme. Du trænger ikke til cigaretter selvom du stadig er afhængig af nikotin. Gå til fest og glæd dig over at du ikke har behov for at ryge. Du vil hurtigt finde ud af at livet er meget bedre uden cigaretter. Og tænk blot på hvor meget bedre det vil blive når det lille uhyre er forsvundet ud af din krop sammen med al giften.

KAPITEL 39

Frisættelsens øjeblik

Frisættelsens øjeblik kommer i almindelighed omtrent tre uger efter at man er holdt op med at ryge. Himmelen ser pludseligt lysere ud, og i det øjeblik forsvinder hjernevasken helt. I stedet for at sige til dig selv at du ikke er nødt til at ryge, vil du pludselig opdage at den sidste tråd er revet over. Nu kan du nyde resten af dit liv uden nogensinde at ryge igen. Og fra nu af vil du også opleve at du har medfølelse med andre rygere. Rygere der følger viljestyrkemetoden vil som regel ikke opleve det særlige øjeblik. Selvom de er glade for at være ikke-rygere, går de gennem livet med en tro på at de har givet afkald på noget. Jo mere du røg, jo mere fantastisk er det særlige øjeblik. Og det varer hele livet. Jeg er af den opfattelse at jeg har haft heldet med mig i livet. Jeg har oplevet en del dejlige øjeblikke, men det bedste af dem alle var åbenbaringens øjeblik. Jeg kan huske at alle de andre højdepunkter var lykkelige, men jeg kan ikke fremkalde selve følelsen igen. Jeg kan dog aldrig glemme den glæde, jeg følte, da det stod klart for mig at jeg aldrig ville behøve at ryge igen. Hvis jeg engang imellem føler mig nedtrykt og har behov for en eller anden stimulans, tænker jeg blot på hvor dejligt det er ikke længere at være afhængig af den rædselsfulde plante. Halvdelen af dem der henvender sig til mig efter at de selv har sagt farvel til tobakken siger nøjagtigt det samme. At det var den mest fantastiske begivenhed i deres liv. Sikken en glæde du har i vente! Gennem yderligere 12 års henvendelser, både fra dem der har læst bogen og fra mine konsultationer, har jeg lært, at i de fleste tilfælde vil åbenbaringens øjeblik indtræffe blot efter nogle få dage og altså ikke efter tre uger. I mit tilfælde kom øjeblikket før jeg havde slukket den sidste cigaret. Under mange af mine konsultationer med klienter de første år, og før jeg i det hele taget

var færdig med en konsultation, kunne rygeren sige noget i retning af: “Du behøver ikke at sige et ord til, Allen. Jeg ser det så tydeligt. Jeg ved at jeg aldrig vil komme til at ryge igen.” I gruppetimerne har jeg lært at se når det sker uden at deltagerne siger noget. Jeg modtager en del breve og kan heraf se at det også tit sker under læsning af bogen. Ideelt set burde du opleve det hvis du følger alle instrukserne og forstår psykologien til bunds. For tiden siger jeg til rygerne under konsultationerne at det vil tage ca. fem dage før den mærkbare, fysiske afvænning er overstået. Efter omtrent tre uger er den forhenværende ryger helt fri. På en måde kan jeg ikke lide at give den slags retningslinier. Det kan medføre to problemer. Det første er at jeg planter en antydning i folks bevidsthed om at de må lide i mindst fem dage og måske i hele tre uger. Det andet er at den forhenværende ryger har en tilbøjelighed til at tænke. “Hvis jeg kan overleve i fem dage eller tre uger, kan jeg vente mig et betydeligt opsving i slutningen af den periode.” Men måske får han fem behagelige dage eller tre behagelige uger efterfulgt af en af de ulyksalige dage som rammer både ikke-rygere og rygere. De dage har ikke noget med rygning at gøre. De er knyttet til andre faktorer i livet. Hvis den tidligere ryger sidder og venter på åbenbaringens øjeblik og i stedet rammes af depression, kan det ødelægge hans selvtillid. Hvis jeg slet ikke giver retningslinier, vil den tidligere ryger måske tilbringe hele livet med at vente og ingenting sker. Jeg har en mistanke om at det er hvad der sker med det store flertal af rygere der holder op med at ryge ved at følge viljestyrkemetoden. På ét tidspunkt var jeg fristet til at sige at åbenbaringens øjeblik antagelig ville indtræffe umiddelbart. Men hvis jeg gjorde det og det så ikke kom umiddelbart, ville den tidligere ryger miste tilliden til mig og tro at det aldrig ville komme. Folk spørger mig tit om betydningen af de fem dage og de tre uger. Er det bare tidsrum jeg har grebet ud af luften? Nej. Det er naturligvis ikke faste tidsangivelser, men de afspejler alle de henvendelser, jeg har fået i årenes løb. Omtrent fem dage efter at en forhenværende ryger er holdt op, er rygning ikke længere hans primære mentale beskæftigelse. De fleste tidligere rygere oplever åbenbaringens øjeblik omkring det tidspunkt. Der sker som regel det at du befinder dig i en af de stressede eller sociale situationer som du tidligere ikke

kunne møde eller nyde uden en cigaret. Pludselig forstår du at ikke alene møder eller nyder du situationen, men tanken om en cigaret har overhovedet ikke strejfet dig! Fra det øjeblik går det næsten helt af sig selv. Så ved du at du er fri. På baggrund af både mine tidligere forsøg på at følge viljestyrkemetoden og de henvendelser jeg har fået fra andre rygere, har jeg bemærket at hvis et seriøst forsøg på at holde op med at ryge slår fejl, vil dette ske efter ca. tre uger. Jeg tror at der oftest sker det at du efter tre uger ikke længere føler trang til en smøg. Det skal du så bevise overfor dig selv og du tænder en cigaret. Den smager besynderligt. Du har bevist at du er kommet af med trangen til at ryge. Men samtidig har du tilført din krop ny nikotin. Det er præcis hvad din krop har higet efter i tre uger. I det øjeblik du slukker cigaretten, begynder nikotinen at forlade kroppen. Og så kommer den lille stemme og siger: “Du er ikke færdig med det. Du vil have én til.” Du tænder den ikke med det samme for du har ikke lyst til at blive afhængig igen. Du venter syv lange og syv brede. Næste gang du bliver fristet, kan du sige til dig selv: “Men jeg blev ikke afhængig igen – så det skader ikke at ryge en til.” Og så er du allerede på vej ned ad rutschebanen. Nøglen til problemet ligger ikke i at vente på åbenbaringens øjeblik, men i at indse at når du skodder den sidste cigaret er det hele overstået. Du har allerede gjort alt hvad du behøver at gøre. Du har lukket for tilførslen af nikotin. Ingen magt på jorden kan hindre dig i at være fri med mindre du hænger med hovedet eller venter på åbenbaringens øjeblik. Gå ud og nyd livet. Du har kontrollen helt. På den måde vil du snart komme til at opleve det store øjeblik.

KAPITEL 40

Den sidste cigaret

Når du har fundet det rigtige tidspunkt, er du klar til at ryge den sidste cigaret. Før du gør det bør du tjekke de to afgørende momenter:

1. Er du sikker på at det vil lykkes for dig?

2. Har du en fornemmelse af dommedag og depression? Eller har du en spændt fornemmelse af at du skal opnå noget fantastisk?

Hvis du er i tvivl, skal du læse bogen igen. Husk at du aldrig besluttede dig for at gå i rygefælden. Fælden er sat op for at holde dig indespærret resten af livet. For at undslippe skal du tage den positive beslutning om at du er klar til at ryge din sidste cigaret. Den eneste grund til at du har læst denne bog og er kommet så langt som hertil, er at du har et inderligt ønske om at slippe væk. Du skal derfor beslutte dig nu. Du skal afgive et højtideligt løfte til dig selv om at du aldrig vil ryge en cigaret igen. Heller ikke selvom du finder det vanskeligt at skodde den sidste cigaret. Måske er du bekymret. Du har måske allerede har afgivet det løfte flere gange tidligere. Og ryger alligevel stadig. Måske er du nu bange for at stå overfor et møde med de frygteligste lidelser. Du skal ikke være bange. Det værste der kan ske er, at det ikke lykkes for dig. Du har intet at tabe og alt at vinde.

Men hold op med at tænke på fiasko. Sandheden er i al sin pragt at det ikke alene er latterligt let at holde op med at ryge. Du kan faktisk også have glæde af processen. Denne gang skal du gøre det ved hjælp af EASYWAY! Du skal ikke gøre andet end at følge de enkle instrukser, jeg nu vil give dig:

1. Afgiv det højtidelige løfte nu. Hold fast ved det.

2. Ryg den sidste cigaret helt bevidst. Hiv tobaksrøgen dybt ned i lungerne. Spørg dig selv hvor nydelsen er.

3. Når du slukker cigaretten, skal du ikke gøre det med følelser som “Jeg må aldrig mere ryge,” eller “Jeg får ikke lov til at ryge en til”. Du skal gøre det med denne følelse: “Er det ikke fantastisk! Jeg er fri! Jeg er ikke længere slave af nikotinen! Jeg behøver aldrig at stikke disse modbydelige pinde i min mund igen!”

4. Vær klar over at du vil komme til at gå rundt med en lille nikotinsabotør i maven. Du vil måske bare mærke fornemmelsen “Jeg har lyst til en cigaret”. Engang imellem henviser jeg til det lille nikotinuhyre som det milde, fysiske sug efter nikotin. Det er ikke helt rigtig og det er vigtig at du forstår hvorfor. Det varer omtrent tre uger før det lille uhyre dør. Derfor tror de forhenværende rygere at det lille uhyre føler suget efter cigaretter umiddelbart efter at den sidste cigaret er slukket og at de derfor må bruge viljestyrke for at modstå fristelsen i dette tidsrum. Det er ikke. Kroppen føler intet sug efter nikotin. Det gør kun hjernen. Hvis du får fornemmelsen: “Jeg har lyst til en cigaret” de første dage skal din hjerne gøre et enkelt valg. Den kan enten tolke denne fornemmelse som en tom, utryg følelse der har sit udspring helt tilbage i den allerførste cigaret. Den følelse blev holdt i live af hver eneste efterfølgende cigaret. Derfor signalerer hjernen til dig: “HURRA, JEG ER IKKE-RYGER!” Eller du kan begynde at længes efter en cigaret og blive ved med at føle længslen resten af livet. Tænk dig om. Det ville da være utrolig dumt af dig,

ikke? At sige: “Jeg vil aldrig mere ryge,” for derefter at tilbringe resten af livet med at tilføje: “- men jeg længes så rædsomt efter en cigaret!” Det er hvad rygere, der følger viljestyrkemetoden, gør. Og så kan man godt forstå at de føler sig så nedtrykte. De går hele deres liv med længslen efter noget de desperat ønsker at de aldrig må få. De færreste af dem får succes med deres rygestop. Og dem, det lykkes for, føler sig aldrig helt fri.

5. Kun tvivlen og ventetiden gør det svært at holde op. Du skal aldrig tvivle på din afgørelse. Du ved at den er rigtig. Hvis du tillader dig at tvivle, sætter du dig selv i en helt umulig situation. Du vil have det skidt hvis du længes efter en cigaret og ikke må få den. Du vil have det endnu mere skidt hvis du tænder en. Uanset hvad er der vel kun én ting du ønsker? Er det ikke at holde op med at ryge? Nej! Mange af de tidligere rygere der holder op, går fortsat rundt og føler at de har givet afkald på noget. Hvad er den virkelige forskel mellem en ryger og en ikke-ryger? Ikke-rygeren har intet behov for eller ønske om at ryge. Han længes ikke efter cigaretter og behøver ikke at bruge sin viljestyrke på at lade være med at ryge. Det er den tilstand du prøver på at opnå. Og du har alle muligheder for at klare det. Du behøver ikke at vente på at du ikke længere skal føle suget efter cigaretter og dermed være rigtig ikke-ryger. Det sker i det øjeblik du slukker den sidste cigaret. Når du har lukket for tilførslen af nikotin vi du allerede være: EN LYKKELIG IKKE-RYGER!

Du vil blive ved med at være en lykkelig ikke-ryger forudsat at:

1. Du aldrig tvivler på din afgørelse.

2. Du aldrig går og venter på at blive ikke-ryger. Hvis du gør det kommer du kun til at vente forgæves. Intet sker udover at du pådrager dig en fobi.

3. Du ikke prøver på at udelukke tankerne om rygning eller går og venter på

“frisættelsens øjeblik”. Det vil også resultere i en fobi.

4. Du aldrig benytter dig af substitutter.

5. Du ser alle andre rygere som de virkelig er og har medfølelse med dem i stedet for at misunde dem.

6. Du ikke, uanset om du har gode eller dårlige dage, forandrer dit liv når du er holdt op med at ryge. Hvis du gør det, giver du virkelig afkald på noget og det er ikke nødvendigt. Husk at du ikke har givet afkald på at leve. Du har overhovedet ikke givet afkald på noget. Tværtimod. Du har kureret dig selv for en farlig sygdom og er sluppet ud af en lumsk fælde. Som dagene går og dit helbred, fysisk som psykisk, bliver bedre, vil bølgetoppene forekomme dig højere og bølgedalene ikke nær så dybe som da du var ryger.

7. Hver gang du tænker på rygning, hvad enten det gælder de første dage eller resten af livet, skal du tænke: HURRA! JEG ER IKKE-RYGER!

KAPITEL 41

En sidste advarsel

Ingen ryger ville, hvis han fik chancen for at vende tilbage til tiden før han blev afhængig og vidste det han ved nu, begynde at ryge. Mange af de rygere der opsøger mig, er overbeviste om at hvis jeg blot vil hjælpe dem med at holde op med at ryge, vil de aldrig drømme om at ryge igen. Det lykkes for tusindvis af rygere at komme af med vanen. De lever glade og tilfredse som ikke-rygere i mange år. Alligevel går nogle af dem i fælden igen. Hvorfor? Jeg er sikker på at min bog kommer til at hjælpe dig til at forstå at de, der finder det let at holde op, også finder det let at begynde igen.

PAS PÅ IKKE AT HAVNE I DEN FÆLDE!

Uanset hvor længe du ikke har røget, uanset hvor overbevist du er om at du aldrig vil blive afhængig igen, bør du gøre det til en leveregel at du aldrig må ryge mere. Modstå de mange reklamer som tobaksproducenterne bruger millioner af kroner på. Husk at de tjener penge på den rusgift der, på verdensplan, dræber flest mennesker. Du lader dig ikke friste til at prøve heroin og cigaretter tager livet af langt flere mennesker end heroin. Husk at den første cigaret overhovedet ikke kommer til at give dig noget. Du har ikke nogen abstinenser der skal dulmes og cigaretten smager forfærdeligt. Den kommer til at føre nikotinen ind i din krop og så kommer den lille stemme i dit baghoved. Den siger: “Du har lyst til én til.” Så har du valget mellem at føle dig elendig et stykke tid eller hoppe på hele den frastødende karrusel én gang til.

KAPITEL 42

12 års tilbagemeldinger

Efter den første udgave af min bog har jeg nu gennem 12 år, både gennem kurserne og fra bogens læsere, fået tilbagemeldinger. Til at begynde med var det en kamp. De såkaldte eksperter blæste på min metode. Nu kommer rygere fra hele verden til mig. Blandt dem er lægerne stærkere repræsenteret end noget andet erhverv. I Storbritannien bliver bogen anset for det mest effektive hjælpemiddel til at holde op med at ryge. Dens omdømme spreder sig til resten af verden. Jeg er ikke idealist. Jeg vil understrege at min krig ikke føres mod rygerne, men mod nikotinfælden. Jeg fører krigen af egoistiske grunde. Jeg kan lide det. Jeg glæder mig hver gang jeg hører om en ryger der er sluppet fri. Også selvom det ikke har noget med mig at gøre. Du kan prøve at forestille dig hvilken umådelig tilfredshed det giver at læse de tusindvis af taknemmelige breve jeg har modtaget i årenes løb. Jeg har også været frustreret. Frustrationen skyldes to kategorier af rygere. For det første gør det mig urolig at så mange af de rygere der finder det let at holde op, på trods af advarselen i forrige kapitel alligevel bliver afhængige igen. De opdager også at det ikke lykkes for dem at holde op næste gang de gør forsøget. Det gælder ikke alene dem der læser bogen, men også dem der opsøger mig. For nogle år siden ringede en mand til mig. Han var meget oprørt. Han græd og sagde: “Jeg vil betale dig 1000 pund hvis du kan hjælpe mig til at holde op i en uge. Jeg ved at det vil lykkes mig at holde op hvis jeg blot kan overleve i en uge.” Jeg forklarede at jeg tager et fast honorar som også han skulle betale. Han deltog i en gruppetime. Til sin store forbavselse fandt han det let at holde op med at ryge. Han skrev et meget hyggeligt takkebrev til mig.

Noget af det sidste jeg siger til de forhenværende rygere når de forlader timen, er: “Husk nu at du aldrig må ryge en cigaret igen.” Denne mand svarede: “Du skal ikke være bange, Allen. Hvis det lykkes mig at holde op, vil jeg aldrig nogensinde ryge mere.” Jeg kunne mærke at han ikke rigtig havde opfattet advarslen så jeg sagde: “Jeg ved at du føler sådan lige nu, men hvordan tror du selv du har det om seks måneder?” Han sagde: “Allen, jeg kommer aldrig mere til at ryge.” Omtrent et års tid senere fik jeg en ny opringning. “Allen, jeg gav mig selv lov til at ryge en lille cigar til jul. Nu ryger jeg igen 40 cigaretter om dagen.” Jeg sagde: “Kan du huske da du ringede til mig første gang? Rygningen var dig så frastødende at du ville betale mig 1000 pund hvis jeg kunne hjælpe dig til at holde op i én uge.” “Ja, vist husker jeg det. Jeg har været så utrolig dum.” “Kan du huske at du lovede mig aldrig at ryge igen?” “Jeg ved det. Jeg er en idiot.” Det er som at finde et menneske i en sump. Han sidder fast og mudderet når ham til halsen. Han er ved at gå under. Du rækker ham hånden og trækker ham op. Han er dig uendeligt taknemlig men seks måneder efter hopper han ud i sumpen igen. Ironien ses da manden kom tilbage til en ny time. Her sagde han: “Kan du tro det? Jeg lovede min søn 1000 pund for ikke at begynde at ryge før han var 21 år. Han holdt sin del af aftalen og jeg betalte ham pengene. Nu er han 22 år og ryger som en skorsten. Jeg kan ikke begribe at han kan være så dum.” Jeg sagde: “Jeg forstår ikke at du kan kalde ham dum. Han undgik i det mindste at gå i fælden i 22 år og aner ikke hvor meget elendighed han kan vente sig. Du ved det bedre end nogen anden. Og du klarede dig kun i ét år.” Rygere der finder det let at holde op med at ryge og begynder igen, udgør et specielt problem. Men når du slipper ud af fælden, må du LOVE MIG, LOVE

MIG, LOVE MIG AT IKKE AT BEGÅ SAMME FEJL IGEN. Rygere tror at man begynder igen på grund af ekstrem afhængighed. Sandheden er at når man finder let at holde op med at ryge, mister man også frygten for rygningen. De tænker: “Jeg kan roligt ryge en cigaret. Selvom jeg skulle blive afhængig igen, kan jeg jo bare holde op en gang til. Det er så let.” Det fungerer desværre ikke på den måde. Det er let at holde op med at ryge, men det er umuligt at prøve på at dirigere afhængigheden. Den ene ting som er helt afgørende for at blive ikke-ryger, er at lade være med at ryge. Den anden kategori af rygere der gør mig frustreret, er dem som simpelthen er for bange til at gøre et forsøg på at holde op. De føler at hvis de gør det vil det være en vældig kamp. De største problemer er tilsyneladende følgende:

1. Frygten for at rygestopforsøget mislykkes. Det er ingen skam hvis det ikke lykkes, men det er direkte dumt ikke at gøre forsøget. Se på det på denne måde: Du kryber i skjul uden grund. Det værste der kan ske, er at det ikke lykkes. I så fald står det ikke værre til med dig til den tid end det gør nu. Tænk på hvor pragtfuldt det ville være hvis det kunne lykkes. Hvis du ikke vil prøve, er der jo heller ingen gevinst.

2. Frygt for at gå i panik og føle sig elendigt til mode. Tænk ikke på det. Fortæl mig blot én ting: Hvilke frygtelige ting vil kunne ske med dig hvis du aldrig mere skulle ryge en cigaret? Ingenting. Der vil kun ske rædselsfulde ting hvis du bliver ved med at ryge. Den panik du føler, er forårsaget af cigaretterne. Den vil forsvinde før du ved af det. Dit største problem er at komme af med frygten. Tror du virkelig at rygere er indstillet på at få arme og ben fjernet på grund af den “glæde” de har af at ryge? Hvis du mærker at du begynder at gå i panik, hjælper det at trække vejret dybt. Hvis du er sammen med andre mennesker og de gør dig nedtrykt, skal du forlade dem. Søg tilflugt i garagen eller i et tomt kontor. Hvor som helst. Du skal ikke være flov over at græde hvis du føler trang til det. Gråden er naturens hjælp mod anspændthed. Hvis man giver sig selv lov til at græde rigtig ud, føler man sig altid lettere til mode bagefter. Noget af det værste vi gør mod små drenge, er at lære dem at de ikke må græde. Du kan se at de prøver på at tvinge tårerne tilbage mens kæbemusklerne arbejder. Englændere

lærer at holde masken og undgå at vise følelser. Men det er naturens mening at vi skal vise følelser. De skal ikke spærres inde. Hyl og skrig eller få et raserianfald. Spark til en papkasse eller et arkivskab. Se på det som en boksekamp du ikke kan tabe. Det er ikke muligt at stoppe tiden. For hvert øjeblik rykker dit lille indre uhyre nærmere døden. Nyd den uundgåelige sejr.

3. At de ikke følger instrukserne. Forbavsende nok siger enkelte rygere til mig: “Din metode fungerede simpelthen ikke for mig.” De beskriver hvordan de overså ikke alene én instruks, men de fleste af dem. (For at gøre dette punkt helt klart vil jeg give en opsummering af instrukserne i form af en tjekliste sidst i kapitlet.)

4. At de misforstår instrukserne. De vigtigste problemer lader til at være:

a)”Jeg kan ikke lade være med at tænke på at ryge. Selvfølgelig kan du ikke det. Hvis du prøver, skaber du grundlaget for en fobi og kommer til at føle dig skidt tilpas. Det er som når du ligger om natten og skal prøve på at sove. Jo mere du anstrenger dig, jo vanskeligere bliver det. Jeg tænker på rygning ca. 90 % af min tid. Det er det specifikke i det du tænker, der betyder noget. Hvis du tænker: “Nej, hvor har jeg lyst til en cigaret,” eller “Hvornår vil jeg dog blive helt fri fra tobakken?” – ja, så vil du blive nedtrykt og deprimeret. Men hvis du tænker: “HURRA! Jeg er fri!” – så bliver du glad og opstemt.

b) “Hvornår vil det lille fysiske uhyre dø?” Nikotinen bruger ikke lang tid på at forlade kroppen, men det er ikke muligt at sige hvornår kroppen ikke længere vil mærke den svage, fysiske fornemmelse af abstinenser efter nikotin. Den tomme, ubehagelige fornemmelse minder om sult, depression eller stress. Cigaretten er med til at forstærke fornemmelsen og derfor har rygere svært ved at holde op alene ved hjælp af viljesstyrke. De kan aldrig føle sig helt sikre på hvornår de er kommet af med selve vanen med at ryge. Når deres krop ikke længere har abstinenser, bliver hjernen ved med at sende samme besked hver gang de føler normal sult eller stress: “Nu trænger du til en cigaret.” Sagen er at du slet ikke

behøver at vente på at trangen til nikotin forsvinder. Den er så svag at du ikke engang bemærker den. Vi opfatter det kun som en fornemmelse: “Jeg har lyst til en cigaret.” Du går da heller ikke omkring og venter på at det skal holde op med at gøre ondt i kæben når du kommer fra tandlægen? Selvfølgelig ikke. Du opfører dig som ellers. Du er bare glad for at tandbehandlingen er overstået selvom det stadig gør ondt i kæben.

c) Du venter på frisættelsens øjeblik. Hvis du venter på det, er der risiko for at du skaber en ny fobi. Engang holdt jeg op i tre uger ved hjælp af viljestyrkemetoden. Så mødte jeg en gammel skolekammerat og tidligere ryger. Han spurgte: “Nå, hvordan går det med dig?” Jeg svarede: “Jeg har overlevet i tre uger.” Han sagde: “Hvad mener du med det – overlevet i tre uger?” Jeg sagde: “Jeg har overlevet i tre uger uden at ryge en cigaret.” Han sagde: “Og hvad vil du så gøre videre? Vil du overleve resten af dit liv? Hvad er det du går og venter på? Det er jo overstået. Du er ikke-ryger!” Jeg tænkte: Han har jo ret. Hvad er det jeg venter på? Desværre sad jeg snart i fælden igen fordi jeg ikke helt forstod hvordan fælden var indrettet. Jeg skrev mig hans pointe bag øret. Du er ikke-ryger fra det øjeblik du skodder din sidste cigaret. Det gælder om at være en glad ikke-ryger fra begyndelsen af.

“Jeg længes stadig efter en smøg.” Det betyder at du er dum. Hvordan kan du sige at du vil være ikke-ryger hvis du bagefter siger at du har lyst til en cigaret? Det er en selvmodsigelse. Hvis du siger at du har lyst til en cigaret, er det egentlig det samme som at sige at du gerne vil være ryger. Ikke-rygere har ikke lyst til at ryge cigaretter. Du ved jo allerede hvad du helst vil være. Hold op med at plage dig selv.

“Jeg har meldt mig ud af livet.” Hvorfor det? Det eneste du behøver at gøre, er at holde op med at kvæle dig selv. Der er ingen grund til at holde op med at leve. Det er enkelt. Din krop vil mærke nogle meget svage abstinenser under afvænningen. Når det sker, skal du huske følgende: Du har det ikke værre nu end før. Du har haft de samme plager i al den tid du har røget. Du har mødt dem hver gang du har sovet, været i kirke, i et butikscenter eller på biblioteket. Du udholdt

plagerne mens du var ryger. Hvis du ikke holder op med at ryge, vil du komme til at have de samme plager resten af livet. Cigaretter skaber ikke gode middage, cafébesøg eller andre sociale sammenkomster. De ødelægger dem. Middage og selskaber er hyggelige selvom din krop tørster efter nikotin. Livet er dejligt. Gå til selskab uanset hvor mange rygere der er blandt gæsterne. Du bliver ikke frarøvet noget. De gør. Jeg kan forsikre dig om at de gerne ville bytte med dig. Hver og en. Glæd dig over at være primadonna og centrum for deres opmærksomhed. Det er altid en stor ting at kunne fortælle at man er holdt op med at ryge. I særlig grad hvis man også kan vise rygerne at man er glad og tilfreds. De andre vil synes at du er utrolig. For dig gælder det om at komme ud og nyde livet. Du har ingen grund til at misunde dem. De kommer til at misunde dig.

“Jeg føler mig deprimeret og irritabel.” Det er fordi du ikke har fulgt mine instrukser. Gå tilbage og find ud af hvilke det drejer sig om. Nogle mennesker forstår og tror på alt hvad jeg siger, men alligevel skrider de til værket med en fornemmelse af dommedag. De har det som om der skal ske noget grufuldt. Det gør der ikke. Du gør kun hvad du har lyst til. Du gør det alle rygere på denne klode har lyst til at gøre. Ligegyldigt hvilken metode den forhenværende ryger benytter sig af for at holde op med at ryge, ønsker han at opnå en bestemt sindstilstand der gør ham i stand til, hver gang han tænker på en cigaret, at sige til sig selv: “HURRA! JEG ER FRI!” Hvis det er din målsætning, er der ingen grund til at vente. Begynd med sindstilstanden og pas på ikke at tabe den igen. Resten af bogen skal få dig til at indse hvorfor der ikke er noget alternativ.

TJEKLISTEN

Hvis du følger disse enkle instrukser, kan du ikke fejle:

a) Afgiv et højtideligt løfte om at du aldrig nogensinde skal ryge, tygge eller sutte på noget der indeholder nikotin. Hold dit løfte.

b) Gør det klart for dig selv: Der er intet at give afkald på. Du vil ikke blot få det bedre som ikke-ryger (hvilket du har vist hele dit liv). Du vil også finde ud af at der ikke er nogen ægte nydelse forbundet med at ryge, og at der heller ikke er noget at støtte sig til. Nydelsen er kun en illusion som svarer til at man slår hovedet mod en væg og kun opnår nydelse ved at holde op igen. Der findes ingen uforbederlige rygere. Du er én af de mange millioner der er gået i den lumske fælde. Og nu er du sluppet ud af den igen - ligesom millioner af tidligere rygere der også engang troede, at de aldrig kunne undslippe.

d) Hvis du på et tidspunkt i livet vejer for og imod rygning, vil konklusionen gang på gang på gang blive den samme: “Hold op med det. Du er en tåbe.” Intet kan forandre det. Når du har taget hvad du selv ved, er en rigtig afgørelse, skal du aldrig mere torturere dig selv med at tvivle.

e) Du skal ikke lade være med at tænke på cigaretter. Du skal ikke bekymre dig over at du tænker på dem hele tiden. Hver gang du tænker på dem – i dag, i morgen, resten af livet – skal du tænke: “HURRA! JEG ER IKKE-RYGER!”

f) Brug IKKE nogen form for substitutter.

Behold IKKE dine cigaretter.

Undgå IKKE andre rygere.

Prøv IKKE at forandre din livsstil blot fordi du er holdt op med at ryge.

Hvis du følger de ovennævnte instrukser, vil du snart opleve frisættelsens øjeblik. Men:

g) Vent ikke på det. Lev som du plejer.

Nyd bølgetoppene, mød bølgedalene med oprejst pande. Du vil opdage at øjeblikket kommer før du regner med det.

KAPITEL 43

Hjælp rygeren med at forlade den synkende skude

Tiden lige nu skaber panik blandt rygerne. De mærker samfundet forandre sig. De fleste, endda rygerne selv, ser nu rygning som en asocial vane. De mærker at rygning snart er et afsluttet kapitel. Millioner af mennesker holder op med at ryge Hver gang en ryger forlader den synkende skude vil de, der stadig står tilbage, føle sig mere og mere ynkelige. Enhver ryger ved instinktivt at det er latterligt at betale en formue for tørrede blade rullet i papir. Det er latterligt at tænde dem og suge kræftfremkaldende tjære ned i lungerne. Hvis du ikke mener at det er latterligt, kan du prøve at stikke en brændende cigaret i øret og spørge dig selv hvad forskellen er. Der er kun én. På den måde kan du ikke få nikotinen ned i lungerne. Hvis du kan holde op med at stikke cigaretter i munden, vil du heller ikke føle trang til nikotin. Rygere kan ikke finde en rationel grund til at ryge, men så længe de ikke er alene om at gøre det, føler de sig ikke helt så tåbelige. Rygere lyver uden at blinke om deres vane. De lyver ikke alene overfor andre, men også overfor sig selv. De er nødt til det. Hjernevasken er afgørende hvis de skal bevare en smule selvrespekt. De føler at de må retfærdiggøre deres vane både overfor sig selv og ikke-rygerne. Derfor fremfører de altid en række illusoriske fordele ved at ryge. Hvis en ryger holder op med at ryge ved hjælp af viljestyrke, vil han føle sig frarøvet noget essentielt. Han vil være tilbøjelig til at jamre sig ustandseligt og det bekræfter andre rygere i at de gør klogt i at blive ved med at ryge. Hvis det lykkes en forhenværende ryger at komme af med vanen, er han taknemlig over det. Han behøver ikke længere at kvæle sig selv dagligt eller ødsle sine penge væk. Han føler intet behov for at retfærdiggøre sig og taler ikke

løs om hvor fantastisk det er ikke at ryge. Han taler kun om det hvis han bliver spurgt, og en ryger vil ikke stille spørgsmål. De er bange for svarene. Husk at det er frygten der får dem til at blive ved med at ryge. De vil hellere gemme sig og forblive i skjul De stiller kun spørgsmål når de fornemmer at det er på tide at holde op med at ryge. Hjælp rygeren. Fjern hans frygt. Fortæl ham at det er dejligt at være fri, dejligt at vågne om morgenen og føle sig rask og sund i stedet for at hoste lyde som en blæsebælg. Fortæl hvor skønt det er at slippe fra slaveriet, at kunne nyde livet og være de frygtelige, sorte skygger kvit. Eller endnu bedre – få ham til at læse min bog. Det er vigtigt at man ikke ydmyger rygeren ved at antyde at han forurener omgivelserne eller på anden måde er uren. Forhenværende rygere er de værste til at komme med den slags udtalelser. Jeg tror at udtalelserne skyldes viljestyrkemetoden. Den forhenværende ryger bevarer noget af hjernevasken selv efter at han er kommet af med vanen. En del af ham tror stadig at han har givet afkald på noget. Han føler sig sårbar. Den naturlige forsvarsmekanisme går ud på at angribe rygeren. Det eneste der kommer ud af det, er at rygeren stritter imod, føler sig endnu mere deprimeret og derfor føler en endnu stærkere trang til en cigaret. Selvom samfundets nye holdning til rygning er den væsentligste grund til at mange holder op, bliver det ikke lettere. Tværtimod bliver det en hel del vanskeligere. De fleste rygere i dag tror først og fremmest at de holder op af hensyn til deres helbred. Det er ikke helt. Risikoen for at skade sit helbred er naturligvis en vigtig grund, men alligevel har rygere gennem mange år taget livet af sig uden at det har fået nogen betydning. Den vigtigste grund er at samfundet begynder at se rygning som det virkelig er: en modbydelig afhængighed af rusgift. Nydelsen har altid været en illusion. Den nye holdning går ud på at fjerne illusionen, og så står rygeren tilbage og er ribbet for alt. Det totale forbud mod rygning på undergrundsbanen i London og andre steder er et klassisk eksempel på rygerens dilemma. Han vil måske indtage følgende holdning: “Nuvel, hvis jeg ikke må ryge ombord i toget, vil jeg finde andre måder at rejse på.” Det fører intet godt med sig og resulterer blot i at undergrundsbanen taber værdifulde indtægter. Eller også siger han: “Javel, så

ryger jeg det mindre.” Resultatet er at han er afholdende i en time i stedet for at ryge én eller to cigaretter, som han ikke ville have haft nogen glæde af, ombord i toget. Men under den påtvungne abstinensperiode vil han ikke alene føle sig mentalt frarøvet sin nydelse og vente på belønningen. Hans krop vil også føle trangen til nikotin, og du kan ikke forestille dig hvor efterstræbt den cigaret, han til sidst får mulighed for at tænde, er. Påtvungen abstinens vil ikke skære ned på det faktiske forbrug af cigaretter. Rygeren vil blot tillade sig selv at ryge nogle flere cigaretter når han endelig får lov. Man opnår kun at gøre rygerne opmærksomme på hvor dyrebare cigaretterne er og hvor afhængige de er af dem. Jeg tror at den farligste side ved påtvungen abstinens, er den gravide kvinder oplever. Først så tillader vi at de stakkels teenagere bliver bombarderet med massive reklamekampagner som kun går ud på at gøre dem afhængige. Når de så går ind i den formodentlig mest stressende periode af deres liv og i vildfarelse tror at de har mere brug for cigaretterne end nogensinde, tvinger lægerne dem til at give afkald på rygningen fordi det kan skade barnet. Mange er ikke i stand til at holde op. De vil helt uforskyldt komme til at føle sig skyldige overfor deres barn resten af livet. Mange af dem holder dog op med at ryge og er glade for det. De tænker: Det er godt. Jeg gør det for mit barns skyld. Om ni måneder er jeg garanteret kureret for at ryge. Så følger smerten og frygten under fødslen. Det efterfølges den stærkeste “rus” de nogensinde vil komme til at opleve. Smerten og frygten er borte og den dejlige nye baby er kommet. Så slår den automatiske mekanisme til. En del af hjernevasken er der endnu og næsten før navlestrengen er klippet, har pigen en cigaret i munden. Hun er så oprømt at hun slet ikke lægger mærke til hvor modbydeligt den smager. Hun har selvfølgelig ingen planer om at blive afhængig igen. “Kun lige den ene cigaret.” Men det er allerede for sent! Hun er allerede afhængig. Nikotinen er kommet ind i hendes krop igen. Den gamle trang melder sig. Selvom hun ikke bliver afhængig med det samme, vil depressionen efter fødslen sandsynligvis få has på hende. Der er underligt at selvom heroinmisbrugere er kriminelle i henhold til loven, så er samfundets holdning: “Hvad kan vi gøre for at hjælpe de sølle stakler?”. Lad os prøve at se på den stakkels ryger på samme måde. Han ryger ikke af lyst, men fordi han tror at han er nødt til det. I modsætning til heroinslaven skal han i almindelighed tåle år efter år med psykisk og fysisk tortur. Vi siger altid at en hurtig død er bedre end en langsom, så lad endelig være med at misunde den stakkels ryger. Han fortjener vores medfølelse.

KAPITEL 44

Råd til ikke-rygere

PRØV AT FÅ DINE RYGENDE VENNER ELLER SLÆGTNINGE TIL AT LÆSE MIN BOG

Studér først indholdet i bogen og prøv om du kan sætte dig selv i rygerens sted. Tving ham ikke til at læse bogen og prøv ikke på at få ham til at holde op med at ryge ved at fortælle ham at han ødelægger sit helbred og ødsler sine penge væk. Det ved han allerede bedre end dig. Rygere ryger ikke fordi de nyder det eller fordi de har lyst. Det er bare noget de siger til sig selv og andre mennesker for at bevare selvrespekten. De ryger fordi de er afhængige af cigaretter. De tror at cigaretterne får dem til at slappe af og giver dem mod og selvtillid. De tror ikke at livet kan blive lige så behageligt uden en cigaret. Hvis du prøver at tvinge en ryger til at holde op med at ryge, vil han føle sig som et fanget dyr. Han vil få endnu mere brug for cigaretterne. Det kan gøre ham til smugryger, og cigaretterne vil blive endnu mere dyrebare for ham (se kapitel 26). Du skal gå løs på problemet fra en anden side. Bring ham sammen med forhenværende rygere. Der er efterhånden mange af dem. Få dem til at fortælle ham at de også troede at de sad i fælden, men at livet er blevet uendeligt meget bedre efter at de holdt op med at ryge. Når du har fået ham derhen hvor han tror at han kan holde op med at ryge, vil han efterhånden få et mere åbent sind. Så kan du begynde at forklare ham om den vrangforestilling abstinenserne skaber. De vil få ham til at tro at cigaretterne er en stimulans, hvilket de ikke er. De vil også få ham til at lukke øjnene for at det er cigaretterne i sig selv der ødelægger hans selvtillid og gør ham irritabel og

anspændt. Nu bør han være klar til selv at læse bogen. Han vil antagelig forvente at finde side efter side om lungekræft, hjertesygdomme og så videre. Forklar ham at fremgangsmåden er helt anderledes og at sygdom kun bringes på bane i en lille del af teksten. Uanset om rygeren lider eller ej, skal du gå ud fra at han gør det. Du skal ikke prøve at reducere hans lidelser ved at sige at der en let at holde op. Det kan han selv gøre. Men du må gerne gentage om og om igen at du er stolt af ham, at han ser meget bedre ud, at han lugter meget bedre, og at du kan høre at han trækker vejret meget lettere. Når en ryger prøver på at holde op med at ryge, kan den glæde og opmærksomhed der strømmer til ham fra venner og kolleger være med til at hjælpe ham frem. Men folk har en tilbøjelighed til at glemme hurtigt så bliv endelig ved med at rose ham. Hvis han ikke snakker om rygning, vil du måske tro at han har glemt det hele. Og du vil ikke minde ham om det. Med viljestyrkemetoden forholder det sig som regel modsat. Rygeren er tilbøjelig til at være besat af rygningen. Du skal ikke være bange for at bringe temaet på bane, og du skal blive ved med at rose ham. Han skal nok give besked hvis han ikke vil høre mere snak om rygning. Gør hvad du kan for at beskytte ham mod problemer i afvænningsperioden. Overvej hvordan du kan bidrage til at gøre hans liv interessant og hyggeligt. Dette kan også være en hård periode for ikke-rygere. Hvis ét medlem af gruppen er irritabel, kan det let medføre at alle rundt om ham også bliver det. Det er altså noget du skal tage med i beregningen. Det kan godt være at han lader det gå ud over dig, men du skal ikke slå tilbage. Lige nu har han mest brug for ros og medfølelse. Hvis du selv føler dig irritabel, skal du prøve på at lade være med at vise det. Et af de kneb jeg plejede at benytte mig af når jeg forsøgte at holde op med at ryge ved hjælp af viljestyrke, var at få et raserianfald i håb om at min kone eller mine venner skulle sige: “Jeg kan ikke holde ud at se at du har det så hårdt. For himmelens skyld, tænd nu en cigaret!” På den måde undgår rygeren at tabe ansigt. Det er jo ikke ham der “giver op”. Det er hans omgivelser. Hvis den tidligere ryger benytter sig af dette kneb, må du ikke under nogen omstændigheder opmuntre ham til at ryge. Så må du hellere sige: “Når jeg ser hvad cigaretterne gør mod dig er det sandelig godt at du snart slipper for de problemer de skaber. Jeg er meget imponeret over at du var modig og fornuftig

nok til at holde op.”

FINALE

FJERN SKAMPLETTEN!

Efter min mening er cigaretrygning den største skamplet på samfundet, atomvåben indbefattet. Grundlaget for civilisationen, årsagen til at mennesket er nået så langt, er netop det faktum at vi er i stand til at formidle vores kundskaber og erfaringer, ikke kun til hinanden, men også til fremtidige generationer. Selv de laverestående arter finder det nødvendigt at advare sit afkom mod faldgruberne i livet. Hvis atomvåben ikke eksploderer, udgør de ikke noget problem. Dem der taler for atomvåben, kan blive ved med at sige at “De bevarer freden.” Hvis bomberne eksploderer, vil de løse rygeproblemet og alle andre problemer. Det vil selvfølgelig være en bonus for politikerne hvis der ikke er nogen tilbage til at sige: “I tog fejl.” (Måske er det netop derfor de støtter atomvåben.) Men selvom jeg er dybt uenig med hensyn til atomvåben bliver den slags beslutninger i det mindste taget i god tro. De bygger på en oprigtig opfattelse af at de hjælper menneskeheden. Men når det gælder rygning, er sandheden kendt. Under den 2. verdenskrig troede nogen måske virkelig at cigaretterne gav rygeren mod og selvtillid. I dag ved myndighederne at det var en fejlslutning. Se på cigaretreklamerne for tiden. Den siger intet om afslapning eller nydelse. De fremhæver alene kvaliteten på tobakken. Hvorfor skulle vi bryde os om kvaliteten på en gift? Her er der tale om et utroligt hykleri. Samfundet som helhed lader sig ophidse af unge mennesker der sniffer lim og bruger heroin. Men sammenlignet med cigaretrygningen er disse problemer som små filipenser på samfundet. 60 % af befolkningen har været afhængige af nikotin. De fleste af dem bruger stort set alle deres lommepenge på cigaretter. Tusindvis af mennesker får deres liv ødelagt fordi de bliver afhængige. Rygning er uden sammenligning den største dødsårsag i vores samfund. Hvert eneste år indkasserer staten millioner af kroner

på nikotinslavernes elendighed. Cigaretproducenterne er smarte nok til at trykke advarsler om de risici, man udsætter sit helbred for, på cigaretpakkerne. Regeringen smider nogle småpenge ud på TV kampagner med skræmmebilleder af kræft, dårlig ånde og amputerede lemmer. Bagefter kan de så retfærdiggøre sig selv ved at sige: “Vi har advaret jer mod rygning. Det er jeres eget valg.” Men rygeren har ikke større muligheder end heroinslaven for at vælge. Rygere beslutter sig ikke for at blive afhængige. De bliver lokket i en lumsk fælde. Hvis rygerne kunne vælge, ville de eneste rygere i morgen være de unge der lige er begyndt. De svæver stadig i en tro på at de kan holde op når de vil. Hvorfor har vi den dobbeltmoral? Hvorfor bliver heroinslaver betragtet som forbrydere når de bare kan lade sig registrere som narkomaner og få gratis heroin og grundig medicinsk behandling samt hjælp til at holde op? Prøv bare på at lade dig registrere som nikotinslave. Du får ingen cigaretter til indkøbspris. Du må betale tre gange så meget som de egentlig er værd, og hver gang der kommer et nyt statsbudget, klemmer regeringen endnu flere penge ud af dig. Som om rygeren ikke har problemer nok i forvejen! Hvis du går til lægen for at få hjælp vil han enten sige: “Du skal holde op med at ryge, det tager livet af dig.” Det er du allerede er klar over. Eller også vil han foreskrive en anden form for nikotinafhængighed. Du skal betale for recepten og den “medicin” du får, er noget der faktisk indeholder den rusgift du prøver på at komme væk fra. Skræmmekampagner hjælper ikke rygere til at holde op. De gør det vanskeligere. De skræmmer godt nok rygerne, men det får dem til at ryge endnu mere. De kan ikke engang forhindre at teenagere bliver afhængige. Teenagere ved at cigaretter dræber, men de ved også at de ikke dør af én cigaret. Vanen er så udbredt og på grund af socialt pres eller nysgerrighed, vil teenageren før eller siden komme til at prøve én cigaret. Og netop fordi den smager så afskyeligt, vil han sikkert blive afhængig. Hvorfor lader vi det fortsætte? Hvorfor går myndighederne ikke i gang med en rigtig kampagne? Hvorfor fortæller de os ikke at nikotin er en dødelig gift der ikke får dig til at slappe af og giver dig selvtillid. Den ødelægger tværtimod dine nerver, og én cigaret er nok til at du bliver afhængig?

Jeg kan huske at jeg læste H.G. Wells roman, Tidsmaskinen. Bogen skildrer noget der sker i en fjern fremtid da en mand falder ud i en elv. Hans ledsagere bliver bare siddende på bredden som stenstøtter uden at lægge mærke til hans fortvivlede råb om hjælp. Jeg fandt episoden umenneskelig og dybt urovækkende. Efter min opfattelse er der stærke lighedstræk mellem den og samfundets generelle apati overfor problemerne ved rygning. I Storbritannien tillader vi at dartturneringer sponsoreres af tobaksproducenter. De transmitteres tv i bedste sendetid. Spilleren filmes mens han tænder en cigaret. Tænk dig hvilket oprør det ville have fremkaldt hvis turneringen var sponsoreret af mafiaen og spilleren var en heroinslave som blev filmet mens han sprøjtede giften ind i en blodåre. Hvorfor tillader vi at raske, unge teenagere, der har det udmærket før de begynder at ryge, skal betale resten af deres liv for det privilegium at ødelægge sig selv psykisk og fysisk med et livslangt slaveri og med uhumskheder og sygdom? Du mener måske at jeg overdramatiserer virkeligheden. Det gør jeg ikke. Min far døde brat som følge af rygning. Da var han ikke ret meget mere end 50 år. Han var en stærk mand og kunne have levet den dag i dag. Jeg tror at jeg befandt mig tæt på døden da jeg var omkring de 40 år. Men der ville have stået hjerneblødning på dødsattesten, ikke cigaretter. Nu bruger jeg mit liv som rådgiver for mennesker der invalideres af rygningen eller som befinder sig i de sidste stadier. Og hvis du kan holde ud at tænke på det, kender du nok mange af dem. Samfundet er ved at forandre sig. En snebold er begyndt at rulle. Det er mit håb at denne bog vil forvandle den til et skred. Du kan også yde dit bidrag ved at sprede mit budskab.

EN SIDSTE ADVARSEL

Nu kan du nyde resten af dit liv som lykkelig ikke-ryger. For at sikre at du får succes, skal du følge disse enkle instrukser:

Læg bogen på et tilgængeligt sted så du let kan slå op i den. Pas på ikke at miste den, lån den ikke ud og forær den ikke bort.

Hvis du nogensinde begynder at misunde andre rygere, skal du være klar over at de misunder dig. Du bliver ikke frarøvet noget, men det gør de.

Husk at du ikke kunne lide at være ryger. Det var derfor du holdt op med at ryge. Du kan lide at være ikke-ryger.

Husk at der ikke er noget der hedder én cigaret.

Tvivl aldrig på din afgørelse om aldrig at ryge igen. Du ved at det er den rigtige afgørelse.

Hvis du skulle få problemer af nogen art, kan du kontakte din nærmeste Allen Carr klinik. Du finder en liste over dem på de næste sider.